CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Weber Monoporter er en tysk udviklet, ethjulet anhænger som bringer konceptet en tand videre ved bl.a. at tilføje affjedring og dertil gøre hele molevitten...

 

Cykelferie forbinder de fleste med cykeltasker som påvirker cyklens køreegenskaber, men der findes alternativer. Hvad med en cykelanhænger. Som inkarneret turcyklist har de traditionelle tohjulede anhængere for mig altid været lig med dårlige køreegenskaber, og hovedsaglig tænkt til transport af børn.
Den amerikanske BOB anhænger banede vejen for en ny type anhænger med vægten langt på sportslig transport uden at gå nævneværdigt ud over cyklens køreegenskaber.

Weber Monoporter er en tysk udviklet, ethjulet anhænger som bringer konceptet en tand videre ved bl.a. at tilføje affjedring og dertil gøre hele molevitten sammenklappelig
.

Anhængeren leveres komplet med en 80 liter stor vandtæt taske, en nylon bæretaske til transport sammenfoldet,  to koblingsstykker og et forlænget hurtig bespænd samt 3 forskellige polygonindsatse for tilpasning til forskellige baggaffel bredder. Endelig er der to befæstningstremme og en vimpel.

Selve anhængeren er udført i et langt oversize aluminiumsrør hvorpå hjulet er befæstet. Selve transportfladen er udformet i trykstøbt plastik med alle huller for montering af taske og remme via det smarte klikfix system.

Afprøvning

Selve afprøvningen af Monoporter blev foretaget på en måned lang cykeltur gennem Tyskland og Frankrig, en tur på næsten 3000 km med 18 kg bagage. Her blev anhængeren udsat for stort set alle typer underlag og terræn.  Bl.a. stod den sin prøve offroad over Harzen. Desuden har den været brugt til kortere indenlandske weekendture og daglige indkøbsture.

Anhængeren leveres komplet i sammenfoldet tilstand. Efter montering af hjul og urøret til sammen kobling med cyklen er man klar efter et lille minut.

Monteringen af  de to koblingsstykker og det medfølgende længere hurtigbespænd kan godt volde lidt problemer at få til at sidde helt i lige og ens i hver side, da de består af 4 dele som kan justeres individuelt. Det burde kunne laves smartere ala det system som findes på BOB anhængeren

Når først beslagene er på plads, klikkes anhængeren let på og låses ved at dreje på grebene. Selve anhængeren kan låses i den ene side.

Anhængeren lastet med max 25 kg men så er den også tung og temmelig uhåndterlig at køre med, I praksis vil jeg sige 12-18 kg giver den bedste oplevelse

Ligesom på BOB anhængeren savner jeg rum opdeling af  tasken, da man hurtigt mister overblikket i så stor en taske når den først er fyldt op.
Det første man bemærker når man kører med Monoporter er at den flekser temmelig meget. Dette skyldes først og fremmest konstruktionen omkring det enkelte alurør og så naturligvis affjedringen. Dette er en stor omvæltning i forhold til BOB anhængrene som jo er ekstrem stiv og derfor reagerer levende på enhver forhindring. Her er Monoporter meget mere rolig og harmonisk. Specielt offroad er det en stor behagelighed. Nærmer vægten sig det makimale bliver det dog for meget og specielt i lav fart er den svær at styre. Her gælder det om at pakke med de tungeste ting nederst for at holde det meget lave tyngdepunkt.

Tekniske data:

Totallængde 160 cm
Vægt uden taske 5,75 kg
Taske volumen 80 liter
Max last 25 kg
Dimension sammenklappet: 76 x 44 x 15 cm

Konklusion

Tyske Monoporter er en meget gennemtænkt konstruktion og et tydeligt eksempel på et produkt hvor smart design og funktionalitet går op i en højere enhed.  Anhængeren er let i daglig brug og man lærer hurtigt at sætte pris på den sammenfoldelighed, når man f. eks gerne vil have cyklen med toget. Også affjedringen er en klar fordel for køreegenskaberne.

Dens anvendelsesmuligheder er mangfoldige, med hovedvægten lagt på cykeltouring men også som daglig indkøbsanhænger vil den kunne finde god anvendelse

Standard leveres anhængeren med en fjeder for last op til 25 kg men kan også leveres med en blødere for last op til 15 kg

Vejl. Udsalgspris 3495,-

https://www.weber-products.de/

CYKELPORTALEN