CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Heino Døyaard er om nogen cykelteknikkens Grand Old Man, og Politikkens Store Cykelbog har for undertegnede igennen en årerække været den danske cykel bibel...

Heino Døyaard er om nogen cykelteknikkens Grand Old Man, og Politikkens Store Cykelbog har for undertegnede igennen en årerække været den danske cykel bibel nr.1

Politikens Store Cykelbog er et informationsrigt opslagsværk, der henvender sig til alle typer cyklister, uanset niveau.
Bogen er opdelt i to hovedafsnit.
Første del giver en bred indføring i cyklingen som motion og sport, mens bogens anden del går i dybden med cyklens teknik, vedligeholdelse og reparation.

Hvem er Heino Dygaard.
Heino Døygaard er født i 1936. Han er uddannet i ØK, og blev siden skolelærer og chefredaktør for ”Historie og Samtid”. Han har endvidere været Teknikredaktør ved Danmarks Cycle Unions organ ”Cycling” og dommer ved Shimanos årlige European Bicycle Design contest. Han er optaget i ”Who is Who in the World.” Han har gennem de seneste 20 år hovedsaglig virket som forfatter, rejsejournalist og fotograf. Har udgivet mere end 60 bøger, især indenfor historie-, rejser-, og cykling. Blev tildelt Dansk Historielærerforenings lærebogspris og i 1996 Dansk Forfatterforenings fagbogspris.

Konklusion.
Er man nybegynder indenfor cykelteknikkens verden er denne bog svær at kommme uden om. Men desværre er tiden ved ved at løbe fra dette digre opslagsværk. Udviklingen på cykelområdet går stærkt og bogen bærer tydeligt præg af at forfatteren ikke længere er en aktiv cyklist og helt har fingeren på pulsen om hvad der rører sig.
Langt de fleste artikler er lettere omskrivninger af de oprindelige artikler fra første udgave, som er mere end 20 år gamle. De er simpelthen ikke aktuelle mere og flere steder direkte fejlagtige. Helt galt går det med geartabellerne som slet ikke er ajourførte med de nyeste 9 og 10 speed systemer. Desuden nævnes alternativerne til de to store Shimano og Campagnolo stort set ikke. Også på billedsiden lever den ikke op til den standard vi er vant til fra andre udenlandske cykel bøger.
Poltikens Store Cykelbog har igennem en menneskealder været cykelbiblen, men tidens tand er ved at indhente den.  I mine øjne trænger den til en gevaldig overhaling med nye og flere forfattere på banen. Cykelverdenen og ikke mindst teknikken er så omfattende idag at der burde være et team af specialister tilknyttet et sådant bogværk.

Pris 248,-

Link til Politikkens Forlag

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN