LYGTER

TEST: MagicShine MJ-872

Shenzhen MINJUN Electronic Co. der producerer Magic Shine, er et kinesisk firma grundlagt i 1999 som ligger i en af de store kyst industribyer Guangzhau i det sydlige Kina.   Foruden cykellygter er de også kendt for deres vandtætte stavlygter til dykkere samt en omfattende OEM produktion til andre brands.

Med 1600 lumen lover Mj-872 dobbelt så høj lystyrke i forhold til sine nærmeste og væsentligt dyrere konkurrenter. Denne enorme lystyrke opnås ved brug af hele fire lysdioder med hver deres lille optiske linse.  Lampen har 4 lystyrker.

Tekniske data
Lyskilde : 4 x LED CREE XP-G
Lystyrke: 1600LUMEN
Livstid: > 50,000 timer
Lygtehus: 6061-T6 Aluminium  Type III annoniseret
Batteri : 4 x 18650 Lithium-ion BAK batteri (8.4V 4.4AH) med en levetid på 500 opladnings cycler
Lystid på max. styrke: 2.2 timer
Opladningstid: 3½ time
Vandtæt: efter IP x 4

Afprøvning
MJ -872 sættet kommer i en nydelig æske med alt tilbehør inkl. batteri og oplader.  Lygten består af det lille fikse lygtehus som sættes fast på styret ved hjælp  i de medfølgende gummibånd i to størrelser. Batteripakken er en lille kompakt sag som ligger i en lille taske som kan fæstnes på styr, frempind eller stellet ved hjælp af to velco remme.  Hus og batteri sammenkobles med et vandtæt jackstik.  Standard har man ca. 60 cm at gøre godt med i ledningslængde, men der kan købes et forlængerkabel som ekstra tilbehør, hvilket er nyttigt hvis man ønsker hjelmmontage af lygten.  Både lygte og batteri sidder godt fast og bliver hvor de skal også når det går hedt til på de små bælgmørke skovstier som med denne lygte bliver til dagslys.
Så snart de to enheder er koblet sammen lyser betjeningsknapperne i form af to pile i fire farver afhængig af batteriets ladetilstand.  Grøn for fuld opladet (100 – 75 %), Blå for 75 – 50%, Gul for 50- 30% ,Rød for 30 – 5% og endelig Rødt blink for under 5%

Trykker man på den øverste knap tænder lygten på fuld styrke, trykker man på den nederste tænder den på laveste lystyrke. Herefter kan man skifte op og ned for lystyrken i 4 steps ved at benytte henholdvis den øverste eller nederste knap. Holdes en af knapperne inde slukker lygten.
Opladning af batteriet foregår med en lille bordlader. Når lygten er fuldt opladet skifter farven på lysdioen på fronten af den, fra rød til grøn.  En fuld opladning tager ca. 3 timer.

Målt Opgivet
High  1 time 50 min 2,5 time
Medium  2 timer 10 min -
Medium  2 timer 30 timer -
Low  4 timer 10 min -

Lystyrken fra MagicShine er intet mindre end imponerende lysstærk. Ud over den enorme lysspredning lyser den mere end 500 meter frem.  Den er uden sammenligning den hidtil kraftigste lygte vi endnu har testet her på redaktionen.  Forskellen mellem de to stærkeste  lystyrker, er næsten ikke til at se og ved begge styrker blænder lygten modgående,  mens de to laveste lystyrker er mere humane overfor modkørende bilister, cyklister og fodgængere. Fordi lygten har så stor en lysspredning er den derfor mindre velegnet til landevejscykling, hvor man hurtigt bliver gevaldig upopulær ikke mindst fra modgående bilister.  I skoven og til 24 timers MTB løb er den derimod  oplagt, og sætter de nærmeste konkurrenter på plads når det kommer til rå lysmængde.  For en så kraftig cykellygte er batteritiden hæderlig på de to stærkeste lystyrker og over gennemsnitten på de to laveste.  Se billeder af lysstyrken her

Konklusion
Magic Shine MJ-872 giver suverænt meget lys for pengene, og lystyrken er intet mindre end imponerende ja blændende på de to stærkeste lystyrker.  Lygten er pga. af sin meget store lyspredning mest velegnet til en tur i skoven på mountainbiken.  Den er også oplagt som lygte til de populære 24 timers MTB løb.

Vejl udsalgspris kr 995,-
Hjelmbeslag kr. 49,-
Forlængerledning 1 m kr. 69,-

Link

 

TEST: Lezyne Super Drive

 

Lezyne har på kort tid formået at slå sit navn fast som producent af flot designet cykeltilbehør i høj kvalitet.  Sortimentet omfatter alt fra fikse multiværktøjer til pumper og professionelt værktøj.  Nyeste skud på stammen er tre cykellygter. Lezyne Mini Drive, Power Drive og den testede Super Drive.  Alle tre lygter er af penlite typen med en’ kraftig lysdiode og tilhørende optisk reflektor, samt et indbygget og udskiftligt genopladeligt batteri, der oplades via et  USB kabel.  Super Drive som er den største og kraftigste af lygterne, skulle ifølge Lezyne have en  lysstyrken fra den enkelte lysdiode på hele 450 lumen på fuld styrke.  Super Drive er en elegant aflang lygte på 120 mm. Huset er i CNC fræst aluminium som giver et godt gedient indtryk samtidig med at den fungerer som køleplade for lysdioden som afgiver megen varme.

Tekniske data
Vægt: 126g
Lysstyrker:  High—450Lumen, Medium—300Lumen og Low—150Lumen,  Flash
Farver:  sølv, sort, grå
Batteri:  Genopladeligt Litium Ion 3,7 V 2400 mAh
Batteritid:  High – 1.5 time, Medium – 2.5 time, Low – 4timer, Flash – 5timer
Vejl. udsalgspris Kr. 939,-

Afprøvning
Der følger to holdere med til lygten til montering på styret med henholdvis 25,4 mm og 31,8 mm i diameter.  Det er de to mest gængse styrstørrelser og gør at man ikke behøver noget mellemlæg for at få den til at sidde tilstrækkelig fast. Holderen fastspændes med en stor fingerskrue.  Lygten skubbes på plads i holderen bagfra. I praksis virker den lige en tand for stram, specielt når lygten skal tages af.   Det skyldes en lidt dårlig pasform mellem plastik holderen og aluminumshuset.  Det gør det heller ikke bedre at man har valgt at placere USB stikket under en gummimanchet lige foran skinnen til holderen. Lygten kan drejes et par grader til hver side.
Inden brug skal lygten oplades ved hjælp af det medfølgende USB kabel som sættes i bunden under gummimanchet hvis funktion er at vand trænger ind i stikket.  Mens lygten oplades blinker den med svag styrke. Så snart lygten er fuldt opladet stopper den med at blinke.  En fuld opladning tager ca. 4 timer. Lygten tændes på toppen ved at holde den bløde gummiknap  nede i ca. 1,5 sek.  Herefter skifter man mellem de fire lysstyrker med et kort tryk af gangen. Holdes knappen igen nede i ca. 1,5 sek slukker lygten.  Når lygten er ved at løbe tør for strøm skifter den automatisk ned på laveste styrke.  Her bliver den til den løber helt tør og blinker ca. en  gang i minuttet.  I praksis har man omkring 20 min lys før lyset dør helt ud.  Se flere billeder af lygten og de tre lystyrker her.

Lygten blev målt stadionært ved ca 18 grader. På maksimun lystyrke bliver lygten meget varm.

Målt Opgivet
High 1 time 5 min 1 time 30 min
Medium 1 time 55 min 2 timer 30 min
Low 3 timer 45 min 4 timer
Flash 5 timer 10 min 5 timer

De målte værdier ligger en del under hvad producenten lover.  Jeg syntes en brændetid på lidt mere end en time ved maksimum lystyrke er lige i underkanten.  De fleste cykler som regel mere end en time. Retfærdigvis skal det siges at forskellen mellem den maksimale og mellemste lysstyrke er maginal, hvorfor man i langt de fleste tilfælde vil bruge den mellemste lystyrke og derved opnår længere batteritid.  Hvis man bruger lygten til pendling er det rart at lygten kan oplades via computerens USB stik.
Selve lystyrken er imponerende for en så lille lygte og Lezyne skal have ros for at have lavet to små udfræsninger i hver side så lyset også kan ses fra siden. Selve lyskeglen er helt rund og uden nogen black spots. Lyset rækker langt ud over de lovede 100 meter men lidt på bekostning af spedningen, hvilket betyder at lygten er mest velegnet til kørsel på landevej endda med med høj fart.

Konklusion
Super Drive lygten er en flot designet lygte med en for så lille lygte imponerende lystyrke som er fuldt ud tilstrækkelig til langt de fleste formål og et fint kompromis mellem stor lystyrke, lille størrelse og  forholdvis lang batteritid.

Link

 

TEST: Spectra CityLite

De færreste har nok nogen reel ide om hvor mange ting, der skal passe sammen, før man lancerer et nyt produkt som de nye Spectra Citylite.  Og det afholder de fleste fra overhovedet selv at gå igang  – og det selvom ideen er  nok så god.  Men der findes mennesker, der både har gode ideer – og energien,  troen og modet til at føre dem ud i livet.  Dette er historien om Lars Beck – manden bag Citylite.  For at gøre en lang historie kort så er historien om CityLite et iværksætter-eventyr som har strakt sig over mere end 8 år.  ”Jeg løb ind i nogle af de udfordringer, man ofte får som iværksætter – ansøgninger om patenter, aftaler med producenter, som af forskellige årsager ikke bliver til noget, at skaffe penge til udviklingsomkostninger og så videre.  Derfor  har taget mig 8 år at komme hertil, men nu står jeg også med en cykellygte, som er en gennemtænkt løsning og som savnes af mange cyklister i hverdagen” fortæller Lars Beck.


Og netop designet er en af de afgørende ting på disse lygter som sat sammen danner en smart og kompakt enhed lige til at have i lommen.  Langt de fleste af de billige cykellygter som sælges idag har kun tilstrækkelig max lystyrke i de første timer, hvorefter styrken falder. Dette er undgået i CityLite bl.a ved at parallelforbinde de to CR 2032 Litium celle batterier.  Lygterne skulle lyse i 40 timer med fast lys og 80 timer  blinkende.
Der er udviklet en speciel optik til de to lysdioder så de spreder lyses 220 grader noget som er vigtigt for at blive set fra siden.

Tekniske data for Spectra Citylite:
Vægt: 45 gram
Mål: 65,3x26x34mm
Optik: Facet optik
Batterier: 2 stk. CR-2032 lithiumbatterier
Lygtesættet får i sort eller hvid
Vejl. pris for et sæt 149,00

 

Afprøvning
Lygterne er hæftet sammen i bedste Ying/Yang stil.  Man skiller dem ad ved at skubbe dem fra hinanden. Herfeter klemems de på styr og saddelpind. De passer til diametre mellem 22 og 28mm.  Baglygten er endvidere en lille rem som går det mukligt at montere den på f.eks  bagstaget eller bagagebæren.   Lygterne tændes på en lille undersænket knap. Den er lidt svær at komme til og kræver at man bruger fingerneglene.  Der er to funktioner, vedvarende og blinkede lys.  Det er ikke meningen at man skal lade lygterne sidde fast på cyklen da den indbyggede spændstighed da vil forvinde.  De n bevares ved at lade plastikken hvile når de er sat sammen og ikke er i brug. Derfor oplever du også at de nærmeset er løse når de sættes sammen efter brug.   Begge lygter opfylder lovens krav til lys, altså at man kan blive set ude fra 300 meter.  Specielt spedningen imponenre og er noget af det bedste for den slags lygter.  Også den vedvarende kraftige lystyrke imponerer.  Eneste forbehold er den svært tilgængelige afbryderknap.

 

Konklusion
CityLite er et dansk designet, udviklet og produceret lygtesæt som fortjener meget stor udbredelse alene af den grund , at  den er drøn godt designet og at lyser ordentligt og længe.  Burde være i enhver bycyklist lomme.

Link

TEST: Cykellys


Det er årstid for cykellygter.  Der er i princippet to typer lys.
1. Det til at blive set med
2. Det til at se med.
Om man foretrækker den ene frem for det anden anhænger meget af behov og ikke mindst hvor man cykler.  Bor du i byen med oplyste veje vil lys til at blive set med ofte være tilstrækkeligt. Er du derimod ivrig nat mountainbiker eller bor ude på landet skal lys til at se med være løsningen.  Cykellys kan enten opnås med batterier eller med en dymano.   Nedenfor finder du links til test af forskellige typer cykellygter.

Reelight er dansk og bygger på induktionsprincippet, hvor en magnet og en spole danner en spænding.

Sigma Sport er tysk og producerer cykellygter som drives af almindelig og genopladelige batterier.
Spanninga er hollandsk og har et stort program i både batteri og dynamolygter.

Busch & Mulle er tysk og er først og fremmset kendt for deres dynamolys.
Blackburn, Cannondale, Hartinger, Lupine og Pedalite er andre bud på lygter.

 

TEST: Sigma Sport Powerled EVO

Så er det atter lygtetid og de  gamle lygter skal findes frem af skuffen, eller måske det er tid for en ny cykellygte. I princippet er der to typer cykellygter, dem til at blive set med, og dem til at se med.  Sigma Sport Powerled EVO tilhører absolut den sidste kategori.   Al tyskernes ekspertise og erfaringer fra tidligere lygter er inkorporeret i denne lygte.  En genopladelig batterilygte i den absolutte Superliga.  Cykler du ofte på oplyste veje eller i byen, er den nok ikke lige det oplagte valg,  men cykler du regelmæssigt på uoplyste veje eller i skoven på mountainbike,  kan du roligt læse videre.

Powerled EVO er en batterilygte med den nyeste lysdiode teknologi.  Udviklingen indenfor lysdioder er nærmest eksplosiv, og vi ser hele tiden nye anvendelser for de små vidunderlamper senest som lys på dyre luksusbiler.
Den største fordel ved lysdioder er at de har lavt strømforbrug og stort set ikke kan brænde ud.  Sigma benytter en dobbelt chip LED som igen består af fire individuelle LED chips.  Enheden  stråler ind i en specielt designet optik som giver en helt ensartet spredning på 20 grader og 900 lumen.   Selv oplyser Sigma at den oplyser vejen 100 meter frem. 

Tekniske data

  • 900 lumen LED
  • 100 meter sigtbarhed
  • vandtæt aluminiums hus
  • 4 funktioner: Eco, Standard, Power og Flash.
  • brændetid: 3 timer i powermode, 5 timer standard mode, 11 timer  i ECO mode med  IION XL batteriet.
  • Justerbar cykel adapter (u/brug af værktøj)
  • IION XL batteri og oplader.
  • Batteri indikator
  • Hjelm beslag
  • Vægt 140 gram

Lumen vs Lux
Lux er standardmålingen for lysintensitet, eller lysmængde over et givent areal.  Lux defineres som 1 lumen pr m2 og omregnes med en faktor 10,76 dvs at lygtens 900 lumen svarer til 9684 lux.
Dette skal dog tages med en gran salt da  1000 Lumen som spredes over 1 m2 giver en lysstyrke på 1000 Lux, men hvis de samme 1000 Lumen spredes over 10 m2 så vil lystyrken svare til 100 Lux.
Man kan sige at 1 Lux svarer til 1 Lumen per m2.

Afprøvning
Lygten fås seperat uden batteri eller som to sæt med det lille batteri IION eller som den testede med det store IION XL. Ud over lampe og batteri medfølger en klikholder til styret, en holder til batteriet med velco og en holder til montering af lygten på cykelhjelmen samt en forlængerledning og en oplader.  Batteriet er et genopladeligt Lithium-Ion baetteri som vejr 210 gram. Det oplades på 5 timer.
Lygten er i aluminium og vejer 140 gram. Den har en stor knap på bagsiden som tænder lampen ved to tryk. Den starter i laveste lystyrke ECO og for hvert tryk går den en lystyrke op til Standard og Powermode. Efter endnu et tryk går den i Flashing Mode. Holdes knappen inde slukker lygten. Så længe der er fuldt batteri er knappen hvid, ved halv styrke er den grn og når der er ca 5 % tilbage bliver den rød. Det samme gælder hvis den bliver for varm så skruer den automatisk ned for lysstyrken. Og den bliver ekstrem varm så varm at man ikke kan holde på den ved stuetemperatur og når man ikke er i bevægelse. Kølefinnerne og fartvinden hjælper naturligvis.

Klikspændet til styret er genialt, det er hurtigt og det passer til alle størrelser styr. Lygten sidder urokkeligt fast. Det kan men desværre ikke sige om batteriet som er lidt for stort og tungt til at sidde rigtigt godt fast med det ene velcobånd. Her havde et par gummibånd gjort bedre gavn. Funktionsmæssigt er det smart at have lygten oppe på hjelmen når man cykler i skoven, da den følger ens hovedbevægelser. Desværre er beslaget lidt for højt og lygten lidt for tung til at den sidder rigtig godt fast.  Forlængerledninger bruges forøvrigt her så kan man med fordel placere batteriet i baglommen.  Lygten har en helt jævn og regelmæssig lyskegle i alle lystyrker. Den spreder godt ud til de lovede 100 meter.  Lysstyrken i Standard og Powermode er ret imponerende og fuldt ud tilstrækkelig til langt de fleste formål.  Eneste mangel er at lygten ikke kan ses fra siden af ens medtrafikanter.

Tilhører du den type af cyklist som bare ikke kan få lysstyrke nok, og som efter mødet med en langlys billist er lysblind længe efter, vil du i denne lygte finde svaret på dine bønner.  Lyset er så kraftigt at de fleste bilister rent automatisk blænder ned. For at efterprøve brændetiden blev lygten sat til at lyse indendørs lidt under stuetemperatur.  Ikke noget jeg vil anbefale da lygten blev ekstrem varm uden dog på noget tidspunkt at gå ned. Flg blev målt:

Målt Opgivet
Powermode 2 tim 55min 3 timer
Standard Mode 5 timer 10 min 5 timer
ECO Mode 11 timer 22 min 11 timer

Opladeren er en af de små som vi kender fra mobiltelefoner. Den har en rød lysdiode der lyser så længe batteriet oplades. Når opladningen er færdig går den ud.  Der er tale om en intelligent oplader, så man kan ikke overlade batteriet. Lysmæssigt er der ikke noget at komme efter, Powerled EVO leverer varen de lovede 100 meter frem. Der findes lygter på markedet som har længere rækkevidde, men i praksis er det unødvendigt, så Sigmas disposition syntes velvalgt.  Desværre mangler der lige et par forbedringer i form af en bedre holder til batteriet og hjelmen.  Du kan se flere billeder af lysstyrken her.

Konklusion
Powerled Evo er en imponerende lygte som forener smart design med meget stor lystyrke, en lang batteritid og kort opladningstid.  Prisen kan syntes høj men den opvejes efter mening af et godt batteri med en lang levetid også efter adskillige opladninger.
Vejl udsalgspris kr 2199,-

Link

TEST: Spanninga Dynamolygter


Vi har tidligere testet batterilygter fra Spanninga. Nu er turen kommet til deres dynamolygter.  I min barndom var dynamolys den foretrukne og mest udbredte lyskilde på skolecyklen.  Siden tog batterilygterne over, men de senere år er det igen blevet IN at bruge dynamolys, ikke mindst på grund af CO2 bølgen, som i disse år søsættes som den største sønder for vore ugerninger.  Frelsen er CO2 neutrale produkter som lanceres i stor stil som løsningen på alt.  I mine øjne lidt for smart markedsføring eller hvad, døm selv…

Nuvel om dynamolys er mere CO2 neutral end batterilygter er i mine øjne bedøvende ligegyldigt. Det som tæller, er at folk kan se det fornuftige i at bruge dem, frem for batterier.  Groft opdelt kan man sige at dynamolys er for den praktiske morfar på sin dagligdagscykel som ikke har noget imod altid at “slæbe” rundt med lyset, men som så tilgengæld altid er der, og altid virker.  Omvendt er Lire Lars på sit racerlyn nok mere optaget af  lav vægt  og “rene” linier, så batterier til ham tak…

Naturligvis er der tale om en grov generalisering.  Jeg kender flere racercyklister som monterer dynamonav på lynet om vinteren da det ulige bare er mere bekvemt og praktisk end at skulle ærge sig over at have glemt at købe nye batterier eller oplade dem.  Også de populære 24 timers cykel marathons kan med fordel drage nytte af dynamolys.

Der er lang vej fra skoletidens fodaktiverede  rulledynamoer til nutidens moderne dynamolys.  De var upålidelige og nærmest ubrugelig i sne og regn.  Blinkende og uregelmæssigt lys hørte også til dagsordenen.  Dette er definitivt slut nu.  Rulledynamoen er nu om dage erstattet af effektive og letløbende navdymanoer.  Ligesom lygterne har de også undergået en rivende udvikling.  De er lette, effektive og meget pålidelige.

Da Spanninga ikke selv producerer dynamonav, blev lygterne afprøvet med et SRAM D3 I- Light dynamonav, monteret som foreskrevet på testcyklen.  Natoptagelserne er foretaget med et batteri med den korrekte spænding og tilstrækkelig effekt til at lygterne lyste i fuld styrke.  Opstilling og lokation er den samme som for batterilygterne, så de enkelte lygter umiddelbart kan sammenlignes.

Luceo XBA
Denne lygte fås i tre versioner.  Den testede er både til batteri og dynamo og har tre indstillinger. En dynamo version med Safe Stop og Automatic funktion. Luceo benytter en lysdiode som er monteret omvendt, hvilket betyder at den sender lyset bagud ind i reflektoren inden det bliver sendt fremad.  Ud over at være pladsbesparende brydes lyset også næsten parallelt, hvilket skulle give en mere ensartet spredning af lyset.

Luceo kan både fødes fra de indbyggede batterier eller fra dynamoen. Det betyder at du altid har lys på cyklen, også når du holder stille.  På den lille omskifter har man valgmuligheden mellem automatisk  og manuel.  Den vejl. udsalgspris kr. 250,-

Micro FF
Denne lygte benytter samme princip som Luceo. På papiret har de to lygter samme specifikationer, men i praksis lyser de ikke ens.  Det vender vi tilbage til under afprøvning. Fysisk er Micro FF meget mindre og den har kun lysbackup funktion i form af en lille kondensator som holder lys på lygten i stilstand et par minutter. Design er en smagssag, men jeg syntes Micro FF er en fiks lille dynamolygte.
Vejl udsalgspris kr. 150,-

Radius
Radius benyttet en almindelig halogenpære. Lygten er fysisk ret stor da man har valgt at sætte reflekserne i en stor ring uden om selve lygten.
Vejl. udsalgspris kr. 140,-

Plateo
Denne baglygte er til montering i de huller som sidder på de fleste bagagebærer.  Boltene kan flyttes så den passer på to typer.  Dioden fødes fra et batteri eller direkte fra dynamoen. Der er indbygget en stor rød refleks.  Lyset tændes på en lille skydeknap. Der er kun fast lys. Den vejl. udsalgspris kr. 99,-

Arcus 180
Denne baglygte kan ligesom Plateo monteres på bagagebæren på to måder.  Denne diode lyder rigtig kraftigt og har en god spredning. Designet er flot.  Vejl. udsalgspris kr 89,-

Afprøvning
Alle lygter har været testet med den samme navdynamo.  Til billedoptagelserne er benyttet et batteri.
Alle tre forlygter er til montering foran på forgaflen, hvorfor der kræves huller i denne.  Dette er normalt de samme som skærme er monteret på. En ting der er værd at bemærke på alle tre forlygter er deres manglende synlighed fra siden.  Dette kunne være klaret med et par små huller i siden. Der følger ledning med til alle tre lygter som dog for de toes vedkommende ikke er særligt lange, faktisk lige på grænsen til at de kan nå ned til navdynamoen. Som billederne antyder er der stor forskel på de tre forlygter.


Micro FF giver et meget kraftigt og regelmæssigt lys. Lyskeglen er er næsten rund og lyser rækker meget langt.  Selv en fuldstændig mørk og uoplyst vej bliver lyst tilstrækkeligt op.


Selvom Luceo på papiret skulle have fuldstændig identisk reflektor og lysdiode som Micro FF lyser den ikke nær så kraftigt. Lyskeglen er næsten identisk og under normale forhold er lysstyrken fuldt ud tilstrækkelig.


Radius benytter en almindelig halogenpære og det ses tydeligt. Lysspredning og styrke er meget uens. Indenfor en afstand på 10-20 meter er lyset dog findt med en god spredning.

Rent lysmæssigt er de to baglygter en skuffelse. De overholder begge lovens krav mht synlighed, men hvorfor ikke give dem noget ekstra power når de nu har en dynamo til rådighed.

Konklusion
Dynamolys største fordel er at du altid har lys på cyklen.  I forhold til hvad andre kan præstere indenfor dynamolys, er det kun Micro FF som fuldt ud leverer varen. Ud over at være fiks i sin udformning lyser den rigtigt godt. De to øvrige scorer kun gennemsnitlige karakterer mht. til lystyrke.  Til almindelig bykørsel er de dog helt tilstrækkelige.

Link

TEST: Spanninga

Hollandske Spanninga er en ny udbyder af cykellygter på det danske marked.  Firmaet blev grundlagt i 1918 og beskæftigiede sig i starten med metalproduktion.  I 30’erne kastede firmaet sig over cykellys, som idag har udviklet sig til hovedaktiviteten.  Produktpaletten er omfattende, lige fra batterilygter til almindelig brug over dynamolys, til High End lygter til krævende formål som f.eks 24 timers cykelløb.

Til denne test har vi koncentreret os om et udvalg af deres batterilygter, som alle er med de efterhånden udbredte lysdioder. Lysdioder er bestemt ikke ens, hvad denne test også tydeligt viser.


Myria

1 watt LED 28 Lux som drives af 4 AAA batterier (60 timer) Den kan ses op til 800 meter væk
Vægten er 122 g og den har 2 lysstyrker + blink
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt
Lækker lille lygte i en flot finish og forarbejdning. Den er gummieret i sin overflade og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 275,-


Super
5 LED som drives af 2 AA batterier (490 timer)Den kan ses op til 700 meter væk.
Vægten er 160 g den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 180,-


Compact
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (370 timer) Den kan ses op til 600 væk.
Vægten er 125 g  og den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 150,-


Tria
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (30 timer) Den kan ses op til 500 meter væk.
Vægten er 99 g og den har blink og fast lys. Stød og vandtæt.
Lygten er knap så flot i forarbejdningen som de tre øvrige. Den er heller ikke helt vandtæt.
Vejl. udsalgspris  kr. 120,-

Compact Rear
1 LED som drives af 2 AAA batterier (600 timer) Den kan ses  op til 400 meter væk.
Vægten er 76 g og den har fast og blinkende lys.
Vandtæt gummipakning men noget klodset holder.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-


DX 25
1 LED der drives af 2 AAA batterier ( 120 timer) Den kan ses op til 400 meter væk
Vægt 33 g. Den har fast lys.
Fiks lygte med genialt enkelt befæstigielsessystem i form af en gummirem.
Vejl. udsalgspris kr. 75,-

Visio
2 LED som drives af 2 AAA (40 timer). Den kan ses op til 300 meter  væk
Vægt 55 g Den har blink og fast lys
Smart lygte som desværre ikke opfylder lovens krav på de 400 meter.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-

Afprøvning
For at skabe et sammenligningsgrundlag har vi monteret alle forlygterne i den samme position på styret og taget et billed for at se hvor meget de oplyser vej og omgivelser.  Alle forlygterne leveres med det samme beslag som er uhyre let at montere. Den kan dreje lygten +/- 10 grader.

Compact

Compact er den af de fire lygter med den laveste lysstyrke, man alligevel tilstrækkelig til at lyse vejen op.
Lyskeglen er ret smal.  Reflekstavlen er tydelig mens vejskiltet næsten ikke bliver oplyst.  Compact er en lygte til dagligdags cyklisten som ikke kører alt for stærkt.

Myria High

Myria har den suverænt bedste lysstyrke i denne test og det fra kun en lysdiode. Spredningen er rigtig god samt rækkevidden.

Myria Low

Selv ved lav lysstyrke er Myria stadig den bedste af de testede lygter. Lyset virker kun marginalt svagere i forhold til den fulde lysstyrke. Myria er til cyklisten som cykler meget og stærkt både på racer og MTB.

Super

Super lyser vejen tilstrækkeligt op. Lyskeglen er ikke særlig bred men lyser tilgengæld ret langt frem.En god allroundlygte.


Trio

Trio har en god spredning et par meter ud mens det kniber med at kunne se reflekserne og vejskiltet. En udmærket lygte så længe man ikke cykler al for stærkt. Alle lygter har været en tur i asfalten og kun Trio gik op i samlingen.

Baglygter skal kunne blinke.  Desværre er DX 25 kun med fast lys. Det er synd og skam da den er uhyre let at sætte på og tage af med et enkelt gummibånd.  Compact Rear giver et godt lys, både fast og blinkende, men det trækker ned at man skal montere den kluntede holder.  Visio er en smart løsning men desværre holder batteriet ikke særligt længe og det er besværligt at skifte batteri.


Det universelle monterings beslag BR26 som benyttes på alle forlygterne. Læg mærke til den fast monterede gummiforing som i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig. Der medfølger ekstra gummi.

Konklusion
De afprøvede lygter er hver for sig gode bud på en kompakt cykellygte som opfylder forskellige lysbehov.
Myria skiller sig markant ud med en imponerende lysstyrke for en så lille lampe. De øvrige tre er alle gode lygter som man ikke kun kan ses ved, men også kan se med, så de er alle brugbare på en uoplyst landevej eller skovsti.
Finish og forarbejdning er over gennemsnit på alle lygterne.

Vi vender tilbage med en test af dynamolys også fra Spanninga  i løbet af kort tid,

Link.

TEST: Reelight SL 500

reelight09
Da Århus virksomheden Reelight for 5 år siden kom på markedet med deres blinkende induktionslygter, vakte de berettigiet opsigt.  Siden er der kommet mange kopier af tilsvarende lygter til, som benytter samme princip.

For at styrke deres position,  lancerer Reelight en ny generation af deres lygter, hvor både design og teknik er væsentligt forbedret.
De er tale om to serier, SL500 og SL600.  Forskellen på de to, er at SL 600 har indbygget CE godkendte reflekser.
Begge serier fås i tre versioner, SL 500/600 som blinker, SL 520/620 der blinker og har backup så de også blinker når cyklen står stille.  Endelig er der SL550/650 med fast lys.  Den sidste er tænkt til eksportmarkeder, hvor det ikke er lovligt at bruge blinkende lys.

reelight05

I forhold til de tidligere modeller ( læs testen her) hvor generator og lygte var sammenbygget, har Reelight i deres nye serie valgt at opdele den i en lygte og en generator, primært for at gøre monteringen mere fleksibel. I forhold til tidligere er lystyrken blevet forøget og generatoren er en helt ny dobbelt spolet konstruktion der er væsentlig mindre følsom mht. til den korrekte afstand til magneterne.  Hjulmagneterne er med kraftige neodyminium magneter.
På Eurobike var man ikke sen til at belønne dem med en Eurobike Award.

Reelights magnetlygter er opfundet af ingeniør Troels Pedersen. Kun to år efter han færdiggjorde sit studie på Danmarks Tekniske Universitet, fik han patent på den banebrydende verdensnyhed – cykellygten, der lyser dag og nat uden at bruge batteri. Senere blev patentrettighederne købt af private investorer.

Vi har testet Reelight SL500 som er modellen med blinkende lys og den model som Reelight spår størst udbredelse i Danmark.

reelight07

Afprøvning.
For og baglygte kommer i hver sin nydelige indpakning som rummer alt inkl. flersproget manual og kabelstrips.  Selve monteringen er til rent UG, og et skoleeksempel, til efterfølgelse af andre for hvordan man laver et produkt som er legende let at montere. Det eneste du behøver er en stjerneskruetrækker.
Generatoren har to integrerede metalspændebånd, beskyttet af gummi så de ikke ridser rammen. De er rigeligt store til at passe på endog meget tykke fjederforgafler. Den lille runde spoleenhed siddet fast i en lille klemmefatning med hak så den trinløst kan justeres til den korrekte afstand i forhold til magneterne.  Ledningen til lampen kan drejes 360 grader for mest optimal retning.

reelight02

Magneterne fastspændes med tre stjerneskruer hvor af de yderste kan flyttes mellem fire huller i hver side for at kunne klemme optimalt omkring egerne.  I forhold til tidligere magneter kan de nu også monteres uden problemer på små hjulstørrelser som f.eks børne- og foldecykler.

De lille fikse lampe monteres ved hjælp af en lille klemmefatning og en fingerskrue. Den kan vendes afhængig af om beslaget sidder lodret eller vandret.  Den passer til de mest gængse styr- og saddelpind diametre.  Der medfølger to gummistykker. Ledningen er ca. en halv meter lang.  Jeg oplevede ikke nogen problemer mht. til længden, da generatoren bare flyttes længere op på gaflen, men på meget store rammer kan det måske blive svært.  De medfølgende kabelstrips er for tynde og knækker let ved stramning.  Lygten er udstyret med en high densitet lysdiode der sidder i en reflektor.  Dette er medvirkende til et blændende godt lys.  Her kan ingen blinkende batterilygter være med.  Der er ingen problemer med at blive set de lovkrævede 300 meter frem.  Også fra siden ses lyset tilstrækkeligt godt.

reelight06

I testperioden som har strakt sig over 2 måneder fra november til januar har lygterne fungeret upåklageligt i al slags vejr og føre. Det er bare befriende ikke at skulle tænke på døde batterier.

Konklusion.
Selve ideen med induktionslys som altid virker, er intet mindre end genialt.  SL 500 er i forhold til forgængeren forbedret væsentligt mht til lysstyrke,  og ikke mindst design og monterings muligheder.  Dette lyssystem burde være standard udrustning på alle dagligdags- og børnecykler.  Tages det i betragtning, at der højst sandsynligt er tale om en engangs investering, syntes prisen meget rimelig.

Prisen er 169,50 pr. stk.

reelight03

Vi giver fire ud af fem cyklister for både funktion og pris.

reelight10

Links

TEST: Sigma Sport


Vi har testet en buket cykellygter fra tyske Sigma Sport. Sigma Sport startede oprindeligt deres produktportefølge med cykelcomputere som idag også omfatter lys, pulsure og værktøj.

Sigma Sport var blandt de allerførste til at udvikle en cykelcomputer tilbage i 1982 som havde meget af den funktionalitet vi kender på nutidens cykelcomputere.  Sigma Sport er kendetegnende ved at  alle deres produkter testes meget grundigt og opfylder alle internationale normer.  

Lygteprogrammet er omfattende og består af  21 forskellige modeller. Vi har kikket nærmere på tre forskellige modeller som opfylder tre forskellige behov.


Micro W/R  
Markedet for de helt små diodelygter er kæmpe stort og der findes meget skrammel som ikke opfylder lovens krav.
Sigma Sport Micra en et sæt kvalitets minilygter som opfylder de helt basale behov, nemlig at kunne blive set.  Designet er smagfuldt i hvid og rød plastik for henholdvis for og baglygten.  Der benyttes en diode, men lyset forstærkes gennem en optik. Det benyttes to CR2032 cellebatterier som giver en brændtid på 30 timer ved stuetemperatur. De kan forøvrigt udskiftes helt uden brug af værktøj.
Lygten har to funktioner, konstant lys og blinkende lys.  Tænd/slukknappen er stor og rund. Der medfølger to velco remme som gør at lygtene kan placeres de fleste steder lige fra styr og saddelpind til hjelm og ærmer. Lys og spredning er det bedste jeg endnu har set fra en så lille diodelygte. Micro er en diodelygte man ikke smider væk når batteriene skal skiftes ud… 
Pris.  69 kr pr. stk

Micro får  for både funktion og pris.




Quadro
Med Quadro rykker vi en klasse op. Denne smarte lygte er udformet som en lille lommelygte med bærerem.  Der medfølger en holder som passer på styr mellem 22 og 32 mm. Den spændes fast med en fingerskrue så den er let at flytte fra cykel til cykel igen uden brug af værkstøj.  Lygten klemmes fast i holderen og fæstnes med et gummibånd.  Lygten benytter 3 lysdioder samt en spredningslinse.  Den har tre funktioner, konstant-, blink- og løbelys. Den benyttes tre AA batterier og brændtiden er 40 timer igen ved stuetemp.  Lystyrken er nu på et niveau så man kan orientere sig.
Lyskeglen er helt rund og lyset er tilstrækkeligt til at kunne orienteree sig på en mørk uoplyst vej.  De tre dioder er desværre placeret så langt tilbage i huset at lyset til siden igennem de to små huller er utilfredstillende. 
Lygten er solid og har en gummiagtig overflade, som yder god beskyttelse ved tab. Det er desuden fint at lygten kan benyttes som lommelygte ved f.eks en punktering.
Prisen er 159 kr

Quadro for  for funktion og  for pris.




Mirage EVO & EVO X PRO
Med dobbeltlygte sættet  Mirage EVO er vi for alvor rykket op i superlygte ligaen.
Ved at bruge to lygter som forøvrigt kan benyttes helt seperat opnår man foruden en stor lystyrke også en stor fleksibilitet mht til placering og anvendelse.
Evo er en 5 watts lygte med 20 Lux lystyrke. Evo X er med en 10 watts halogen pære og hele 60 Lux lystyrke.  Begge lygter forsynes fra en ret kompakt batteripakke med genopladelige Nikel Metal Hybrid batterier. Batteripakken fsætnes med et gummibånd.
Lygterne kommer med alt tilbehør inklusiv en holder til frempinden og en holder til cykelhjelmen samt en oplader. Det tager ca 5 timer at lade batteriet helt op. Brændtiden er mllem 2 og 4 timer afhængig af hvilken lysytyrke du bruger. 
Klemanordningen til lygterne kan ikke gøres meget bedre. Den fungerer upåklageligt.
Lystyrken er intet mindre end imponerende og taler helt for sig selv, se vores natoptagelser her
Dette lygtesæt er en vinder da det kan bruges på så menge forskllige måder samtidig med at lystyrken er optimal.  Selv en dansk vinterskov bliver som dag med det lygtesæt.
Pris 1099 kr

Evo sætttet for  for både pris og funktion.

Konklusion
Sigma Sport har en lidt konservativ tilgang til cykellygter, og deres teknologi er ikke altid den nyeste, men til gengæld er den gennemprøvet og meget pålidelig.
De tre lygtesystemer opfylder hver de krav og behov man kan ønske sig til en cykellygte. Har du behov for rigtig megt lys er specielt Mirage EVO lygtesættet et rigtigt godt køb.

Links
Sigma Sport
Bikersbest
Se flere billeder



TEST: Dynamolys



Billedet taler vist for sig selv. Hvor mange batterilygter kan lige fremvise sådan et lyshav.


Mange forbinder dynamolys som noget gammeldags og ineffektivt og mindes skoledagene med de larmende rulledynamoer som gav et blinkende lys og tit og ofte ikke virkede når føret viste sig fra sin mindre heldige side iform af regn eller slud. 
Men de dage er talte. Nu om dage er de mest udbredte typer navdynamoen og de udvikler sig hele tiden og  fremstår idag som den kompromiløse løsning hvis målet er altid at have lys på cyklen og det i rigelige mængder.
For dem som gerne vil læse lidt mere om rullemodstand og effektivitet for navdynamoer kan vi henvise til denne udmærkede
artikel på engelsk. 

I forbindelse med testen af Pedalpower Conquer turcyklen hvade vi mulighed for at stifte bekendtskab med en interesandt dynamolys kombination, fra Basta, Buchs og Muller og Schmidt.



Schmidt Son
er i sammenligning med Shimano og SRAM en lilleput når talen falder på navdynamoer, men går populært blandt kendere for at producere de bedste og mest slidstærke dynamoer med den største effektivitet og mindste rullemodstand.  De er fremstillet i Tyskland og yder op til 6W ved 12 Volt. Det er næsten to gange så meget som de nærmeste konkurrenter.  De kan derfor let trække både en for og baglygte.  Navet er af højglanspoleret som det testede nav, eller sortelokseret aluminium. Det har forseglede lejer med meget lang levetid.  Ved almindelig hverdagsbrug kræves ingen vedligeholdelse af hverken nav eller dynamo. En smart og brugbar detajle er den indbyggede pumpemekanisme, der sørger for at vand som finder vej ind i navet pumpes ud igen med det samme. Afhængig af type vejer navet mellem 400 og 585 g.  Det svarer til vægten af et let fornav plus en almindelig rulledynamo. Der findes forskellige versioner til bl.a foldecykler, tandems og cykler med skivebremser.   Desuden også til småhjulede børnecykler og trehjulde cykler. Son leveres komplet med hurtigbespænd og der ydes hele 5 års garanti på navet. Prisen for det testede nav er 1350 kr
.



Basta Pilot Steady
Basta er mest kendt for deres batterilygter og låse, men denne halogenlygte med indbygget refleks og diode standerlys er et godt bud på en pris rimelig dynamolygte. Ved at benytte en lysdiode til standerlys kan det holde i 4 minutter, hvilket er rigeligt i de fleste situationer. Den leveres med to beslag til montering foran ved forgaflenkronen.
Lysstyrken er overvældende og klasser bedre end de fleste batterilygter.
Prisen for lygten er 299,-  



Buchs og Muller
derimod er en gammel kending indenfor kvalitets cykellys. Vi har tidligere testet deres Big Bang batterilygte som må anses for referancen indenfor batterilygter.
Toplight er en diodebaglygte med indbygget reflekser på hver side til montering på de fleste bagagebærer. Den har ligesom forlygten også standerlight.. Den er fuldt opladet efter ca 3 minutters kørsel og kan holde lyset i ca. 4 min. Den kraftige lysdiode har en spredning på 220 grader og kan ses på op til 800 meters afstand.  Lampen vejer 65 g.  Er set til 425 kr.



Konklusion.
Dynamolys er klart at foretrække hvis man cykler regelmæssigt i mørke. Man slipper for batterier som altid brænder ud på de mest ubelejlige tidspunkter og så giver dynamolys langt mere lys end langt de fleste battteri lygtesystemer på markedet.  Også hardcore mountainbikere og racercyklister burde have et reservehjul med navdynamo til de lange mørke vintertræningsdage, eller for den sags skyld de mange som prøver kræfter med et 24 timers MTB eller landevejsløb. Har man først engang prøvet dynamolys bliver batterilygter aldrig rigtig det samme mere. 

Dynamonavet er den vigtigste komponent i en god dynamolys kombinationen, så brug pengene her og spar eventuelt lidt mere på selve lygterne, eller lav dem selv.  


Links.
Axa Basta
Schmidt Machinenbau
Buchs og Müller 
Supernova