CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BicycleQuickguard BicycleQuickguard
Anderledes skærmsæt til cykler uden beslag. BicycleQuickguard

 

I mine unge dage tog jeg skærme af, og satte på igen, i en uendelighed afhængig af vejrlig.  Men i takt med erfaring og bekvemmelighed er der efterhånden langt mellem at skærmene bliver taget af og nu sidder på cyklen året rundt.

Vi har her på redaktionen gennem tiderne set mange fantasifulde løsninger på skærme til cykler uden de nødvendige beslag.  En af mange er Crud Fenders. vi tidligere har testet.  Nyeste udspil på cykelskærms fronten i den beslag fri skærm kategori  hedder BicycleQuickguard.

Et sæt skærme som sættes fast via hurtigbespændet ved hjulakslen.  Skærmen holdes på plads via et monoophængt stel og en lille adaptor som sættes på hurtigbespændet både QR og Thru aksler.

I følge producenten skulle skærmene være testet over 50.000 km på de Belgiske landeveje. Skærmene passer til cykler med 700c hjul og dæk op til 42 mm bredde.  Skærmsættet fås til henholdvis cykler med fælgbremser og skivebremser.

Quickguard er ikke en fuldt dækkende skærm i traditionel forstand men en skærm der dækker den del af dækket som giver sprøjt  på cyklisten for og bag.  Så selve cyklen bliver stadig smurt ind i skidt og møj alle steder inklusiv dine ben og sko.

Umiddelbart har vi svært ved at se den helt store fordel i systemet, andet end for dem som går mere op i udseende end funktionalitet og har brug for at tage deres skærme af og på i et væk. Men lader andre om at give dommen.  Road.cc har testet dem og deres konklusion er, at ide og princip er i orden, men i praksis er der visse udfordringer mht til blivende fiksering ikke mindst på dårligt underlag. Læs deres test her.

Link

CYKELPORTALEN