CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nu kan du finde vej på cykel med Krak Nu kan du finde vej på cykel med Krak
Krak har opdateret deres kortplanlægning til også at omfatte mere end 10.000 km naturskønne cykelruter. Nu kan du finde vej på cykel med Krak

krak03

Mere end 10.000 kilometer naturskønne cykelruter, ingen høje bjerge og et væld af muligheder for at opleve og sanse den danske sommer gør en tur på den tohjulede til en oplagt sommeraktivitet. Og uanset om du skal på en decideret cykelferie eller blot ud at trille en tur i solen, så kan det både blive nemmere og sjovere, for nu er Krak klar med nye cykelruter, så du kan planlægge turen på Krak.dk og i Krak-app’en.

”Vi har igennem længere tid arbejdet på at få cykelstier med i vores kort, og nu er de tilgængelige på Krak.dk og i vores app. Dermed kan vi nu også tilbyde rutevejledning til de mange cykelglade danskere. Tanken har været at gøre det nemt for cyklister at finde vej og ikke mindst blive inspireret til at opdage nye cykelruter ved hjælp af Krak,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Krak, som er Danmarks største lokale søgetjeneste.

Fokus på komfort, oplevelser og sikkerhed
I opgraderingen af Kraks kort med cykelstier er der lagt vægt på, at ruterne så vidt muligt holder sig til cykelstier:

”I udviklingen af cykelkortene har vi fokus på, at cykelturene både er behagelige og sikre. Det betyder, at vi har prioriteret, at selvstændige cykelstier foretrækkes frem for veje, hvor der både kører cykler og biler. Det vil i nogle tilfælde betyde, at der kan findes ruter, der både er hurtigere og kortere, men de vil ikke blive valgt som den primære rute,” forklarer Kristoffer Apollo.

krak01

Om Kraks cykelruter

  • De nye cykelruter er tilgængelige i ruteplanlæggeren på Krak.dk og på Kraks app, som kan downloades i iTunes og Google Play.
  • Cykelhastigheden er sat til 20 km/t (med få undtagelser). Køretider er derfor vejledende.
  • Ruteplanerne tager højde for ensretninger, således at det som udgangspunkt ikke er muligt at cykle mod ensretningen. For at få de hurtigste ruter kan ruterne derimod godt inkludere at trække cyklen gennem gågader, hvor lokal skiltning naturligvis altid skal følges.

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro påwww.enirogroup.com.

CYKELPORTALEN