CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tyske Schwalbe er om nogen den europæiske dækproducent som har det mest alsidige og mest omfattende program af cykeldæk.  De har netop frigivet en...

Tyske Schwalbe er om nogen den europæiske dækproducent som har det mest alsidige og mest omfattende program af cykeldæk.  De har netop frigivet en serie nye dæk deriblandt to specialdæk, til den kommende sæson.

Rapid Rob
er et nyt mountainbikedæk til forbrugeren med det lille dækbudget. Rapid Rob deler samme dækprofil som det populære topdæk Racing Ralph.  For at få prisen med benyttes der kun en 50epi dækkasse med indlæg i naturgummi.  Dækket kommer i to udgaver, den traditionelle 26″ udgave og i den nye populære 29″.  Bredden er 2,25 og der er to farvekombinationer at vælge imellem grå/sort og grå/hvid.   Med en vejl. udsalgspris på kun kr. 139,- har alle nu råd til et godt MTB dæk.

Tracer
er en spændende nyhed, tiltænkt cykelanhængerfolket.  Et dæk som sidder på en cykelanhænger er udsat for helt andre belastninger end når det er monteret på en cykel.  Dækket er først og fremmest tiltænkt de populære børneanhængere hvor det ifølge Schwalbe skulle være letteer, mere holdbart og ikke mindst komfortabelt.  Anhængerdæk løber sjældent helt vinkelret hvorfor man har sparet materile på midten og øget det på dækkets skuldre hvor sliddet ligger. Vejl. udslagspris kr. 99,-

Dureme
En anden cykeltype hvor der også kræves dæk med specialegenskaber er tandemcykler. Dureme bygger på vel nok Schwalbes igennem tiderne mest populære dækserie Marathon.   En dobbelt dækkasse giver ekstrem holdbarhed.  Der er vulkaniseret hele seks lag Travelstar Triple Compound for at er optimere slidegenskaberne. Maraton Dureme Tandem fås i to størrelser 50-559 (26 x 2,00) og 42 til 622 (28 x 1,60).  Den vejl. udslagspris er kr. 399,-

Link

CYKELPORTALEN