CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Mere end to års udvikling ligger bag den nye landevejshjelm fra italienske MET som går helt nye veje.

Med SINE Thesis landevejshjelmen lancerer MET helt nye metoder til konstruktion af cykelhjelme.

Det nye koncept giver lav vægt, maksimal luftgennemstrømning, stor komfort og lav vindmodstand. Disse faktorer kan ikke maksimeres yderligere med den meget udbredte In Mold konstruktion hvor man limer to forkskellige lag sammen.

MET har ladet sig inspirere af insektverdenen hvor insekters skeletopbygning har dannet model for den bærende konstruktion.

Hjelmen har netop stået sin prøve i dette års Tour de France hvor de sad på hovedet af cykelrytterne fra Liquigas og Cofidis.

Tre patenter ligger til grund for den banebrydende cykelhjelm:
• ICE Lite™– er en åben struktur med et en skelet lignende bærende struktur som samtidig giver uhindret luftgennemstrømning og ventilation.
• GELO2™ – er verdens første brug af hypo-antialergisk og temperatur stabiliserende Gel puder
• HCS20™ – er en ny standard for bærekomfort, hvor mindre end 20% af hovedfladen er i direkte kontakt med hjelmen.

MET SINE Thesis forventes på markedet i november måned og prisen bliver omkring de 1600 kr inklusiv en neopren opbevaringspose.
Tre størrelser: Small, Medium og Large
Vægt: 200g
6 farver: Carbon Grå, Sort, Rød, Hvid, Blå/Hvid, Rød/Hvid.

Cykelportalen er blevet lovet et eksemplar til test som du kan læse resultatet af senere på året.

Met Helmets
Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN