KOMPONENTER

Soulrun


Det er sjældent at man falder over noget unikt og originalt indenfor cykelindustrien.  Soulrun er et lille firma der har specialiseret sig i at tilbyde håndlavede cykeltasker til de mange småting cyklister ofte har med sig, lige fra mobiltelefoner til penge, lappegrej og værktøj.

Nuvel det er da set før, men forskellen her, er at det alle er bestillingsvarer som laves helt efter kundens ønsker mht til farver og materialevalg.
Så snart du har placeret din ordre går ægteparret Laura og Joe igang med saks og symaskine og efter 5 arbejdsdage er dit helt personlige produkt klar.

Link

TEST: Power Cordz


For de fleste cyklister, er gear og bremsekablerne “bare” noget som følger med når man køber en ny gruppe.  Men der findes mange alternativer til de standardkabler som fabrikanterne medleverer.  De har dog  alle det tilfælles, at de bygger på den samme teknologi,  nemlig en stålwire.

Power Cordz kablerne fra Io Dupont er helt ny teknologi.  Den “ruste” gamle stålwire er udskiftet med en syntetisk  Zylon HM fiber eller som nogen sikkert kender en PBO fiber,  som Spinergy bruger som eger på deres innovative hjul. Power Cordz benytter hele 10.000 PBO’er (a rigid rod isotropic crystal polymer) som er belagt med nylon.  Almindelig sund fornuft fortæller at en kunstfiber på længere sigt må give mindre problemer mht. til korrosion end en stålwire specielt under våde og salte forhold, noget vi ofte har i Danmark.

Power Cordz er udviklet af  Io DuPont som startede op i 2004 med en klar målsætning om at levere nye innovative løsninger til luftfarts-, bil- og cykelindustrien.  I stedet for at prøve at forbedre en gammel teknologi med diverse coatings i telfon eller GoreTex,  er Power Cordz en syntetisk fiber som i modsætning til stålwire ikke korroderer og ændrer sin længde over tid.  Dertil kommer at den er  75 % lettere og meget mere fleksibel.  Netop det sidste har afgørende betydning. Det vender vi tilbage til.

Power Cordz fås i 22 forskellige udførsler både som gear og bremsekabler og som komplette sæt med yderkappe.   Der er tre farver at vælge imellem sort, hvid og  gul.  Nylon coatingens eneste funktion er at holde sammen på de mange løse fibre.

Det kan ikke ses med det blotte øje, men her er 10.000 bittesmå fibre

Afprøvning.
Kablerne kommer nydeligt indpakket i lukkede poser med tilbehør og en illustrativ montage vejledning.
For bremsekablernes vedkommende følger der et sortiment af løse  hætter med, samt en justerskrue som i visse tilfælde kan blive nødvendig for at kunne justere forskifteren korrekt.  Til bremsekablerne følger der 4 nye spændskiver to henholdsvis for 5 og 6 mm skruer.  Disse skal benyttes for at kunne fæstne wiren tilstrækkeligt stramt.

Gear
Man bemærker straks forskellen i forhold til en traditionel wire.  De er lette og super fleksible.  Netop det at de er meget  fleksible, gør at de kan skubbes igennem en strømpe som allerede er monteret.  Det kan ofte være en  prøvelse med en traditionel wire.   Dette indikerer også at Power Cordz  er som skabt til cykler, der har lange og kringlede kabelføringer, som f.eks. fuldtaffjedrede mountainbikes og foldecykler.
Testkablet blev både monteret på en eksisterende strømpe og med den medfølgende Power Cords strømpe, som er en standard hyldevare.

Selve fastspændingen kræver stor omhyggelighed. Først vikles kablet ca. 180 grader rundt om skruen og spændes let fast.  Herefter skal man prøve at forhindre skiven i at følge med rundt når man spænder helt fast.  Dette kan godt volde lidt problemer. Man må for alt i verden ikke bare spænde til som man ofte gør med en almindelig wire.  Så bliver de tynde fibre skåret over.
Lykkedes operationen, kvitterer Power Cordz kablerne funktions mæssigt med det hidtil bedste skifte jeg endnu har prøvet. Specielt de nye bremsegreb med indvendige kabelføringer skifter markant bedre og blødere.


Bremser
Bremsekablerne kræver en lidt anden fremgangsmåde ved monteringen.  Den originale spændskive udskiftes med en af de medfølgende 5 eller 6 mm, afhængig af hvilken type bremse der er tale om.  Kablet monteres som normalt.   Nu kommer vi så til besværlighederne som kan sætte tålmodigheden på en prøve.   Der skal slås en knude rundt om fastspændings skruen.   Det siger vist sig selv at dette bestemt ikke let, specielt når den rette afstand for bremseklodserne til fælgen samtidig skal opretholdes. 

En tredie hånd i form af en holdeværktøj til bremsekløerne er en nødvendighed, men selv det, gør det ikke.  Der skal virkelig arbejdes med sagerne her før det bare lykkes nogenlunde.  Tålmodighed og masser af tid er et MUST her…

Fordi fiberen udsættes for større kræfter end på gearkablet går den også lettere ud af justering.   Har du først monteret Power Cordz så gør det til en god regel at kontrollere dem regelmæssigt, for de flytter sig altså en anelse. Ligesom ved gearkablerne forbedres bremsefunktionen også væsentligt ved lange og kringlede kabelføringer.

Konklusion.
Power Cordz er en forfriskende nyskabelse på kabelområdet, og ydelses mæssigt er de da også klasser bedre end alt andet på markedet.  Men når det kommer til det monteringen lever de slet ikke op til forventningerne.  Der skal immervæk lægges en slat penge for et sæt kabler, og derfor skal monteringen være mere sikker og lettere at gå til.  Det må kunne lade sig gøre at udvikle en lille metalstrømpe som kan trækkes ud over og som ved tilspænding giver den fornødne friktionsfri kontakt, så man slipper for efterjusteringer og den ekstra løkke på bremsekablerne.  Er du villig til at betale og har den fornødne fingersnilde kvitterer de tilgengæld med en ydelse som langt overgår hvad vi tidligere har oplevet med den traditionelle wire teknologi.

Som sagerne står nu er gearkablerne efter vores vurdering dem som giver mest valuta for pengene mens bremsekablerne er alt for besværlige at montere og justere.  Her er basis for en videreudvikling med en coating som eliminere den ekstra løkke.

Power Cordz distribueres direkte til de danske cykelforhandlere via  Veltec i Holland.



Priser.

Power Cordz  gearwire set komplet  kr. 399,-
Power CordZ bremsewire set  kr. 199,-

Links.

TEST: Trigon VCS02AC

Ligesom med biler hersker der også  blandt cykler og cykelkomponenter rigtig meget mærkevarelir.  Konservatisme og main stream står på dagsordenen, og er der ikke tale om det “rigtige” mærke, er produktet i manges øjne på forhånd dømt dårligt.  Det er naturligvis ikke rigtigt.  Derfor anser cykelportalen det også som en af sine fornemmeste opgaver at omtale produkter, som ikke lige har det rigtige brand, for at blive i tidens marketingstermer.

Trigon er sikkert ikke kendt af ret mange danske cyklister, men i hjemlandet Taiwan er de et stort firma med mere end 20 års erfaring.  Som næsten alle taiwanesiske cykelproducenter startede de som OEM leverandør, hvilket på godt dansk betyder at de producerede alle de kendte brands (ups ikke godt dansk) produkter.  Og ligesom adskillige andre asiatiske firmaer er de også indenfor de seneste år begyndt  at sælge deres produkter under eget navn. Og der er bestemt grund til at tage dem meget alvorligt.  De er dygtige og meget arbejdsomme og ikke mindst prismæssigt konkurrencedygtige.

Trigon udvikler og producerer hele paletten af cykelkomponenter lige fra cykelstel til styr og frempinde, bare for at nævne nogle få af deres mange produkter.   Bag  den noget kryptiske betegnelse VCS02AC  finder vi en ægte monoque kulfibersaddel, som rent visuelt ikke lader noget tilbage af ønske, i forhold til endog meget dyrere konkurrenter.

Afprøvning.
Trigon har tydeligvis koncentreret sig om det væsentlige.  Produktet kommer i en hermetisk lukket plastikpose, thats it. Ikke noget med spild af dyre lædertasker og eksklusive papkasser, som alligevel bare bliver smidt ud bagefter.  Noget man forøvrigt sagtens kunne gøre, da det første indtryk, med den kun 105 g lette saddel mellem hænderne er meget positivt.   Ja hvor finder du lige en så let saddel og så til under en tusse ….
En god saddel kan ofte dømmes ved at vende bunden i vejret på den.  På Trigon er der ikke noget at komme efter. Samlekvaliteten er visuelt imponerende.

Saddelbunden består af en Full Venus C7™ kulfiberskal som er trykformet med tre undersænkninger, hvor de tre velcostrips er limet på.  De holder de tre siddepuder.  Ved at gøre de tre siddepuder helt uafhængige af hinanden opnår Trigon de fordele der er ved at kunne fordele trykket helt individuelt på tre punkter. Systemet er patenteret og kaldes ErgoSofa™  Trigon laver en saddel bygget på samme stel men med en sammenhængende pude kaldet VCS02BC.   Trigon benytter Hipact™ trails som er vibrationsdæmpende.  Som altid med kulfiber skal man være varsom med tilspændingen til saddelpinden.  Trigon opgiver ingen grænse for tilspændingskraften, hvad de nok burde.  Jeg benyttede de anbefalinger som andre fabrikanter opgiver og oplevede ingen problemer.

Indrømmet jeg var en smule betænkelig mht. de tre puder som udelukkende sidder fast med velco.  Så længe sadlen kun bruges til landevejs kørsel, hvad den også umiddelbart syntes tiltænkt til kva sit meget slanke design, giver de ingen problemer.  De bliver hvor de skal.

Umiddelbart ser den forreste pude meget høj ud , men fordi den er helt uafhængig af de andre tilpasser den sig helt til det tryk den bliver udsat for.  Det ses tydeligt når man hopper af cyklen efter en tur.  Her er den helt deformeret og giver en tydelig  indikation af hvor forskelligt vi sidder.  Efter et par minutter er den tilbage i sin oprindelige position.
Subjektivt er det en meget behagelig saddel at sidde på.  Den megen luft om de tre puder har helt klart sin virkning.  I forhold til en tysk saddel jeg testede år tilbage og som ligner den næsten til forveksling, er puderne meget bedre og mere holdbare.

Konklusion.

Trigon sadlen er været en positiv overraskelse som gøre det meget svært at retfærdiggøre at gå ud og købe andre tilsvarende sadler der koster mere end det dobbelte.  Om man kan forliges med det løse pudesystem er sikkert en smagssag.  For kulfiber feinsmeckere på stramt budget er den svær at komme uden om.

Trigons produkter forhandles i Danmark af Python Pro

Vejl. udsalgspris kr. 790,-

Link

TEST: Science In Sport SIS Energy

Der er mange meninger om brug af energiprodukter. De professionelle athleter bruger det og desværre også det som er værre.
Som almindelig motionist er det i høj grad afhængig af på hvilket niveau du træner, som er afgørende for  om du med fordel kan benytte energiprodukter.  Først og fremmest syntes jeg det er vigtig at man er bevist om hvad man putter i munden.

SIS (Science In Sport) er beliggende i England og er karakteriseret ved udelukkende at bruge naturlige råvarer.  SIS produkter indeholder: Økologisk hvede, naturlig frugt juice, Soya protein samt smagsstoffer som udelukkende stammer fra naturlige frugtekstrakt.
SIS indeholder  ikke vegetabilske olier, sukker og kunstige farvestoffer i deres produkter.

Afprøvning.
At teste energiprodukter må blive en subjektiv bedømmelse mht. til om de har nogen virkning.  I mine termer må den største udfordring for producenterne være at de først og fremmest smager godt og at de er baseret på naturlige ingridienser.
Begge kriterier er tilfældet med SIS produkterne.

GO Gel:
Adskillige af konkurrenterne reklamer nu med at deres gelprodukter også kan bruges uden vand. Men SIS var de første som kom på den ide helt tilbage i 2007. Dens konsistens er noget mere flydende og smagen er god uden at virke vammel. Gel er god på  ture hvor du har brug for et hurtigt energiløft, uden at maven skal fordøje og derved tage energien fra dig.  Virkningen syntes ikke at indfinde sig helt så hurtigt som ved andre produkter.  Til gengæld holder den længere ca. 30 min.  Smagen er god og det er rart at kunne indtage den uden brug af vand.  Emballagen er lidt svær at få hul på.
Fås i fire smagsvarianter: Tropical, Appelsin, Solbær og Smart Gel som indeholder koffein.

Indhold pr bar (60 ml):
Energi 374 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 22 g
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  9 mg

GO Bar:
Er i mine øjne det tætteste man pt. kan komme på en energibar som ligner det man selv kan lave på køkkenbordet. Den virker naturlig og smager rigtig godt.  Dejligt at slippe for det chokoladeovertræk som ofte er på andre produkter.
Hvis du ellers kan finde en smagsvariant du kan li er den et oplagt HIT.  De fleste af dem er temmelig syrlige i smagen.  GO Bar er mit første valg på længere ture. Også som almindelig energi snack er den fremragende.  Alle konkurrenter må affinde sig med at være næstbest.

Den indeholder mere end 60% frugtfibre som giver et rigtig godt energiboost. Den er dejlig let at spise selv i koldt vejr. Her brækker du bestemt ingen tænder eller trækker plumber ud.  Den føles ikke tung i maven.  En anden fordel er at de også er velegnet for vegetarer.

Fås i fem smagsvarianter: Æble, Banan, Tropical, Chokolade/Appelsin, Kirstbær/Vanilje.

Indhold pr bar (65 g):
Energi 944 KJ
Protein 7,8 g
Kulhydrat 44 g heraf er 21 g sukker
Fedt 1,6 g
Fibre  1,3 g
Sodium  0,2 g

GO Elektrolyse
Denne energidrik er mest velegnet på varme dage hvor kroppen har brug for ekstra tilskud af næringssalte. Posen med de 40 g opløses i ½ liter vand. Jeg har et lidt ambivalent forhold til energidrikke. Om sommeren benytter jeg dem sjældent mens de om vinteren er med til at give det kolde vand smag så jeg får drukket det jeg skal.
Fås i tre smagsvarianter. Tropical, Solbær og Lemon/Lime

Indhold pr pose (40 g):
Energi 618 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 37 g heraf er 7 g sukker
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  230 mg

PSP22
Denne pose er til den daglige træning og de længere ture. Den indeholder ekstra tilskud af letopløselige kulhydrater.   De 50 g rækker til ca. 1 liter vand og er let at opløse.
Fås i tre smagsvarianter. Solbær, Orange og Lemon.

Indhold pr pose (50 g):
Energi 796 KJ
Protein 0,0 g
Kulhydrat 47 g
Fedt 0,0 g
Fibre  0,0 g
Sodium  0,0 g

Rego:
Er en såkaldt recovery drik som skal indtages efter sportsudøvelsen. Fås i tre smagsvarianter. Vandmelon. Chokolade og Vanille.
Specielt vandmelon smagen er fantastisk god.

Indhold pr pose (50 g):
Energi 744 KJ
Protein 13 g
Kulhydrat 29 g
Fedt 0,7 g
Fibre  0,1 g
Sodium  370 mg
Proeteiner
Mineraler

Nocte:
Dette pulver skulle angiveligt være medvirkende til at du kommer dig hurtigere efter en fysisk aktivitet. Samtidig skulle det have en gavnlig virkning på ens søvn.  Specielt ved flere dages vedvarende fysisk aktivitet oplever mange sports udøvere at få en vis uro i kroppen. Her skulle Nocte hjælpe.  I praksis er det pulver forbistret svært at få opløst i vand uden at det danner klumper.  Desuden smager det direkte dårligt og kunstigt. Virkningen fejler til gengæld ikke noget selvom jeg var noget skeptisk.  Efter indtagelse af en kop Nocte falder der en dejlig ro på en.
Retfærdigvis skal det lige siges at der gør der altså også efter indtagelse af en dejlig kop varm velsmagende chokolade.
Fås i to smagsvarianter: chokolade og vanilje.

