CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Specialradmesse i Germesheim godt 100 km syd for Frankfurt regnes idag for verdens største udstilling for specialcykler.  Spezi er en messe hvor der er...

Specialradmesse i Germesheim godt 100 km syd for Frankfurt regnes idag for verdens største udstilling for specialcykler.  Spezi er en messe hvor der er plads til alle cykelverdenes alternativer. Derfor kikkes der også forgæves efter racercykler og mountainbikes, mens det derimod vrimler det med liggecykler, trikes, kabinecykler elcykler, foldecykler og transportcykler.  Hvad der startede lidt som cykelnørdernes paradis, har idag udviklet sig til en seriøs alternativ cykelindustri, hvis budskab er cyklen som et bæredygtigt transport alternativ til bilen.

Der hersker en fantastisk afslappet stemning på Spezi. Alle går rundt og snakker med hinanden og udveksler erfaringer. Alle er her, lige fra de store fabrikanter til selvbyggeren som stolt præsenterer sit seneste vidunder.  Også publikum er af en anden type  og støbning i forhold til hvad vi normalt ser på de store toneangivende messer.  Cykler for bevægelseshæmmede  har en stor plads på udstillingen, og det er livsbekræftende at se de mange mennesker prøve de forskellige cykler, noget der er rig lejlighed til,  på det store afspærrede friområde omkring Stathalle Germesheim.

Velomobil
Velomobilen, populært kaldet kabinecyklen, er i sandhed cyklens formel 1 racer.  De fleste modeller bygger på en trehjulet ramme med to styrende forhjul og et trækkende baghjul.  Har man først engang prøvet at sidde i sådan en opdager man hvad aerodynamik betyder.  Hastigheder over de 70 km/t nås uden det store besvær.

Liggecykler
Denne cykeltype er den mest udbredte og opdeles i to typer, den traditionelle tohjulede model og den trehjulede trike enten med to eller et styrende hjul.  Et af de mere interessandte og ukendte mærker i Danmark, er tjekkiste Azub.  Azub har en omfattende program af både to hjulede og trehjulede modeller, en tandem og en foldeliggecykel. Alle rammer bliver produceret i Tjekkiet og de fleste bygges som håndbyggede modeller efter kundens ønsker.   Hase viste sin nye 500 wats motor på deres Klimax trike vi tidligere har testet.   For vægt og fart hungrende liggecyklister  er Troytechs Revolution på 7,7 kg et godt bur, helt i kulfiber, wau…

Special og elcykler
Denne gruppe opfatter cykler tiltænkt til transport og til bevægelseshæmmede.  Danske PF Mobilty viste deres trehjulede cykler både til en og to personer.  Det er befriende at se hvordan disse cykler giver disse mennesker helt ny bevægelsesfrihed.  Elciclo er en lille italiensk producent som bygger elcykler som fremtober i klassisk cykeldesign men med eldrift.  Batterierne er diskret gemt væk i flotte håndsyede lædertasker, elegant…

Tilbehør
Specialcykler kræver naturligvis specialtilbehør. Dækproducenten Schwalbe er en af de få som er leveringsdygtige i alle ikke gængse dækstørrelser fra 12″ op til 24″ .  Radical Design viste en cykeanhænger som kan rumme en Brompton Foldecykel til transport  med fly, smart…

Vi har uploadet 95 billeder i albummet Spezi 2012  De kommende dage vil vi bringe mere detajlerede omtaler af enkelte produkter. Mere end 9000 mennesker besøgte messen de to dage den varede.

Link

CYKELPORTALEN