RACER & CROSS

TEST: BMC TeamMachine SLR01

BMC  (Bicycle Manufacturing Company) blev grundlagt i 1986 i Grenchen i Schweiz. I starten var det mountainbikes som gjorde firmaet kendt. I 2001 blev BMC overtaget af Andy Rihs og nu blev BMC for alvor kendt på landevejsområdet ikke mindst pga det profesionelle cykelhold  Phonak, hvor deres helt specielle Skeleton ramme første gang så dagens lys.

Deres nyeste flagskib hedder Team Machine SLR01 og er opbygget omkring fire nøgle teknologier.

Skeleton Koncept
Denne udformning af stellet omkring saddelpinden sikrer en bedre fordeling af de store kræfter som har indvirkning på stellet her. Opbygningen sikrer en større arealmæssig sammenføjning end et traditionelt design.

Kronrørs området er ekstra forstærket.

Core stiffness
Krankboks området er kerneområdet på en BMC ramme. Alle rør ender er fæstnet til krankboksen over hele dens areal for at sikre maksimal kraftoverførsel for hver pedalomdrejning.

System Integration
Lige som andre producenter har BMC også system integration hvor man har fokus på at alle komponenter spiller sammen. BMC går dog et skridt videre da de selv udvikler og producere de fleste dele.

Her ses det firkantede saddelrør.

TCC

Dette står for Tuned Compliance Concept (TCC). Det går ud på at optimere den overordnede kørselsoplevelse ved at benytte nøje udvalgte kombinationer af form og materialer. Nøgleområderne er forgaffel, saddelpind og bagstag. Målet er at have en vis grad af vandret eftergivlighed samtidig med høj lodret og torsional stivhed. TCC forbedrer køreoplevelsen ved samtidig at have præsis kontrol. reducering af rytter træthed og effektiv kraftoverførsel.

SLR01 rammen kommer i  størrelser fra 47 cm til 60 cm. De benytter alle sloping geometri. En 55 cm ramme vejer 882 g og forgaflen 313 g. Testcyklen vejede 6.74 kg.

Forberedt for den nye BB30 standard.

Afprøvning
Selve afprøvningen foregik i sydyskland hvor jeg havde lejlighed til at trille rundt på cyklen på små bakkedede biveje under Eurobike udstillingen en lille uges tid.
Testcyklen var monteret med den nye Shimano Dura Ace gruppe og et sæt Mavic  Ksyrium ES.  Begge komponenter vi tidligere har testet.

Optisk ligner SLR01 ikke de fleste andre kulfiberrammer. Det mest markante er de  firkantede rør og den specielle opbygning omkring bagramme og saddelpind.  Rent subjektivt er den en af de mest elegante kulfiberrammer jeg længe har set.
Ved at flytte bagstag længere ned og kombinere dem med TCC opnås en forbavsende smidighed specielt i bjergkørsel. Den større eftergivlighed i bagrammen i kombination med den stive hovedramme så og sige hjælper en op af stigningerne.

Testbike.

Lige fra første færd imponerer denne cykel.  Denne kulfiberramme har alle de ofte modstridende faktorer mange cyklister efterlyser.  Styring, komfort, stivhed, sikkerhed og lav vægt. Selve hovedrammen er ekstrem stiv og omsætter dine pedalantrit til fart stort set uden tab, sådan føles det i hvertfald.

Mærkning der er til at forstå.

Samtidig er cyklen komfortabel at køre på. Den er ekstrem sporstabil og klatrer fremragende. I mine termer er den en af de bedste kulfibercykler på markedet pt.

Læg mærke til kabelføringen og krankboks området med forskellige diametre, samt den gennemførte kabelføring.

Skeloton konceptet henviser til den specielle ulægning af rammen omkring saddelpinden.

Indrømmet jeg har aldrig været den store tilhænger af kulfiberrammer, men denne BMC ramme har bestemt ændret min opfattelse. Den cykel er bare så utrolig harmonisk at cykel på at man stort set glemmer alt om teknik.

Nyttig højdeindikation på saddelpinden.

Konklusion
Schweiz er kendt for deres præcisionsure, men kan nu også føje cykelproduktion til deres palette af kvalitetsprodukter.
BMC Team Machine SLR01 er en fremragende cykel, og viser med tydelighed hvilket potentiale kulfiber har som materiale, hvis det udnyttes rigtigt. SLR01 er en sand køremaskine både for den professionelle cykelrytter men sandelig også for den ambitiøse og kompromisløse motionist. Schweizisk kvalitet har desværre sin pris.

