CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Rolf Sørensen vil i førertrøjen for cykelbeklædning i nyt partnerskab med WSL-Group Rolf Sørensen, Danmarks mest vindende cykelryttere gennem tiderne, vil fremover med i...

Rolf Sørensen vil i førertrøjen for cykelbeklædning i nyt partnerskab med WSL-Group

Rolf Sørensen, Danmarks mest vindende cykelryttere gennem tiderne, vil fremover med i førergruppen omkring udvikling og lancering af cykelbeklædning, sko og tilbehør til alle der cykler. I samarbejde med WSL-Group, som de seneste år har etableret sig som førende leverandør af funktionel sportsbeklædning til løb og cykling, vil Rolf Sørensen være med til at præsentere og udvikle et nyt firma med cykelbeklædning.

“ Efter udgivelsen af min bog har jeg fået mange positive henvendelser på min interesse for at få flere til at cykle og opleve glæden ved at cykle. Partnerskabet i Astral-Biking betyder blandt andet gode muligheder for at udvikle mine ideer og samtidig fastholde mine mange kontakter i Danmark og internationalt indenfor cykling. Udover udvikling og lancering af Astral produkter til alle der cykler, har vi allerede mange ideer omkring hvordan vi de kommende år kan sætte fokus på cykling som en motionssport for hele Danmark,” udtaler Rolf Sørensen.

Astral betyder stjerne – men de nye Astral produkter til cykling – vil blive udviklet til alle, der hopper på cyklen uanset om det er til motionsturen et par gange om ugen på landevejen eller i skoven, til spinning eller cykelturen til arbejdet.

”Vi vil se en stigende interesse for at bruge cyklen til transport, motion, træning, leg og oplevelser de kommende år. Vi er fantastisk glade for at kunne bruge Rolf Sørensens kompetencer og at han vil være med til at få flere op på cyklen i Danmark gennem partnerskabet i Astral og ser store muligheder i samarbejdet som vi glæder os til at udvikle de kommende år. Vi vil blandt andet lancere en kampagne med temaet Op på Cyklen, Danmark”, ifølge Klaus Fuglsang, direktør for WSL-Group og medejer af Astral-Biking Aps.

Der kan købes Astral cykelbeklædning, tilbehør og sko i sportsbutikker og cykelforretninger fra foråret 2011. Det første udvalg af Astral produkter der lanceres vil omfatte et udvalg af cykeljerseys, jakker, cykeltights, og tilbehør til beklædningen samt cykelsko.

Astral er et 100% danskejet firma og dansk designet produkt til alle der cykler. Astral forventes lanceret i andre europæiske lande fra 2012.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN