STYR-, FREM- OG SADDELPIND

TEST: Selle Royal Mano Comfort & Royal Gel Grib

Selle Royal har på det seneste udvidet deres omfattende saddelprogram med en ny serie styrgreb.  Den består af to typer, Mano Comfort og Mano Royal Gel.  Begge bygger på Selle Royals filosofi om produkter med stor komfort og høj grad af ergonomi.  Hver serie kommer i tre versioner og er opdelt efter samme system som Becoz sadlerne vi tidligere har testet.  Athletic, Moderate og Relaxed henviser til kørestilen, hvor den første er den mest sporty og foroverbøjet, mens den sidste er til en mere oprejst kørestilling som vi kender fra specielt klassiske og herre og damecykler.  For begge typers vedkommende, er de tider slut,  hvor man skal døje med greb, der skal vrides på ved at gøre dem våde, og som i praksis er stort set umulige at få af igen, uden at ødelægge dem.  Alle Mano grebene fastspændes ved hjælp af en klemmefatning og en lille torch skrue.  Den største forskel mellem disse greb og almindelige greb er at de almindelige greb er udformet til at passe til styret, mens ergogreb først og fremmest er udformet til at passe til dine hænder.

Mano Comfort Grib
Almindelige styrgreb er udformet til at holde om. Mano Comfort grebene er udformet til at kunne hvile håndfladen.  Jo mere foroverbøjet og sporty kørestillingen er jo større hvileflade. Alle tre greb er udført i en tofarvet hård gummi med en ru overflade. Grebene ligger i godt i hånden og er rare at røre ved.  Athletic og Moderate har tre løse ringe så længden kan tilpasses mens Relaxed kun har to ringe.  Grebet fastspændes yderst med en 5 mm torch. Finish og forarbejdning er nydelig men en smule platiksagtig
Vejl. udsalgspris   kr. 249,-

Mano Royal Gel Grib
Disse greb har Selles egen udviklede Royal Gel som har bedre egenskaber i form af  indre dæmpning af vibrationer i forhold til almindelig og traditionelle greb med gel.  RoyalGel  er en speciel udviklet polyurethan gel som skulle dæmpe tryk med op til 40%. Grebene fastspændes i hver ende med en 3 mm torch. Grebene er nærmest trekant runde i sin udformning med en opdeling i tre ru og tre glatte områder.  De er rare at holde på og finish og forarbejdning er lige en klasse bedre end Comfortgrebene.  De kommer tre længder fra 80, 100 og 120 mm.

Vejl. udsalgspris   kr. 349,-

Afprøvning
Grebene ligger i nydelige æsker med en lille monteringsvejledning og en torch bit til fastspænding. Comfortgrebene kan tilpasses i længden ved at fjerne eller tilføje en eller flere af de tre små ringe. Det er meget praktisk specielt hvis man benytter drejegeargreb.  I enderne sidder en lille metalcap som kan fjernes så det er muligt at montere horn. Komfortgrebene spændes med en lille torch og med maksimum  5nM.
Gelgrebene fastpændes i begge ender med maksimum 1,1 nM.

Comfortgrebene har ingen dæmpning overhovedet, men til gengæld kan man hvilke håndfladen uden at skulle klemme om grebet hele siden.  Det i sig selv er rart og aflaster hænderne. Gelgrebenes lidt underlige trekantete facon skal man lige vænne sig til.  Men efter længere tids kørsel kommer man til at sætte pris på gelgrebene som dæmper vibrationer utroligt godt.  De er meget behagelig at cykle langt med. De beste resultater opnås med Atletic og Moderate, som her nogle fornuftige længder, mens jeg syntes at Relaxed er for smal til en almindelig hånd.  Alle grebene er udformet til en almindelig voksen hånd. Til børn duer de ikke men det har heller ikke været tiltænkt.
Begge greb er vandafvisende så de bliver ikke som en svamp i regnvejr.


 Konklusion
Mano grebene fra Selle Royal er alle gode bud på greb som er lette at sætte på og tage af.  Gelgrebene er de mest universelle og har en fremragende komfort.  Comfortgreben passer best til de mere sportligt orineterede cyklister herunder specielt dem som cykler på mountainbikes.

Link

TEST: 3T Zefiro Team

Sidste år blev 3T Zefiro styret præmieret med en Eurobike Award for sin nyskabelse.  Vi  har tidligere testet Ergosum styret fra samme firma, som vi var meget begejstrede for.  Nu har vi haft lejlighed til at kikke nærmere på Zefiro Team styret, der er en lidt underlig hybrid.  Det er en kombination af racer- og triathlonstyr.  3T Zefiro Team kombinerer Aero Base vingen på 3T’s Brezza TT styre med Ergosum Drop Down Bends.  Denne kombination er den første som er blevet godkendt af UCI. Som altid på produkter fra 3T, er finish og forarbejdning  helt i særklasse.  Det kan ikke gøres meget bedre.

Specifikationer

  • Vægt: 510 g (uden bøjlen 390 g)
  • Bredde: 40 eller 42 cm
  • Styr klampe: 31.8 mm
  • Materiale: Kulfiber
  • Drop: 112 mm
  • Rækkevidde: 96 mm
  • Pads: Silikone med 3T logo

Problemet med de fleste enkeltstartstyr er at man mister kontrollen over cyklen i sving, fordi man ikke har noget at holde i. Zefiro forener kontrollen med et landevejs styr med den lave luftmodstand på et enkeltstartsstyr. Denne kombination har som de første fået UCI’s godkendelse, så den må benyttes til professionelle cykelløb, så mon ikke vi ser flere af slagsen i nær fremtid.

Afprøvning

Monteringen af styret forgår helt uden problemer.  Gennemføring af kabler foregår helt gnidningsfrit, da styret fra fabrikken er forberedt for let kabelgennemføring med rørstrømper.  Styret er tænkt som et universalstyr for dem, som kun har en og samme cykel og som af og til prøver kræfter med enkeltstarter eller enkeltstart lignende kørsel. Derfor vil man typisk opleve at ens nuværende frempind er omkring en cm for lang, da man vil komme lidt længere frem kva styrets udformning.

Hele filosofien med Zeriro er at give alle de fordele et tidsstyr giver mht til aerodynamisk siddepostition med uden ulemperne, ulemper som ofte er hvilepuder som sidder alt for højt.  Styret er ikke tænkt til montering på en “ren” tri eller time trial cykel, men derimod på en helt almindelig racercykel.

Mange triathleter vil sikkert rynke på næsen over dette styr, og for den slags skyld også de “rene” landevejsriddere, lidt underligt, da de fleste triatleter ikke bruger særlig megen tid i aero positionen og landevejscyklisterne som af og til gene vil lidt mere i “læ” af vinden.  Nuvel Zefiro er det pt bedste bud på et styr til cyklisten som har en almindelig racercykel og som vil kunne bevare kontrollen af cyklen under langt de fleste situationer samtidig med at det giver muligheden for en optimal aerodynamisk kørestilling uden de ulemper som mange rene tidstyr og løse bøjler  giver iform af højtplacerede armlæn,og irriterende beslag  der optager plads på toppen af styret.

Zefiro har mange plusser, perfekt kabelføring, integrerede beslag og et dejligt rent design som giver mange forskellige håndstands og armlænsmuligheder.
Den flotte flade vinge har en udformning som gør at den sagtens kan bruges som et almindeligt styr. Den er rund  formerne og ikke bredere og tykkere end at en hånd saktens kan nå rundt om den.  Selve bøjlen  kan flyttes 5 cm frem og tilbage og pilles helt af hvis man bare gerne vil have et næsten almindeligt landevejsstyr.

Personligt og som helt almindelig motionist syntes jeg dette styr er lige i skabet,. Det giver en masse nye muligheder for forskellige kørestillinger samtidig med at det er diskret i sin fremtoning.  Har taget mig selv i flere gange bare at røre ved styret og mærke dets kurver og fantastiske forarbejdning. Man skal prøve sig lidt frem med vinklingen af det så man får den mest optimale stilling. Sætter man det lidt nedad hviler hænderne på bøjlen i aero positionen. Vinkles den lidt op, fungerer den mest bare som en håndstand. Her spiller saddelhøjde og rammestørrelse også ind.  De fleste vil nok opleve at skulle have en frempind på med en lidt højere vinkling for ikke at sidde alt for sammenbøjet men naturligvis betyder statur og form også noget her.  Jeg fandt selv den bedste stilling med vingen fuldstændig parallel.  Ellers har styret alle de positive sider som vi oplevede på Ergosum styret. Gummipuderne giver et godt greb og gør det godt ud for den manglende styrtape.