BMC skal fremover distribueres til de danske forhandlere via hollandske Veltec Sport.

Pris.
Med Campagnolo Super Record 11 kr. 63.749,-
Med Shimano DuraAce 7900  kr . 48.749,-
Løs ramme kr. 26.242,-

Vi giver BMC SLR01 for ydelse og for pris.

TCC her på de tynde og “svejende” bagstag.

De tre steder hvor TCC virker. Forgaflen, bagstaget og saddelpinden.

Olympia SLR


For mange cyklister banker hjertet helt specielt for italienske racercykler, og der findes en mængde af italienske cykelproducenter som desværre ikke er særlig kendte udenfor støvlelandet, så mainstream mærker som Pinarello og Colnago har gode kår i et  land som Danmark, nok mest pga af en massiv markedsføring. 

Men selve den italienske cykelsjæl skal findes helt andre steder hos producenter som stort set er ukendte udenfor Italien. En af dem er Cicli Olympia. OLympia klinger ikke velkendt i de fleste cyklisters bevisthed. Noget anderledes forholder det sig sikkert med Scapin som Olympia også ejer.  Historien om Olympia starter tilbage i 1894 så de er bestemt ingen årsunge ,med 115 år på bagen. Tilsammen producerer de to mærker i omegnen af 100.000 cykler om året.


Familien Fontana står i spidsen for Olympia og produktionen foregår i Piove di Sacco som ligger i den nordlige provins Padua ikke langt fra Venedig. OLympia er den anden ældste italienske cykelproducent kun overgået af Bianchi. Hele 98 % af produktionen går til moderlandet, mens de  sidste to procent fordeles mellem Frankrig, Spanien, Belgien, Portugal og Slovenien, samt Danmark, hvor det er BK Import som er distributør. Efter gennem en årerække at have kendt familien Fontana, lykkedes det Kim Bendtsen at få agenturet, som han forøvrigt har haft i mere end 10 år.  



Olympia’ success er en nøje balance mellem teknologi, håndværk og udvikling. For 2009 har Olympia hele 24 modeller i programmet ,lige fra racercykler til mountainbikes og dagligdagscykler.  Idag videreføres arven på fornem vis af Vittorio og Paolo Fontana. I 2005 indgik Olympia partnerskab med Columbus og lancerede ‘Hydroforming’, en helt ny måde at bearbejde alurør på. En teknik som giver nye muligheder for kombination af teknik og design og som er meget udbredt idag på specielt mountainbikerammer.

Olympia var også hurtig i udviklingen af kulfiberrammer. CSL-R er deres topramme og er en kompromisløs kombination af lethed, stivhed og styrke. Rammen er en monocoque kosntruktion i High Modulus 1K kulfiber med en styrke på hele 50 tons pr mm2. 

Udstyr:
Ramme: Olympia Monocoque Cabonia 1K
Forgaffel: Olympia Monocoque CF 007 carbonia 1K
Gruppe: Shimano DuaAce 7900
Hjul: Mavic Cosmic Carbone SL
Dæk: Michelin Pro3 Light
Frempind: FSA OS 99 CSI

Styr: FSA K-Force Compact
Saddelpind: Selcof Monoscocca MC03
Saddel: Selle Italia SLR Flow
Flaskeholder: Elite



Afprøvning   

Rent optisk er Olympia cyklen nok noget af det flotteste jeg længe har set. Styling og farvevalg er gennemført ned i mindste detalje lige fra den sort hvide linieføring på selve rammen til de sort/hvide komponenter fra FSA og Selle. Cyklen oser langt væk af at være skabt til kun en ting, FART.
Fisnish og forarbejdning er førstesklasses. SLR rammen er en meget let sag med en vægt på 820g for rammen og 200 g for forgaflen, hvilket giver testcyklen en vægt omkring de magiske 6 kg. Personligt syntes jeg at en italiensk racercykel skal monteres med Campagnolo, men testcyklen var alstå monteret med den nye Dura Ace gruppe og Mavic Cosmic Carbone SL hjul.  Normalt leveres cyklen standard med Campagnolo Super Record og Fulcum hjul, men kan iøvrigt specificeres helt efter kundens ønsker og behov. 
Rammen er med slooping geometri hviklet i praksis vil sige at saddelrøret er noget lavere. Testrammen en størrelse 54 cm havde således en saddelrørshøjde på 49 cm mens overrøret var 54, altså helt i tråd med den gængse målsætning. Forgaffelviklingen er 72,5 grad og saddelrør 74 grader hvilket giver en meget sportslig og livlig ramme.  Rammen fås i fem størresler, 52, 54, 56, 58, 60 cm.

