CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

På besøg hos Hartje i Hoya På besøg hos Hartje i Hoya
Cykelportalen har været i Tyskland og besøge den store tyske cykelgrossist Hermann Hartje i forbindelse med deres årlige Inhouse messe. En messe som er... På besøg hos Hartje i Hoya

Hartje-Hoya04

Virksomheden blev grundlagt i 1895 af senior Hermann Hartje. Igennem tre generationer har Hartje udviklet sig til en af de største tyske cykelgrossister. Det omfattende produktsortiment, deres egne cykler og hjul produktion, et fuldt sortiment i cykeldele, og ikke mindst en landsdækkende levering med egen vognpark gør dem til et af ​​de førende cykel engros huse i Tyskland, Østrig, Holland og nu også Danmark.

Hartje åbnede sidste år salgskontor i Danmark og er allerede kommet godt fra start med mere end 300 forhandlere. Hartje har hovedkvarter i Hoya i Niedersachen mellem Hamborg og Bremen. Firmaet beskæftigier mere end 650 medarbejder fordelt på 15 regionale og nationale kontorer samt flere udenlandske kontorer, senest i Italien.

Målet for Hartje er at kunne servicere alle typer kunder, byggende på for nogle måske lidt gammeldags og traditionelle værdier som tillid, pålidelighed, ærlighed, og et godt samarbejde. Som tredie generation Hermann Harje selv siger “Hos os er en aftale en aftale” også selvom det måske kun drejer sig om en håndtryk.

Hartje-Hoya06

70.000 cykler
At Hartje er en samarbejdspartner man kan regne med vidner et besøg på hovedkvarteret i Hoya om. Hartje har alt hvad man som forhandler kan forvente af en stor moderne cykelgrossist. Produktsortiment er set med danske forhold enormt. I de mange gigantiske lagerhaller findes alt, hvad en dansk cykelforhandler har brug for,  ikke bare i Hartjes egne brands men også alle de øvrige kendte brands som findes på det europæiske marked. Alene en kapacitet på mere end 70.000 færdig samlede cykler fortæller lidt om størrelsen. Når Hartje siger de er lagerførende, så kan man roligt går ud fra at det passer, og i kombination med med høj service og hurtig levering gør dem til en samarbejdspartner som de fleste danske cykelforhandlere ikke kan sidde overhørig.  Hartje har deres eget distributionsnet med mere end 300 last- og varebiler der kører varer ud til alle kontorer hver dag. Det betyder for danske forhandlere at bestilte varer bliver afsendt samme dag fra Tyskland til kontoret i Århus hvorfra de bliver distribueret videre ofte samme dag.

Hartje-Hoya07

Europæisk handelsmesse
Hvert år i januar åbner Hartje dørene for deres store indkøbsmesse. I de tre dage messen varede talte den mere end 1500 besøgende og 700 firmaer. Ud over naturligvis tyske forhandlere var der også mødt en hel delegation op fra Holland og Frankrig samt naturligvis danske forhandlere. På omkring 50 stande blev alle de produkter som Hartje har i stalden vist. Og det er ikke så lidt skulle vi hilse og sige.  Hartjes inhouse messe svarer til hvad de danske cykelhandlere kan opleve på Cykelmessen i Vejle og med et varesortiment der vil gøre selv de største danske cykelgrossister misundelige.

Hartjes hovedkatalog på 1650 sider rummer mere end 25.000 enkeltdele fordelt på:

  • 16 cykelmærker herunder også elcykler
  • Specialfremstillede cykler
  • Cykeldele og tilbehør
  • Quality Brands, eksklusive mærker
  • Contec Shop in Shop
  • Scooter og motorcykeldele
  • Værktøj og værkstedsudstyr

Hartje-Hoya03

De fleste af Harjes egne cykelmærker som Conway og Victoria samles på fabrikken i Hoya. Her findes også en stor egenproduktion af hjulsæt. I Hoya ligger også det store servicecenter som omfatter 24 timers hotline. Hartje gør meget ud af forhandlerkurser hvor de orienterer og oplærer deres forhandler i det omfattende produktprogram.

Der er for mig ingen tvivl om at Hartje er kommet på det danske marked for at blive og deres store force er et kæmpe varesortiment og alt i reservedele. At de tager det danske marked alvorligt vidner en ny cykelserie specielt udviklet til os om og mere er på vej.  Det hele leveres fra centrallageret i Hoya med egne biler fra dag til dag.  Alt i alt en meget inspirerende weekend hos Hartje, der efterlader en indtryk af et professionelt firma hvor man som dansk cykelforhandler ikke bør have nogen betænkeligheder ved at handle, alene på grund af deres enorme vareudbud, leveringssikkerhed og høje service.  Hvorfor handle 10 forskellige steder hvis du som forhandler kan få alle dine varer et og samme sted,  tja dan dit eget indtryk ved at kikke forbi vores billedgalleri og døm selv.

Hartje-Hoya02

Link

 

CYKELPORTALEN