Som ikke triathlet var jeg naturligvis en smule skeptisk omkring dette styr, men kan efter at have prøvet det se helt nye muligheder i dette styr som et allround cykelstyr til den ambitiøse motionist og cykelrytter som gerne vil have alle muligheder i et og samme styr. Det er et fantastisk alsidigt styr hvor der er tænkt over hver eneste detajle. Og samtidigt oser det jo langt væk af kvalitet og flot industrielt design.

Konklusion
Zefiro Team er et meget gennemtænkt styr som forener det bedste fra to verdenen. Styret henvender sig til cyklisten som hovedsaglig cykler landevejscykling men som af og til har brug for den aerodynamiske kørestilling.  Her er styret helt uden konkurrance, da der pt ikke findes andre tilsvarende styr på markedet.  Også triathleter som ikke kan affinde sig med de eksisterende enkeltstartstyr og bøjler vil i Zefiro kunne finde en allround løsning.  Et dyrt men dejligt bekendtskab.

Vejl. udsalgspris kr. 4999,-

Link

TEST: Syntace

Syntace er vel et af de fornemste eksempler på et tysk grundighed. Så grundig at firmaet giver 10 års garanti på samtlige deres produkter, hvor de tre F’er som dækker over begrebet Form Follow Funktion syntes at gå op i en højere enhed. Syntace blev grundlagt i firserne af Jo Klieber og ligger i Tacherting øst for Munchen.

Race Lite2 Styr
Her er tale om den  nye redesignede udgave af RaceLite styret  med en 6 graders bagudvendt øvre del. I forhold til første generation er “reach-målet” gjort mindre, hvilket bl.a betyder at underarmene ikke berører den øverste del af styret under spurt.  Selvom styret er udført i 1K kulfiber er det alligevel stærkt nok til at kunne montere løse bøjler da midterstykket er forstærket med et indlejret titaniumsnet. idterstykket og bremsegrebsområdet ehar en ru overfalde så der opnå maksimal vedhæftning under fastspænding. Vægten er 195 g og den vejl. udsalgspris ligger på kr. 1895,-


F119
frempind
Syntace har valgt alumnium til deres frempind, da det anser det for både stærkere og lettere til dette formål.  Denne supers stærke og stive frempind er med 31,8 mm klampe til styret.  Fastpændingsboltene er i titanium.  Fås i længderne 90, 100, 110, 120 og 135 mm. Vægt er mellem 113-131g. Den vejl. udsalgspris er kr. 969,-


P6 saddelpind

P6 anses af mange for den mest sikre frempind på markedet. Den har et specielt bespændingssystem med en meget stor anlægsflade som beskytter evt. carbon rails på sadlen. Den er ligesom styret udført i 1k kulfiber. Der medfølger   titaniumsbolte. Fås til saddelrrsdiametre mellem 27,2 og 24,9 mm. Længder fra 280 til 450mm. Vægten svinger afhængig af længde og diameter mellem 195 og 287 g.  Vejl.  udsalgspris kr. 1.119,-


Afprøvning

Alle tre produkter var monteret på den samme cykel, en Storck Fascenario 0,8 som du kan læse testen af her. Race Lite styret er ergonomisk noget af det bedste jeg har prøvet.  Dimensionerne er så tilpas korte at man kan nå samtlige positioner på styret uden at skulle være super atletisk.  Det er en stor behagelighed at den øverste del er drejet nogle grader bagud.  Styret er ekstemt stivt, så er du den magelige type er det måske ikke det rette valg.

P6 saddelpinden er et fremragende eksempel på tysk design. Saddelrailen er blandt de bedste og lettest justerbare  jeg har prøvet. Desuden er der rigelig med offset.  Syntace opfordrer kunderne til at tilpasse længden på deres saddelpinde og opgiver endda hvor meget der spares i vægt, hvilke andre producenter tør lige det. Rent subjektivt observerede jeg ikke nogen flex i pinden under kørsel, den virker utrolig solid.

F119 frempinden er der egentligt ikke noget at sige om. Den afprøvede 120 mm gav sig ikke det mindste, selv under kraftige antrit og vuggen i armene.  Det er sådan en frempind skal være.  Evt. flex skal altid ligge i styret.

Konklusion
De tre produkter fra Syntace er alle topklasseprodukter uden nogen egentlige svagheder.  Specielt styr og saddelpind skiller sig ud fra mængden.  Men ellers er disse tre produkter alle noget man monterer på cyklen og så glemmer alt om, og det er vel egentlig det mest fornemme prædikat man kan opnå.

Links.

TEST: ControlTech

ControlTech USA første produkt var et sæt aluminiums horn som tilbage i 1989 satte nye normer for lav vægt og stor pålidelighed.
Idag har Controtech en stor bred palette af komponenter både i aluminium og kulfiber til landevej-, mountainbike og triathlon.

Hvid er modefarven på landevejsområdet, og står det til ControlTech må det osgå gerne brede sig til mountainbikeområdet. Vi har prøvet tre nye MTB komponenter i den moderigtige farve hvid.



SUP MT18A White
er man populært kalder et freeridestyr, da det er hævet en smule for en mere komfortabel kørestilling.  Ud over at være hævet ca 50 mm er det også vinklet 6 grader.  Det giver en behagelig vinkling af håndleddet. Styret er fremstillet  i 7075 T6 aluminium og vejer  260 g.  Med hele 660 mm i bredden er der god muligheder for at tilpasse styret i sin egen individuelle bredde. man bliver hjulpet tydeliget på vej med en række afmærkninger i begge styrender. selve operationen er en let sag med en god nedstryger. 
Styret har en diameter på 31,8 mm som er den nye standard for både landevej og MTB nu om dage. Pris er 498,-
Styret opfylder sin misison med tilstrækkelig lav vægt og stor stivhed.  Det er et af de stiveste freeride styr jeg har prøvet.  Kombination af oprejsningen og vinklingen giver et meget behageligt styr som langt de fleste kan være godt tjent med. 



Estro White
Denne frempind er både til MTB og landevej. 
Patenteret klampesystem D.C.S Diogonal Closing System hvor de to styrstemmebesændinger er vinklet modsat af hinanden for at giv en ens belastning ved tilspænding. Frempinden kommer i  fire længder 60, 80 90 og 130 mm og med
5 graders hævning, eller sænkning afhængig af hvilken vej man vender det.
Lisesom styret er det udført i 7075 T6 alu og accepterer en styrdiameter på 31,8 mm
Vægt er lave 140 g.  Styret fæstnes foran med fire 4 mm unbracoskruer  
Pris er 598,-



M Post aloy
Denne saddelpind med titaniumabolte og i tre størrelser fra 27,2  30,9  31,6 mm
udført i 3D forged alu 7075T6 er en rigtig hardcore saddelpind.
Vægt er 250g og den fås i to længder fra 350 – 410 mm
Saddelbespændingen hare en offset på 20 mm og befæstigies med to unbracoskruer.
Denne metode giver en klippestabil befæsftning af sadlen men gør den også en smule besværlig fordi man ikke har lavet den ene ende åben.
Pris. 438,-

Konklusion
Den hvide trio fra Controltech er gode bud på nogle prisrimelige og meget pålidelige MTB komponenter.  Dertil kommer et flot design.  Især frempinden er et hit både til MTB og landevej. Saddelpinden er blandt de mest pålidelige modeller på markedet. 

Link.
Flere billeder
ControlTech Bikes
Borandia

TEST: The New 3T


Italinske 3T er en af pionererne indenfor racerstyr og frempinde.
Historien om 3T begyndte i halvtredserne med et simpelt stålrør som den unge Mario Dedioniggi bukkede på Ambrosio fabrikken, som den dag idag stadig eksisterer og er kendt for deres hjul og fælge.

I halvtredserne var det at lave et cykelstyr ikke den store videnskab. Der var ingen speciele udforminger med brug af morphologiske geometrimodeller. Bare en bukkemaskine og et rør fyldt med sand og rå muskelkraft.

