TEST: Lupine
06-05-2009De fleste lygtesystemer på det danske marked opfylder lovens krav om at blive set og sådan set ikke meget mere.
Vil du virkelig blive set og ikke mindst, selv kunne se, må du ty til andre steder.

Det komplette lygtesæt.
Lupine Lighting Systems er et tysk firma som har specialiseret sig i ordentligt lys til cyklen.
Lupine Babylou RD er et genopladeligt lygtesystem bestående af en fiks lille lampe/reflektor enhed udført i aluminium som sættes fast på styret med et gummibånd. En god og fleksibel løsning. Kablet er splittet op i to: På den ene sidder den lille kontrolenhed som fæstnes med et velcro bånd. Her tænder /slukker man for enheden samt stiller lysstyrken som har to niveauer høj/lav. Dette er indikeret med henholdsvis en eller to små grønne lysdioder. Pæren kan lyse med to styrker 10 eller 5 watt. Hvis dette ikke er nok kan man skifte den til en 16 watts type.
Når batteriet er ved at løbe tør skifter lysdioderne farve til gul og efter yderligere 2 min skiftes til halv styrke. Kort før at lygten slukker blinker den et par gange. Herefter har man yderligere 15 min. på reservetanken, der kobles til ved at trykke to gange på kontakten. Det andet kabel forbindes til batteriet ved hjælp af et særligt polariseret stik. Batterienheden er en gul flaske som passer i flaskeholderen. Når batteriet skal oplades kobles lampen fra og man sætter en lille netstiklader på. En fuld opladning tager 12 timer. Lampen kan lyse i 2,5 time på fuld styrke og jeg fik bekræftet at det holdt ved en driftstemperatur på 10 grader. Det rækker rigeligt til en træningstur. Fuld kapacitet på batteriet opnås efter 3-4 op/afladninger.
Lysstyrken er intet mindre end imponerende og med denne lampe bliver det pludselig en ren fornøjelse at cykle i mørke.

Lysstyrken ved 5 watt

Med fuld blus (10 watt)
Konklusion
Denne lygte er uden sammenligning den bedste lygte jeg nogensinde har prøvet. Den lyser uden besvær en mørk landevej op. En skovsti er heller ikke noget problem. Faktisk kan det lade sig gøre uden fare for at komme til skade, at cykle i skoven om aftenen. Lyskeglen er helt rund og regelmæssig uden nogle black spots hvad der vidner om en ordentlig reflektor. At bilisterne også synes den er kraftig vidner de mange op/nedblændinger om. Prisen kan synes høj, men kvalitet og forarbejdning er langt over den gængse standard for lygtesystemer. Der ydes 2 års garanti på produktet og det er muligt at købe reservedle i form af løse pærer, batterier og andre reservedele.

Tekniske data
Halogenlygte med 4 led kontrolenhed
Ni/Cd genopladelig batteri
7,2 V 3,6 Ah
Ladetid 12 timer
Brændetid 2,5 time ved 10 W 5 timer ved 5 W
Pris. 1700 dKr
2 års garanti
.jpg)
Link til producenten: Lupine









