CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Det traditionsrige motionscykelløb Rundt om Horsens afvikles for 16. gang søndag den 21. august og i år med en række nye tiltag. Sidste års...

Det traditionsrige motionscykelløb Rundt om Horsens afvikles for 16. gang søndag den 21. august og i år med en række nye tiltag.

Sidste års succes med gratis frugt efter løbet fortsættes men selve forplejningen forbedres, idet de 2x røde pølser med brød udskiftes med den mere eneringsrigtige kyllingepastasalat. Cykelmotionister efterspørger generelt en sundere forplejning, hvilket vi imødekommer med dette tiltag. Udover dette omfatter tilmeldingen en energibar til turen, energidrik og forplejning i depoter samt elektronisk tidstagning.

Til alle drenge og piger som deltager på DGI-Ruten på 22 km vil der være en guldmedalje. Ruten er meget familievenlig og bedst egnet til mountainbike og almindelige cykler. Alle kan være med her. I år vil skiltningen omkring ruten blive yderligere forbedret.

Fra starten ved Forum Horsens går ruterne på 22 km, 62 km, 100 km og 145 km ud i det naturskønne kuperede cykelterræn omkring Horsens, Hylke, Tåning, Yding, Voerladegård, Sønder Vissing, Træden, Nim og Vrønding. De forskellige ruter er med stigende sværhedsgrad, hvor specielt de to længste kræver en god grundform.

Målområdet er i år flyttet fra Krudthusvej til Forum Horsens for at samle deltagerne og skabe mere stemning ligesom det letter formidling af informationer.

16 udvalgte bakker vil være markeret med et skilt ved foden af bakken, som oplyser længden, gennemsnitlig stigningsprocent samt maksimal stigningsprocent. En af de store udfordringer møder rytterne på 100 km/145 km på Lyngvej omkring Hylke. Her skal der forceres en stigning på 1.360 meter med en gennemsnitlig stigning på 5,2% og en maksimal stigningsprocent på 18%. De 3 længste ruter byder på henholdsvis 680, 1.140 og 1.650 højdemeter.

Til løbet forventes der deltagere fra hele landet i lighed med tidligere år, som ønsker at prøve kræfter med de kuperede ruter i det østjyske. Der forventes 800-900 deltagere. I 2010 deltog 826 ryttere på trods af en mindre god vejrprognose for dagen.

Løbet arrangeres af Horsens Amatør Cykleklub. Det er i år lykkedes at skaffe rigtig mange sponsorpræmier fra velvillige lokale sponsorer. Disse udloddes ved lodtrækning på deltagernumre.

Årets hovedgevinst er en TREK racercykel sponseret af Design Cykler Horsens og TREK. Cyklen har en nyværdi på kr. 6.000.

Den første start tid er 145 km kl. 09.00 og sidste start tid kl. 11.00 for DGI Ruten.

Nærmere oplysninger omkring løbet, ruterne og tilmelding fremgår af løbets hjemmeside www.rundtomhorsens.dk

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN