CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Keramiske lejer til folket Keramiske lejer til folket
TriPeak er en stor taiwanesisk producent af cykelprodukter hvor der indgår keramiske lejer i alle de bevægelige dele. Produktprogrammet er omfattende og prisniveauet... Keramiske lejer til folket

Tripeak-04

Keramiske lejer er det nye våben i kapløbet om at optimere sin cykel. I årevis har branchen kun talt om at gøre cyklen og dens komponenter så lette som muligt, men måske gevinsten er større ved at reducere rullemodstanden i alle de bevægelige dele.  Danske Ceramic Speed har haft stor succes med deres keramiske lejer, specielt indenfor den profesionelle cykelsport hvor alle knep gælder for at vinde værdifulde sekunder. Desværre ligger deres produkter i den helt dyre ende.

TriPeak-03

Men der findes billigere alternativer.  TriPeak er en stor taiwanesisk producent af  bevægelige produkter til cyklen med keramiske lejer. Deres store produktprogram omfatter foruden de gængse BB30 og BSA krankbokse også Twistfit BB386 krankbokse, hjullejer, pulleyhjul og et omfattende samling værktøj til “gør det selv” cykelmekanikeren. Alt sammen til nogle meget attraktive priser der ligger på niveau med standard cykelkomponenter.

TriPeak-02

Cykelportalen har en række af deres produkter til test i øjeblikket, som vi vender tilbage til. Allerede nu  kan vi løfte sløret en smule og godt love at på nogle områder er resultatet temmelig overraskende. Stay tuned…

Link

CYKELPORTALEN