Indhold pr pose:
Energi 633 KJ
Protein 27 g
Kulhydrat 7 g deraf 2,6 g som sukker
Fedt 0,8 g
Fibre  5,6 g
Sodium  125 mg
Vitamin B6 4 mg
Magnesium 300 mg
Zink 15 mg

Konklusion.
Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige energiprodukter.  Ofte smager disse produkter kunstigt og mange af dem er direkte skadelige for tænderne. Dette har bestemt ikke være tilfældet med SIS produkterne som bortset fra Nocte fuldt ud lever op til de forventninger jeg har til et energi tilskudsprodukt.  Specielt GO Bar og GO Gel er nogle fremragende produkter som fremover vil få sin plads i mine cykellommer.
En anden væsentlig ting er at SIS virker som et firma med høj troværdighed som åbent fortæller hvad de kommer i deres produkter.

Priser:
GO Gel   15.- pr stk
GO Bar  17,- pr stk
GO Electrolyte  15,- pr stk
GO Rego  15,- pr stk
PSP 22
Energidrikkene fås også kilovis.

Samlet vurdering:
For funktion giver vi SIS
For prisen giver vi SIS 

Links.

TEST: SRAM XX

SRAM XX er et tydeligt bevis på at det er lykkedes SRAM at forene kræfterne fra 4 forskellige firmaer og lancere en banebrydende ny top MTB gruppe.  Vi taler naturligvis om symbiosen mellem SRAM, Rock Shox, Avid og Truvativ. Projektet har været undervejs i mere end 2 år og der er brugt tusindvis af ingeniørtimer i seks lande på tre kontinenter.

Resultatet er ret overbevisende. XX er den første 2 gg 10 gruppe på markedet og det bliver spændende at se om det danner skole hos konkurrenterne. To klinger foran og 10 på bagkassetten, ligesom vi har set på landevejsområdet det sidste års tid.

Kranksættet
Dobbelt kranksættet er naturligvis produceret af Truvativ.  Det udbydes i tre kombinationer, 26/39, 28,42 og 30,45. Målet med dette kranksæt har været at give det hurtigste gearskift på markedet.  SRAM kalder det X-Glide.  Teknologien er 4 symetrisk placerede udfræsninger to for skift op og to for skift ned.  Ved at reducere antallet af disse punkter i forhold til andre hvor man har væsentligt flere, får man perfekt timing ved hvert skift. Klingerne er fræst ud af et stykke og kranksættet vejer kun 694 g.

Her set X-glide udfræsninger tydeligt

Bagskifter
Man aner lighedspunkter med RED bagskifteren. Samme materialer og 1:1 kabeludveksling.Bagarmen er naturligvis gjort længere for at kunne honorere den store 36 tænders krans. Vægt 181 g.

Forskifter
Forskifteren er helt nydesignet specielt for dobbelt kranksæt og X-glide teknologi. Vægten er 118 g.  Den fungerer både med down og uppull kabeltræk.

Gearskifter
Her benyttes SRAM trigger shifter. Up og nedskifterne kan justeres helt individuelt, så man kan få den mest optimale afstand mellem de to skiftepaler afhængig af ens finger længde og tykkelse. De vejer 183 g for et sæt.

Bagkrans
Denne kommer i to versioner, 11-32 og 11-36.  Den er speciel ved at være CNC fræst ud af et stykke massiv stål.  Et stykke imponerende finmekanik som kun vejer henholdsvis 185 g og 208 g.  Det tager 9 timer at fræse en. Kasetten benytter ikke X glide som foran.
Der er ikke udviklet nogen speciel kæde til XX gruppen, men man benytter 1090R kæden fra RED gruppen.

Bremsegreb
De Hydrauliske bremsegreb  er adskilt fra skiftegrebet for at give maksimale justeringsmuligheder. Bremsegrebet kan kombineres med Lock Out funktionen til forgaflen.

Skivebremser
er todelt med hus i magnesium. der benyttes dobbelt stempler som er overdimensionerede. Dette giver bedre doserbarhed.  Bremseskiverne fås i tre størrelser 140 mm, 160 mm og 185 mm.

Fjederforgaffel
SRAM er de første til at lancere en gruppe hvor  forbrugeren har mulighed for at få en fjederforgaffel med i købet. Det er naturligvis en Rock Shox i tre versioner SID XX, Reba XX og Revelation XX.  Lock Out funktionen er speciel ved at være hydraulisk.
Den samlede gruppe vejer 2279 g.  Til sammenligning vejer en Shimano XTR gruppe 2647 g.

Afprøvning
Vi havde lejlighed til at prøve gruppen på demodagen på Eurobike udstillingen hvorfor vi naturligvs ikke kan udtale os om langtidsholdbarhed og funktion under ekstrem forhold.  Men netop på dette område har SRAM altid haft et godt renome’, så mon ikke det også holder her.
Kranksættet på testcyklen var 28/42 foran og 11-36 bagpå.  Denne gearing var tilstrækkelig til at jeg uden besvær kunne komme op af den sorte stigning på en af test ruterne.  Den var stejl, stenet og ujævn, og jeg er på ingen måde i superform.
Gruppen fungerer som helhed meget overbevisende med et stort plus til skiftefunktionen. For første gang oplever man nu en gruppe som har fuldstændig ens skiftefunktionalitet både foran og bagpå.  Det opleves som er klasser bedre end alt andet jeg tidligere har prøvet. Skiftet er ekstremt hurtigt og meget præsist.  Det lykkedes ikke en eneste gang at lave en fejlskift, noget som ofte sker på andre systemer.
Bremserne er lette at dosere og den hydrauliske Lock Out funktion lærer man hurtigt at sætte pris på.
Der tales meget om tyve gear nu er nok i modsætning til 27 eller (30 på den kommende nye XTR gruppe)  JA det er rigeligt set ud fra at det bliver “næsten” alle effektive gear, uden dobbeltgængere og gear som ikke kan bruges pga. ef en ekstrem kædevinkel.
Og netop kædevinklen bliver meget mindre end på et triple kranksæt. Derfor kan det også forsvares at benytte 10 krans og en deraf tyndere kæde, da slidet bliver mindre.

Konklusion
Den nye SRAM XX  overbeviser over stort set hele linien.  Gearskift præcisionen er intet mindre end fremragende specielt foran.  SRAM har turde bevæge sig væk fra den fremherskende standard med tre klinger foran. Det giver naturligvis en noget mindre gearområde men i praksis betyder det intet.  Eneste ankepunkt er trigger skifteren og så naturligvis den skyhøje pris.

For funktion scorer gruppen
For pris scorer den

Priser.
Komplet gruppe med forgaffel.  kr. 21.782,-
Uden forgaffel. kr. 16.565,-

Links
SRAM Nordic
SRAM XX

Testcyklen var en Scott Spark. En fuldtaffjedret let sag på godt 9 kg.

TEST: Syntace

Syntace er vel et af de fornemste eksempler på et tysk grundighed. Så grundig at firmaet giver 10 års garanti på samtlige deres produkter, hvor de tre F’er som dækker over begrebet Form Follow Funktion syntes at gå op i en højere enhed. Syntace blev grundlagt i firserne af Jo Klieber og ligger i Tacherting øst for Munchen.

Race Lite2 Styr
Her er tale om den  nye redesignede udgave af RaceLite styret  med en 6 graders bagudvendt øvre del. I forhold til første generation er “reach-målet” gjort mindre, hvilket bl.a betyder at underarmene ikke berører den øverste del af styret under spurt.  Selvom styret er udført i 1K kulfiber er det alligevel stærkt nok til at kunne montere løse bøjler da midterstykket er forstærket med et indlejret titaniumsnet. idterstykket og bremsegrebsområdet ehar en ru overfalde så der opnå maksimal vedhæftning under fastspænding. Vægten er 195 g og den vejl. udsalgspris ligger på kr. 1895,-


F119
frempind
Syntace har valgt alumnium til deres frempind, da det anser det for både stærkere og lettere til dette formål.  Denne supers stærke og stive frempind er med 31,8 mm klampe til styret.  Fastpændingsboltene er i titanium.  Fås i længderne 90, 100, 110, 120 og 135 mm. Vægt er mellem 113-131g. Den vejl. udsalgspris er kr. 969,-


P6 saddelpind

P6 anses af mange for den mest sikre frempind på markedet. Den har et specielt bespændingssystem med en meget stor anlægsflade som beskytter evt. carbon rails på sadlen. Den er ligesom styret udført i 1k kulfiber. Der medfølger   titaniumsbolte. Fås til saddelrrsdiametre mellem 27,2 og 24,9 mm. Længder fra 280 til 450mm. Vægten svinger afhængig af længde og diameter mellem 195 og 287 g.  Vejl.  udsalgspris kr. 1.119,-


Afprøvning

Alle tre produkter var monteret på den samme cykel, en Storck Fascenario 0,8 som du kan læse testen af her. Race Lite styret er ergonomisk noget af det bedste jeg har prøvet.  Dimensionerne er så tilpas korte at man kan nå samtlige positioner på styret uden at skulle være super atletisk.  Det er en stor behagelighed at den øverste del er drejet nogle grader bagud.  Styret er ekstemt stivt, så er du den magelige type er det måske ikke det rette valg.

P6 saddelpinden er et fremragende eksempel på tysk design. Saddelrailen er blandt de bedste og lettest justerbare  jeg har prøvet. Desuden er der rigelig med offset.  Syntace opfordrer kunderne til at tilpasse længden på deres saddelpinde og opgiver endda hvor meget der spares i vægt, hvilke andre producenter tør lige det. Rent subjektivt observerede jeg ikke nogen flex i pinden under kørsel, den virker utrolig solid.

F119 frempinden er der egentligt ikke noget at sige om. Den afprøvede 120 mm gav sig ikke det mindste, selv under kraftige antrit og vuggen i armene.  Det er sådan en frempind skal være.  Evt. flex skal altid ligge i styret.

Konklusion
De tre produkter fra Syntace er alle topklasseprodukter uden nogen egentlige svagheder.  Specielt styr og saddelpind skiller sig ud fra mængden.  Men ellers er disse tre produkter alle noget man monterer på cyklen og så glemmer alt om, og det er vel egentlig det mest fornemme prædikat man kan opnå.

Links.

TEST: Lezyne


Lezyne er ny på det danske marked og repræsenteret igennem EnergySport.  Lezyne er amerikansk og har på kort tid gjort sig bemærket med en række cykeltilbehørs produkter af usædvanlig høj kvalitet. Deres primære produktgrupper er pumper og multiværktøj. Lezyne selv bruger kun to ord til at beskrive deres historie: ”Engineered design”

Vi har kikket nærmere på V10 multiværktøjet og pungen Smart Wallet.

V10
Et kompakt og flot designet multiværktøj udført i CNC-fræsede chrome vanadium værktøjer og CNC 7075 sideplader i aluminium samt rustfri skruer til at holde det hele sammen. Det specielle ved Lezynes multitværktøjer er de centrerede (bukkede) værktøjer, som gør, at man kan tilføje mere kraft på skruer og bolte.  Den opmærksomme læser sikkert har bemærket at værktøjet har hele 10 funktioner:

  • Umbroconøgler, 2,3,4,5,6 og 8mm
  • Torchnøgler 25 og 30
  • Stjerneskruetrækker
  • 9/10 speed kæde adskiller

Vægten er 102 g og den vejl. udsalgspris er kr. 249,-


Smart Wallet
Smart pung designet specifik til cykelturen. Smart Wallet har plads til multiværktøj, dækjern, lapper, penge/ID samt en vandtæt lomme til mobiltelefon. Pungen er lavet i kraftigt materiale med velcro-lukning og passer præcist ned i lommen på en cykeltrøje eller –jakke.

