CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Måltagning Måltagning
Guide til korrekt måltagning Måltagning

I de seneste år har cykelindustrien fundet på at fremstille såkaldte kvindespecifikke rammegeometrier. Tilsyneladende under påskud af at kvinder har en anden anatomisk opbygning end mænd. Cykelindustrien må have bedre adgang til førende viden om de forhold end os, for det har trods ihærdig søgen i den videnskabelige litteratur, ikke været mig muligt at finde belæg for denne påstand. Kvinder derimod er generelt fysisk svagere end mænd, hvis der vurderes udfra det maximale ydelses/legemsvægtforholdet (W/kg) men det er ikke rigtig nogen begrundelse for at fremstille kvindespecifikke ramme geometrier. Det er dog ikke nogen dum ting at foretage en grundig overvejelse mht. hvilken rammegeometri der passer det enkelte individ. Desuden skal cyklens geometri være tilpasset det formål cyklens skal anvendes til. Triatleter og enkeltstartsryttere bruger cykler der er uanvendelige til de forhold en MTB cykel er bygget til at færdes i. Derfor er det også nødvendigt at skelne mellem hvilken anvendelse cyklen skal bruges til når der skal gives anvisninger på korrekt rammegeometri eller indstilling af cyklen.

Tilpasning af rammen til rytteren
De dage er forbi hvor man kunne bestemme sin cykelstørrelse ved at stå overskrævs over overrøret uden at stå på tæer: for det første fremstilles mange cykler med forskellige vinkler skrånende overrør og for det andet betyder cykels øvrige stelvinkler meget mere for cyklens funktion i forhold til rytteren/cykeldiciplin end et enkelt mål for overrørshøjden. Efterspørgslen efter rigtigt tilpassede rammer er stigende, motionister i dag stiller næsten samme krav som topidrætsudøvere og topidrætsudøvere efterspørger den forbedring i ydeevne en rigtigt tilpasset ramme kan betyde.Indenfor landevejssporten er der tradition for at fremstille rammer efter mål opgivet af rytteren, men MTB producenterne er først lige ved at indse behovet for en sådan produktion.

Tilsyneladende har visse ryttere en anatomi der ikke er kompatibel med de gængse rammegeometrier. Dette er ikke bare tilfældet med meget små ryttere og børn, der af indlysende grunde ikke kan finde rammer der er små nok, med mindre hjulstørrelsen også reduceres, men også store ryttere eller ryttere med en usædvanlig anatomi, som f. eks Alison Syder, kører på en ramme der er specialbygget til hende. Det har altså i hendes tilfælde ikke været muligt ved indstilling/valg af frempind, placering af sadel etc. at indrette en standardcykel i den rette opbygning der passer til hendes kørestil og anvendelse af cyklen. For konkurrenceryttere betyder en korrekt tilpasning af rammen tilsyneladende en del. For dem der går op i de små marginaler, refererer Burke /1/ Mark Hodges fra det Olympiske træningscenter for at have målt iltoptagelsen for eliteryttere før og efter de er blevet placeret på en korrekt indstillet cykel. Gennemsnitsiltoptagelsen for ryttere placeret på en korrekt tilpasset cykel var reduceret med 8-14% for en given arbejdsbelastning i forhold til iltoptagelsen på en forkert indstillet cykelposition (hvad der så end menes med det).

Vi skal her prøve at redegøre for hvordan man finder de rette mål i forhold til ens anatomi for primært landevejs- og MTB-cykler, udfra de anbefalinger til fastlæggelse af cykelgeometri i forhold til cyklistanatomi der er publiceret i den videnskabelige litteratur samt beskrive tre forskellige kommercielle og et ikke kommercielt opmålingssystemet hvoraf der til sammenligning er afprøvet tre af dem. Desuden omtales korrekt indstilling af cyklen i form af pedalarmslængde, sadelplacering og frempindslængde da dette selvfølgelig er uløseligt forbundet med det korrekte valg af rammegeometri.

I nedenstående anvendes følgende definitioner for hvilke mål og vinkler på cyklen der i realiteten er tale om. Som udgangspunkt anvendes tegningen (fig.1) fra Cannondale og deres geometridefinitioner selvom andre rammefabrikanter kan anvende definitioner der fravige angivelserne Cannondale anvender:

Sadelrørsvinkel [° (grader)] A
Kronrørsvinkel [° (grader)] B
Horisontal overrørslængde midt-midt [cm] C
Sadelrørslængde midt-top [cm] D
Kædestag midt-aksel [cm] E
Forgaffel bøjning midt-midt [cm] F
Akselafstand [cm] H
Krankaksel drop [cm] K
Foraksel til krankaksel afstand [cm] L

I videnskabslitteraturen er der en del forskere som beskæftiger sig specifikt med tilpasning af racercykler. Tilpasning af MTB cykler derimod er sjældent beskrevet. Om dette skyldes at emnet er vanskeligt tilgængeligt fordi en MTB-cyklists fysiske udfoldelser på cyklen er meget anderledes og usammenlignelig med en landevejscyklists, skal jeg lade være usagt. På internettet har jeg fundet cyklisters egne anbefalinger af tilpasning af cyklen og da disse kan være ligeså gode, om end ikke videnskabelig dokumenteret, er disse også refereret.

Overrørslængde
Overrørslængden er den vandrette afstand fra sadelrøret/sadelpinden til øverst midt på kronrøret. En del cykler bygges i dag med hældende overrør i forskellige vinkler, så det vandrette mål er det bedst sammenlignelige og det mål der oftest opgives i forbindelse med rammedimensioner.
Edmund R. Burke skriver i sin udmærkede bog Serious Cycling om korrekt valg af rammestørrelse at: man ikke skal tro nogen der påstår at det er muligt at kompensere for en forkert overørslængde ved at justere længden af frempinden eller sadlens position på sadelpinden. Det er derfor vigtigt at få fastlagt den korrekte overrørslængde før der købes cykel.
Den korrekte overrørslængden til cyklisten er afhængig af forholdet mellem benlængde og torsolængde. Hvis overrøret er for langt vil vægtfordelingen på cykel forskydes bagud, styreevnen forringes og musklerne i overkroppen vil belastes pga. for fremstrakte arme. I gamle dage målte man overrørslængden+frempindslængden ved at placere albuen på sadelspidsen og indstille sadelpositionen eller frempindslængden til fingerspidserne rørte styret. I dag er positionen af sadlen forbeholdt indstillingen i forhold til pedalakslen. Kompensationsmuligheden for en forkert valgt overrørslængde er derfor alene på frempinden. En alt for lang frempind og et for kort overør vil forskyde cyklistens tyngdepunkt fremad og evt. forringe cyklens styre- og bremseegenskaber. Personer med korte ben i forhold til torso og armlængde vil ofte blive nød til at kompensere en standardramme med en for lang frempind. Alternativet her er en specialbygget ramme med langt overrør. Et mål for om man har en lang torso er at måle forholdet mellem overkrop og ben. Er forholdet hovedhøjde/skridtlængde større end 2.2 betyder at torsolængden er forholdsvis lang og et forhold på under 2.0 betyder at torsolængden er kort. Et mål mellem de to værdier betyder en gennemsnits proportion.
Overrørslængden er specielt vigtig for MTB cyklister, i forbindelse med nedkørsler, hvor tyngdepunktet af cyklen med cyklisten flyttes bagved sadlen og nedad mod jordoverfladen for ikke at cyklen vælter forover. Det er dog stadig nødvendigt at have et godt og ubesværet greb om bremsen, samtidig med at cykelstyret skal kunne drejes, hvorfor overrørslængden under ingen omstændigheder må være for lang på MTB cykler. Effekten af en korrekt tyngepunktsplaceringen er i øvrigt let nok at eftervise, prøv at placere to cylindre af forskellig højde og masse (f.eks. øldåser, og i så fald uåbnede eller helt tomme) men med samme diameter på et bræt med et lavt stop så cylindrene ikke kan glide. Hældes brættet vil den cylinder der er højest vælte forover ved den laveste hældning af brættet selvom denne er lettere end den cylinder der er lavere. Sammenlignes to cylindre med samme højde men med forskellig diameter og masse vil den cylinder med den mindste diameter falde først når hældningen på brættet øges. Tyngdepunktet for cylindrene ligger midt i cylinderen og når tyngdepunktet kommer foran den lodrette linie der tegnes fra nederste forkant af cylinderen, vil cylinderen vælte forover. Det samme sker for en MTB-rytter på en nedkørsel, rytterens mulighed for at flytte tyngdepunktet bagud og nedad gør at cyklen ikke tilter forover på nedkørslerne. Akselafstanden på cyklen har også indflydelse på placeringen af tyngdepunktet idet der hvor forhjulet berører jorden ved nedkørsler er det punkt hvor tyngdepunktet vil tilte over. En cykel med lang akselafstand vil føles mere sikker på nedkørsler men mister derved også manøvredygtighed på de tekniske fladere strækninger.
Den nedadgående bevægelse når MTB-cyklisten forskyder sit tyngdepunkt bagud, forhindres naturligt nok af sadelhøjden men den bagudgående bevægelse er, hvis styringen over cykelen skal bevares, bestemt af overrørslængden sammen med frempindslængden. Akkana /2/ giver en meget simpel metode til at måle om en samlet cykel er i den rette størrelse. Ved at køre ligeud på et jævnt underlag med korrekt indstillet sadelplacering at forskyde tyngdepunktet bagud så langt som muligt, med armene strakt, kan der, ved at måle hvor sadlen, berører overkroppen, anslås om cyklen er den rette størrelse. Hvis sadelmidtpunktet berører midt på maven omkring navlen er cyklen klart for stor men berører sadlens midtpunkt omkring midten af brystet (brystbenet) er cyklen tilstrækkelig kort. Det skal også være muligt at bremse og dreje styret på cyklen samt holde balancen samtidig med at man holder denne position. Se endvidere Excelsports metode til bestemmelse af overrørslængden senere i artiklen.

 
Sadelrørsvinklen/sadelposition
Sadelrøresvinklen er en af de vigtigste geometriske mål på en cykel. Specielt for personer med korte eller lange lårknogler er det vigtigt at være opmærksom på at sadelrørsvinklen passer cyklisten.
Sadelrørsvinklen er vigtig fordi den sammen med indstillingen af sadlen skal tillade den korrekte position af knæet i forhold til pedalakslen. Sadelrørsvinklen er den vinkel sadelrøret udgør i forhold til vandret. Burke anbefaler, baseret på erfaringer for landevejscyklister, at størrelsen af sadelrørsvinklen/sadelpositionen skal være således, ved korrekt indstillet sadelhøjde og fodsålen i vandret position i pedalen (med korrekt indstillet klampeposition), at fronten af knæskallen ligger på lodret linie med centrum af pedalakslen når pedalarmene er i vandret position (kl. 3 og 9 positionen) når cyklen er placeret på et vandret underlag (fig. 2). Indstilling af sadelpositionen kan betyde at sadelhøjden ikke længere passer i den oprindelige indstilling. Derfor bør der udføres flere indstillingsforsøg til begge positioner er korrekte. Vær opmærksom på at en løftet/sænket hæl kan ændre knæpositionen og dermed forhindre korrekt opmåling.

fig. 2

Dette krav er også bestemmende for sadelpositionen dvs. fastspændingspunktet for sadelpinden på rails. Triatleter bruger meget stejle sadelrørsvinkler op til 90° og dermed en meget fremskud sadelposition, pga. deres aerodynamiske siddestilling. Herved bliver faldlinien fra knæskallen op til 5-8 cm foran pedalakslen. Dette har ifølge undersøgelser udført af Heil /6/ ikke nogen målbar negativ effekt på triatleternes ydeevne i forhold til iltoptagelse og pulsfrekvens. For triatlether eller enkeltstartsryttere kan denne sadelposition altså anvendes, men den er ikke god til feks. langdistanceryttere, idet en stor del af belastningerne er lagt på underbenet og den forreste del af foden. Knæet er endvidere ensidigt belastet i en yderposition. Efterjusteringer kan for sprintere bestå i at knæet placeres 1-2 cm foran pedalakslen og for landevejsryttere 1-2 cm bag pedalakslen. De fleste sportscykler har en sadelrørsvinkel på mellem 70° og 75° . Hvis personer med korte lårbensknogler af forskellig årsager vælger at køre med lange pedalarme, f.eks. 175mm, er det nødvendigt at rammen har stejle sadelrørsvinkler omkring 75° . De fleste sportsprægede rammer i små størrelser har af samme årsag sadelrørsvinkler over 75° Ligeledes bør personer med lange lårbensknogler og korte pedalarme vælge rammer med flade sadelrørsvinkler omkring 70° . For MTB-cyklister skal knæskallen ligge op til 2 cm bagved denne linie, dette sammen med positionering af sadlen skulle bevirke at MTB-rytterne sidder længere tilbage over bagstellet og derved placerer mere vægt over baghjulet hvorved cyklens klatreevner forbedres. Endvidere lægges en større del af belastningerne på musklerne på benets bagside hvor de stærkest muskler i kroppen befinder sig. Dette giver en mere effektiv pedallering udenfor dødpunkterne som ligger i toppen og bunden af tråddet. Sadelrørsvinklen på MTB-cykler er generelt også fladere end på landevejscykler. Bjergspecialister blandt landevejsryttere anvender også cykler med en flad sadelrørsvinkel eller de forskyder sadelpositionen bagud under bjergetaper.

 
Sadelrørslængden/sadelhøjde
Sadelrørslængden giver Burke også anbefalinger af, men på baggrund af den traditionelle forestilling om at overøret er vandret, hvilket på en del moderne år 2001 cykler langt fra er tilfældet. Sadelhøjden kan udmåles uden sko med hælene placeret på pedal akslerne (fig. 3).

fig. 3

Den korrekte sadelhøjde fås når der kan cykles baglæns med fuld pedalkontakt uden at hofterne bevæger sig fra side til side i forhold til pedalrotationen. Herved fås en sadelhøjde der er lidt lavere end nødvendig (hvilket muligvis kan skyldes at der måles uden sko, og at sålhøjden ved klampen/fodballen derfor skal lægges til den fundne sadelhøjde). En kontrol af korrekt indstillet sadelhøjde er at cyklisten kan bevæge knæet sideværts med skoen i pedalen når pedalarmen er i nederste position og benet maximalt udstrakt (kl. 6 position). MTB-cyklister skal placere sadlen en anelse lavere end hvad der er angivet ved ovenstående metode, angiveligt for at sænke tyngdepunktet af cyklen med cyklist, hvilke forbedrer ekvipagens stabilitet og manøvredygtighed. Sadelpositionen kan efterjusteres ved prøvekørsel idet der anvendes ændringer på ca. 2 mm for hver 2 uge, større justeringer er ikke hensigtsmæssigt.

 
Sadelvinkel
Der er til forskel for den traditionelle opfattelse nu almindelig enighed om at sadlen skal være vandret. Dette er specielt vigtigt for MTB-cyklister da det muliggør større bevægelse på sadlen i forhold til den nødvendige vægtforskydning under kørsel i terræn. Vandret udmåles med et waterpas placeret på sadlens øverste punkter i forenden og bagenden af sadlen (fig. 4). En oprethældende sadelspids kan ifølge nyere undersøgelser ikke anbefales for mænd der på længere sigt planlægger at etablere sig med familie.

fig. 4

Frempindslængde/højde
Med en korrekt positioneret sadel kan frempindslængden for racercyklister opmåles siddende på cyklen med hænderne placeret på bremsegrebene. Hvis man fra denne position, og kropsstilling som under cykling i øvrigt, ikke kan se fornavet for styrets overliggerrør er frempindslængden korrekt. Frempindslængden kan også udmåles ved at cyklisten ser frem for sig i en vinkel på 45° med hænderne placeret nederst på styret og cyklen placeret på et vandret underlag. Et lod fra næsetippen skal falde 2,5 cm bag overliggerrøret på styret. Triathlon og MTB ryttere vil ofte sidde mere udstrakt, fornavet vil derfor være synligt foran styret (fig. 5). Men en for lang frempind for MTB ryttere vil forskyde tyngdepunket forover, hvilket ikke er hensigtsmæssigt under stejle nedkørsler. Styrets overrør skal positioneres 3-7 cm under den horisontale linie fra sadelspidsen, for små ryttere 3 cm og for store ryttere 7 cm. Frempindshøjden er dog i øvrigt afhængig af hvor aerodynamisk en siddeposition man foretrækker. Styrhøjden for MTB ryttere kan indstilles på samme måde, hvilket dog i nogle tilfælde vil være umuligt hvis kronrøret er kort (lille stel) og forgaffelvandringen er lang. Små ryttere på MTB cykler vil derfor ofte få en mere opretsiddende kørestilling end hvad der er hensigtsmæssigt. De fleste frempinde til a-headset fremstilles i forskellige vinkler og vælges en ekstrem vinkel kan der for små ryttere kompenseres noget på styrhøjden. I øvrigt er der ikke meget logik i en aerodynamisk kropsstilling under MTB-cykling hvor farten sjældent kommer over 25 km/time.
De fleste frempinde findes i standardlængder mellem 4 og 14 cm. Hvis det ikke er mulig at få en ordentlig siddeposition med en standard frempind er det nødvendigt at vælge et stel med en længere/kortere overrørslængde.

fig. 5

Pedalarmslængden
Pedalarmslængden anbefaler Burke at der anvendes lange pedalarme når der køres i høje gear ved lav kadence og korte pedalarme ved høj kadence og lave gear. Overført til de forskellige cykeldiscipliner betyder dette at MTB-cyklister og enkeltstarter bør bruger lange pedalarme og bane- og landevejsryttere bør anvende korte pedalarme. Triatleter vælger oftest lange pedalarme. I øvrigt erkender Burke at der ikke hidtil er fremkommet nogen anvendelig formel til at bestemme pedalarmslængden i forhold til cyklistens anatomi. Too /7/ har undersøgt effekten af ændringer i pedalarmslængde og fundet at den største effektydelse kan opnås ved en pedalarmslængde på 180mm. Desværre har han ikke relateret dette resultat til forholdet mellem cyklens geometri og cyklistens anatomi i øvrigt idet han alene har brugt forsøgspersoner af omtrent samme højde og proportioner.

 
Fodstilling
Fodballen skal placeres direkte over pedalakslen. Hvis der forekommer knæsmerter kan det ofte skyldes en forkert fodstilling på pedalen. Smerterne skyldes at den forkert indspændte fod under pedalrotation vrider lægknoglen i knæet. Ved at ændre fodens placering kan dette vrid reduceres. De fleste pedaler har fikseret placering af skoen i forhold til pedalen, derfor bør der foretages justering af klampen til smerter ophører. Alternativt kan der anvendes pedaler med mulighed for rotation af fodleddet (frigang) omkring trædefladen på pedalen. Hvis det stadig ikke ved ovenstående justeringer er muligt at reducere knæsmerter kan der være tale om anatomiske forskelle på benlængden som kan nødvendiggøre anden justering evt. pedalarmslængden eller indlæg i skoen

 
Kommercielle opmålings systemer
Vi har afprøvet to forskellige kommercielle opmålingssystemer Bioracer og Concorde som tilbydes udført af cykelforretninger samt et opmålingssystem fra Excelsports katalog som kan udføres af cyklisten selv evt. med en kontrollant. Desuden omtales opmålingssystemet Ergomotion der udover en anatomisk opmåling og angivelse af rammegeometri og indstilling også tilbyder test i en dynamisk simulator. Ergomotion systemet er endnu ikke tilgængelig i Danmark.

 
Excelsports
Excelsports opmålingen til racercykler er baseret på simple ligninger og let opmålelige grunddata fra cyklisten. Jeg har oversat opmålingsvejledningen:
Start med at opmåle skridtlængden i centimeter. Skridtlængden er afstanden fra gulvet til skridtet uden sko. Det er lettest at opmåle stående op ad en væg med en bog placeret mellem benene og den ene kant af bogen er parallel med væggen. Kontroller at bogen ligger helt op til væggen. Foretag målet evt., ved at afmærke bogens overkant på væggen, med spredte fødder ca. 30 cm. afstand mellem fødderne. Skridtlængden er afstanden i cm. fra gulvet til mærket på væggen eller overkanten af bogen (fig. 6).

fig. 6

Derefter opmåles armlængden som er afstanden i cm. fra skulderleddet til midt på hånden (feks. målt.ved at holde en pind i hånden) når armen er udstrakt i vinkelret på kroppen (fig. 7).

fig. 7

Torsolængden skal opmåles som afstanden i cm. mellem skridthøjden og punktet mellem kravebenene (fig. 8).

fig. 8

Rammehøjden og sadelrørslængde beregnes i cm:
Sadelrørslængde fra toppen af sadlen til midten af krankakslen: Sadelrørslængde=Skridtlængde*0,883
Rammehøjde=(Skridtlængde*0,883)-18
Overrørslængde incl: frempind beregnes:
Overrørslængde incl. frempind=(Armlængde+Torsolængde)/2+4.
Excelsports angiver også en målemetode til styrbredde. Styrbredden skal være lig skulderbredden som måles som afstanden fra højre skulderled til venstre skulderled med armene placeret langs kroppen.
Bortset fra styrbredden opgiver excelsports ikke nogen metoder til at bestemme korrekt sadelposition eller pedalarmslængde og målemetoden er som sagt kun anvendelig for racercykler. Det må derfor være op til cyklisten at finde den pedalarmslængde der passer i forhold til cyklens sadelrørsvinkel.

 
Bioracer
Bioracer, der kan kendes på deres logo med Leonardo da Vincis Proportionsfigur. Beregningerne hos bioracer er computer baserede på empiriske data indsamlet over en længere årrække fra professionelle, amatør- og fritids-cyklister indenfor de forskellige cykeldiscipliner: landevej, enkeltstart, MTB og turcykling. Data i Basis Analysen der anvendes i beregningen består i opmåling af personhøjden, fodlængde (begge fødder) skridtlængde, torsolængde, arm længde (begge arme) skulderbredde. Desuden opgives køn, sål tykkelse og pedaltype samt sadelmodel. Der er mulighed for valg af 10 forskellige rammetyper fordelt rammetyper: landevej (elite, kriterium, sport), touring (racerstyr, MTB-styr), MTB (elite, touring, hybrid) og enkeltstart (landevej, triatlon). Som lidt dobbeltkonfekt der bare bidrager til evt. forvirring, skal der desuden skal opgives udøverniveau: elite, motion, triatlet, touring, MTB. Der anvendes en opmålingsvæg og standardiserede opmålingsprocedurer til opmåling, resultatet af opmålingen kan i nogle tilfælde anvendes i Position Simulator der er en slags indstillelig model af en cykel. Opmålingsvæggene betjenes af personalet i cykelbutikker der har licens på systemet. Opmålingspersonalet er oplært i opmålingsproceduren, og der forsøges gennemført løbende oplæring og vedligeholdelse af opmålingsfærdigheder. Det kritiske punkt ved opmålingen er fastlæggelse og udmåle anatomiske fikspunkter. Programmet beregner cykelgeometrien der herefter kan anvendes ved indstilling af Position Simulatoren. Position Simulatoren anvendes til at fastlægge den eksakte sadelrørsvinkel og kortlægge evt. asymmetriske forhold ved cyklisten. Endelig får cyklisten mulighed for afprøve den korrekte cykelposition. Derudover anvendes der en skoklampe adjuster hvorved det optimale trædepunkt på fodballen fastlægges og klampen placeres derefter.
Bioracers opmålingsmetode er omstændig og den empiriske karakter af beregningerne gør det umuligt at vurdere hvilke fysiologiske betragtninger, om nogen, der ligger bag resultatet af en beregning. Den eneste fysiologi teori Bioracer gør brug af er indstilling af sadlen i forhold til sadelrørsvinken hvor den samme teori som ovenfor angivet af Burke anvendes.
Resultaterne af opmålingen er som opgivet i fig. 9. Man kan undre sig over at krankhøjden ikke er opgivet men det er måske underforstået, i og med denne også er afhængig af dækstørrelsen. Bioracer har for nylig skiftet navn til Bikefitting. Du kan læse mere om dem på www.bikefitting.com

fig. 9

Concorde
Concorde opmålingsystemet har jeg ikke kunnet finde megen dokumentation for hverken metode eller teori bag beregningerne. Concorde er trods dette meget udbredt og vistnok det ældste af de opmålingsystemer vi her omtaler. Beregningen er baseret på en standardiseret opmåling af cyklistens anatomi: skridtlængde, lårlængde, overkroplængde, armlængde, skulderbredde og fodlængde. Desuden opgives pedaltypen, sadellængde, køn samt cykeldisciplin og udøverens niveau: prof-, motion- eller hverdagscyklist. Heller ikke her bliver krankhøjden opgivet på rammemålene og hvad mærkeligere er, heller ikke sadelrørsvinklen (denne kan dog beregnes udfra de øvrige opgivne data), akselafstanden, kædestagslængden osv. Af de gængse mål er der stort set kun opgivet overrørslængden og sadelrørslængden og heraf er det kun overrørslængden der kan anvendes til noget i praksis. Derudover er der opgivet et mål for afstanden mellem sadelspidsen og styret. Resultatet af opmålingen er opgivet i fig. 10.

fig. 10

Ergomotion
Ergomotion opmålings systemet er ikke kommet til det danske marked endnu. Opmålingen er baseret på en optisk udmåling vha. videooptagelser af cyklisten i forskellige positioner. Anatomiske fixpunkter udpeges og afmærkes på cyklisten og billedbehandlingen af videoptagelserne genkender fixpunkterne. Cykelgeometrien samt indstilling af cyklen beregnes vha. et software baseret på opmålinger at korrekt tilpassede cykler til forskellige typer cyklister, altså empiri. Ergomotion anfører dog at sadelhøjden og pedalarmslængden beregnes på baggrund af en udmåling af benlængden og at overørslængden og frempindslængden beregnes udfra en opmåling af torso og armlængde.
Man kan afprøve den korrekt indstillede cykel i en justerbar cykel og endelig kan der foretages dynamiske test hvor cyklen kan finjusteres i forhold til cyklistens maximale ydelse. Der kan også foretages opmåling af fodstilling og fodaftryk hvorefter der kan fremstilles en sål, som vi kender det fra skistøvler, der er tilpasset fodsålen på cyklisten.
Ergomotion leverer også rammeopmålingsudstyr til cykelfabrikanter samt opspændingsværktøjer til svejsning eller lodning af rammer.
Mere information om systemet kan søges på www.esp-ergomotion.com.
Resultater test
Udfra de malinger der er foretaget med de forskellige systemer på den samme person og ved tilnærmelsesvis valg af samme rammetype/udøverniveau: MTB (elite) og Landevejscykel (elite) er resultatet for geometri og indstilling nedenstående.

På målet af overrørslængden kommer alle systemer forlandevej til samme resultat, eller rettere, så tæt på samme resultat, som opmålingsmetodens usikkerhed må antages at tillade. Excelsportsmetoden er derfor i det her tilfælde ligeså god som de to kommercielle opmålingsmetoder, og den koster ikke noget at anvende. Excelsportsmetoden er ikke beregnet til MTB-rammegeometrier men overrørslængden beregnet vha. Biorace og Concorde kommer til næsten samme resultat for landevej såvel som for MTB-rammer. Det samme kan ikke siges om sadelrørsvinklen. Concordesystemet beregner en stejl sadelrørsvinkel og frempindslængden er derfor kort, Biorace beregner derimod en forholdsvis flad sadelrørsvinkel og i tilgift dertil en lang frempind og pedalarm. Jeg tvivler på at det med Biorrace målene vil være muligt at indstille cyklen så kravene til position af knæled i forhold til pedalaksel er mulig. Endvidere er MTB-sadelhøjden for Bioraceopmålingen højere end for indstillingen af sadelhøjden beregnet ved Biorace på en racercykel. Dette er i modstrid med de anbefalinger som Burke giver.

Resume
Som ovenstående anvisninger antyder er det et omstændigt arbejde at finde den rette cykelstørrelse/indstilling også selvom man får foretaget en opmåling. Alle indstillings og opmålings procedurerne skal udføres med omhu og det er ikke muligt at udføre dem alene. Derfor stiller det store krav til cykelhandlerne når de skal vejlede kunder der ønsker at købe en cykel eller et stel, krav der i mange tilfælde ikke bliver tilgodeset, formodentlig af tidsmangel. Cyklisternes muligheder for at vælge korrekt cykelstørrelse ville lettes hvis cykelhandlerne var villige til at udlåne cyklen eller evt. tilbagekøbe den indenfor en kortere periode. Herved ville det være muligt for cyklisten, sammen med en hjælper, at indstille cyklen korrekt og prøvekøre den for at kontrollere om det var den rette størrelse. Køber cyklisten et stel er en opmåling nærmest et must, med mindre cyklisten i forvejen har en ramme af de rette dimensioner der kan anvendes som reference.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN