CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

To pulsure med det hele

To pulsure med det hele !


Polar S710i
Lad det være sagt med det samme, dette ur kan alt hvad man som cyklist eller multisportsudøver kan forlange. Informationsmængden og
mulighederne er overvældende og overskygges kun af kompleksiteten ved anvendelsen af uret. Det må dog tilstås at sammenlignet med den tidligere X-trainer model (med tilsvarende funktioner) fra Polar er der sket væsentlige forbedringer.


Betjening
Anvendelsen af rullemenuer og tekstforklaring i displayet gør det nu lettere at finde frem til det man skal bruge. Anvendelsen af
dobbelttryk er elimineret og vedholdende tryk på knapper er reduceret til få funktioner (retur til tidspunktangivelse fra enhver menu, bruger nr.,navngivning af cykel, indstilling af enheder metrisk el. engelsk, valg af cykel i træningsfunktionen, start af træningsfunktion, aktivering af
pulsgrænsealarm,).  Det vigtigste er dog hvordan uret betjenes under træning, dvs. om det er muligt at anvende træningsfunktioner uden at skulle medbringe manualen. Uret har 5 knapper mærket: lys, stop, op, ned og OK. Lys til at aktivere akustisk signal eller lys, Stop til at stoppe måling eller returnere til lavere menuniveau, Op/ned knapperne bruges primært til at finde rundt i rullemenuerne samt indstilling af numerisk værdi, OK til at bekræfte et valg og starter måling. OK knappen har hjælpetekst (start, OK eller lap) i displayet der viser
dens funktion i den pågældende menu. Den konsekvente måde at bruge knapperne på og forklaringsteksten i displayet gør uret logisk at bruge selvom der skal trykkes mange gange på knapperne for at nå frem til den menu man ønsker. Manualen er på dansk, let forståelig med et begrænset antal billeder af displayvisninger, et udførligt index og symbol- og tekstforklaringer i
displayet.

 


Design/brug
Uret indeholder bortset fra pulsur og cykelcomputerfunktioner også sensorer til måling af temperatur og højde. Derfor bliver uret også en smule voluminøst, på størrelse med en tændstikæske i cafeformat. Forløberen X-trainer havde separat højdemålersensor derfor var dette ur også mere kompakt. Uret er desuden forsynet med en meget kraftig plasticrem. I yderste remhul kan uret nå om en person med
en håndledsomkreds på 22 cm. Så kraftig en knoglebygning har vist kun arbejdsheste, de fleste cykelryttere eller elitesportsudøverer er nok noget mere spinkelt byggede. Det ville være rart hvis der kunne købes andre typer remme til uret feks. en velcrorem som der sidder på HAC4. Knapperne på siden er rigeligt store og yderligt placeret så det er let at komme til at aktivere feks. dataopsamling uforvarende. Monteringen på cykelstyret kunne jeg slet ikke få til at fungere. Remmen er for lang til at uret kan spændes ordentligt fast på den medfølgende styrsokkel. Soklen monteres på styret med strips og afstandspuder. Transmissionen fra pulsbæltet er kodet dvs. du kan ikke anvende andre pulsbælter
sammen med uret, til gengæld får du ikke falske signaler fra forbikørende biler. Polars pulsbælte er desværre både stift og ukomfortabelt at have på. Der kunne Polar tage ved lære af Vetta som laver de lækreste pulsbælter. Uret kan lagre 24000 datapunkter der kan overføres til PC vha. infrarød port. Du kan ikke selv skifte batteri i uret og hvis du gør det bortfalder garantien for vandtæthed. Pulsbæltet skal skiftes fuldstændig når der skal nyt batteri i (efter 2500 timer drift) (så da har Polar muligheden for at lancere nogle bedre pulsbælter). På omdrejningssensoren kan du godt skifte batteriet selv men så bortfalder vandtæthedsgarantien. Omdrejningssensoren har i øvrigt en lysdiode der blinker når magneten passerer, en ok funktion, men batteriforbruget bliver jo ikke ligefrem reduceret herved.

++ antallet af funktioner
+ logisk betjening
¸
stort og klodset
¸ ¸
pulsbæltet ukomfortabelt

 

Tillægsmoduler er som nævnt dataoverføring og dataanalysesoftware til PC (ikke Mac), kadenceføler, effektføler. Sidstnævnte har vi i øjeblikket til afprøvning og vil ende tilbage med den senere. Infrarød dataoverføring er ukompliceret og software er meget brugervenligt. Antallet af muligheder for databehandling med software er stort og opsætningen virker velovervejet. men i øvrigt skal jeg undlade at gøre mig klog på den træningsteoretiske baggrund for opbygningen af software.

Polar har lavet en ny model 720i med metalfront og forbedret infrarød overførsel, ellers de samme funktioner.
Pris. Polar 710i 2795,-
Polar IR
399,-
Polar 720i 2995,-
Import. Polar Danmark


 

Ciclocontrol HAC 4 +
HAC 4 er et tysk produceret pulsur og cykelcomputer, som i antallet af funktioner befinder sig på samme niveau som Polar S710.

 


Betjening
Der er på computeren to displayvinduer og til hver af disse en hertil hørende højre- og venstreknap.  Adgangen til indstillingsfunktionerne på computeren er opnås ved 4 sekunders tryk på en af de to højreknapper og derefter scroll gennem menuerne ved korte tryk på den pågældende højreknap. Indstilling foregår med venstreknappen. Når alle indstillingsmodus har været vist i rækkefølge på display går uret automatisk tilbage i funktions indstilling. Skift mellem menuer foregår også ved tryk på højreknapperne. Til hver menu hører der en eller flere undermenuer , disse vises ved tryk på venstreknappen udfor det pågældende displayvindue. Sommetider er angivelsen af en parameter i menuen forbundet med en væsentlig usikkerhed , bla. effekt og tilbagelagt distance ved løb og på ski. Lysknappen anvendes til aktivering af lys og stopur. Lagringsfunktionen aktiveres ved samtidig at trykke på øverste- og nederste-venstreknap til der lyder et kort signal og det nederste display viser to trekantsymbolet. Funktionen har 50 timers lagerkapacitet. Data overføres med interface fra cykelcomputeren i PC indstillingsfunktion ved samtidig at trykke på øverste- og nederste-venstreknap.  Batterier må kun udskiftes hos
forhandleren.

 


Design /brug
Designmæssigt er HAC 4 lidt andeledes end andre cykelcomputere og adskiller sig specielt ved monteringsmekanismen til cykelholderen. Modtagerenheden til omdrejningsføleren monteres på styret og data overføres til uret vha. kontaktflader. Computeren er udstyret med bøjler som et almindeligt ur og den monteres i disse bøjler med klemmer på cykelholderen hvorved den kommer til at svæve 28 mm. over styret. Urkassen er i plast og et tilstrækkeligt kraftigt slag på computeren monteret korrekt på cyklen vil enten bevirke at bøjlerne vrides ud af hullerne eller urkassen brækker i stykker. Det sidste vil medføre at computeren ikke længere kan anvendes til monitering af cykelparametre. Displayet et stort og det er let at genkende de enkelte menuvinduer. Pulsføleren er let, sidder godt til kroppen og gav mig ingen
ubehag ved løb eller cykling. Uret virker subjektivt klodset dog ikke så udbredt som Polar. Der medleveres interface til PC og kadenceføler. Interface til PC er let at anvende og software er generelt brugervenligt. Der er medfølger en meget omfattende softwarepakke for registering og analyse af ens træningsdata. Instruktion på dansk. Uden interface kan de målte værdier ikke aflæses på computeren men gennemsnitsværdier, numerisk og i et pulsdiagram, angives.

++ let at betjene
+/- anderledes design
+ omfattende tilbehør

klodset

 

Vejl udsalgspriser
HAC 4 +: 2395,-
Import: DK cycleimport

Polar S710i CC HAC 4+
Trådløs ja ja
Kadenceføler ekstraudstyr ekstraudstyr
Håndledsmontering plastic Velcro
PC-interface ekstraudstyr inkl
Vægt
Computer 55 g 39 g.
Pulsføler 74 g inkl

bælte

76 g. incl. bælte
Funktioner
Puls
Aktuel puls ja ja
Gennemsnits puls ja ja
Maximumspuls ja ja
Øvre/nedre grænse ja ja
Hvilepuls ja ja
Akustisk alarm ja ja
Pulsgrænsehukommelse ja ja
Kaloriemåler ja ja
Højdemåler
Aktuel højde ja ja
Daglig/årlig højdemeter ja ja
Max. Højde ja ja
Aktuel stigning nej ja
Max. Stigning nej ja
Cykelcomputer
Aktuel hastighed ja ja
Gennemsnitlig hastighed ja ja
Max. Hastighed ja ja
Dag/årlig køretid ja ja
Effektmåling ekstraudstyr nej
Ur
Tid/dato ja ja
Stopur, mellemtid, gennemsnitstid
sammenligning
ja ja
Alarm ja ja
Lys ja ja
Temperatur ja ja
Skihastighed nej ja
Vandtæt ja ja



Konklusion.
Begge pulsure har stort set de samme funktioner, med et lille plus til HAC 4. Polar lever til fulde op til sit ry som de førende indenfor pulsmåling men HAC 4 er en alvorlig konkurrent som syntes en smule mere cyklistorienteret og lægges dertil det omfattende omfattende tilbehør og den lette betjening, er den i denne sammenhæng en vinder.

CYKELPORTALEN