Dedioniggi kunne sit håndværk. Han var dygtig og i 1961 besluttede han at starte egen virksomhed. Han købte en bukkemaskine og ansatte en person og lejede tre lokaler i et pakhus i Torino. Firmaets navn blev “Tecnologia del Tubo Torinese” (Turin Tube Technology) bedre kendt som TTT og senere 3T.



Dengang var materialet stål, men Dedioniggi indså hurtigt at fremtiden lå i aluminium. Så han begyndte at producere styr med sin eksisterende teknologi, men eksperimenterede med med nye legeringer og styrformer. I starten af halvfjerserne blev sortimentet udvidet til også at omfatte skistave og en læder cykelsaddel som på daværende tidspunkt var kendt for at være den letteste på markedet.  Men det var først og fremmest på styrområdet at 3T gjorde sig gældende lige fra det første alumniumstyr Al7075 til det første styr specifikt udviklet tidskørsler, opkaldt 51’151” efter Moser’s timerekord.

Efter Dedioniggi gik på pension forsatte firmaet i hans ånd med innovativ nytænkning i former og materialer.  I 1999 fik 3T’s Mutant frempinden en international design pris som den første cykelkomponent nogensinde.
I 2007 blev 3T opkøbt af en hollandsk investor og fik en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning. Samtidig blev navnet omdøbt til The New 3T. Visionen er stadig den samme, at være banebrydende med nye former og teknologier samt at prioriterer sikkerhed fremfor alt.
Al udvikling foregår stadig i Italien mens produktionen nu er flyttet til Taiwan.



TheNew3T komponent palette omfatter idag styr, frempinde, forgafler og saddelpinde. Hver produktgruppe er opdelt i tre segmenter LTD, Team og Pro.

LTD er kompromiløs teknologi henvendt til professionelle cykelryttere og ambitiøse amatører. Kun de bedste letteste materialer finder vej her uden smålig skelen til pris.

TEAM er produkter henvendt til konkurrenceryttere med stort set samme teknologi som LTD men med skelen til pris, f.eks ved at bruge stål bolte istedet for titanium.

PRO produkterne tilbyder en godt kompromis mellem pris og ydelse. Det er udstyr henvendt til motionister og konkuranceryttere som selv skal betale deres udstyr.

Trenden på komponentmarkedet er som på det øvrige racercyklist marked kulfiber, men 3T har klogelig valgt ikke fuldstændig at hoppe med på bølgen. F.eks bibeholder man stadig frempinde i alumnium, da men anser det for at være stærkere og mere pålideligt.

ARX Team
Denne frempind fra Team serien er i aluminium, da 3T mener at specielt området omkring klampen udsættes for så kraftige vridninger, som kulfiber har svært ved at honore uden at godstykkelsen og hermed vægten skal øges væsentligt.  Ved hjælp af moderne Infinite Stress Analyser (en grafisk metode som viser hvilke steder en konstruktion udsættes for den største belastning), har man designet en frempind på kun 120 g.  Det ses tydeligt at al materiale er fjernet der hvor det ikke er nødvendigt.  Frempinden er testet efter væsentligt strengere krav end CEN standarder foreskriver. 
Det benyttes 1 1/8 tomme styrfitting og en oversize klampediameter på 31.8 mm. Den fås i 8 længder fra 70 til 140 mm og med +/- 6 graders hældning. Boltene er i titanium.  Endvidere tilbydes en særlig version med -17 graders hældning for en meget lav og sportslig kørestilling.



Ergosum Team
Styret er udført i kulfiber med en ensartet tykkelse.  Fibreren er en 56Hm6K kulfibertype. De 56 henviser til 56 tons/mm2 og høj molekylær tæthed. 6K fortæller at der er 6000 fibre pr. wire som giver øget stivhed. Det specielle  ved styret er geometrien på bukningen som er tilpasset mindre hænder. Bukkeradius er væsentlig mindre og det gør også at det er lettere at nå ned og hvile i den nederste position. Den største fordel er dog at man kan nå grebene uanset hvor du hviler hænderne. 3T kalder det QuickBend. Vægten er lav 192 g og det er muligt at sætte styrbøjle på. 

