CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Shimano elektrificerer deres nye XTR gruppe Shimano elektrificerer deres nye XTR gruppe
Shimano elektrificerer nu deres top mountainbikegruppe XTR. Specielt den nye Synchro Shift funktion virker meget overbevisende. Shimano elektrificerer deres nye XTR gruppe

Shimano-XTR-Di2-02

I forrige måned omtalte vi Shimanos nye og hidtil mest alsidige mekaniske XTR top mountainbikegruppe kaldet XTR M9000.  Ingen tvivl om at japanerne har førertrøjen med hensyn til deres elektroniske udgaver af landevejsgrupperne Dura Ace og Ultegra, og nu løfter de sløret, for en af mountainbike ryttere længe ventet nyhed, nemlig elektronisk gearskifte til mountainbiken. Gruppen får navnet Shimano  XTR Di2 (M9050) og består af en forskifter, bagskifter og elektroniske gearskiftegreb, gearindikator og et batteri.  De øvrige komponenter er identiske med den mekaniske XTR M9000 gruppe.

Shimano har klogt valgt at udforme deres nye elektroniske gearskiftere så de på mange måder minder om de mekaniske med samme udformning og ergonomi. De har fået navnet Firebolt.  Til produktpræsentationen i februar måned, havde lejlighed til kort at prøve prototyperne og de virkede meget overbevisende med to tætsiddende og forskudte knapper til skift op og ned.

Shimano-XTR-Di2-04

Let betjening
En af de helt store fordele ved elektronisk gearskift, er at det kan programmeres til ens helt personlige kørestil og præferancer. XTR Di2 bruger den samme E-tube platform som Shimanos Di2 landevejsgrupper. Det betyder at man kan programmere samtlige funktioner helt individuelt og sammensætte komponenter via ‘plug & play’ forbindelser. Eksempler på individuelle funktioner kunne være at bytte om på skiftefunktioner til for og bagskifter fra højre/venstre til venstre/højre.  Multiskift er en anden mulighed som kan individuel tilpasset. Du kan f.eks. indstille bagskifteren til at skifte gennem samtlige gear ved at holde knappen nede.

Shimano-XTR-Di2-05

Synchro Shift
En helt ny og meget gennemtænkt feature på den nye  XTR Di2 er dens Synchro Shift option. Ud fra mere end 20.000 test kilometer har Shimanos ingeniører analyseret hvilke gear som er de mest effektive at cykle i.  Med Synchro Shift tilkoblet er det muligt at kontrollere både for- og bagskifter med kun det ene skiftegreb. Tricket er at forskifteren hele tiden aflæser bagskifterens position og hele tiden tilpasser sin position for den mest optimale gearkombination og ikke mindst den mest optimale kædelinie.  Den korte prøvekørsel til produktpræsentationen overbeviste os om, at her har Shimano fat i noget af det rigtige, specielt til konkurrencebrug vil de fremover være et mulehår foran konkurrenterne da automatikken hele tiden vil finde den mest optimale kombination. Ud fra de indsamlede data har Shimano indbygget to forud indstillede gearkort. Ved hjælp af E-tube teknologien kan man selv ændre disse forud indstillinger og programmere sin egne foretrukne gear kort. Under kørsel kan man skifte mellem de forskellige forud indstillinger eller gå tilbage til manuel styring.

Shimano-XTR-Di2-03

Kraftfuldt gearskifte
Kernen i det nye system er naturligvis de motoriserede for-  og bagskiftere. Specielt forskifteren er udstyret med en meget kraftig motor som giver et effektivt og glat gearskifte selv under fuld belastning.  Bagskifteren er opgraderet med den nye Shadow RD+ technology for Di2.  Ud over den normale on/off indstilling er det også muligt eksternt at justere fjederkraften på bagskifteren med en umbraconøgle.  Begge skiftere indtager altid en helt præsis stilling ved skift takket være auto-trim funktionen.

Shimano-XTR-Di2-08

Display og Batteri
Hjernen bag hele det nye XTR Di2 system er det fikse digitale display. Her kan man se batteristatus, gear position, og Gear Mode (manual eller Synchro) samt affjedrings indstilling hvis man bruger en af Fox modeller. Ved hjælp af en knap er det muligt at skifte mellem manuel eller to Synchro Shift maps, også mens man cykler. Herudover er der opladestik, og tilslutning til E-tube software (for programmering) samt 3 E-tube porte.  E-tube platformen gør at alle mountainbikes kan for et meget rent design uden kabler. XTR Di2 M9050 bruger det samme batteri som landevejsgrupperne og fås i to udgaver, et til udvendig montage eller et til indbygning i rammen.  Den nye gruppe forventes på markedet til efteråret.  De danske priser er endnu ikke oplyst.

Shimano-XTR-Di2-06

Vægt            
Forskifter (FD-M9070 D-type) | 115 grams
Bagskifter (RD-M9050-GS) | 289 grams
System display (SC-M9050) | 30 grams
Shift switch (SW-M9050) | 64 grams

Link

CYKELPORTALEN