CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Shimano Dura-Ace R9100 Shimano Dura-Ace R9100
Den nye top landevejsgruppe fra Shimano byder ikke på de helt store revolutioner, men derimod løbende forbedringer af allerede eksisterende teknologier. Shimano Dura-Ace R9100

DuraAce-R9100-08

Shimano Dura Ace er kommet i nye klæder og blev præsenteret for cykelpressen i Frankrig og på Eurobike Media Days. Som forventet er der ikke sket de store revolutioner, men derimod løbende forbedringer af allerede eksisterende teknologier.

De nye grupper for betegnelserne R9100 for den mekaniske og 9150 for den elektroniske. Vi havde nok haft en forventning om trådløst gearskift og 12 gears kasette, men den må altså vente lidt endnu.  De største ændringer ligger på kranksættet og skiftegrebene samt at Shimano nu tilbyder deres syncro shift på den elektroniske udgave.

Shimanos nye wattmåler er fuldt ud integreret i kranksættet og kun øget vægten med 7 gram. Dura-Ace FC-R91000-P måler hele tre steder, i højre og venstre pedalarm og inde i den 24mm brede aksel. Målerne på højre og venstre side er forbundet med en ledning, der løber igennem akslen, så man kun behøver et batteri. Den nye wattmåler kan måle pressure spots i trådet, hvilket kan være med til udledning af den mest optimale klampe placering. Det lille batteri lades op ved at tilslutte et magnetisk stik på klinge-siden. Det betyder at systemet i praksis er helt vandtæt. Formodent vil den forventede nye cykelcomputer kunne tilkobles via både ANT+ og Bluetooth.

DuraAce-R9100-05

Kranksættet har fået et nyt look med større, asymmetriske pedalarme og en, ifølge Shimano, bedre performance ved gearskift. På trods af de større pedalarme er den også lettere, da man kun har optimeret to af de fire arme, da beslatningen ligger her. Shimano holder stadig fast i støbt aluminium fremfor kulfiber da det stadig er der teknisk mest optimale. Der er fem variationer af det nye kranksæt, 50-34, 52-36, 53-39, 54-42 og 55-42. Herudover er der syv forskellige pedalarmlængder fra 165mm til 180mm. Vægten er 609 gram for 50-34 versionen og 621 gram for 53-39.

Som tidligere tilbyder Shimano både mekanisk og elektronisk gearskifte, og både til fælgbremser og hydrauliske skivebremser. Det er første gang Shimano præsenterer en hydraulisk Dura-Ace skivebremser, som ifølge dem selv vil medføre bedre kontrol og bremseevne under ekstreme vejrforhold. Der er fokus på udformning og ergonomi. det betyder at det hydrauliske greb er næsten identisk med det mekaniske.

DuraAce-R9100-03

På Di2 udgaven er har selve skifteren fået et større “klik”, så det skulle være nemmere at føle, hvornår man har trykket på knapperne. Det er også muligt at customise muligheden for multi-skift (flere skift af gangen) ved eksempelvis at holde skifteknappen inde i et par sekunder.

Et sæt mekaniske skiftegreb til fælgbremser vejer 365 gram, mens de til skivebremser vejer 505 gram. Et sæt elektroniske skiftegreb er noget lettere med 230 gram til fælgbremser og 360 gram til skiver.

DuraAce-R9100-06

Et nyt tiltag taget fra Mountainbikegruppen XTR og XT er synchronized shift. Det er designet til at simplificere gearvalget og reducere beslutningsprocessen i løbssituationer. Systemet vælger det næste gear i rækken, der ligger tættest på den nuværende gear ratio, uanset om skiftet skal foretages af for- eller bagskifteren. Der er to forskellige opsætninger:

Fuldt Shimano synkroniseret skift: Forskifteren reagerer baseret på bagskifterens bevægelser. Det betyder, at når det er aktiveret, er der intet behov for to seperate skiftere til at kontrollere for- og bagskifteren. De to knapper på det ene skiftegreb vil være nok til at kontrollere begge skiftere.

DuraAce-R9100-04

Semi Shimano synkroniseret skift: Bagskifteren reagerer på forskifterens bevægelser og skifter til det næste mest passende gear på kassetten, når rytteren foretager et skifte foran. Det er vel i prasis det tætteste man kan komme på fuldautomatisk gearskift.  For- og bagskifteren er trådløst forbundne med en ANT Private forbindelse, men resten af geargruppen er forbundet af ledninger. Den nye junction-box er mindre pænere udformet. Den kan f.eks  placeres som styrprop i enden af styret, så kablerne gemmes fuldstændig væk.

Men også det mekaniske gearskifte har fået en overhauling. Den nye forskifter har ikke mere den lange arm, som vi så på den tidligere model. Denne skulle nemlig være inkombatibel med brede 28mm dæk på visse cykler, og Shimano har derfor produceret en langt mere kompakt forskifter.

DuraAce-R9100-09

Bagskifteren minder meget om, hvad vi har set fra MTB. Den benytter Shimanos Shadow teknologi, der medfører en lavere profil, som positionerer skifteren længere under det valgte tandhjul på kassetten. Den er også gjort mere kompakt og designet skulle være langt mere holdbart i forbindelse med styrt. Bagskifteren kommer kun med én længe arm, der passer på alle typer kassetter.

Forskifteren vejer 69 gram, mens bagskifteren ligger på 158 gram. Brug af det størst mulige tandhjul på bagkassetten er øget fra 28 til 30 med den nye 11-30 kasette. Endelig er skiftebevægelsen i grebet gjort kortere.

Vi havde lejlighed til kort at prøve den nye mekanisk gruppe på Eurobike Media Days, og den virker lovende ikke mindst skiftet og ergonomien i grebene.

DuraAce-R9100-02

Til at komplimentere de nye grupper kommer to nye hjulsæt med 28mm brede fælge kaldet C40 og C60, der begge er både stivere og mere aerodynamiske. De nye Dura-Ace R9100 C60 hjul skulle spare 16W i forhold til de nuværende 9000 C50.

De nye DuraAce grupper forventes påå markedet umiddebart efter Eurobike mesen i september måned. De danske priser ligger endnu ikke fast.

Link

CYKELPORTALEN