Taske til cykeltrøjen som kan indeholde:

  • Penge og kreditkort
  • Multiværktøj
  • Lapper
  • Dækjern
  • Mobiltelefon (vandtæt)

Prisen er kr. 199,-  Den fås også i en version med multiværktøj, dækjern og lapper til kr. 299,-

Afprøvning
V10 værktøjet er et let og kompakt multiværktøj som har de funktioner man oftest har brug for ude på landevejen.
Der medfølger en lille praktisk læderpung som beskytter værktøjet når det ikke er i brug. Det jeg først bemærkede var at de enkelte dele passer på mål. Det er noget man ofte ser kniber på andre lignende værktøjer. Det betyder at V10 reelt set har en brugsværdi. Kombinationen af de korrekte mål samt centreringen af de enkelt værktøjer giver værktøjet mærkbart bedre mulighed for at kunne stramme tingene ordentligt.  Finish og forarbejdning er i topklasse.

Smart Wallet er et helt nyt produkt, så vidt vi ved er det ikke set før.  Ideen med at samle alle de ting man ofte har liggende løse i sine baglommer på cykeltrøjen og samle dem i en pung, er rigtig god, men desværre når den ikke helt i mål.  Lommerne til mønter, kreditkort, værktøj og lapper er ok og fungerer. Derimod kniber det lidt med dækjern, hvor de fleste er så lange at de rager udenfor og gør at pungen ikke kan lukkes ordentligt.  Så længe der benyttes en mindre almindelig mobiltelefon er den vandtætte plastiklomme tilstrækkelig stor, mens det kniber med de meget udbredte smartphones som f.eks. iPhone og HTC,  som er meget svære at få i, endsige igen at få ud.  Tasken passer i bredden til at den kan komme ned i langt de fleste cykel baglommer og jakker.

Konklusion

Specielt multiværktøjet V10 har været en fornøjelse at bruge. Finish og for arbejning er i en klasse for sig selv. Værktøjet er 100% målfast og det fungerer upåklageligt. Det virker gennemtænkt og slidstærkt.
Smart Wallet er en god ide som for nuværende fungerer godt hvis man ser bort fra at kunne bruge de lidt større dækjern og smartphones. Her er basis for en forbedret mk.II udgave.

Links

TEST: Spanninga

Hollandske Spanninga er en ny udbyder af cykellygter på det danske marked.  Firmaet blev grundlagt i 1918 og beskæftigiede sig i starten med metalproduktion.  I 30’erne kastede firmaet sig over cykellys, som idag har udviklet sig til hovedaktiviteten.  Produktpaletten er omfattende, lige fra batterilygter til almindelig brug over dynamolys, til High End lygter til krævende formål som f.eks 24 timers cykelløb.

Til denne test har vi koncentreret os om et udvalg af deres batterilygter, som alle er med de efterhånden udbredte lysdioder. Lysdioder er bestemt ikke ens, hvad denne test også tydeligt viser.


Myria

1 watt LED 28 Lux som drives af 4 AAA batterier (60 timer) Den kan ses op til 800 meter væk
Vægten er 122 g og den har 2 lysstyrker + blink
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt
Lækker lille lygte i en flot finish og forarbejdning. Den er gummieret i sin overflade og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 275,-


Super
5 LED som drives af 2 AA batterier (490 timer)Den kan ses op til 700 meter væk.
Vægten er 160 g den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 180,-


Compact
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (370 timer) Den kan ses op til 600 væk.
Vægten er 125 g  og den har fast og blinkende lys
Der medfølger en håndledsrem. Stød og vandtæt.
Fin forarbejdet lygte med gummieret overfalde og vandtæt.
Vejl. udsalgspris kr. 150,-


Tria
3 LED’s som drives af 2 AA batterier (30 timer) Den kan ses op til 500 meter væk.
Vægten er 99 g og den har blink og fast lys. Stød og vandtæt.
Lygten er knap så flot i forarbejdningen som de tre øvrige. Den er heller ikke helt vandtæt.
Vejl. udsalgspris  kr. 120,-

Compact Rear
1 LED som drives af 2 AAA batterier (600 timer) Den kan ses  op til 400 meter væk.
Vægten er 76 g og den har fast og blinkende lys.
Vandtæt gummipakning men noget klodset holder.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-


DX 25
1 LED der drives af 2 AAA batterier ( 120 timer) Den kan ses op til 400 meter væk
Vægt 33 g. Den har fast lys.
Fiks lygte med genialt enkelt befæstigielsessystem i form af en gummirem.
Vejl. udsalgspris kr. 75,-

Visio
2 LED som drives af 2 AAA (40 timer). Den kan ses op til 300 meter  væk
Vægt 55 g Den har blink og fast lys
Smart lygte som desværre ikke opfylder lovens krav på de 400 meter.
Vejl. udsalgspris kr. 99,-

Afprøvning
For at skabe et sammenligningsgrundlag har vi monteret alle forlygterne i den samme position på styret og taget et billed for at se hvor meget de oplyser vej og omgivelser.  Alle forlygterne leveres med det samme beslag som er uhyre let at montere. Den kan dreje lygten +/- 10 grader.

Compact

Compact er den af de fire lygter med den laveste lysstyrke, man alligevel tilstrækkelig til at lyse vejen op.
Lyskeglen er ret smal.  Reflekstavlen er tydelig mens vejskiltet næsten ikke bliver oplyst.  Compact er en lygte til dagligdags cyklisten som ikke kører alt for stærkt.

Myria High

Myria har den suverænt bedste lysstyrke i denne test og det fra kun en lysdiode. Spredningen er rigtig god samt rækkevidden.

Myria Low

Selv ved lav lysstyrke er Myria stadig den bedste af de testede lygter. Lyset virker kun marginalt svagere i forhold til den fulde lysstyrke. Myria er til cyklisten som cykler meget og stærkt både på racer og MTB.

Super

Super lyser vejen tilstrækkeligt op. Lyskeglen er ikke særlig bred men lyser tilgengæld ret langt frem.En god allroundlygte.


Trio

Trio har en god spredning et par meter ud mens det kniber med at kunne se reflekserne og vejskiltet. En udmærket lygte så længe man ikke cykler al for stærkt. Alle lygter har været en tur i asfalten og kun Trio gik op i samlingen.

Baglygter skal kunne blinke.  Desværre er DX 25 kun med fast lys. Det er synd og skam da den er uhyre let at sætte på og tage af med et enkelt gummibånd.  Compact Rear giver et godt lys, både fast og blinkende, men det trækker ned at man skal montere den kluntede holder.  Visio er en smart løsning men desværre holder batteriet ikke særligt længe og det er besværligt at skifte batteri.


Det universelle monterings beslag BR26 som benyttes på alle forlygterne. Læg mærke til den fast monterede gummiforing som i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig. Der medfølger ekstra gummi.

Konklusion
De afprøvede lygter er hver for sig gode bud på en kompakt cykellygte som opfylder forskellige lysbehov.
Myria skiller sig markant ud med en imponerende lysstyrke for en så lille lampe. De øvrige tre er alle gode lygter som man ikke kun kan ses ved, men også kan se med, så de er alle brugbare på en uoplyst landevej eller skovsti.
Finish og forarbejdning er over gennemsnit på alle lygterne.

Vi vender tilbage med en test af dynamolys også fra Spanninga  i løbet af kort tid,

Link.

TEST: Lightweight vs Mavic

ligtweight01
Højprofil hjul til racercyklen er de senere år blevet uhyre populære, først og fremmest blandt cykelryttere, men også cykelmotions folket har taget disse hjul til sig,  primært pga. af udseendet.

Vi har kikket nærmere på et par sæt hjul fra franske Mavic og tyske Lightweight.  De repræsenterer ret godt bredden i udbuddet af højprofilhjul, hvor Mavic er de prisrimelige, mens Lightweight er cykelhjulenes Rolls Royze.

mavic04

Mavic Cosmic Carbone SLR

Tilbage i 2007 lancerede Mavic et nyt hjulkoncept .  TraComp teknologien gav den franske producent et boost så de pludselig befandt sig i den absolutte topliga hvad hjul angik.  I 2008 kom de første Cosmic Carbone på markedet.

Fælg og nav er stadig i aluminium. Fælgen er beklædt med en skal i tyndt kulfiber.  Egerne er identiske på både på for og baghjul og der benyttes 20 stk.

R2R  teknologien henviser til at Mavic benytter 10 dobbelte eger. Egerne går ind igennem fælgen og skrues fast. Det gør dem til de første hjul med udskiftelige kulfiber eger.  Egerne er udført i enkelt rettet kulfiber og tilspændingen er ekstremt høj specielt i træksiden af baghjulet mens den er noget løsere på forhjulet.  Tykkelsen på egerne på baghjulet er forskellige.  De er 1,5 mm i træksiden og 1 mm i den modsatte side.  Dette skulle øge den lodrette stivhed.

mavic03

Tekniske data:
Vægt forhjul  767 g
Vægt baghjul 913 g
Totalvægt  1680 g
Accelerations energi 122 joule
Stivhed for/bag 60/46 N/mm
Fælgbredde 19×52 mm
Vægtbegrænsning Ingen
Antal eger for/bag 20/20
Vejl. udsalgspris kr. 12.000,-

ligtweight02

Lightweight Standard III

Disse håndbyggede hjul har en ret imponerende håndværksmæssig forarbejdning.  I modsætning til Mavic, er fælgen i ren kulfiber.  Det samme gælder egerne som bøjes rundt om fælgen og limes fast. De kan derfor ikke umiddelbart udskiftes. Lightweight benytter et modificeret DT Swiss 240 bagnav,  mens fornavet er deres egen konstruktion.

Kulfiber fælgen er hele 48mm dyb og ifølge Lightweight bruges der et bindemiddel som skulle kontrollere temperaturen under kraftig bremsning.  En smart detajle er den indbyggede magnet i forhjulet til computeren.

Egerne er limede og der benyttes 20 bagpå  og foran har man valget mellem 16 eller 20 (vægtbegrænset til henholdvis 110 og 120 kg)

Lightweight har i mange år været kendt for at lave de stiveste hjul og med den nye 3. generation er stivheden forøget med hele 30% i forhold til anden generation som havde Kevlar/Carbon eger.

ligtweight03

ligtweight05

Tekniske data:
Vægt forhjul  461 g
Vægt baghjul 637 g
Totalvægt  1098 g
Accelerations energi 83 joule
Stivhed for/bag 58/50 N/mm
Fælgbredde 2 og 27 x 52 mm
Vægtbegrænsning 100 kg
Vejl. udsalgspris: 19.995,-

mavic01

Afprøvning
Mavic hjulene brillierer fra første færd med deres “fede” lyd.  Det er lir der vil noget.  Aerodynamikken er god og vægten er akseptabel lav.  Accelerationen er helt god, dog ikke helt på højde med de bedste ikke højprofilhjul.  Under normale forhold er de ikke vindfølsomme mens de i kraftig blæst kræver en fast hånd på styret for at holde retningen.  Mavic hjulene er subjektivt meget behagelige at køre på.

ligtweight04

Lightweight hjulene er lydløse og ekstremt lette.  Sporstabiliteten fejler intet og de accelerer som en raket.  Her er de fuldt på højde med de bedste ikke højprofilhjul.   Som bjerghjul vil jeg ikke anbefale dem, da der er svære at bremse ned på  nedkørsler. Hjulene er ikke specielt sidevinds følsomme heller ikke i kraftig blæst.  Subjektivt føles de meget stive at køre på.

mavic02

Konklusion
Meningen med denne afprøvning  har ikke været at kåre nogen vinder. De to hjulsæt repræsenterer hver sin ende af skalaen indenfor højprofil kulfiber hjulsæt og appelerer til to forskellige målgrupper.
Mavic hjulene er de mest prisrimelige og universelt anvendelige til de fleste formål.  Med dem på racercyklen, vil langt de fleste kunne være godt tjent med.  Lightweight hjulene er på mange måder State of the Art men på godt og ondt. De er ekstremt lette og meget velkørende. Men det sætter sine begrænsninger mht. ryttervægt og bjergkørsel hvor de er deciderede farlige at køre på.

mavic05

Links

TEST: Crud Roadracer

crud10

I mountainbikens barndom var man tvungen ud i diverse køkkenbords eksperimenter hvor vandflasker blev skåret til for at give lidt afskærmning mod mudder og vand på turene i skoven.  Crud Catcher var blandt de første effektive mountainbike halvskærme tilbage i 1991 og siden er der kommet mange flere til.

Nyeste tiltag er Crud Roadracer. Et sæt skærme til montering på lynet med de tynde dæk, nemlig racercyklen.  Problemet med racercykler er at den stejle geometri på stellene ikke levner megen plads til et par skærme.
Endelig er skærme på racercyklen ofte noget som brugere ønsker at kunne sætte på og tage af efter behov.

crud01

Roadracer er designet til brug på racercykler med 700×23c og  700×25c dæk. Om det holder i praksis vender vi tilbage til. Vægten er lav, 180 g for et sæt. Skræmsættet kommer nydelig indpakket i et sæt poser inklusivt alt tilbehør og en grundig visuel monterings guide.  Skærmene monteres helt uden værktøj og kun ved brug af et par genbrugelige spændebånd og et sæt O-ringe i gummi.

Stagene til skærmene er lavet i glas fyldt nylon, som er konstrueret til at brække af, hvis noget går galt, uden at der sker skade på dæk og eger.  Genialt…

crud002

Alle de alternativer som findes på markedet er med metalstænger og skruer.  Ikke på Roadracer, hvor ALT er i plastik , og  bevist konstrueret til at kunne gå i stykker uden skade cyklen eller dækkene, hvis uheldet er ude.  Endelig er skærmene flydende centeret ved hjælp af et sæt små  børster som sættes fast på hver side af fælgkanten omkring beslaget til stiverne.

crud05De små børster sikrer altid korrekt centrering

Afprøvning
For og bagskærm er delt op i tre dele,  et stort midterstykke og to mindre stykker som montere i enderne igen ved hjælp af et par fingerskruer i plastik. Umiddelbart syntes dette som en lidt overflødig løsning, men det gør  justering af skærmene meget mere fleksibel og lettere at tilpasse den enkelte cykel.  Det tager omkring en halv time at montere det komplette sæt og selve samlingen er meget intuiativ.  I første omgang monterede jeg skærmene på en cykel monteret med 23 mm brede dæk, og dette gik fuldstændig gnidningsfrit.  Selvom tolerancerne er små kom dækket aldrig i berøring med skærmen.  Anderledes forholdte det sig med 25 mm dæk, hvor skærmene måtte af og på nogle gange. Desuden skal der lirkes en del med dem før det fungerer nogenlunde godt.  Uuder kørsel var der af og til kontakt med dækket, specielt på dårligt underlag.

crud09

Jeg kunne ikke rigtig forliges med at kulle have de  små børster siddende  og skure på fælgen, så de blev ikke monteres i første omgang.  Men da de først blev monteret faldt det hele rigtig på plads.  De afstandbørster gør at skærmene altid er korrekt centeret og desuden dæmper de vibrationer på selve skærmene  I praksis mærker eller høre man intet til dem.  Husk ikke at klippe kabelstripsene af, så kan de nemlig ikke løsnes og genbruges igen…

Netop det at alt er i plastik, er Roadracers helst stærke kort, da de bare knækker under evt. uheld, uden at gøre skade på cykel eller dæk.  Desuden kan man få alle løsdele som reservedele.

crud07

Konklusion
Der findes et par andre lignende produkter på markedet,  men Crud Roadracer er uden sammenligning de bedste.   De virker uhyre gennemtænkt i deres design og praktiske udformning helt i plastik så intet bliver ødelagt ved styrt eller andre uheld.  Desuden ser de drøn godt ud, og vil harmonere med de fleste racercykler. De er lette at montere og tage af  igen.
Eneste forbehold er ved dæk i størrelsen 25 mm, hvor de volder lidt problemer.
Får min varmeste anbefaling.

Pris kr 235,- for et sæt

crud03
Der er pt. ingen dansk forhandling af disse skærme, men mon ikke det snart kommer…

Links