CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Retro-cykelløb langs Den Danske Riviera Retro-cykelløb langs Den Danske Riviera
Er du til cykelløb, men mest foran skærmen? Så kommer her muligheden for at deltage i et løb, som hverken kræver kliksko eller topform Retro-cykelløb langs Den Danske Riviera

Classico02

Er du til cykelløb, men mest foran skærmen? Så kommer her muligheden for at deltage i et løb, som hverken kræver kliksko eller topform. Alle kan deltage i Den Danske Riviera Classico, der cykles for første gang til august.

Søndag d. 2. august har du nu mulighed for at deltage i Den Danske Riviera Classico. Det er første gang Classico rykker ud af København og op langs nordkysten. Med sine 22 km er det en strækning de fleste i familien kan være med på. Classico er et løb for alle, der gerne vil cykle sammen med andre, men som hverken har mod på eller lyst til at stille op i et traditionelt cykelløb.

Classico er for alle, der gerne vil nyde det gode liv på cykel langs Den Danske Riviera. Det er for familien eller vennerne, der foretrækker smil på læben frem for sved på panden. Og som også gerne vil gøre lidt ekstra ud af det. Løbet appellerer mere til vintage end cykelbukser, siger Asger Daugbjerg, arrangør af Den Danske Riviera Classico.

Classico04

Idyllisk rute med flere pauser
Classico blev kørt i København for første gang sidste år med Long Johns, tandems og helt almindelige bycykler. Påklædningen er fri, men gerne festlig. Der køres i samlet flok, hvor stemningen er livlig og særdeles afslappet. Og der kæmpes mere om præmien for den flotteste cykel end om at komme først, fortæller arrangøren.

Det har stor betydning for Nordsjælland, at vi får et cykelløb som Classico hertil. Med sin idylliske rute vil det forhåbentlig tiltrække mange deltagere. Og de anderledes cykler, det sjove udstyr og den utraditionelle påklædning skaber tilsammen en spektakulær begivenhed, der vil tiltrække et bredt publikum af borgere og turister. Vi er meget begejstrede for at få sådan en flot og farvestrålende event til Den Danske Riviera, siger Berit Elmark, chefkonsulent, VisitNordsjælland.

Ruten er som sagt 22 km, og det kræver hverken topform eller traditionelt cykeludstyr at deltage. Starten går fra Hotel Villa Brinkly i Snekkersten. Der er indregistrering og kaffe fra kl. 13. Løbet starter kl. 15, hvor turen går op langs Strandvejen med første pause ved Strand- og Badehotel Marienlyst. Derefter går turen mod Hornbæk med endnu et kort stop undervejs. Når deltagerne har rundet Hornbæk, er der præmieoverrækkelse, mulighed for at købe mad og drikke på Hornbækhus og fest med champagne i hotellets have. Hele ruten kan du se på: https://classico2015.dk/riviera/

Her kan du også tilmelde dig til løbet. Det koster 250 kr. for voksne og 150 kr. for børn at deltage. Efter løbet er der også mulighed for at spise og overnatte på de tre hoteller I cykler forbi undervejs.

Classico03

Ud over løbet i Helsingør den 2 august er det også et i København den 21 juni og et i Århus den 30 august. Mere info om disse løb finder du på Classico 2015.

Link

CYKELPORTALEN