CYKELPORTALEN

Tilhører du en af de mange motionscyklister som hvert år pakker din racercykel i en papkasse eller i en dyr og stor cykelkuffert, for at tage på træningsferie under varmere himmelstrøg, så læs videre..

Airnimal er et mindre engelsk firma som har specialiseret sig i high performance foldecykler.  Airnimal blev stiftet i 1992, og har dag  tre modeller i programmet. Raceren Chameleon, turcyklen Joey og en MTB Rhino.
At kalde Airnimal en foldecykel er egentlig ikke helt fair. Den er først og fremmest en racercykel med alle de egenskaber man forventer af en moderne racercykel. I tilgift kan den sammenfoldes og adskilles helt for yderligere reduktion af størrelsen.

For at holde nogle rimelige kompakte mål, er cyklen udstyret med 24″ hjul.  Der er mange fordomme om mindre hjul, og de fleste er helt ubegrundet.  De ligger mere i at UCI indenfor den professionelle cykelsport har fastsat nogle regler som skal overholdes for at give ens konkurrencevilkår.  Men for en motionist er det ikke særlig afgørende.  Faktum er  at timerekorden før UCI regler kom til, stadig sidder på en cykel monteret med 20” hjul.

Der findes et godt udvalgt af fælge og dæk til 24” hjul.  Testcyklen var monteret med et sæt 25 mm brede Panaracer. Der fås et righoldigt udstyr til cyklen. Udover den testede hardcase kuffert kan man også få to forskellige transportposer samt en rygsæk. Herudover findes der løse skærme og en bagagebærer.

Rammen er i 7005 aluminium og minder mere om en mountainbike end en racerramme med det enorme rør og sin URT (Unified Rear Triangle) bagramme.  Den fås i to størrelser 52 og 56, som svarer til en effektiv overrørs længe på 52 og 56 cm.  Cyklen er en såkaldt softtrail hvor bagrammen er isoleret fra hovedrammen med en elastomer. Denne fås i fire forskellige hårdheder, soft, medium hard og xtra hard.  Den er med til at isolere de værste vibrationer og ujævnheder. Der sidder en kulfiberforgaffel af ukendt herkomst på cyklen. Cyklen er designet i England og samles her efter de ønsker kunden har. Selve rammen er produceret hos Pacific Cycles i Taiwan som er en stor OEM leverandør til bl.a Birdy foldecyklerne. Der ydes 5 års garanti på rammen.

Afprøvning.
Chameleon kommer adskilt i sin kuffert som har samme størrelse som en almindelig rejsekuffert.  Her ligger cyklen adskilt. Rammen er foldet sammen og styret er løsnet fra frempinden og ligger løst ved siden af sammen med saddel og saddelpind. De to hjul ligger fastspændt i den øverste del af kufferten.  De to halvdele er adskilt af en kraftig plade så de ikke ligger og skraber på hinanden. Efter lidt øvelse kan cyklen samles på ca. 10 min kun ved brug af en standard 5″ unbrakonøgle.

Den afprøvede cykel var monteret med en Shimano 105 triple gruppe. De øvrige komponenter er fra BBB , Alex,  CaneCreek og Panaracer.

Hvorfor nu lige anskaffe sig en foldbar cykel ?
På charterflyvninger har man altid skulle betale ekstra for at få sin cykel med. Men flere og flere ruteselskaber er også begyndt at opkræve ekstra gebyrer for cykler som ikke transporteres i en kuffert af normal størrelse eller helt uindpakket. Med en størrelse som en almindelig stor rejsekuffert vil den altid kunne komme ind i en taxa, bil eller bus når man når frem til destinationen.

Køreegenskaber.
Det første visiuelle lidt klumpe dumpe indtryk af cyklen, bliver gjort til skamme, så snart man er på vej. På landevejen føles Chameleon som en typisk racercykel. Måske med en anelse mere livlig styring pga. af de små hjul. Accelerationen fejler intet, tværtimod så kommer du altid først fra start. Retningstabiliteten er fin, okay på nedkørsler i meget høj fart er der en smule mere uro, men aldrig alarmerende. De små hjul giver en noget mere urolig kørsel når underlaget ikke er helt jævnt, du kører jo så og sige ned i ujævnheder hvor man på store hjul kører hen over dem. Bjerg og bakkekørsel er en sand fornøjelse, cyklen klatrer som en bjergged og føles subjektivt lettere og hurtigere end traditionelle racercykler.

Elastomer bagaffjedringen mærker man stort set intet til. Umiddelbart føles cyklen som en almindelig “hardtrail” men når du kommer tilbage på en traditionel racercykel, mærker man forskellen. Den testede model var med den hårde elastomer. Hvilken man skal vælge er et spørgsmål om ens vægt og naturligvis personlige preferancer. Jeg har sådan set kun et ankepunkt og det er at den standard monterede gearing er en anelse for lav. Dette skyldes de mindre hjul. Her skal nok eksperimentere med en anden kombination af krans og kassette for at få en bedre fordeling af gear.

Konklusion.
Så hvor god er så Kamæleonen. Den er først og fremmest en hurtig landevejscykel som kan sammenfoldes, ideel til rejser hvor cyklen af og til skal adskilles. Cyklens design og opbygning virker bundsolid. Airnimal Chameleon er cyklen for motionisten som ofte har cyklen med på farten og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og køreegenskaberne. Kan du leve med en cykel som også udseendemæssigt skiller sig ud er der ikke så meget at betænke sig på,.. KØB DEN..
Måske bliver den din eneste cykel, fordi den simpthen bare er sjov at cykle på og brugsmæssigt er meget alsidig.

Priser.
Airnimal Chameleon Performance Sport kr. 17600,-
Delsey kuffert kr. 1059,-
Der findes yderligere to modeller henholdsvis med Ultegra og Dura Ace. Den dyreste og letteste vejer 8,4 kg. Herudover er det muligt at sammensætte sin egen model på en løs ramme.

Airnimal Europe
Se flere billeder her

Engelsk fuldblod
I dagens cykelverden hvor kulfiber er på menuen over stort set hele linien, uden kritisk skelen til om det nu virkelig er en forbedring i forhold til eksisterende materialer, er det befriende at prøve en racercykel som går mod strømmen.

Med fare for at blive kaldt en gammel konservativ nostalgier, vil jeg påstå at langt det meste kulfiber isenkram som kommer på markedet i dag, reelt set ikke er en forbedring for brugeren snare tværdigimod, men alene markedsføres fordi det nu rent teknologisk kan lade sig gøre at udforme det i dette materiale.

Omega Cycleworks er et mindre engelsk firma som har specialiseret sig i fine håndbyggede cykler hovedsaglig i titanium og stål. Omega levere ud over rammer i standard mål, også ”custommade”efter kunde specifikationer. Prisen er den samme så det er oplagt at benytte dennne mulighed. Leveringstiden på en kundespecificeret cykel er ca. 12 uger.
Testcyklen blev bygget efter mine mål og monteret med komponenter valgt af Omega.

Ordet Nucleus betyder centrum, i f.eks et atom. Meget betegnende for en cykelramme som jo er kernen i enhver cykel. Omega Nucleus er bygget i Columbus rør serie, kaldet Spirit. Legeringen hedder Niobium og er nyeste skud på stammen i række af stålrørsæt. Et komplet rørsæt vejer 1060 g og når Omega har haft dem i hænderne vejer den komplette ramme 1400 g.  Ligesom aluminium og kulfiber kan en stålramme også designes til om den skal være stiv eller blød. Den egenskab ligger i diameteren på røret. Columbus benytter triple buttede rør som er 8 kantede. Godstykkelsen er nede på 0,38mm hvilket er noget af det tyndeste der endnu er lavet i stål.
Finish og forarbejdning er til rent UG. Rammen er behandlet med en 10 lags lak som på testcyklen er Ferrarirød. Den har en fantastisk dybde og glød, som harmonerer godt sammen med Reynolds kulfiberforgaflen og de røde Mavic hjul.
Smag er forskellig men jeg syntes cyklen fremstår med en vis stilfuld elegance, uden at være alt for prangende.

Grundlæggeren Mark Reilly fortæller: Omega Cycle Works blev grundlagt I 1994 af mig og min bror med nogle få klare mål for øje, 1. Vi vil bygge cykler som kører og styrer fremragende 2. Vi vil bruge de bedste materialer uden skelen til mode og trends 3. Vi vil være innovative frem for at kopiere. Vi startede med stål, men titanium er i dag vores foretrukne materialevalg, simpelthen fordi det i vore øjne er det bedste materiale. Et stort mål er at få et team med til Tour de France som cykler på vores rammer. Sean Yates vælger nu at cykle på Omega. Op igennem 90erne var hovedproduktionen stålrammer. Stål er et ægte og ærligt materiale. Det kører godt og ser godt ud. Dengang brugte vi rør som Neuron, Genius, Nemo og Foco fra Columbus og 853 fra Reynolds. Næsten alle stålrammer var håndloddet af mig og efterbearbejdet af min bror Stephen og senere af min gode ven Neil Fitzgerald. I 2004 introducerede vi Alchemy rammen, og 10 års jubilæums modellen Xtensor. Desuden fik vi nyt Logo. Nucleus er vores genintroduktion af en topklasse stålramme, da vi oplever et stadig stigende efterspørgsel for dette materiale igen.

Columbus NIOBIUM er en speciel mikro stål legering tilsat Mangan, Krom, Nikkel, Molybdium og Niobium. Columbus har videreudviklet den på baggrund af erfaringerne fra Thermacrom og Nivacrom legeringer. Den er designet til at have bedre mekaniske egenskaber og større modstand mod atmosfærisk korrosion end konventionelt stål. Niobium har øget trækstyrke ved hjælp af en hærdemetode som reducerer kornstørrelsen i materialet. Takket være en speciel kemisk sammensætning er Nobius styrke øget væsentligt I forhold til Vanadium stål. Efter mekanisk deformation undergår den en speciel varmebehandling som giver NIOBIUM dens specielle egenskaber. Det minimerer bl.a. rør deformationen. Mikrostrukturen giver desuden en høj styrke hårdhed og modvirker ældning.
Mekaniske karakteriska:
Trækstyrke = 1050 ÷ 1250 MPa
Minimum deformation: 14%
Flere detajler på http://www.columbustubi.com/eng/4_4_1.htm

Stivhed kan ofte henføres til sporstabilitet. Jo stivere en cykel er, jo mere direkte styrer den.. Desuden overfører stive cykler bedre kræfterne fra pedalantrittet til baghjulet. (Stiffness to Weight) er forholdet mellem vægt og stivhed. Jo højere værdi jo mere effektiv er rammen konstrueret. Omega angiver ikke nogen STW værdi man udtrykker at den er ”stiv nok”. Rolls Royze bruger samme terminologi omkring hestekræfter, ”Mange NOK” !, så det er også godt nok for mig…

Svejseprocessen er meget traditionel med fyldte lodninger. Denne metode er valgt fordi det ser flottere ud og giver mindre stress i svejseområdet end en TIG svejsning.
Lodning er i dag ikke særlig udbredt fordi den er tidskrævende og stiller høje krav til svejserens håndværksmæssige kunnen. Alle Nucleus rammerne er håndloddet af Mark Reilly selv.

Testcyklen var monteret med flg. udstyr:
Ramme: Omega Nucleus
Forgaffel: Reynolds Ouzo Pro
Frempind: Omega Horizon oversize
Styrfitting: Omega Gyro Headset
Styr: Omega Event alu
Styrbånd: Omega Impact
Flaskeholder: Omega Evo
Gruppe: Shimano Dura Ace
Hjul: Mavic Kysrium ES (Jubilæums Helium)
Dæk: Michelin Kyserium
Saddelpind: USE Alien carbon
Saddel: Selle Flite SLR XP
Flaskeholder: Omega
Pedaler ORB
Testcyklen vejer 7.5 kg

Afprøvning.
Det var med en vis spænding at jeg trillede ud i det danske landskab på denne engelske racer. Ville forventninger og fordomme om stål blive gjort til skamme. >Der gik ikke lang tid i sadlen før jeg blev klar over at her er tale om noget særligt. Specielt på lange ture med dårlig vejbelægning værdsættes cyklen. Alle mindre ujævnheder bliver absorberet uden at cyklen på nogen måde føles blød. De grundlæggende styreegenskaber er upåklagelige. Den er meget sporstabil og specielt ved høj fart imponerer den med sin stabilitet. Køreindtryk er jo som bekendt en meget subjektiv vurdering og alene udtryk for mine egne erfaringer.
Tyske Tour Magazin lavede en blindtest af forskellige rammer som var kammofleret og monteret med det samme udstyr. Resultatet var ikke overraskende at testkørerne ikke kunne udskille de enkelte materialer fra hinanden, så forskellene er nok marginale og i høj grad baseret på personlige præferencer.
Men netop sjæl er pointen her. Det er noget særligt at køre på en cykel hvor man ved der er lagt en masse sjæl og omhu i selve forarbejdningen, frem for en masseproduceret kulfiber eller aluminiums ramme som spyttes ud på et samlebånd i fjernøsten. Den følelse kan ingen tage fra en. Det er den samme oplevelse, man oplever bag rattet i en klassisk engelsk sportsvogn.

Konklusion.
Omega Nucleus har været en fornøjelse at teste og det er med vemod at jeg aflevere den igen. Det er på forbilledlig vis lykkedes Omega at lave en racercykel som forener de ”gamle” stål dyder med ”moderne” komponenter. Nucleus er en af de efterhånden sjældne cykler hvor glæden bare vokser og vokser jo mere man cykler på den. Nucleus er racercyklen for den som sætter sand og varig køreglæde højere end flygtig mode. En rigtig ”no nonsens cykel. I den sammenhæng er den meget svær at komme uden om. Får min varmeste anbefaling.



Internettet:
Omega er siden testen lukket og er blevet overtaget af Enigma. Men den moderne klassiker videreføres under navnet Enigma Elite. Det er stadig Mark som bygger dem.

Enigma Titanium Bikes

Kontaktoplysninger for Danmark og internationalt salg
Seamus Grannell
Skovfyrvej 39
8250-Egå
Mob Tlf.: 26158575
Home Office: 86742875
Skype: Seamus5657
e-mail: seamus@omegacycleworks.com

Se flere billeder her

Cannondale gjorde et stort marketingsnummer ud af præsenstationen af
denne racer, da den havde sin debut i Tour de France. Simoni kørte på en tidlig
prototype og som ren “show off” havde man limet små vægte på overrøret
for at gøre opmærksom på at den lå under UCI’s vægtgrænse på  6,89 kg.

Det nye flagskib six13 er lidt af en kovending for Cannondale, som
hidtil har svoret til aluminium som det foretrukne materiale til at
bygge rammer.

Kombinationen af kulfiber og aluminium er set før ,men Cannondale gør
det nu på en nogen anden måde og er så overbevist om teknikken at den
er patenteret.  De sømmeløse kulfiber rør bliver udført i
forskellige tykkelser med tre forskellige typer fiber.  Det
endelige øverste lag bestemmer den ønskede egenskab og den belastning
som røret bliver udsat for.
Styrfitting, krankboks og saddelrørs muffer  er i Optimo
aluminium. Cannondale benytter en speciel teknik ved sammenføjning af
de to materialer. Kulfiber rørene opvarmes så de udvider sig og derved
danner en helt homegen samling i aluminium mufferne. Ved at lave nogle
små udskæringer i aluminiumsmufferne flyder kulfiberen ud og låser
helt.  Ved at bruge muffer og rør kan man bibeholde et store
udvalg i forskellige størrelser 12, fra 48 – 60 cm.  Dette er
noget man normalt ikke kan når man arbejdr i kulfiber.
På et afgørende punkt fra stort set alle andre producenter adskiller
Cannondale sig markant, nemlig ved at bibeholde aluminium i bagstellet.
Agumentet er at kulfiber ikke har den fornødne styrke og stivhed til de
belastninger som et bagstel udsættes for. Og netop denne disposition er
afgørende for de meget positive køreegentryk. 

http://www.legalizemycannondale.com/

Boreas
er et forholdvis nyt dansk stelmærke, som vil tage kampen op med de
store , på et marked hvor konkurrancen er stor. Mål og ambitioner er
store, og skal nås ved først og fremmest kompromisløshed. Bagved Boreas
står en af Skandinaviens mest erfarne og kendte konstruktører Bjarke
Rasmussen, som har en fortid som udviklingschef hos Principia. Stellene
er udviklet og designet i Danmark, mens selve produktionen ligger på en
stor fabrik i fjernøsten, hvor der føres nøje kontrol med hver enkelt
detalje.

Navnet Boreas er det græske ord for
“nordenvinden” og er valgt for at symbolisere kombinationen af nordisk
design med stor kraftudfoldelse. De enkelte modeller er opkaldt efter
elementerne: Aër (luft), Ignis (Ild) og Aqua (vand). Den testede Ignis
ramme blev leveret med en kulfiberforgaffel og integreret styrfitting
fra Cane Creek samt et Jackwire kabelset. Herudover følger en
skuldertaske med logo og en manual. Testcyklen er i ny Oxide finish
hvor den rå aluramme bliver belagt med et temmelig tykt lag
aluminiumsoxid, som ud over at give en meget flot mat og slidstærk
strukturet overflade også er væsentlig mere resistent mod slag og
ridser end en tilsvarende lakeret ramme.

Konstruktion.
Boreas benytter
den meget udbredte 7005-T6 alulegering der er modificeret ved at
tilføje 1% mere titanium og mangan for at gøre materialet mindre
sprødt, og herved øge brudstyrken. En anden gevinst er større
korrosionsbestandighed. Alle rør er designet ud
fra Finite element
analyser, som er en tredimensionel beregningsmetode hvor et stel
opdeles i hundredtusindvis af små trekanter. Dette gør det muligt meget
præcist at beregne alle spændinger i stellet. Herved kan man ud fra
hvilke egenskaber man ønsker præcist bestemme de enkelte rørs
dimensioner. Fra starten af har man ikke fokuseret synderligt på lav
vægt (1330 g) men derimod på høj holdbarhed og ekstrem stivhed i
kraftoverførslen. Dette syntes, som en fornuftig disponering i en
cykelverden hvor alting efterhånden kun gøres op i vægt. For
vægtfanatikerne kan jeg nævne at den komplette testcykel vejer 7,7 kg
Men det er først og fremmest i detaljen at Ignis skiller sig ud. Et
eksempel er den flotte ovale styrfitting, som syntes at gå ud i et med
kulfiberforgaflen. Dette komplementeres af de specielfremstillede
kabelendemuffer med logo – meget stifuldt!!
Overøret er i modsætning
til hvad der er almidelig designpraksis ikke butted, igen ud fra større
hensyn til holbarhed end at kunne spare et par gram. Det er meget
udbredt blandt cykelryttere at sidde på overrøret efter et løb og hvile
sig og diskutere verdenssituationen. Dette kan selvfølgelig syntes som
et lidt underligt argument, men Boreas slipper altså at få nogle
erstatningssager på nakken på den konto.. For øvrigt gives der 10 års
garanti på stelbrud og 2 år på overflade og medfølgende udstyr. Desuden
tilbydes et ombytningsstel til halv pris ved styrt i løb mod behørig
dokumentation fra politi eller løbsledelse.
Boreas har valgt at
bruge bagudvendte gaffelender. Dette giver langt flere fordele på trods
af lidt mere beværlige af/påmontering af hjulet. Kædestræberne bliver
kortere, fordi man ikke behøver frigangen og derved et stivere bagstel,
større vridningstabilitet, og større sikkerhed da hjulet holdes fast af
både kædestramning og hurtigbespænd. Den generelle finish og
forarbejdning er til rent UG, billederne taler vist for sig selv. Et
lille suk er de påklistrede mærker som let falder af, det skal
retfærdigvis nævnes at det kun er et problem på de oxiderde rammer som
ikke er lakeret. For at fuldende den høje kvalitet burde man måske male
dem på.

Køreindtryk.
Monteret op med
passende komponenter, og den første tur på landevejen afslører hurtigt
en yderst harmonisk og meget neutral køremaskine. Man føler straks sig
hjemme på denne cykel. Der går ikke mange kilometer, før fornemmelsen
“i et og mand/maskine” indfinder sig, og man glemmer tid og sted.
Hvor
næsten alle andre alurammer har nogle karakteristika i positiv eller
negativ forstand, er Ignis meget svær at sætte i bås, da den føles så
utrolig helstøbt. Styringsmæssig er den helt neutral selv ved høj fart
og i sving. Boreas siger selv at stivheden i krankboksen er øget med 20
% i forhold til referancen, Om dette er rigtigt skal jeg ikke afgøre.
Rent subjektivt er det svært at rubricere stivhed, men jeg mindes ikke
at have kørt på en ramme, som så overbevisende overfører energi fra
pedalerne til fremdrift. Det kan bedst beskrives, ved at det føles
lettere og ubesværet at køre op af en bakke i et højere gear, end man
normalt ville gøre. (man føler sig som lidt af en bjergkonge) Også de
klassiske skurelyde fra krans/kæde under kraftigt pedalantrit
udebliver. Igen er disse observationer rent subjektive og jeg træder
langt fra med samme kræft som en professional cykelrytter, men
alligevel indikerer det at rammen er usædvanlig stiv. Nu skulle man jo
tro at en så stiv ramme er lig med en ukomfortabel cykel, som jo
normalt bliver opfattet som alurammers akilleshæl, kan jeg bare sige at
det syntes særligt udbredt ved denne cykel. Ignis syntes derfor lige
velegnet til lange som korte løb og motionsture.

Tekniske detaljer:
Modificeret 7005 T6 aluminium
Konisk overdimensioneret diagonalrør
Overdimensineret ovalt styrrør med integreret kabelføring
Integreret styrfitting
Unike CNC fræsede bagudvendte gaffelender
Udskiftelig geardrop
Overdimensineret oval krankboks
Oxideret overfladebehandling
Ovale bagstræbere

Konklusion
Denne fuldblods
køremaskine har været et meget positivt bekendtskab, den er svær at
sætte ord på, da den er så harmonisk. Boreas Ignis er for
feinsmeckeren, som sætter pris på diskret elegance og perfekte
køregenskaber. Også den ambitiøse motionist eller eliterytteren som er
på udkik efter noget ud over det sædvanlige, kunne Ignis meget vel vise
sig at blive det endelige valg. Den fortjener i hvert fald en
prøvetur.  Pris. 12500,-

Nærmere oplysninger:
www.boreas-bikes.com

Cykelcross har dybe
traditioner i europæiske cykelsport, og gennem mange år har det stort
set kun været europæiske producenter som har domineret markedet f.eks
Concorde Jeg har prøvekørt to amerikanske mærker henholdsvis en
repræsentant for den klassiske uaffjedrede crossecykel GT ZRX og
Cannondale XS 800 som skiller sig ud ved at have affjedring.

Fakta om cykelcross
Cykelcross
er en udpræget vinterdisciplin oprindelig mest populær som
vintertræning for landvejsryttere, men i dag er der også mange
mountainbikespecialister som deltager i løjerne. En cykel cross rute er
typisk en 1,5 – 3 km lang rundstrækning som er anlagt i varieret
terræn, på asfalt, grusveje og skovstier og med indlagte tekniske
passager hvor rytteren skal af cyklen og bære den over forhindringer
eller op ad trapper og skråninger. Et for eliten varer løbet ca. en
time og det er tilladt at skifte cykel og hjul i de depoter som er ude
på ruten.
Sporten blev “opfundet” i Frankrig men har i dag sin store udbredelse i Holland/Belgien og Tjekkiet.
Sporten
kom først til Danmark i 60’erne. En af sportens fornemmeste
repræsentanter er Henrik Djernis som gennem mange år dominerede sporten
både herhjemme (dansk mester 16 gg) men også internationalt. Af nye
talenter kan nævnes Thomas Bonne g Peter Riis.

GT  ZRX
ZRX
ligner umiddelbart til forveksling GT landevejsracere med det
umiskendelige GT kendetegn Triple triangle rammedesignet, som netop i
cross sammenhæng har en fordel ved at give et god støtte når man skal
løbe med cyklen på skulderen. Både stel og forgaffel er i
dobbeltbuttede 7005 alurør. Skrårøret er ovalt både ved kronrør og
krankboks. Der er pålodninger til skærme og udskifteligt geardrop.
Finish og forarbejdning er i topklasse og den gule signalfarve klæder
cyklen godt. En fin detalje er også saddelbespændet som er vendt om, så
der ikke samles skidt.

Cannondale XS 800
Ligesom
GT har Cannondale også sit helt umiskendelige kendetegn i form at det
triple buttede oversize skrårør. Dertil kommer frontaffjedringen som er
integreret i kronrøret. Stellet er i 6061-T6 aluminium som jo også er
en del af Cannondales varemærke. Svejsninger er filet ud og den sorte
ramme med de gule stafferinger i kombination med de grønne Michelin dæk
er ikke just neutral, om man kan li det er en smagssag. Ligesom GT har
Cannondale også udskiftelig geardrop og forberedt for skærme.

Headshok
Blev
først udviklet til MTB og vakte siden en del opsigt da man lancerede
det på en racerramme midt i halvfemserne. Selvom der var et par år hvor
Saeco holdet kørte på dem i Paris – Brest er det aldrig rigtig slået
an. XS800 er udstyret med en Fatty Ultra X gaffel i aluminium med 25 mm
vandring som kan låses .

Udstyrsmæssigt er de to
crosscykler næsten ens. Alle steder hvor der findes alternativer til
Shimano har begge valgt produkter med eget navn. Ellers er det Shimano
105 som klarer skærene. Gearingen er en mellemting mellem det man
finder på en racercykel og en mountainbike, dvs. at de helt høje og
helt lave gear er udeladt. Dette er en fornuftig disponering da man
sjældent har brug for de helt høje gear på en crosstrækning og de helt
lave bruges heller ikke da man alligevel skal af cyklen over
forhindringerne.
Jeg undrer mig lidt over at Cannondale har valgt
en smalt 42 cm styr til en crosscykel. De ekstra 2 cm som er på GT’en
giver lige den ekstra kontrol over cyklen.
Umiddelbart virker GT
kabelføring mere gennemtænkt ved at være ført på overrøret ligesom på
mange MTB, men i praksis skifter Cannondalen bedre og mere præcist i
hvert fald så længe at det endnu er rent og fri for mudder. For en
eliterytter betyder det knapt så meget da de skifter cykel, men som
motionist hvad jeg også anser cyklerne henvender sig til, ville en MTB
gruppe have gjort bedre fyldest.

Køreegenskaber
Ser
man bort fra affjedringen på Cannondale (låser den) opleves de meget
ens at cykle på. De har begge alle de dyder som kendetegner et godt
alustel, stiv og spurtstærk.
Geometrien er stort set ens på de to
rammer, de har begge en lidt mere opretsiddende kørestilling end det
man typisk finder på en racercykel. Dette er fint i terrænet og er med
til at gi en god kontrol over cyklen. GT’en føles subjektivt lidt mere
levende og lidt nervøs mens Cannondalen er mere harmonisk og neutral.
Dette indtryk forstærkes yderligere når man slå affjedringen til. Om
man foretrækker det ene eller andet er nok et temperamentsspørgsmål. At
der er tale om marginaler og langt hen af vejen også kan ændres med
andre komponenter forstærkes yderligere af at de oplevede indtryk stort
set udlignes hvis man f.eks. bytter om på dækkene på de to modeller

Cykelcross
er for alle og ikke kun for eliten. Stort set alle DCU løb typisk en
8-10 stykker i løbet af en sæson som går fra oktober til februar har en
motionsklasse hvor alle kan stille op uden licens. Det er heller ikke
nødvendigt med en crosscykel, en mountaibiken er tilladt når man
fjerner evt. horn. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve at køre et
crossløb, det er først og fremmest sjovt og stiller nogle helt andre
krav til ens kunnen end hvad man normalt er vant til ved cykling ikke
mindst mht. til teknik.

Konklusion
Begge
cykler henvender sig til den som gerne vil prøve kræfter med
crosscykling. Begge rammer er af så høj kvalitet at de sagtens vil
kunne opgraderes med bedre og lettere komponenter så de også vil kunne
tilfredsstille dem som køre licens løb. Til sammenligning vejer en
topklasse crosscykel omkring 8,5- 9 kg, og netop i denne sport er lav
vægt meget afgørende da man skal løbe en del med cyklen. Udstyrsmæssigt
og køreegenskabsmæssigt er de to cykler meget ens, dog med et lille
plus til Cannondale som med sin affjedring gør det hele lidt lettere og
mere komfortabelt. Om man så er til affjedring og syntes at det er en
mer investering på 2000 kr. værd er nok en smagssags. Som
vintertræningscykel er de også begge ideelle Og med et par tynde dæk og
en anden gearing vil begge sagtens kunne bruges på landevej om
sommeren.