Jeg blev under en rejse for nylig spurgt af en tysk cykelturist, der med henvisning til min medbragte MTB, undrende spurgte om man dog kunne dyrke MTB-cykling i Danmark. Jeg måtte henvise til resultater frembragt af Djernis og Co før det skeptiske ansigtsudtryk på manden fik et nogenlunde billigende udseende. At de træningsmetoder og den tid de folk tilbringer på cyklen har meget lidt med rigtig bjergcykling at gøre, så jeg ingen grund til ligefrem at udpensle for ham, nu han var blevet overbevist. Faktum er at reviret må flyttes før vi kan finde noget at køre på der bare ligner bjerge. De krav der kan stilles til et ordentligt bjergrevir kan som få andre steder i Europa tilfredsstilles i Sierra Nevada Spanien. Her er høje bjerge, varmt og tørt (afhængig af højden og årstiden), masser af stier at køre på, billige hoteller,og bjerghytter og god mad. Og så er der ikke ret mange cyklister så man ligger og falder over hinanden. Området er ikke større end det er til at overkomme på 2 uger og der er udfordringer nok til alle typer cyklister: fuldlastede turcyklister, mountainbikere med rygsækoppakning og landevejscyklister på udkig efter højdemetre.
Ved ankomst til Granada lufthavn kan man se frem til ca. 60 km landevej hvis det er den sydlige del af bjergene der trækker. Landevejen den vej var meget trafikeret men heldigvis var de ved at bygge en ny motorvej som vi indviede. Vejarbejderne fik først nok af os efter ca. 40 km men så var det også alligevel næsten tid at køre af vejen. Alternativt kan man starte med at udforske området omkring Monachil 10 km sydøst for Granada som er er populært udflugtsmål for vandreture.
Området Sierra Nevada er nationalpark på ca. 862 km2 eller ca. samme som arealet af Bornholm. Her ligger Europas højest beliggende vej, det er ikke noget pas for vejen går simpelthen op på det næsthøjeste bjerg i bjergkæden (Veleta), på den ene side og ned igen på den anden side. Vejen er pga. snedriver vanskelig fremkommelig før juli-august og efter det første snefald om efteråret. Men der er heller ikke nogen grund til at køre derop, selvom udsigten er fabelagtig, der er masser af anden vej at køre på. Bjergkæden Sierra Nevada er øst-vestgående, det er foldebjerge der er dannet ved kollision af den afrikanske og europæiske kontinentalplade og er i virkeligheden en forlængelse af Atlasbjergene på den anden side af Gibriltarstrædet i Marokko. Bjergkæden er opdelt i 2 foldninger, Sierra Nevada i nord og Alpunjarras i syd. Alpunjarras er lidt lavere end Sierra Nevada og rejser sig direkte op af Middelhavet. På de nordlige bjergskrænter er der tørt og goldt og ikke ret meget anden bevoksning end fyrretræer.
Der er en mængde gode grusveje der godt kan bruges til turcykling med fuld oppakning forudsat gearing og dæk er af den fornødne standard. Vejen her førte fra Portugos til Tresvelez, sidstnævnte er meget berømt for sine tørrede skinker. Der var også en vældig masse døde svin på stålkroge i landsbyen. Husene i de fleste byer er kalkede hvide og jorden dyrkes på terrasser. Begge dele er levn fra den 700 årige arabiske periode i Spanien der sluttede i 1492
Områder af nordskrænterne mellem Sierra Nevada og Alpunjarras har bla. været brugt til filmoptagelser af italienske spagettiwesterns i 70′erne så ligheden med en ørken i Arizona må jo være overbevisende nok. På nordsiden ligger byerne et godt stykke nede af bjergsiden så der skal køres mange højdemeter for at komme fra det attraktive bjergområde til et sted med logi. Der er enkelte bemandede refugier i området omkring 1800 moh. bla. Ballesteros. På de sydlige bjergskrænter er der meget frodigt og grønt og masser af rislende skovbække og kunstvandingskanaler. Sydskrænterne er det område i bjergene der er mest befolket og derfor er mulighederne for at finde logi her også bedst. Der ligger hoteller for stort set hver 30 km større vej og de er rimelige i pris.
