CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

OM

Cykelsportsnyheder er der rigeligt af  på internettet, mens aktuelle nyheder fra hele den øvrige meget mangfoldige cykelverden, er temmelig underrepræsenteret.  Målet med CYKELPORTALEN.DK er først og fremmest at formidle cykelrelateret stof på en uafhængig og letforståelig måde.  Vi  favner bredt med aktuelle cykelnyheder, reportager, udstillinger, fabriks besøg, interviews, samt test og afprøvning af cykler og udstyr. I vores test har vi haft produktet i hånden og testet det både statiskt og dynamisk under realistiske forhold.  Cykling er også oplevelser, hvorfor vi  bringer spændende rejsebeskrivelser fra cykelture i ind og udland.

Cykelportalen har ingen kommercielle interesser, forstået på den måde at vores omtaler og tests skal omsættes til annonceindtægter. Vi ønsker på ingen måde at være som stort alle de øvrige cykel medie aktører på den danske marked som i alt for høj grad er afhængige af annonceindtægter, som ofte afspejler sig i en slags byttehandel “hvis du køber en annonce så bringer vi  en omtale”.   Da vi ikke er afhængige af annoncer  tør og vil vi være mere kritiske i vores redaktionelle linie.  Det tjener både forbruger og producent bedre. Desuden kan du som læser altid se om der er tale om en test, en omtale eller en pressemeddelse. Forbrugeren for en reel vejledning og producenten et feedback de kan bruge i deres videre produktudvikling. Vi omtaler alle typer cykelprodukter også dem der ikke er repræsenteret på det danske marked.  På den måde er vi med til at udbrede kendskabet til nye cykelprodukter.

Torben Finn Laursen er ophavsmand og editor på CYKELPORTALEN.DK.
Det hele startede i  2001 hvor jeg sådan lidt for sjov lavede Torbens Cycling World med mine egne  cykelrejsebeskrivelser. I 2003 blev det til Cyklingonline og i 2004 indgik jeg et samarbejde med Lejre Cykler omkring etablering af en internetbutik og import af specialcykler og dele.

Jeg blev dog snart klar over at jeg kunne IKKE forene objektiv cykelformidling samtidig med at jeg solgte og distribuerede  cykler og udstyr.  Cyklingonline forsatte som onlineshop og jeg startede Cykelportalen.dk  i 2005.  Cyklingonline er sidenhen lukket og jeg har idag rettighederne til at bruge navnet.

For mig har cykling altid været en livsstil, lige fra de daglige pendler og indkøbsture, til en tur på landevejen i højt tempo, eller en teknisk krævende tur på mountainbike i skoven. Desuden er cyklen et miljørigtigt og bæredygtigt alternativ til privatbilismen. Jeg fatter ikke hvorfor størstedelen af os hver dag sidder i kø i omkring 30 min på motorvejen og stiltiende finder os i det.  Bilen har udspillet sin rolle. Bryd vanens magt og gør noget alternativt…

Turcyklingen har dog den største plads i mit hjerte. Turcyklen har igennem årene  været en trofast følgesvend og pakæsel på ferieture i ind og udland. Som turcyklist med huset på ryggen kan du uden de store anstrengelser opleve det meste af verden og lade langsomheden tage over langt fra stress og jag.

Min cykelbaggrund har jeg som mangeårig freelance skribent på Cykelmotion Danmark, Cyklister og Adventure World. Derudover har jeg været teknisk redaktør på Dansk Cykel Unions blad Cycling og ophavsmand og redaktør på portalen CyklingOnline.  Desuden er jeg en ivrig debattør på Outsite og Twitter under navnet Bicyclemedia.   Jeg skriver regelmæssigt artikler til Bikeeurope, Cykelbranchen, Cyklister og Cyclingworld.  Senest er jeg kommet i dommerpanelet under IF Design i Tyskland som står for nogle af de mest prestigefyldte Awards.  Jeg har et omfattende netværk i cykelbranchen som har givet mig en mængde spændende opgaver både ind- og udenlands. Alle disse opgaver drives sideløbende i et konsulentfirma som bla, laver markedsførinsgopgaver  primært for udenlandske kunder.

