CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Schwinn Vantage RX1 Schwinn Vantage RX1
Trods høj alder overrasker det amerikanske cykelmærke stadigvæk med nyskabelser som for de fleste er indenfor økonomisk rækkevidde. Schwinn Vantage RX1

Schwinn-Vantage-RX1-03

Den 100 år gamle cykelproducent Schwinn er trods sin fremskredne alder stadig med på beatet og overrasker til stadighed med nyskabelser. Det er ikke første gang mærket gør sig positivt bemærket med nytænkning. Tilbage i 2010 sad Cykelportalens redaktør med i Eurobike dommerpanelet og var med til at premiere Schwinn Vestige med en Gold Award for deres fremsynede dagligdagscykel hvor stellet var konstrueret af Flax plantefibre.

På den den netop afsluttede Sea Otter Classic i USA viste de en Gravelbike med indbygget affjedring i bagstel og frempind. Princippet er ikke nyt, men det er nyt at se det på en så veludstyret cykel i prisklasssen mellem 7 og 10.000 kr (omregnet fra US$)

Schwinn Vantage bygger på den sidste år lancerede flatbarmodel F1 og F2. I RX udgaven er den monteret med landevejsstyr og 700 C dæk af den brede slags til on/off road kørsel. Den har bøsninger til skærme og bagagebærer både for og bag.

“Det er vores tilbagevenden til landevejsmarkedet efter nogle års fraværd og den er virkelig konstrueret for komfortabel kørsel både on og offroad med sin indbygged dæmper i bagrammen og frempinden” udtaler Sam Greenman som er produktmanager hos Schwinn.

Aluminiumsrammen har en 15 mm elastomer indbygget i overgangen mellem hovedrammen og bagrammen omkring saddelpinden. Frempinden er den nye også elastomer type fra TransX.

Schwinn-Vantage-RX1-02

The RX1 er udstyret med 35c Continental Sport Contact II dæk og aluminiumsrammen suppleret af en forgaffel i kulfiber med henhodvis 135-mm quick release og en 15-mm thru-aksel. Rammen har plads til dæk med op til 45 mm bredde uden skærme og 40mm med skærme.

Geargruppen er en SRAM Rival 22-speed med 11-32T kassette og hydrauliske skivebremser, FSA Gossamer kranksæt og Alex tubeless-ready hjul, Fizik Ponente saddel til $1,599. RX2 — med Shimano Sora 2×9 gear og TRP skivebremser kommer til at koste $999.

Begge modeller kommer på markedet til september.

Link

CYKELPORTALEN