CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Shimano skruer ned for effekten Shimano skruer ned for effekten
Shimano har begået en lille genistreg med deres nye dynamonav som kun leverer 1,5 watt men samtidig reducerer vægt og ikke mindst induktionsmodstanden. Shimano skruer ned for effekten

Shimano DH-C6000

Den største ulempe ved dynamonav er vægten og induktions modstanden fra selve dynamoen.  Jo mere effekt man vil trække ud af en navdynamo dets større bliver modstanden.  De fleste gode dynamonav har en effektivitet på omkring 70 %.

Shimano-1,5-Dynamohub

Med de nye højeffektive lysdioder,  er det ikke længere nødvendigt at have så megen effekt til disposition for at opnår tilstrækkelig lysstyrke.  Det har Shimano klogeligt set og introducerer nu tre nye dynamonav, med den halve effekt 1,5 watt istedet for de normale 3 watt.

Shimano XT dynamohub

Fordelen er et nav med lavere vægt, ca 20 % mindre, men mere væsentligt så halveres induktions modstanden.  Det betyder at flere også sportcyklister nu kan have have alle fordelene med dynamolys på cyklen, uden skelen til vægt og modstand.  Shimano udbyder det nye nav i XT- ,Alfine-, og Nexus serien. Alle navene kommer til almindelig og skivebremsehjul og både i sort og sølv.

Shimano dynamohub

De nye dynamonav forventes på markedet til september måned. De danske priser er endnu ikke frigivet men det bliver formodentlig fra godt kr. 600,- og opefter.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN