CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny Abus hjelm til det professionelle cykelfelt Ny Abus hjelm til det professionelle cykelfelt
Abus benyttede gårdsdagens Paris - Robaix til officiel præsentation af en ny aerohjelm Ny Abus hjelm til det professionelle cykelfelt

Abus er blevet hjelmsponsor til Movistar Teamet og har i den forbindelse udviklet en ny Aerohjelm til holdet.  Med GameChanger udvider ABUS sit produktsortiment med en aerodynamisk hjelm, der i dén grad lever op til sit navn. Den er designet af ABUS’ skarpeste ingeniører i Tyskland og testet af et af verdens bedste, professionelle cykelhold – Movistar Team, siger Kim Møller-Nielsen, adm. direktør i ABUS-Gruppen Nordic A/S, der forhandler ABUS’ produkter i Norden.

Testet af sprinter
Cykelholdets 28 professionelle cykelryttere har givet værdifuld feedback på hjelmen til ABUS’ ingeniører, der har designet den ud fra de nyeste videnskabelige undersøgelser, innovativ ingeniørkunst og gennemtestet håndværk.

“Jeg testede GameChanger for et par uger siden til cykelløbet Milan-San Remo, og jeg var imponeret. Som sprinter ved jeg, at hundrededele af et sekund kan være afgørende for, om du vinder eller taber et løb” , siger Daniele Bennati fra Movistar Team.

Rytterens fjende bag design
ABUS-ingeniørernes udgangspunkt for designet er cykelrytterens naturligste fjende nummer ét – vind. ABUS’ ingeniører har blandt andet analyseret vinklen på luftindstrømning i hjelmen og forbedret aerodynamikken i den, så den er optimal uanset rytterens hovedhældning. Resultatet er en multipositions-hjelm med et reduceret frontalt træk, der er 23 procent lavere end ABUS’ nuværende racehjelm. Sammen med hjelmens form er det med til at forbedre vind-gennemstrømningen i hjelmen betragteligt, og det kan betyde værdifulde sekunder for rytterne, forklarer Kim Møller-Nielsen.

De bedste betingelser for succes
Med GameChanger gør ABUS sig attraktiv over for flokken af ambitiøse amatørcykelryttere og semi-professionelle, der kræver optimal sikkerhed og minimale barrierer for fart i udstyret. For med en gennemsnitsfart på ofte mere end 40 km/t kan en barriere som vind nemt koste både knubs og kostbare sekunder i klassementet.

Både amatører og professionelle cykelryttere ved, at udstyret er mindst lige så vigtigt som mental og fysisk styrke. Derfor har ABUS’ tyske ingeniører virkelig lagt sig i selen for at designe en racehjelm, der giver rytterne de mest optimale betingelser – i modvind såvel som i medvind, siger Kim Møller-Nielsen.

GameChanger teknologier:

  • Multi-Position Design, et design, der giver optimal aerodynamik uanset hovedets vinkel.
  • Forces Air Cooling Technology, et smart ventilationssystem, hvor den gennemstrømmende vind udnyttes til et simultant pres og sug, der giver en optimal temperatur på rytterens hoved. Systemet er baseret på Venturi-dyser, som også bliver brugt inden for luftfart.
  • Multi Shell In Mould, for den bedste beskyttelse af hovedet. Hjelmens støbning er robust, men har lav vægt i forhold til volumen.
  • FlowStraps, aerodynamiske, vindfaste og behagelige stropper takket være specialudviklet vævning.
  • Zoom Ace, finjusteringssystem med praktisk drejeknap for individuel pasform.
  • AirPort, aerodynamisk holder bag på hjelmen til cykelbriller.
  • 260 gram, hjelmen har lav vægt for maksimal komfort − uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Den nye hjelm får i tre størrelser og ud over Moviastar teamfarven i 9 andre farver. Prisen og leveringstidspunkt i Danmark ligger endnu ikke fast

Link

CYKELPORTALEN