CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Road Plus på budget Road Plus på budget
Ridgeback Ramble er en god introduktion til Road Plus cykel disciplinen, uden at vælte dit budget Road Plus på budget

Gravelbiking, Road Plus, Cykelcross, ja kært barn har mange navne. Den ny trend med brede sutter, skivebremser, afslappet geometri og lave gearinger har indtaget landevejscyklingen, så du nu uden besvær kan skyde en genvej over marken eller gennem skoven, hvis trafikken er for tæt eller landevejen for kedelig. Kun din fantasi sætter grænsen og frihed på to hjul får en helt ny dimension.

Vi har tidligere testet flere cykler i denne kategori, flere af dem endda i den meget dyre prisklasse. Men sådan behøver det ikke være, for at kunne nyde den nye frihed on- og offroad.

Ridgeback er engelsk og har lavet fornuftsorientede cykler i stål og aluminium siden 1983. til priser som ikke vælter et stramt budget.

Deres bud på en Gravelbike hedder  Ramble og er en Taiwan produceret CrMo stålramme monteret med en kulfiberforgaffel med fittings så den kan udstyres med Bikepacking tasker foran. Geargruppen er Shimano Sora 2×9 som med med 50/34 foran og 11-34 bagpå har tilstrækkelig lave gearinger til de fleste stigninger. Den er udstyret med mekaniske skivebremser fra TRP og har de fremragende Challenge Strada Bianca 33 mm dæk. Farven er afdæmpet blå, der giver den et klassisk look. Rammen fås i størrelserne XS S M L XL. Prisen er yderst rimelig, lige under de ti kilo kroner.

Link

CYKELPORTALEN