CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

For mange cyklister banker hjertet helt specielt for italienske racercykler, og der findes en mængde af italienske cykelproducenter som desværre ikke er særlig kendte...

For mange cyklister banker hjertet helt specielt for italienske racercykler, og der findes en mængde af italienske cykelproducenter som desværre ikke er særlig kendte udenfor støvlelandet, så mainstream mærker som Pinarello og Colnago har gode kår i et  land som Danmark, nok mest pga af en massiv markedsføring.

Men selve den italienske cykelsjæl skal findes helt andre steder hos producenter som stort set er ukendte udenfor Italien. En af dem er Cicli Olympia. OLympia klinger ikke velkendt i de fleste cyklisters bevisthed. Noget anderledes forholder det sig sikkert med Scapin som Olympia også ejer.  Historien om Olympia starter tilbage i 1894 så de er bestemt ingen årsunge ,med 115 år på bagen. Tilsammen producerer de to mærker i omegnen af 100.000 cykler om året.

Familien Fontana står i spidsen for Olympia og produktionen foregår i Piove di Sacco som ligger i den nordlige provins Padua ikke langt fra Venedig. OLympia er den anden ældste italienske cykelproducent kun overgået af Bianchi. Hele 98 % af produktionen går til moderlandet, mens de  sidste to procent fordeles mellem Frankrig, Spanien, Belgien, Portugal og Slovenien, samt Danmark, hvor det er BK Import som er distributør. Efter gennem en årerække at have kendt familien Fontana, lykkedes det Kim Bendtsen at få agenturet, som han forøvrigt har haft i mere end 10 år.

Olympia’ success er en nøje balance mellem teknologi, håndværk og udvikling. For 2009 har Olympia hele 24 modeller i programmet ,lige fra racercykler til mountainbikes og dagligdagscykler.  Idag videreføres arven på fornem vis af Vittorio og Paolo Fontana. I 2005 indgik Olympia partnerskab med Columbus og lancerede ‘Hydroforming’, en helt ny måde at bearbejde alurør på. En teknik som giver nye muligheder for kombination af teknik og design og som er meget udbredt idag på specielt mountainbikerammer.Olympia var også hurtig i udviklingen af kulfiberrammer. CSL-R er deres topramme og er en kompromisløs kombination af lethed, stivhed og styrke. Rammen er en monocoque kosntruktion i High Modulus 1K kulfiber med en styrke på hele 50 tons pr mm2.

Udstyr:
Ramme: Olympia Monocoque Cabonia 1K
Forgaffel: Olympia Monocoque CF 007 carbonia 1K
Gruppe: Shimano DuaAce 7900
Hjul: Mavic Cosmic Carbone SL
Dæk: Michelin Pro3 Light
Frempind: FSA OS 99 CSI

Styr: FSA K-Force Compact
Saddelpind: Selcof Monoscocca MC03
Saddel: Selle Italia SLR Flow
Flaskeholder: Elite

Afprøvning
Rent optisk er Olympia cyklen nok noget af det flotteste jeg længe har set. Styling og farvevalg er gennemført ned i mindste detalje lige fra den sort hvide linieføring på selve rammen til de sort/hvide komponenter fra FSA og Selle. Cyklen oser langt væk af at være skabt til kun en ting, FART.
Fisnish og forarbejdning er førstesklasses. SLR rammen er en meget let sag med en vægt på 820g for rammen og 200 g for forgaflen, hvilket giver testcyklen en vægt omkring de magiske 6 kg. Personligt syntes jeg at en italiensk racercykel skal monteres med Campagnolo, men testcyklen var alstå monteret med den nye Dura Ace gruppe og Mavic Cosmic Carbone SL hjul.  Normalt leveres cyklen standard med Campagnolo Super Record og Fulcum hjul, men kan iøvrigt specificeres helt efter kundens ønsker og behov.
Rammen er med slooping geometri hviklet i praksis vil sige at saddelrøret er noget lavere. Testrammen en størrelse 54 cm havde således en saddelrørshøjde på 49 cm mens overrøret var 54, altså helt i tråd med den gængse målsætning. Forgaffelviklingen er 72,5 grad og saddelrør 74 grader hvilket giver en meget sportslig og livlig ramme.  Rammen fås i fem størresler, 52, 54, 56, 58, 60 cm.SLR-R er en af den slags rammer man straks føler sig hjemme på. Den er sporstabil uden dog på nogen måde at virke død i det. På nedkørsel og i sving er den klippestabil, faktisk noget af det bedste jeg har prøvet for en kulfiberramme.  Olympia har virkelig formået at forene de bedste egenskaber i kulfiberen, så cyklen er sporty man alligevel meget behagelig at køre på. Ingen tvivl om at Olympias “vertical flex control” teknologi har båret frugt her. Kombinationen af det meget stive krankboksområde og bagstel og den ekstrem lave vægt giver nærmest raketagtig acceleration på stigninger, så man uvilkårligt tror at man pludeslig har ben som en anden Chipollini.

Konklusion
Olympia SLR har været et meget positivt bekendskab. SLR er carboncyklen for cykelentusiatsen som brænder for italienske cykler, og hvor kun det bedste er godt nok. Hvis du samtidig gerne vil skille dig lidt ud fra de andre mere kendte italienske mærker, er den en oplagt valg.
Kvalitetsmæssigt er den fuldt på højde med konkurranterne, ja på visse områder bedre og samlet set vinder den på en mere gunstig pris og lidt mere af det så udefinerbare italienske touch…
Mamma Mia for en cykel !For funktion giver vi 
For pris giver vi 

Priser
Løs ramme og forgaffel  16.300,-
Testcyklen ligger i omegnen af de 40.000,-Links
Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN