CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Skiver på vindercyklen Skiver på vindercyklen
Pinarellos vindercykel kommer i UCI godkendt udgave til skivebremser. Skiver på vindercyklen

For nylig kunne vi omtale at der kommer batterier på Pinarello’s mountainbikes. Nu har “spagettifolket” så smidt endnu en “nyhed” at de har fået UCI godkendt deres Dogma F10Disk. Snart kan alle Tour De France fans sikkert se Chris Froome cykle den til sejr. (han ville forøvrigt kunne vinde på hvad som helst)

For denne artikels forfatter har Dogma altid givet mig associationer om Italiensk Mafia, med dens voluminiøse rør og en fremtoning der signaler “her kommer jeg” og jeg er bedre end alt andet.

Om den er bedre, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men den er uden tvivl optimeret på alle punkter til etape cykelløb hvor intet idag overlades til tilfældigheder.

Pinarello har altså valgt at operere med to rammer til godkendelse hos UCI, som sikkert er glade, da de inkasserer store summer for hvert eneste model og størrelse, mens en anden italiensk producent har været lidt smartere og fået godkendt en og samme ramme til både skive- og fælgbremser. Læs her.

Umiddelbart ligner den nye DogmaF10 Disk sit ophav F10, og har da også ifølge Pinarello alle de samme egenskaber. Onda forgaflen er ændret så der nu kan monteres skivebremser og samtidig har cyklen fået de store 12 mm stikaksler. Den nye F10Disk er UCI godkendt i 11 størrelser og fås foruden den velkendte Team SKY farve, også i Mars Orange, Black Lava, Sort og Red Magma. Pris og leveringstidspunkt i Danmark, er ikke oplyst, men formodentlig bliver det engang i efteråret efter de store cykelmesser, hvor den sikkert bliver lidt af en showstopper.

Link

 

 

 

CYKELPORTALEN