CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Rallarvejen Rallarvejen
Eventyrvejen over Hardangervidden i Norge er en af Nordeuropas mest spektakulære cykelruter og oplagt til Bikepacking. Rallarvejen


Nogle hundrede kilometer far Oslo lokker det uberørte fjeld og en storslået natur. Og dette kan du faktisk opleve på to hjul, nemlig Rallarvejen.  En Rallar er en omrejsende arbejdsmand med speciale i stenarbejde, brobygning og tunnelboring. Disse kom tilrejsende fra hele Skandinavien for at bygge et af de største anlægsarbejder i Norge, nemlig Bergensbanen.
Rallarvejen er et stykke norsk kulturhistorie. Det er den smalle anlægsvej som Rallerne møjsommeligt anlagde i forbindelse med linieføringen af Bergensbanen fra Haugastöl til Voss. Det tog 8 år alene at anlægge vejen, mens hele bergensbanen drænede det norske statsbudget og 15.000 mands hårdt arbejde inden den daværende Kong Håkon den 7 i 1909
kunne foretage den højtidlige åbning.

 

Indtil 1970 levede Rallarvejen en glemt tilværelse, men blev så istandsat ved hjælp fra Norsk Vandrelau som
arrangerede arbejdslejre et par somre.  Men først i slutningen af 1980 erne kom der for alvor gang i cykeltrafikken og i de seneste år er den nærmest eksploderet.
Da Rallervejen følger Bergensbanen er der rige muligheder for individuelle cykelture på alle niveauer. Man kan cykle hele vejen, og overnatte på fjeldet i telt (allemansretten) eller benytte en af de mange DTN hytter
undervejs. Cykler man fra Haugastøl mod nord kan langt de fleste klare turen, mens den modsatte vej er temmelig krævende da man her får alle de voldsomme stigninger.   Desuden skal man også køre mod strømmen. Selvom andre typer cykler også kan gøre det, vil jeg helt klart anbefale en mountainbike til turen.  Fuld oppakning vil jeg kun anbefale hvis du er en rutineret turcyklist. Det er en grusvej og visse steder af meget dårlig kvalitet. Rallervejen syntes oplagt til den nye Gravel Bikepacking.

I dag er Rallarvejen Norges populæreste fjeldrute både for cyklister og vandrere. Den byder på fantastisk natur fra barsk højfjeld til grønne dale , evig sne og brusende elve. Hertil kommer det norske fjeldvejr, der er temmelig uberegnelig, fra blå himmel og 25 grader til regn og tøsne og få grader. Så det er vigtigt at forberede sig grundigt.


Haugastøl – Finse 27 km
Rallarvejen har sit udgangspunkt i Haugastøl 988 m.o.h.  Herfra går det moderat opad indtil Finse 1222 m.o.h. Efterhånden som vejen fører gennem dalene og langsomt løfter en højere til vejrs skifter  landskabet karakter. Trægrænsen ligger væsentligt lavere her end i f. eks. alperne.  Landskabet er derfor mere barskt og bart. Omkring Hestebothvatnet er der i klart vejr en flot udsigt mod Hardangerjøkulen som er en af Norges mange glethere. Strækningen er den mindst krævende, men byder på masser af uspoleret natur.


Finse – Hallingskeid 19 km
Finse er Norges højst beliggende jernbanestation. Den består 120 huse og mellem 25 og 50
mennesker arbejder her hele året. Foruden stationen findes her også en DNT turisthytte, en dagligvarebutik og en rallarmuseum. Finse er et godt udgangspunkt for dagsture i området.  En anden mulighed er vandring
på Hardangerjøkulen. Fra Finse cykler man nu langs den gamle linieføring op mod turens højeste punkt ved Fagernut som er 1350 m.o.h.

Toget tager den direkte vej gennem den 10 km lange tunnel.  Strækningen er utrolig smuk, men vejen er flere steder meget dårlig, med store sten.  Fra Fagernut går det nedad, stadig af dårlig vej.  Og ved Kvinå skal man af
cyklen og ind i den gamle jernbaneoverdækning for at krydse fjeldet. Herefter går ned til Låghellervatvatnet hvorfra der er et flot view tilbage mod fjeldet og den gamle jernbaneføring. Desværre skæmmes dette smukke landskab af de mange overdækninger af jernbanen som er lavet for sneskred.  De er udført i blik, men bestemt ikke særligt kønne.

 

Hallingskeid – Vatnahalsen – Myrdal 17 km
Fra Hallingskeid skifter landskabet fra det barske og golde til frodig grøn lavvegetation.  Specielt turen ned gennem grøndalen er meget smuk og turens højdepunkt er selvfølgelig turen ned langs Kleivagjelet. Tag dig god tid, ryger man ud over kanten kommer man ikke op igen. Larmen fra den brølende elv er enorm. Vel nede går det langs de to søer Seltufvatnet og Reinungavatnet om til Vatnahalsen.  Kik op og læg mærke til jernbaneføringen, imponerende…
Ved Vatnahalsen er der en lille vej op til Myrdal Station hvorfra man kan tage toget til Uppsete hvorfra Rallarvejen
forsætter til Voss.


Vatnahalsen – Flåm 20 km
For de eventyrlystne skal man ned til Flåm. Flåm er mest kendt for sin jernbane som går fra Myrdal
station i 867 meter og ned til Flåm som ligger ved fjorden. Det gør den over 20 km og for størstedelen inde i tunneler hvor den snor sig i spiraler ind og ud af fjeldet. Den er absolut en tur værd. Turen på cykel er ikke mindre imponerende. Fra Vatnahalsen og ned til Kårdal skal men ned gennem 21 hårnålesving, og jeg siger det er stejlt og
stenet. Som i mit tilfælde med fuld oppakning er der kun en måde, trække. Om man kan cykle op skal jeg være usagt, jeg mødte ingen… Undervejs er der mange flotte views til Kjosfosen.  Fra Kårdal går det af asfaltvej ned til Flåm som ligger utrolig smukt inde i bunden af Aurlandsfjorden.  Herfra kan man så tage toget (eller trække op) til
Myrdal. En anden mulighed er at tage en af de mange fjordbåde om til f.eks. Gudvangen og herfra forsætte. Men det er en anden historie som du kan læse under Turcykling i Norge.


Bedste rejsetid:
På grund af de store snemængder der kan ligge på fjeldet helt hen på sommeren er den bedste rejsetid fra midten af juni til midten af september. Det er en god ide at ringe i forvejen til Geilo Turistservice på tlf. 0047 32 08 84 00 og høre om den aktuelle situation. Hvis der ligger for megen sne er det muligt at tage toget mellem Finse og Hallingskeid.

Link

torben