Afprøvning
Selve monteringen af styr og frempind voldte ingen problmer ud over at man i højere grad skal være opmærksom på at benytte det rette tilspændingsmoment når man arbejder med kulfiber.
Derfor er det vigtigt at anskaffe sig en momentnøgle og kun tilspænde med det moment som fabrikanten anbefaler. Eller lade en fagmand gøre det.  Værd opmærksom på at der stadig er mange cykelhandlere som ikke bruger monentnøgler. Mange af de uheld der sker i forbindelse med brud på kulfiber er ofte fordi tingene er spændt alt for hårdt. Kulfiber har ingen elastisk deformation som metaller, så et brud kommer prompte og uden varsel.
Frempinden er let og rimelig stiv. Jeg testede en 110 mm længde og er ikke specielt tung men kunne alligevel spore vis fleksibiltet. Styret derimod er kanon stift, ikke ukomfortabelt, da det absorberer små vibrationer fint.  Det bedste er dog udformningen. Tilhører du dem som hader at skulle ned og ligge i den nederste bukning med fare for hold i ryggen og ondt i maven, vil du elske det her styr.  Geometrien og den lave højde gør at alt er indenfor rækkevidde. Indrømmet dette styr har virkelig imponeret mig hvad ergonomi og kørestilling angår.  
Kombinationen Ergosum Team og ARX Team giver en samlet vægt på 312 g så her er også noget at hente for letvægtsfanatikere og det til en pris under de 2000 kr.  



Konklusion
Italienske 3T har for undertegnede altid stået for noget af det bedste og mest banebrydende indenfor styr og frempinde. De testede komponenter fra den nye serie er begge uden nogen åbenlyse svagheder. Ergosum styret brillerer med sit flotte design og meget fine ergonomi. Cyklister som enten ikke kan lide at cykle med racerstyr eller altid kører med hænderne på den øverste del, vil elske dette styr. I sandhed et rigtig  motionist cykelstyr.  Frempinden ARX er superlet og giver fuld valuta for pengene. Eneste forbehold er meget tunge ryttere som ynder at stå op og bruger armene. Her giver det sig for meget i længder mere end 100 mm.

For funktion giver vi Ergosum    og   for pris.

ARX får   for funktion og  for pris.

Tekniske data
ARX Team
Vægt 120 g
Styrklampediameter 31,8 mm
Styrfitting 1 1/8 tomme
Længder 70, 80, 90, 100, 110, 120, 130 0g 140 mm
Materiale Alumnium
Hældning +/- 6 grader eller -17 grader
Titaniumsbolte
certificeret efter DIN og CEN

Ergosum Team
Vægt 192 g
Styrklampediameter 31,8 mm
Bredder: 40, 42 og 44 cm
Styrdrop 128 mm
Rækkevidde 89 mm
Materiale kulfiber

Vejl. udsalgspriser
Ergosum Team kr. 1.499,-
Arx Team  449,-

Supplerende billeder her

Læs mere på Thenew3T
Dansk distributør er Riis Cycling


TEST: X-ACT

Humbert X-ACT er et styr med mange
indstillingsmuligheder. Hornene kan drejes 360 grader så man selv
kan bestemme om de skal gå forud eller bagud. Selve styret kan vinkles 90
grader. Det hele foregår med unbraco. Den smarteste funktion, er dog at
hele styret kan klappes sammen. Dette er yderst nyttigt hvis cyklen
skal ind bag i bilen eller med fly. 

Man lærer hurtigt at sætte pris på styrets mange
indstillingsmuligheder. Det er hurtigt og nemt at skifte indstilling.
Selve hornene tages let af, når unbrcoen løsnes helt så man kan få gear og
bremser på ved monteringen.
Styret er polstret  med nogle meget lækre og bløde skumgummi
håndtag, så længe det er tørvejr. Men i regn forvandler de sig til et
par meget klamme svampe. De er også meget længe om at tørre igen.
Et andet ankepunkt er den høje vægt på  930 g.  Det påvirker
køreegenskaberne. Det må kunne gøres lettere.

   

Konklusion
X-ACT kan alene i kraft af sine mange indstilingsmuliheder vise sig at
være en fint styr for dagligdags og ikke mindst turcyklisten. Det gode
indtryk skæmmes dog lidt af en meget høj vægt og skumgummihåndtagene
som suger vand som en svamp i regnvejr.

Pris. 695,-

www.humpert.com