CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ridley Bikes til Danmark. Ridley Bikes til Danmark.
På Cykelmessen i Vejle præsenterer Lucky Machine Ridley Bikes. Ridley Bikes til Danmark.

ridley

På cykelmessen i Vejle, der åbner idag,  præsenterer cykelgrossisten Lucky Machine ApS et nye agentur. Der er tale om Ridley Bikes som de senere år har markeret sig markant på flere af de profesionelle cykelhold.
“Vi er intet mindre end utroligt stolte over at kunne præsentere Ridley som vores ny cykelmærke,” udtaler indehaver af Lucky Machine, Thomas Bank Egebirk. ”Ridley er et mærke som de seneste år har været i en særdeles spændende udvikling – både hvad angår selve brandet, men især på den tekniske side, som er noget af det, vi kigger efter hos vores mærker. World Tour holdet Lotto – Belisol er en vigtig udviklingspartner i den sammenhæng. Et eksempel er FAST®, der er en række patenterede aerodynamiske teknologier, som f. eks på Ridley Noah FAST®. Her betyder FAST® aerodynamik i topklasse, uden at man behøver at ty til meget smalle rør, som man ser hos de fleste konkurrenter og som oftest resulterer i forringet stivhed”. En egenskab en rytter som André Greipel nyder stor fordel af i hans kraftfulde spurter.

Salgsdirektør hos Ridley, Luc Vanbever; ”Vi er overbeviste om, at vi med valget af Lucky Machine ApS som distributør af Ridley Bikes har fundet den rette repræsentant for mærket og glæder os til at kunne give den rette service for forhandlerne og slutkunderne.”

”Vi vil i løbet af de kommende måneder etablere en række forhandlere rundt om i landet, som har den fornødne ekspertise i det omfattende program som udover landevej og cross omfatter MTB og Tri/TT cykler i verdensklasse.”

Link

CYKELPORTALEN