Hvis man bevæger sig lidt væk fra hovedvejen finder man masser af små landsbyer. Capileira er dog noget præget af turismen men her er også dejligt. Overdækkede fortove og en lille bæk risler gennem byen. Fra Capileira udgår bagvejen op til Veleta, europas højestbeliggende vej (afhængig af hvordan man definerer Europa).
Hvis man rejser på et lavt budget er der pensioner eller refugier, sidstnævnte tilfælde kræver at man medbringer eget sengelinned/sovepose og håndklæde. Nogle refugier er bemandede, størstedelen af dem er ikke bemandede. De jeg har set der ikke er bemandede, ligner i hyggestandard en mellemting mellem toiletterne i Fælledparken og jernbanetunellen under hovedbanegården, men jeg har heller ikke set dem alle sammen. Der er stort set ingen campingpladser, og de der er, er ikke billige, så der er ingen grund til at medbringe teltet. Hvis man alligevel ønsker at benytte campingpladserne er en bivuakpose tilstrækkelig. Det spanske turistbureau i Danmark er meget behjælpelig med at fremsende brochurer og adresselister med oversigter over hoteller og pensionater. Oversigter over refugier kan findes på internettet men oplysningerne kan være noget usikre.
Vandrestierne er godt afmærkede men ikke altid farbare for cyklister. Langs vandrestierne er der opført refugier, nogle af dem er bemandede men kun i sommersæsonen og den falder tilsyneladende ikke ens i hele nationalparken.
Selv forespørgsler til bjerghytternes personale og i Nationalparkens såkaldte informationscentre, afslører stor uvidenhed om udbuddet og serviceniveauet i de åbne bjerghytter i nabolaget. Man kan skrive til informationscentrene, adresser finder du her .
Sierra Nevada bjergkæden er på sydsiden omkranset af en større vej i omkring 600 moh og det er ud til denne vej de fleste byer med hoteller /pensioner er beliggende. Fra byerne udgår der i mange tilfælde 1 eller flere skovstier længere op i terrænet, nogle af disse skovstier er også alternativ forbindelsesline mellem landsbyerne. Der er mange muligheder for at lave rundture af 30-40 km længde (eller længere) på grusstier/skovveje. Skovvejene er ikke markeret med numre eller stednavne så det er nødvendig at bevæbne sig med et ordentligt kort med angivelse af højde kurver, og ellers i øvrigt en højdemåler. GPS måske en god ide hvis man er til avanceret navigationsudstyr. Mange skovstier er i en så fremragende stand at det er muligt at køre på dem med bagage på andre kan dette ikke tilrådes. Der er også vandrestier, hvoraf GR7 er tydeligt markeret, men de er beregnet for vandrere og de fleste strækninger af vandreruter jeg har set var ikke egnede til cykling af selv den mest grænseoverskridende slags. Der er dog ingen forbud om cykling, på hverken skovveje eller vandrestier i nationalparken, så hvis man finder et stykke velegnet vandresti er det bare at gå i krig med den. Kort til formålet kan fås på afdelinger af det nationale geografiske institut, Instituto Geografico Nacional, (IGN) der findes kort i både størrelsesforhold 1:100.000 og 1:50.000 i serien SERIES TURÍSTICAS, ESPACIOS NATURALES Y MAPAS GUÍA (sidstnævnte dog kun over det vestlige bjergområde) med højdekurveangivelser. IGN producerer også topografiske kortblade hvoraf 8-10 blade er dækkende for området. Instituttet har udsalgssteder i Madrid, Granada og Almeria men der kan være udsolgt af kort de pågældende steder, så det er nok bedst at forsyne sig i Danmark før afrejsen. Oversigt over korttyper kan findes her. Firestone laver et udmærket (og billigt) kort til planlægning/oversigt i størrelsesforholdet 1:200.000 men uden højdekurver.
Obligatorisk “pasfoto”. En pasvej Puerto de la Ragua på toppen af bjergkæden fra sydsiden mod nordsiden. Passet
er den eneste farbare forbindelse mellem syd- og nordsiden i nationalparken når vejen over Veleta er lukket pga. sne.
Man kommer bedst fra Danmark til Sierra Nevada med fly. Flyet til Granada indebærer at man enten må tage en bus for at komme til den sydlige del af bjergene eller køre af noget forfærdelig trafikeret landevej ca. 60 km. Der er nu anlagt en ny motorvejsstrækning til at aflaste landevejen, så det kan være trafikken er aftaget noget. Bla. Iberia flyver til Granada. Afgange med Iberia til Granada tidligt på året medfører en overnatning i Madrid, men det skal man ikke være ked af, for Madrid er en meget livlig by med et sprudlende natteliv. Sterling har nu direkte fly til Alicante og Malaga til en meget konkurrencedygtig pris, men derfra er der over 100 km til bjergene. Almeria er nok det bedste udgangspunkt, herfra er der en mindre vej direkte op i bjergene. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at leje en bil til at komme rundt til de forskellige byer eller udgangspunkter for ture, men da det nu pga. det rigelige udbud af hoteller og pensioner er så let at rejse på cykel, med et minimum af bagage, er der vel ingen grund til unødige bidrag til drivhuseffekten på den konto.
Lige nord for Puerto de la Ragua ligger refugiet. Der var to flinke opsynsfold der lavede mad til os og så i øvrigt forlod stedet mellem kl. 20 og 10. Det var ikke andre gæster men masser af plads i to store sovesale. Fra refugiet er der i klart vejr udsigt til den fedeste stjernehimmel.
Der er masser af dejlig mad i området. Restaurationsbesøg er ikke den store udskrivning for selv et godt måltid mad. De lokale produkter er tørret skinke. Skinkerne hænger på kroge over barerne med små skåle nederst på kødklumpen så man ikke får fedtet der drypper fra dem i hovedet. Frugt og grønt er også rigeligt. Gazpacho er en traditionel kold tomat og grøntsagssuppe som man meget let kan blive forfalden til. Ikke to Gazpacho smager ens så den bliver man ikke træt af. De laver også dejlige salater hvor grøntsager rives eller koges let og marineres med vineddike og olie. Eneste skuffelse er at tapas (små kolde snacks serveret på bla. barer) tilsyneladende ikke er så udbredt som andre steder i Spanien.
På barer kan man købe tapas og Gazpacho som er en god
og hurtig frokostting. Siestaen er som skabt til maksimal nydelse af en kold øl.
Klimaet er behageligt bjergklima. Vi var der i uge 22-23 og da var der 20-25° C i 600 moh. Højere oppe er det selvfølgelig køligere, temperaturen falder som tommelfingerregel nok ca. 1° C pr. 100 hm. Det bedste tidspunkt at tage til Sierra Nevada som cykelturist vil jeg skyde på er fra slutningen af april til beg. af juli eller om efteråret fra september til november men da er sandsynligheden for regn nok større.
Mængden af pikpak for cyklister der ønsker at køre på mindre stier og grusveje bør begrænses væsentligt i forhold til hvad en fuldlastet cykelturist kunne finde på at medbringe. Hvis man kan klare sig med hvad der kan være i en rygsæk, evt. mindre styrtaske og sadeltaske er det bedst. Alt for meget bagage i en rygsæk bliver dog hurtigt ukomfortabelt og kræver som minimum tilvænning a flere dagsture før ferien indledes. Hvis man ønsker at medbringe mere bagage end hvad ovennævnte kan rumme og kører på MTB og evt. fuldaffjedret (hvilket ikke ville være nogen dårlig ide) kan man alternativt til rygsækken have oppakningen i bagtasker. Til det formål har man brug for en bagagebærer hvor lasten har så lavt tyngdepunkt som muligt. Til det formål er Leichtsinn bagagebæreren, der som den eneste bagagebærer på markedet kan monteres på en fuldaffjedrede MTB meget velegnet. Tasker der monteres på sadelpinden kan ikke anbefales, dels er tyngdepunktet for højt og dels kan de ikke holde til selv et minimum af oppakning i ujævnt terræn.
For at komme op på Veleta må man i slutningen af maj gennem snedriver på bjergets nordside. Men det er ikke så slemt, til gengæld ligger der meget sne på sydsiden.
Litteratur
Lonely Planet Andalucia ISBN 0-86442-559-7
Walking in Sirre Nevada including cycling ISBN 1-85284-194-X
