CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SIS (Science In Sport) er beliggende i England og er karakteriseret ved udelukkende at bruge naturlige råvarer. SIS produkter indeholder: Økologisk hvede, naturlig...

Der er mange meninger om brug af energiprodukter. De professionelle athleter bruger det og desværre også det som er værre.
Som almindelig motionist er det i høj grad afhængig af på hvilket niveau du træner, som er afgørende for  om du med fordel kan benytte energiprodukter.  Først og fremmest syntes jeg det er vigtig at man er bevist om hvad man putter i munden.

SIS (Science In Sport) er beliggende i England og er karakteriseret ved udelukkende at bruge naturlige råvarer.  SIS produkter indeholder: Økologisk hvede, naturlig frugt juice, Soya protein samt smagsstoffer som udelukkende stammer fra naturlige frugtekstrakt.
SIS indeholder  ikke vegetabilske olier, sukker og kunstige farvestoffer i deres produkter.

Afprøvning.
At teste energiprodukter må blive en subjektiv bedømmelse mht. til om de har nogen virkning.  I mine termer må den største udfordring for producenterne være at de først og fremmest smager godt og at de er baseret på naturlige ingridienser.
Begge kriterier er tilfældet med SIS produkterne.

GO Gel:
Adskillige af konkurrenterne reklamer nu med at deres gelprodukter også kan bruges uden vand. Men SIS var de første som kom på den ide helt tilbage i 2007. Dens konsistens er noget mere flydende og smagen er god uden at virke vammel. Gel er god på  ture hvor du har brug for et hurtigt energiløft, uden at maven skal fordøje og derved tage energien fra dig.  Virkningen syntes ikke at indfinde sig helt så hurtigt som ved andre produkter.  Til gengæld holder den længere ca. 30 min.  Smagen er god og det er rart at kunne indtage den uden brug af vand.  Emballagen er lidt svær at få hul på.
Fås i fire smagsvarianter: Tropical, Appelsin, Solbær og Smart Gel som indeholder koffein.

Indhold pr bar (60 ml):
Energi 374 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 22 g
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  9 mg

GO Bar:
Er i mine øjne det tætteste man pt. kan komme på en energibar som ligner det man selv kan lave på køkkenbordet. Den virker naturlig og smager rigtig godt.  Dejligt at slippe for det chokoladeovertræk som ofte er på andre produkter.
Hvis du ellers kan finde en smagsvariant du kan li er den et oplagt HIT.  De fleste af dem er temmelig syrlige i smagen.  GO Bar er mit første valg på længere ture. Også som almindelig energi snack er den fremragende.  Alle konkurrenter må affinde sig med at være næstbest.

Den indeholder mere end 60% frugtfibre som giver et rigtig godt energiboost. Den er dejlig let at spise selv i koldt vejr. Her brækker du bestemt ingen tænder eller trækker plumber ud.  Den føles ikke tung i maven.  En anden fordel er at de også er velegnet for vegetarer.

Fås i fem smagsvarianter: Æble, Banan, Tropical, Chokolade/Appelsin, Kirstbær/Vanilje.

Indhold pr bar (65 g):
Energi 944 KJ
Protein 7,8 g
Kulhydrat 44 g heraf er 21 g sukker
Fedt 1,6 g
Fibre  1,3 g
Sodium  0,2 g

GO Elektrolyse
Denne energidrik er mest velegnet på varme dage hvor kroppen har brug for ekstra tilskud af næringssalte. Posen med de 40 g opløses i ½ liter vand. Jeg har et lidt ambivalent forhold til energidrikke. Om sommeren benytter jeg dem sjældent mens de om vinteren er med til at give det kolde vand smag så jeg får drukket det jeg skal.
Fås i tre smagsvarianter. Tropical, Solbær og Lemon/Lime

Indhold pr pose (40 g):
Energi 618 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 37 g heraf er 7 g sukker
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  230 mg

PSP22
Denne pose er til den daglige træning og de længere ture. Den indeholder ekstra tilskud af letopløselige kulhydrater.   De 50 g rækker til ca. 1 liter vand og er let at opløse.
Fås i tre smagsvarianter. Solbær, Orange og Lemon.

Indhold pr pose (50 g):
Energi 796 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 47 g
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  0,0 g

Rego:
Er en såkaldt recovery drik som skal indtages efter sportsudøvelsen. Fås i tre smagsvarianter. Vandmelon. Chokolade og Vanille.
Specielt vandmelon smagen er fantastisk god.

Indhold pr pose (50 g):
Energi 744 KJ
Protein 13 g
Kulhydrat 29 g
Fedt 0,7 g
Fibre  0,1 g
Sodium  370 mg
Proeteiner
Mineraler

 

Nocte:
Dette pulver skulle angiveligt være medvirkende til at du kommer dig hurtigere efter en fysisk aktivitet. Samtidig skulle det have en gavnlig virkning på ens søvn.  Specielt ved flere dages vedvarende fysisk aktivitet oplever mange sports udøvere at få en vis uro i kroppen. Her skulle Nocte hjælpe.  I praksis er det pulver forbistret svært at få opløst i vand uden at det danner klumper.  Desuden smager det direkte dårligt og kunstigt. Virkningen fejler til gengæld ikke noget selvom jeg var noget skeptisk.  Efter indtagelse af en kop Nocte falder der en dejlig ro på en.
Retfærdigvis skal det lige siges at der gør der altså også efter indtagelse af en dejlig kop varm velsmagende chokolade.
Fås i to smagsvarianter: chokolade og vanilje.

Indhold pr pose:
Energi 633 KJ
Protein 27 g
Kulhydrat 7 g deraf 2,6 g som sukker
Fedt 0,8 g
Fibre  5,6 g
Sodium  125 mg
Vitamin B6 4 mg
Magnesium 300 mg
Zink 15 mg

Konklusion.
Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige energiprodukter.  Ofte smager disse produkter kunstigt og mange af dem er direkte skadelige for tænderne. Dette har bestemt ikke være tilfældet med SIS produkterne som bortset fra Nocte fuldt ud lever op til de forventninger jeg har til et energi tilskudsprodukt.  Specielt GO Bar og GO Gel er nogle fremragende produkter som fremover vil få sin plads i mine cykellommer.
En anden væsentlig ting er at SIS virker som et firma med høj troværdighed som åbent fortæller hvad de kommer i deres produkter.

Priser:
GO Gel   15.- pr stk
GO Bar  17,- pr stk
GO Electrolyte  15,- pr stk
GO Rego  15,- pr stk
PSP 22
Energidrikkene fås også kilovis.

Samlet vurdering:
For funktion giver vi SIS
For prisen giver vi SIS 

Links.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN