CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kontroller dine hurtigbespænd… Kontroller dine hurtigbespænd…
Efter nogle ulykker i USA med fejlmontage af hurtigbespænd i kombination med skivebremser på forhjulet er der igen kommet fokus på problematikken. Læs hvad... Kontroller dine hurtigbespænd…

QR06

I USA har flere af de større cykelproducenter nu iværksat tilbagekaldelse af nogle af deres hurtigbespænd (quickrelease) stikaksler i forbindelse med nogle ulykker forudsaget af forkert montering på forhjul monteret med skivebremser. Problematikken har før været oppe og vende men har nu fået fornyet opmærksomhed.

Denne tilbagekaldelse er for nogle producenters vedkommende nu også ved at brede sig til Europe, primært fordi man er bange for store erstatningssager og en negativ popularitetsbølge på de sociale medier, og det selvom ulykkerne primært skyldes forkert montage ofte fra ikke opmærksomme forhandlere og slutbrugerne selv.  Derfor en opfordring til alle, om rettidig omhu og brug din sunde fornuft…

QR04

Den potentielle risiko opstår når man låser hurtigbespændet modsat af hvad det er konstrueret til, så låsearmen så og sige fungerer som en fangearm der i uheldige tilfælde og kombinationer kan komme ind i skrivebremsen.

Nogle fabrikanter vælger så at tilbagekalde deres hurtigbespænd og ombytte dem, eller som de fleste andre, at henvise til en lille test du selv kan udføre for at sikre dig at dine hurtigbespænd er uden for risikozonen med en minimum frigang mellem lukkearmen og skiven på 5 mm svarende til en blyantsbredde.  Risikoen er størst på forhjulet og vel og mærke når man vender låsearmen forkert mod hjulets kørselsretning.

QR05

God praksis er ALTID at spænde låsen med åbningen væk fra kørselretningen og i “læ” af rammen/forgaflen, hvorved risikoen er minimal også selvom hurtigbespændet ikke opfylder 5 mm kriteriet i forhold til skrivebremsen.  Langt de fleste hurtigbespænd har et låsestop, som man ikke kan overspænde.  Her på redaktionen havde tre ud af seks tilfældige hurtigbespænd problemer. Den gamle klassiske Campganolo type, en Shimano XTR og en no name letvægtsmodel. De to første vel og mærke kun når de blev vendt forkert mens den sidste ikke opfyldte 5 mm reglen uanset position.

QR03

Da problemet er af forskellige karakter og kombinationer af hurtigbespænd, skiver, og rammer/forgafler, opfordres ALLE til selv at checke deres hurtigbespænd en ekstra gang.  Du kan hente yderliger information og hjælp på quickreleaserecall.com

QR02

Link 

CYKELPORTALEN