CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nordjyderne giver den gas på cyklen – nyt cykelløb udsolgt et halvt år i forvejen Nordjyderne giver den gas på cyklen – nyt cykelløb udsolgt et halvt år i forvejen
  1.500 – så mange tilmeldte kan deltage i mountainbike-cykelløbet Aalborg MTB Marathon, der løber af stablen for første gang den 27. april 2013.... Nordjyderne giver den gas på cyklen – nyt cykelløb udsolgt et halvt år i forvejen

 

1.500 – så mange tilmeldte kan deltage i mountainbike-cykelløbet Aalborg MTB Marathon, der løber af stablen for første gang den 27. april 2013. Men allerede nu, et halvt år inden startpistolen skal i brug, er løbet helt udsolgt. Måske er det ingen tilfældighed – cykling i Nordjylland er nemlig utrolig populært både hos nordjyderne selv og blandt turister i den velbesøgte region.

”Det overstiger fuldstændigt vores forventninger!” Sådan lyder det fra Erik Hostrup fra cykelklubben Cycling Nord, der er hovedarrangør af det første MTB maraton i Aalborg nogensinde. 1.500 billetter blev sat til salg den 1. september for cykelentusiaster, der ikke var bange for at tage udfordringen op og give den gas på ujævnt terræn, mens benmusklerne klarer en distance på enten 28, 50 eller 100 kilometer. Halvanden måned senere var billetterne revet væk.

De mange deltagere kommer fra Nordjylland, men også fra resten af Danmark – Sønderjylland, Odense og København eksempelvis. Desuden deltager der også nordmænd og svenskere i løbet.

Interessen for off road-cykling på nordjyske strækninger er altså meget populær. Men også blandt børnefamilier, kærestepar, grupper af venner og mange andre er det in at spænde cykelhjelmen og give den gas på nordjyske strækninger.

”Jeg tror, den store cykelentusiasme især skyldes, at mulighederne for det i det nordjyske er storslåede. Vi har masser af åbne vidder, naturreservater, skove, bakker og rå kyststrækninger, der egner sig rigtig godt til cykelture, om det så er på en mountainbike eller en ’bedstemorcykel’,” siger marketingchef Sisse Wildt fra VisitNordjylland.

Den mærkbare cykelglæde ligger da også til grund for både mange anlagte cykelruter i det nordjyske og adskillige events med jernhesten som vigtigste ingrediens. Nordjylland er dækket af et net af afmærkede eller skiltede cykelruter, der gør det let at nyde naturen og seværdighederne, man kommer forbi. Skulle man alligevel være bange for at fare vild, er der hjælp at hente. På VisitNordjyllands hjemmeside kan man nemlig downloade cykelruter til sin GPS, så man hele tiden ved, hvor man befinder sig.

Er man vild med cykelture, men ikke interesseret i det forudgående planlægningsarbejde, kan man lade andre om den del. Morsø Turistbureau arrangerer nemlig færdigpakkede cykelture i Limfjordsområdet og på Mors, hvor der både sørges for booking af værelser, aftaler om bagagetransport og cykeludlejning.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN