CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: 1 x 12 fra SRAM

Er 1×12 svaret på alle cykelentusiasters bønner ? Vi har testet den billigste mekaniske MTB gruppe og den dyreste elektroniske landevejsgruppe fra SRAM

Read more
TEST: Shimano GRX

Den nye GRX gruppe fra Shimano er et brag af en gruppe med stor fleksibiltet der vil kunne tilfredstille en bred gruppe af cyklister. Vi har testet 1×11 og 2×11 udgaverne.

Read more
TEST: Shimano XTR M9100 1×12

Lever Shimanos nye top MTB gruppe nu med 12 gear op til forventninger. Læs vores test her

Read more
TEST: SRAM Force 1

Mere og flere er ikke nødvendigvis bedre. SRAM Force 1 viser at ved at simplificere tingene, ofte er en bedre løsning for langt de fleste cyklister.

Read more
Test af SRAM Via GT

SRAM Via GT trekking gruppe har arvet megen af teknologien fra både MTB og Landevejsgrupperne XO og RED.

Read more
Vi har tidligere testet Ultegra 6700 gruppen fra Shimano, som nu har fået følgeskab af  sin elektriske broder Ultegra 6770 Di2.  I forhold til den mekaniske gruppe ligger forskellen i en ny for og bagskifter, et batteri og et sæt nye Dual Control greb. Tekniske data. Dual Control levers,... Read more
Shimanos elektriske udgave af Ultegra gruppen er det store samtaleemne  i øjeblikket, men for langt de fleste er den mekaniske udgave stadig et godt valg, ikke mindst hvis du tilhører gruppen af cyklister som syntes at en cykel stadig skal forblive en mekanisk anordning.  Vi har kikket nærmere på... Read more
I de fleste racercyklisters bevisthed findes der kun tre mærker, Campagnolo, Shimano og SRAM.  Men der er flere kompetanter på markedet til dyre  landevejsgrupper.  Full Speed Ahead (FSA) har længe spøgt i kulissen, men mangler endnu lidt før de kan fremvise en komplet gruppe. Derfor må de nu se... Read more

SRAM Apex er et gdot alternativ til triple kranksæt grupperne.

Read more

SRAM XX er et tydeligt bevis på at det er lykkedes SRAM at forene kræfterne fra 4 forskellige firmaer og lancere en banebrydende ny top MTB gruppe.

Read more

Cykelportalen har som det første danske cykelmedie haft lejlighed til at prøve den nye SRAM Force gruppe som kommer på markedet i starten af 2010.

Read more

Shimano har altid været kendt for ikke at lancere noget nyt, før der var en reel teknologisk forbedring i det.

Read more

Året var 2006, hvor de to gamle kompetanter, Shimano og Campagnolo, for alvor fik konkurrence på landevejsområdet, da den multinationale koncern SRAM kom på banen med to nye landevejsgrupper Rival og Force

Read more

Små tre år tilbage kom de første rygter om at SRAM var på vej med deres helt egen og komplette landevejsgruppe.

Read more

Den nye Shimano 105 gruppe forener den fineste landevejs teknik med et attraktivt design og til en fornuftigt pris.

Read more

Shimano’s top mountainbike gruppe blev
første gang lanceret tilbage i 1991 og i 1996 kom efterfølgeren hvor
ændringer hovedsaglig var af  kosmetisk art.

Nu 6 år efter er tredje generation på markedet og
denne gang har de japanske ingeniører virkelig lagt sig i selen for at
komme med noget nyt, som de selv siger ”kun navnet er det samme”. 

Dual Control
Før hed det Rapid Fire nu
hedder det Dual Control Lever, og det er uden tvivl her, vi ser den
største nyskabelse. Da Shimanos STI greb i sin tid blev lanceret til
racercyklisten,  næsten revolutionerede det måden at skifte gear
på, og allerede dengang tænkte jeg, ”hvorfor laver man ikke noget
lignende til mountainbiken”. Mine bønner og sikkert også mange andres,
er blevet hørt og nu er de her altså.  Hvor STI grebene til race
har to skiftere pr. greb er integrationen af bremse og gearfunktion på
Dual Control grebene helt konsekvent i et og samme greb. Det skal
retfærdigvis nævnes at de suppleres med en triggerskifter til
tommelfingeren. Denne kan dog valgfrit af/påmonteres.

Bevæges skifteren nedad skifter man til højere
gear (dvs. stor klinge foran, lille klinge bagpå) og modsat skifter man
ned når skifteren bevæges opad. Selvom funktionen er omvendt af det man
kender fra Rapid Fire, men i praksis virker det logisk og ligetil og
man får det lynhurtigt ind på rygmarven.  Gearindikatorerne er
taget fra DuraAce serien og består af to små plastik rør som sættes på
kablet og wiren føres igennem. Dette giver en indikation af hvor man
befinder sig i gearene. Det er praktisk at man selv kan vælge om man
vil have disse på eller ej. 

Kranksæt
Det
nye XTR kranksæt har slanket sig 70 g i forhold til tidligere udgave.
For at øge stivheden har man øget akseldiameteren og integreret den med
krankgarnituren i højre side. Akslen er i stål og hul. Den øgede
diameter gør naturligvis at der ikke længere er plads til lejerne, så
de sidder uden for kranken i de to lukkede lejeskålehuse som skrues i
stellet med den medfølgende specialnøgle. Det siger sig selv, ved at
øge afstanden mellem de to lejer fra 48,3 mm til 87,5 mm får man en
gevaldig gevinst i vridningsstivhed. Herefter skubbes
venstre
pedalarm ind over fortanding med en lille gummihættelignede skrue.
Sluttelig spændes armen fast med de to unbracoskruer. Foruden den store
stivhed i systemet ved at øge afstanden mellem lejerne får man i
tilgift et system som er let af af/påmontere.  Der fås to krans
kombinationer med henholdsvis 44/32/22  og 44/32/24. 
Armlængden varierer fra 165 til 180 mm i 2,5 mm spring. 

For og bagskifter
 modsætning
til stort set alle øvrige komponenter i serien, har forskifteren taget
på i vægt, hele 15 g, men dette er sket for at tilgodese en stivere
konstruktion og herved bedre skiftefunktion. Den gamle XTR forskifter
har i mine øjne aldrig været særlig god, men den nye XTR skifter er et
stort skidt i den rigtige retning. Ved at øge afstanden mellem
drejepunkterne skifter den nu meget præcist og uden brug af store
fingerkræfter. Desuden er den så tilpas bred at variationer i kædelinie
og krans udlignes så kæden ikke skraver på under kørsel.
Den er endvidere universel anvendelig både til top og downpull kabelføring.  
Bagskifteren
er forbedret på flere punkter.  For ikke at den øverste
kædeføringsrulle skal skubbe på klingen, er afstanden mellem ophæng og
kædeføringsrullen øget et par mm.  Desuden er der påsat en
gummikappe for at beskytte bagskifteren mod at banke op i kædestaget.
Endvidere er skruerne som holder kædeføringsrullerne på plads nu sikret
med et par låseringe. Bagskifteren er en Rapid Rise type dvs. at det er
fjederen som trækker kæden op på den større klinge altså omvendt af
hvad der er normal standard. I forhold til den ”gamle” XTR bagskifter
har den nye slanket sig 10 g.  Der følger coatede kabler med som
er smurt med en silikonefedt til både for og bagskifter.

Skivebremserne
Indtil
nu har der været to fremherskende standarder for montering af skiver på
navene med henholdsvis 4 eller 6 bolte. For at reducere vægten har
Shimano opfundet et nyt system som formodentligt snart bliver standard
for montering af  skiver.  Skiven sættes nu direkte på navet
med et system som ligner det som benyttes på bagkransen, det smarte er
at det er den samme låsering og værktøj som benyttes. Selve
bremseskiven er todelt, bremsefladen er i rustfri stål og er nittet på
et centrering i aluminium. Selve kaliberen er støbt i et stykke og
består af to modstående stempler.  Når kaliberen skal justeres op
gøres det med små shims i 0,2 0,5 mm tykkelse. Dette er normalt en
temmelig besværlig metode da man skal have bolten helt af for at skifte
skiver, men ved at montere små gaffelender på shimsen kan man tage dem
af og på uden at fjerne bolten.  Også bremseklodserne kan skiftes
let ved at fjerne en låsering og en bolt, uden at kaliberen skal
afmonteres.   

I modsætning til Shimanos første skivebremser som
havde fire kaliber, er de på den nye XTR reduceret til to primært for
at spare vægt.  Sammenlignet med fire kaliber systemet er
bremsevnen knap så god men dog rigelig til Cross Country som gruppen
også først og fremmest er tænkt til.

Dosering er stort set perfekt fra start og
bremserne hyler heller ikke. Dog bliver de væsentligt bedre efter en
kort tilkøring. Shimano har taget konsekvensen og tilbyder to typer
bremse klodser til hver sine forhold, et sæt på metalbasis med længere
holdbarhed større bremseevne og en meget kontant trykpunkt. Denne er
perfekt til forhold hvor man kører meget i mudder. Den harpiks baserede
er mere støjsvag og tænkt til tørre forhold. Jeg har kun kørt med den
sidste og den har også fungeret fint under mudderede og våde forhold.

XTR hjulsættet
Man
kan vælge selv at bygge sit favorit hjulsæt på de løse XTR nav eller
vælge Shimanos XTR UST hjulsæt. Dette er Shimanos første hjulsæt til
slangeløse dæk og en alvorlig konkurrent til Mavic Crossmax UST. 
Det kan naturligvis også bruges til almindelige dæk og slange. Hjulene
er lidt specielle ved at egerne fastspændes/strammes på navet, 
altså tæt på omdrejningspunktet. Herved kan den roterende masse længst
væk fra hjulet reduceres. Dette har betydning ved acceleration. 

Med en vægt på 1650 g hører de til i den lette
ende. I modsætning til de løse XTR nav er de bygget på lige eger og med
sidekryds i fælgen, herved skulle den sideværts belastning øges hvad
også målingerne bekræfter. Der er 24 eger både i for og baghjul. Ved at
øge afstenden mellem egerflangerne fra 44 til 52 mm er den sideværst
stivhed øget.  Ved at lave sidekryds øger trekantsafstanden på
hvilken selve fælgen hviler. Herved øges styrken styrken på hjulet så
det skulle kunne holde til ryttere op til 90 kg. 

Rent subjektivt kørselsmæssigt i terrænet minder
Shimano meget om Spinergy.  Det accelererer godt formodentlig
fordi vægten er koncentreret tæt ved omdrejningspunktet pga. den
specielle egeropbygning. 
I modsætning til den tidligere XTR
gruppe som for øvrigt stadig bliver i programmet er finish ændret fra
det matte grå look til en højglanspoleret skinnende overflade.
Personligt syntes jeg nok den gamle finish hørte bedre hjemme på en
mountainbike til hårdhærdet brug men i praksis er den nye overflade
meget resistent overfor ridser og slag, og flot ser den ud, selvom man
næsten ikke nænner at tage den med ud i skoven første gang.

Afprøvning
Selvom
det kan syntes vanskeligt at forbedre noget som i forvejen fungerer
upåklageligt, er det alligevel igen lykkedes Shimanos ingeniører at
forfine XTR serien. Rent funktionsmæssigt syntes jeg den nye XTR
gruppen har fået en gevaldig opløftning i forhold til sin forgænger.
Subjektivt så skifter alt som var det i olie. Alt fungerer upåklageligt
og skift både på bagkrans og forkrans foregår helt uden mislyde men
stille og roligt og meget præcist. Fremhæves skal forskifte funktionen
som nu ikke kræver nær så mange fingerkræfter som forgængeren.
Naturligvis kræver Dual Control grebene en smule tilvænning, specielt
på bagskifteren da den har inverse funktion. Desuden skal være
opmærksom på at man ikke længere kan skifte mere end et gear af gangen,
men ved at bruge thumbskifterne går det så hurtigt at det i praksis er
uden betydning.  En anden fordel i forhold til Rapid Fire grebene
er at du kan skifte op og ned fra mange flere håndgrebs positioner,
specielt ved brug af horn er det en klar fordel.  

Kun under ekstreme forhold, hvor mudder pakker tæt
sammen i transmissionen, er XTR stadig ikke helt på højde med
referencen SRAM XO som bibeholder en ensartet skiftefunktion under alle
forhold.    

Konklusion
Shimanos
nye XTR gruppe er i en klasse for sig og reelt set helt uden
konkurrence.  Finish og forarbejdningsmæssigt findes det ikke
bedre, ja det er næsten synd at sætte det på MTB’en og tæske den
igennem en mudret skovsti.

Med en pris som en komplet top MTB, bliver XTR
gruppen desværre aldrig hvermandseje, men den viser vejen, og der er
godt nyt på vej, da den kommende XT 2004 gruppe får samme teknologi,
men til en mere overkommelig pris.

Det er stadig muligt at sammensætte en gruppe på
tværs af forskellige mærker som er lettere, men funktionsmæssigt og
ikke mindst pålidelighedsmæssigt vil det være svært at finde noget som
er bedre. I denne sammenhæng er Shimano’s valg mellem lav vægt og
holdbarhed ideelt.

XTR gruppen er først og fremmest tænkt til
konkurrencebrug og for freaken for hvem det ikke kan blive godt
nok..  Et sandt stjerneprodukt.   

Read more