CYKELPORTALEN  er altid på udkik efter spændende alternative vinkler på cykling, så har du ideer, gode råd, eller et spændende produkt som du/I gerne vil have testet eller omtalt, så kontakt os på: info@cykelportalen.dk

Annoncering og Google Adwords.
CYKELPORTALEN.DK ønsker ikke at fremstå som en portal der drukner i blinkende bannere og store annoncer som de fleste opfatter som et irritationsmoment, der tager fokus fra det man egentligt søgte efter.  Derfor er annoncepladsen yderst begrænset. Vi forbeholder os ret til at afvise annoncer, som  vi ikke mener er forlinelige med cykelportalens overordnede formål.  Cykelportalen samarbejder med Google Adwords, så du kan lade Google Adwords styre dine kampagner. Med Google Adwords har mulighed for at følge dine kampagner hele tiden og se, hvad du får af klik, sidevisninger m.m.  Læs mere om Google Adwords her

Ønsker du alligevel en særlig annonce, er annoncemængden begrænset til en mindre antal, som så til gengæld vil være synlig på alle sider uanset hvor læseren er på sitet. Vi opererer kun med en størrelse i bredden på 250 pixel. Højden varierer.Skriv til info@cykelportalen.dk  for nærmere info.  Trods flere henvendelser omkring topbannere accepterer vi dem IKKE, da de fjerner fokus fra selve portalen.  Da vores indeksering hører til de bedste mht søgeord og den rækkefølge vi er synlige i søgemaskinerne, er den bedste måde at få fokus på dit produkt er ved at låne os udstyr til test eller fremsende pressemateriale. Man skal være indforstået med at der er tale om en RIGTIG praktisk test og ikke et stykke skrivebordsarbejde som flere af de andre aktører på markedet praktiserer.

CYKELPORTALEN.DK har et støt stigende besøgsantal som i øjeblikket ligger på omkring 50.000 besøgende om måneden.  Det er enestående for en site som udelukkende omhandler alt omkring cykler og udstyr, undtaget cykelsportsnyheder som vi syntes i forvejen er rigeligt repræsenteret.

Cykelportalen er den danske cykelsite som har den suverænt bedste indeksering, hvilket betyder at vi altid dukker op blandt de første når du søger på cykelrelaterede emner. Det betyder at du som producent eller grossist vil have en væsenlig bedre eksponering hvis vi omtaler eller tester et af dine produkter fremfor en traditionel bannerannonce. 

Ophavsret.
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, på denne side, stammer fra Cykelportalen, med mindre andet er angivet.  Pressemeddelser eller andre artikler og fotos som ikke er forfattet af os er angivet som pressemeddelse.

Kopiering m.v.
Artikler, fotografier, grafik og andet offentliggjort materiale på Cykelportalens website stilles til rådighed for visning/læsning.  Du må gerne udprinte enkelte kopier til egen privat brug.  Denne adgang gælder alene fysiske personer.  En virksomhed må således ikke udprinte artikler uden aftale.

Links.
Du må gerne henvise til forsiden af vores hjemmeside – www.cykelportalen.dk – med tydelig kildeangivelse. Til gengæld accepterer vi ikke gentagne og systematisk brug af dybe links direkte til underliggende materiale på hjemmesiden. Der må heller ikke linkes på en måde, så Cykelportalens website kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre vi bliver informeret. Cykelportalen er ikke ansvarlig for indholdet på websites, som vi linker til.

Cykelportalen
DK 4291 Ruds-Vedby
Tel. +45 31 59 19 59
info@cykelportalen.dk

www.cykelportalen.dk

CYKELPORTALEN.DK is an independent Danish online cyclingnews portal/magazine, covering all technical aspect in bicycling, including news, testreports and cycletouring.
Besides we operate an marketing service for Danish bicycleretailers and distributors, VELOBIZ.DK, promoting their products and services by marketingsplans, and advertising. We also deliever “ready to print” articles to other Danish cycling magazines such as Cykelbranchen, Cyklister and Adventure World.