CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Klaus Bondam bliver ny direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam bliver ny direktør for Cyklistforbundet
Cyklistforbundet har fået ny direktør. Det bliver Klaus Bondam, tidligere teknik- og miljøborgmester i København og nuværende institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles. Klaus Bondam bliver ny direktør for Cyklistforbundet

Klaus Bondam 01

”Jeg ser frem til – sammen med Cyklistforbundets landsformand og tusindvis af medlemmer – at sætte et fortsat fokus på cyklisme som en sund, bæredygtig og moderne livsstil. Cyklistforbundet kan på baggrund af en over 100-årig historisk stærk indsats tage sin del af æren for, at cykellandet Danmark er førende i den internationale cykelkultur. Jeg vil anstrenge mig for at fortsætte denne vigtige indsats,” siger Klaus Bondam og fortsætter:

”Som direktør vil jeg sikre, at Cyklistforbundet er en samlende, konstruktiv, afbalanceret og folkelig medlemsorganisation – garanten for at danske cyklisters interesser bliver varetaget og tilgodeset både lokalt og nationalt. Det er med både stor ydmyghed og entusiasme, jeg nu går til arbejdet.”

Klaus Bondam, tidligere teaterdirektør og teknik- og miljøborgmester i København, er i dag institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles. Han tiltræder sin nye stilling den 1. februar 2014, når Jens Loft Rasmussen går på pension efter otte år som direktør i Cyklistforbundet.

Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche ser frem til samarbejdet:

”Klaus Bondam har særligt som teknik- og miljøborgmester, men også i sit nuværende arbejde som institutleder, kæmpet for den danske cykelkultur. Han er det ideelle valg til at føre Cyklistforbundet videre.”

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN