Rejsebrev fra Sydamerika
05-01-2006
Efter fire anstrengende dage i ødemarken er vi nået til Moguegua små 100 km fra Stillehavskysten. Her holder vi en fortjent hviledag på et gammelt hotel fra kolonitiden med en herlig atmosfære. Turen fra Puna igennem Moquegua bjergregionen bød på store kontraster og masser af udfordringer. Efter små 60 km forlod vi for alvor civilisationen og vejen blev langsomt ringere og ringere for til sidst at ende i to hjulspor.
Vi provianterede i den sidste by hos en enlig kvinde som ud over sine købmandsvarer kun havde en seng og en stol. For at holde kulden ude bygger man uden vinduer, så det eneste lys hun fik ind, var fra døråbningen…