SLR-R er en af den slags rammer man straks føler sig hjemme på. Den er sporstabil uden dog på nogen måde at virke død i det. På nedkørsel og i sving er den klippestabil, faktisk noget af det bedste jeg har prøvet for en kulfiberramme.  Olympia har virkelig formået at forene de bedste egenskaber i kulfiberen, så cyklen er sporty man alligevel meget behagelig at køre på. Ingen tvivl om at Olympias “vertical flex control” teknologi har båret frugt her. Kombinationen af det meget stive krankboksområde og bagstel og den ekstrem lave vægt giver nærmest raketagtig acceleration på stigninger, så man uvilkårligt tror at man pludeslig har ben som en anden Chipollini.         


Konklusion
Olympia SLR har været et meget positivt bekendskab. SLR er carboncyklen for cykelentusiatsen som brænder for italienske cykler, og hvor kun det bedste er godt nok. Hvis du samtidig gerne vil skille dig lidt ud fra de andre mere kendte italienske mærker, er den en oplagt valg.
Kvalitetsmæssigt er den fuldt på højde med konkurranterne, ja på visse områder bedre og samlet set vinder den på en mere gunstig pris og lidt mere af det så udefinerbare italienske touch…
Mamma Mia for en cykel !

For funktion giver vi 
For pris giver vi 
 

Priser

Løs ramme og forgaffel  16.300,-

Testcyklen ligger i omegnen af de 40.000,-

Links
BK Import Aps
Olympia
Se flere billeder her

Storck Fascenario 0.8 og Scenario C 1.1


Markus Storck er den kasmatiske frontfigur bag det ædle tyske cykelmærke Storck Bicycle. Storck cyklerne har altid haft et ry for at være tidsløse i deres design, men samtidig også på

forkant med den nyeste teknologi, hvilket bl.a bevidnes af mere end 40 patenter. 
Mange af de teknologier som idag benyttes af stort set alle andre producenter, var Storck blandt de første til at introducere.   

I forbindelse med interviewet med Markus Storck lykkedes det at få lov at låne to Storck Racercykler til en lille test.  Storck Fascenario 0,8 og Scenario C 1,1.

Mange af de teknologier som Storck benyttet i deres rammebygning var de blandt de første til at benytte og mange ligende teknologier benyttes idag af konkurrenterne.

Her skal kort nævnes:
V.V.C (Vakum Void Controlled)
V.V.C. processen er en teknologi, hvor man under vakum fjerner al overflødig bindemiddel i kulfiberen. Næsten 30%, så kun det nødvendige bindemiddel bliver tilbage. Ved denne process bliver røret mere fleksibelt, hvilket giver mere komfort, uden dog at brudgrænsen bliver reduceret. Dette giver nogle meget høje værdier for STW stiffness-to-weight index på f.eks den testede Fascenario på mere end 240 nm/cm2.


Proprotional Tubing
Er en teknik hvor de enkelte rørs dimensioner er forskellige i forhold til ramme størrelsen de indgår i. Der er megen forskel på belastningen på f. eks en 51 og 63 cm ramme og det tilgodeses ved proprotional tubing hvor de enkelte rør har forskellige dimensioner og tykkelser afhængig af størrelsen. Det betyder at de forskellige rammestørrelser har de helst samme egenskaber.

Integreret Styrfitting
er standard på de fleste cykler idag, men Storck Bicycle var de første til at benytte disse. Fordelene er indlysende iform af større stivhed og mindre tolerancer. I topmodellerne kombineres de med karamiske lejer.

Overdimensionerede kædestag
De helt unikkke store bagstag på Stork rammerne er medvirkende til ekstra stor stivhed omkring krankboksen. Kraftoverførslen forbedres og gøres mere effektiv. Storcks kædestag koster ofte mere at producere end mange producenters komplette rammer.



Kulfiber udviklet til hverdags brug
Storcks rammer er udviklet til hverdags brug, med ekstrem modstand mod stress. høj stivhed og lav vægt.  Kombinationen af monoque produktion, udvalgte kulfibre, og kompleks kulfiber lag layout garanterer det bedste. Mange af Storcks rammer har kørt mere end 100.000 km.  

Alle Storck rammer bliver testet på Storcks eget EBEf anlæg til mekanisk test af rammer. Der findes 7 af dens slags anlæg i verden.


Lidt om Storcks kulfiber
Kulfiber er det nye vidunder materiale indenfor cykelteknologi.  Storck opererer med tre kvaliteter, 1K, 3K, og 12K kulfiber. 
Kulfiber væves og måles i mm.  1K svarer til en bredde på ca. 1 mm,  3K til 3 mm osv. Så jo højere tal jo bredere fiber.

Det yderste lag af kulfiberen skal opfylde flere formål.  Først og fremmest kosmetisk men også hvordan cyklen føles at køre på. Nogle vævninger/lag er mere stive end andre. 
Storck bruger følgende teknologier i deres rammer.


1K
1K er en af de mest udbredte fibertype.  Den er den letteste og lidt blød hvilket giver cyklen en lidt blødere fornemmelse i forhold til de rammer med bredere fibre. Den tynde fibre er væsentlig mere resourcekrævende i produktion end de bredere typer.

 

2K
2K er den mindst udbredte kulfibertype og produceres kun af to producenter i verden.
Fascenario 0.7 IS er den eneste cykel i verden som er produceret i denne type kulfiber.  2K giver perfekt stivhed. lav vægt og stor vandret stivhed.



3K
3K er den mest udbredte kulfibertype til produktion af cykelrammer.  Den giver en god komfort i kombination med en god stivhed.  Scenario C 1,1 benytter 3K fibre


12K
12K er den bredeste fiber og den stiveste.  Det ydre lag på Fascenario 0.8 giver den stiveste ramme af dem alle. Den er en smule tungere
  

Uni-Directional
Uni-Directional (UD) kulfiber en en anden type fiber som kan bruges. Denne fiber er ikke vævet som de andre. Den benyttes på Fenomalist og Aero og kun som det ydre lag.

Storck cyklerne udvikles og samles i Tyskland, mens rammerne tilvirkes i fjernøsten (lige som alle andre)



Storck Fascenario 0,8
er en af den slags racercykler der første gang man ser den, tager pusten fra en. Nuvel vi lever i verden hvor udseeende har en afgørende betydning, og denne Storck Model leverer i den forstand varen.  En meget stringent linieføring mht til farvevalg og komponenter lader ikke en i tvivl om, at dette er en rendyrket konkurrance cykel.  Den flottte 12K kulfiberstruktur er helt unik og lader ikke en i tvivl om at der er tale om noget særligt.
Den komplette testcykel med fuldudstyret SRAM RED, Syntace komponenter og Lighweight Wheels lander på 6,2 kg.
Prisen er astronomisk….
Cyklen sælges kun som rammekit.
Rammen vejer 890g, gaflen 375g og koster 24.995,- for rammesæt incl. gaffel og keramiske styrfittings.




Storck Scenario C 1,1
Scenario er i modsætning til sin frembusende storebror, væsentlig mere diskret i sin fremtoning, ja vel nærmest klassisk, uden dog på nogen måde at være kedelig. Den udstråler i mine øjne en diskret klasse som også vil være moderne næste år. Og for liredrengene er man ikke et øjeblik i tvivl om at der er tale om en kulfiberramme. Den fremstår i ren kulfiberstruktur som fremhæver den meget flotte finish og forarbejdning. 
Den komplette testcykel monteret med en komplet Campagnolo gruppe og Campagnolo hjul  vejer 7,4 kg.
Rammen vejer 1155g, gaflen 380g, koster 9.995,- for rammesæt incl. gaffel og styrfittings. Foruden den testede ramme fås den også i en rød, blå og sølvfarvet version.

Begge rammer fås i 6 forskellige størresler fra 47 til 63 cm i spring af 3 cm.

Afprøvning

Fascenario 0,8 går for at være den stiveste Storck racercykel og den har da også den højeste STW (stiffness to weight) værdi der endnu er målt på nogen cykel. Jeg er altid forsigtig med at udtale mig alt for skråsikkert om den ene ramme er stivere end den anden, specielt når det kommer til en ren subjektiv vurdering af køreegenskaberne hvor de monterede komponenter har en mindst ligeså afgørende betydning. 
Så de to cykler er bedømt ud fra et helhedspunkt altså som komplette cykler.



At cykle på Fascenario 0,8 svarer lidt til samme fornemmelse som at køre go-cart, meget stiv, meget sporty, stort set uden antydning af komfort.  Al pedal arbejde omsættes promte til fart på den mest effektive måde jeg endnu har prøvet. Ingen tvivl om at den ramme er stiv men også de meget stive Lightweigt hjul har en del af æren. Så længe det går ligeud og underlaget er rimeligt jævnt kører cyklen fremragende men i sving og på nedkørsler syntes jeg den lige vel urolig, her skal tungen holdes lige i munden, for at holde en linie i sving ellers går det galt.
På omkørsler er den suveræn, den er let og den stive krankboks og bagstag gør at ens pedalantrit promte omsættes til acceleration, herligt…  
Kombinationen af den ultrastive ramme og de meget vertical stive Lightweigt hjul er en hård cocktail. Mange vil sikkert elske det, men det er ikke lige min kop te.

Scenario C1.1  er meget anderledes og i mine øje en mere harmonisk og tilgivende cykel som langt de fleste vil kunne finde sig tilrette på.  Den en en af den slags cykler man bare bliver gladere og gladere for jo længere tid man kører på den. Den er let og den accelererer og styrer godt og neutralt. På nedkørsler er den klippestabil og let at styre i svingene. Jeg vil gå så vidt og sige at Scenario C1.1 er den første kulfiberracer jeg har kørt på som har lidt af den sjæl man ofte finder på gode stål og titaniumcykler.      



Konklusion
Storck cyklerne er ikke særlig kendt og udbredt i Danmark, og det er synd og skam da de repræsenterer state of the art inden for rammer i kulfiber.

Begge de t testede cykler er udtryk for tysk ingeniørkunst når den er bedst, ingen tvivl om det, men er der så forskel på de to cykler. Jo bestemt. De er næsten som nat og dag. Begge cykler leverer toppræstationer men på hver deres måde, og netop din kørestil og temperament vil være afgørende for valget. 
Fascenario 0,8 imponerende fra første færd, det er en ren fartmaskine på godt og ondt.  Er du indstillet på ren performance og gerne vil “lide” en smule specielt på de lange ture er den valget. Scenario C 1,1 derimod er meget mere behagelig at køre. Endelig kan man heller ikke se bort fra det faktum at Fasenario koster to en halv gang mere, og set ud fra en almindelig dødelig motionist øjne syntes jeg det er svært at retfærdiggøre merprisen,  som tangerer liebhavari. 
Scenario C 1.1 giver alle Storck kvaliteterne men til en mere atraktiv pris. Den er min vinder.

Links.
Flere billeder af cyklerne
Storck Bicycle
Lucky Machine

Vision Scandium Pro


Vision Bikes er et af de mange “No Name” brands som findes på cykelmarkedet.  Det er butikskæden Road Bike Shop som står bag. Visionbikes har 6 rammer i programmet i både aluminium og kulfiber. 

Med den stadig stigende globalisering kan de fleste idag nedsætte sig som cykelproducent. Besøger man f.eks Eurobike kan man tage kontakt til en af de mange fjernsøstlige producenter. Måske har du selv et design ellers hjælpder de også med det. Så lægger man en pose penge og vupti snart ankommer en container fuld af cykelrammer efter dine specifikationer og med dit eget valgte navn og logo. Og med det yderst rimelige fjernøstlige prisniveau, kan du godt se frem til en god fortjeneste. 

Det er efterhånden svært at opdrive en god aluramme, men Vision Bikes har en af slagsen i deres program som også omfatter rammer i kulfiber.    



Scandium 7X/X skulle ifølge producenten være en håndbygget racerramme af US Scandium dobbeltbuttede rør. Over og underrør er konificeret for at opnå høj stivhed sammen med meget lav vægt. Rammens vægt er fra 1130 gram og forgaflen vejer ca. 360 gram.  1500 g for en komplet ramme er flotte data.
Rammen leveres som kit inkl. integreret styrfittings og sadelklampe samt en kulfiberforgaffel.
Nu er alt jo som bekendt relativt, men i mine termer er en håndbygget ramme ikke en ramme som spyttes ud i store styktal på en fabrik.  Men nevermind.
Rammens finish og forarbejdning er nydelig, uden dog på nogen måde at imponere.



Afprøvning.
Opmonteret og ude på landevejen mærker man straks at Scandium Pro rammen er i aluminium. Den har alle de karateristika man forbinder med aluminium. En del på den positive siden men desværre mest på den negative. 



Rammen er meget stiv og rimelig sporstabil. Ved høj fart opleves en smule uro. Sagt på en anden måde, rammen er ekstrem levende, uden dog at være ukontrollerbar. Den er fudstændig  flexfri under kraftigt antrit. Desværre er den også meget hård og ukomfortabel. Dette kan formodentlig anspores til bagrammen. Faktisk minder den i opførsel særdeles meget om de tidlige Cannondale alurammer, som havde ry for at være meget ukomfortable og hårde at køre på. Det undrer mig også at Vision leverer en helt lige kulfiberforgaffel med en så stiv ramme. En lettere bøjet model med lidt længere fremløb ville have kompenseret for den noget hårde og levende køre oplevelse.
Hvad der først opleves som en stiv hurtig og spurtstærk ramme bliver på længere ture noget af en mareridt. Sættes der lette stive hjul på og tynde 18 – 20 mm dæk, skal man i mine øjne være lidt af en selvpiner for at kunne holde den ud.
Nu kan disse observationer jo nok syntes negative, men for mange ryttere, er det netop lige det man gerne vil have. 



Konklusion.
Vision Scandium Pro er en udmærket ramme hvis målet er en stiv og let ramme.
Desværre mangler rammen noget af den sjæl som karakteriserer mange mærkevarer rammer.  Til korte ture (100 km) og spurter er den fremragende, mens mere magelige motionister og langturscyklister skal kikke sig omkring andetsteds. Her er den simpelthen for ukomfortabel. Prisen fejler tilgengæld ikke noget.

Pris 5995,- inkl inkl. Viper fullcarbon forgaffel styrfitting og saddelklampe.

For funktion giver vi tre

For pris giver vi fire



Vision Bikes
Road Bike Shop

Cannondale Synaps Carbon Flatbar 105


Hvad er en flatbarracer ?
Ideen kom oprindelig fra de mange cykelbude i storbyerne som gerne ville have en hurtig og let cykel, som forenede det bedste fra to verdener, landevejsracerens hurtighed  og mountainbikens mere oprejste kørestilling og manøvredygtighed. Derfor sås mange ombyggede cykelbudscykler. Fabrikanterne lugtede omsætning, så nu vrimler det med dem. Trods sit blandt “racerrøve” dårlige ry appelerer Flatbar designet til rigtig mange,lige fra landevejscyklisten som er blevet ældre og gerne vil have en mere oprejst kørestilling uden alt for megen tab i hastighed, eller pendleren som gerne vil have manøvrevilligheden i byen og bedre overblik i trafikken. Også nuvice cyklisten kan drage fordel af det lige styr, de ikke så komplicerede gearskiftere og effektive bremsegreb. Alt sammen noget som vil give større sikkerhed og tillid når man er ny på cykel. Endelig er der så gruppen af inkarnerede mountainbikere som bare ikke vil cykle med gedebukkestyr, sådan noget pjat…



Kulfiber er IN som aldrig før. Og det har de store fabrikanter som f.eks Cannondale også måttet indse. Cannondale har stor erfaring og expertise med kulfiber, bl.a deres legendariske Raven MTB og senest deres top racer System Six og Six13 som på forbilled vis går et skridt videre end de fleste og kombinerer de bedste egenskaber fra kulfiber og aluminium. Synapse blev lanceret i 2005 og er Cannondales første ikke egenproducerede full carbon ramme. Rammen er designet på udviklingslaboratoriet i Connecticut, men som så mange andre, produceret selve rammen i fjernøsten. Hos en af de store OEM producenter har man hele linier for de forskellige mærkers modeller. Cannondale skal have stor ros for at være “ærlig” omkring dette istedet for det evenlige snopperi fra de mange store fabrikanter om at de selv producerer deres kulfiberrammer.



Synapse Flat Bar 105 tager udgangspunkt i standard Synapse rammen. Synapse blev oprindelig udviklet som en “top of the line” performance racer til den komfort orienterede motionist.Stelgeometrien er mere moderat mht til vinklerne, samt et lidt længere bagramme, og et højere kronrør for en mere oprejst kørestilling. Dette gør cyklen velegnet til længere ture. Alt dette i kombination med det for mange alt afgørende, lav vægt.

SAVE (Synapse Active Vibration Elimination) er Cannondales bud på dæmpning af højfrekvente vibrationer. Teknikken stammer tilbage fra deres Scalpel MTB. Teknikken er at trække kulfiberen og gøre den tyndere i et begrænset område. På Synapse er det udført på kædestagene og på den lige forgaffel.



Men Cannondales kælen for detajlen slutter ikke her. Flat Bar modellerne er monteret med en full carbon forgaffel som har en større offset 50 mm mod 45mm på sine racerstyrs monterede søskende. Dette giver en mere rolig og stabil styring. Nu kunne man foranlediges til at tro at Cannondale også havde gjort plads til skærme, men NEJ det rummer rammen simpelthen ikke plads til.

Hele herligheden er indpakket i en elegant “unterstated” matsort finish som ikke henleder “pilfingre” på, at her er tale om en dyr cykel. Kun enkelte steder får kulfiberstrukturen lov at stå frit frem. Finishen når dog ikke helt den sædvanlige Cannondale standard. Desuden er den matsorte maling meget sart overfor fedtede fingre.



Udstyrsmæssig er der intet at komme efter. Den meget roste Shimano 105 serie klarer paragraferne til bravour. Kombinationen af Compact kransættet 50/36 og Ultergra bagkransen med 12-27 giver en meget velvalgt gearing som vil kunne dække de flestes behov. Et sæt Mavic Aksium race hjulsæt i kombination med Hutchinson Top Speed Kevlar 700×23c dækkene fungerer fint. Cyklen kunne nu saktens bære endnu bedre og lettere hjul. Fi´si:k Wingflex Nisene sadlen er et kup. Man sidder fantastisk godt på den.



Navnet Synapse stammer fra den medicinske verden. Den første kontakt cyklisten har med cyklen. Det første indtryk af cyklens pedalerings effektivitet og absorbation af vibrationer, vil være i cyklistens kontaktpunkter med cyklen, håndflader, fødder og bagdel. Det er neuronerne som affyrer informationer over disse synapser der giver indtrykket af cyklen, på godt dansk, følelsen af at mand og maskine går ud i et.



Køreegenskaber.
Synapse Flatbar er blevet brugt flittigt som daglig pendler cykel i sensommermånederne og har fra første færd imponeret med sine fine nærmest fløjelsbløde køreegenskaber.Indrømmet, jeg har aldrig været den store tilhænger af kulfiberrammer til landevejskørsel, men SAVE teknologien udjævner de små ujævnheder tilpas meget og giver køreoplevelsen lidt mere sjæl. Den korte og højere frempind i kombination med det lige styr giver en kørestilling som er 20 mm kortere og 50 mm højere end en standard Synapse racer. Dette giver et godt overblik og en smule mindre styre respons end en traditionel racercykel. Om man kan li det er en smagssag. Jeg syntes det er rart specielt i byerne. Jeg har efterhånden cyklet på rigtig mange Cannondale modeller,og trods sin fjernøstlige herkomst, har også Synapsen de umiskendelige Cannondale særpræg. Den ekstrem stive krankboks og de nærmest bjerggimse agtige klatreegenskaber. Dette i kombination med nogle meget forudsigelige køreegenskaber med tryk på komfort, giver en køreoplevelse som er udpræget behagelig uden på nogen måde at virke sløv og død.



Konklusion
Boulevardracer ? NEJ..,dertil er Synaps Carbon 105 Flatbar en alt for god cykel. Den er cyklen for “de hurtige drenge” som er blevet ældre. For motionisten eller pendleren som bare ikke kan lide racerstyr. Den er super behagelig at køre langt på uden på nogen måde at give afkast på de sædvanlige racercykel dyder som stivhed, hurtighed og respons. Er du på udkik efter en diskret sports cykel med tryk på Sport, men gerne vil have behageligheden ved et lige styr, er den svær at komme uden om. Prisen kan syntes høj ,men du får en gennemarbejdet cykel hvor enhver detajle er nøje gennemtænkt.




Priser og modeller
Synapse Carbon 105: 17,190 DKK
Synapse Aluminium Tiagra: 9,890 DKK
Størrelser: 47, 50, 53, 56, 58, 60, 63cm
Farve: Jet Black

Link til Cannondale

Airnimal Chameleon

Tilhører du en af de mange motionscyklister som hvert år pakker din racercykel i en papkasse eller i en dyr og stor cykelkuffert, for at tage på træningsferie under varmere himmelstrøg, så læs videre..

Airnimal er et mindre engelsk firma som har specialiseret sig i high performance foldecykler.  Airnimal blev stiftet i 1992, og har dag  tre modeller i programmet. Raceren Chameleon, turcyklen Joey og en MTB Rhino.
At kalde Airnimal en foldecykel er egentlig ikke helt fair. Den er først og fremmest en racercykel med alle de egenskaber man forventer af en moderne racercykel. I tilgift kan den sammenfoldes og adskilles helt for yderligere reduktion af størrelsen.

For at holde nogle rimelige kompakte mål, er cyklen udstyret med 24″ hjul.  Der er mange fordomme om mindre hjul, og de fleste er helt ubegrundet.  De ligger mere i at UCI indenfor den professionelle cykelsport har fastsat nogle regler som skal overholdes for at give ens konkurrencevilkår.  Men for en motionist er det ikke særlig afgørende.  Faktum er  at timerekorden før UCI regler kom til, stadig sidder på en cykel monteret med 20” hjul.

Der findes et godt udvalgt af fælge og dæk til 24” hjul.  Testcyklen var monteret med et sæt 25 mm brede Panaracer. Der fås et righoldigt udstyr til cyklen. Udover den testede hardcase kuffert kan man også få to forskellige transportposer samt en rygsæk. Herudover findes der løse skærme og en bagagebærer.

Rammen er i 7005 aluminium og minder mere om en mountainbike end en racerramme med det enorme rør og sin URT (Unified Rear Triangle) bagramme.  Den fås i to størrelser 52 og 56, som svarer til en effektiv overrørs længe på 52 og 56 cm.  Cyklen er en såkaldt softtrail hvor bagrammen er isoleret fra hovedrammen med en elastomer. Denne fås i fire forskellige hårdheder, soft, medium hard og xtra hard.  Den er med til at isolere de værste vibrationer og ujævnheder. Der sidder en kulfiberforgaffel af ukendt herkomst på cyklen. Cyklen er designet i England og samles her efter de ønsker kunden har. Selve rammen er produceret hos Pacific Cycles i Taiwan som er en stor OEM leverandør til bl.a Birdy foldecyklerne. Der ydes 5 års garanti på rammen.

Afprøvning.
Chameleon kommer adskilt i sin kuffert som har samme størrelse som en almindelig rejsekuffert.  Her ligger cyklen adskilt. Rammen er foldet sammen og styret er løsnet fra frempinden og ligger løst ved siden af sammen med saddel og saddelpind. De to hjul ligger fastspændt i den øverste del af kufferten.  De to halvdele er adskilt af en kraftig plade så de ikke ligger og skraber på hinanden. Efter lidt øvelse kan cyklen samles på ca. 10 min kun ved brug af en standard 5″ unbrakonøgle.

Den afprøvede cykel var monteret med en Shimano 105 triple gruppe. De øvrige komponenter er fra BBB , Alex,  CaneCreek og Panaracer.

Hvorfor nu lige anskaffe sig en foldbar cykel ?
På charterflyvninger har man altid skulle betale ekstra for at få sin cykel med. Men flere og flere ruteselskaber er også begyndt at opkræve ekstra gebyrer for cykler som ikke transporteres i en kuffert af normal størrelse eller helt uindpakket. Med en størrelse som en almindelig stor rejsekuffert vil den altid kunne komme ind i en taxa, bil eller bus når man når frem til destinationen.

Køreegenskaber.
Det første visiuelle lidt klumpe dumpe indtryk af cyklen, bliver gjort til skamme, så snart man er på vej. På landevejen føles Chameleon som en typisk racercykel. Måske med en anelse mere livlig styring pga. af de små hjul. Accelerationen fejler intet, tværtimod så kommer du altid først fra start. Retningstabiliteten er fin, okay på nedkørsler i meget høj fart er der en smule mere uro, men aldrig alarmerende. De små hjul giver en noget mere urolig kørsel når underlaget ikke er helt jævnt, du kører jo så og sige ned i ujævnheder hvor man på store hjul kører hen over dem. Bjerg og bakkekørsel er en sand fornøjelse, cyklen klatrer som en bjergged og føles subjektivt lettere og hurtigere end traditionelle racercykler.

Elastomer bagaffjedringen mærker man stort set intet til. Umiddelbart føles cyklen som en almindelig “hardtrail” men når du kommer tilbage på en traditionel racercykel, mærker man forskellen. Den testede model var med den hårde elastomer. Hvilken man skal vælge er et spørgsmål om ens vægt og naturligvis personlige preferancer. Jeg har sådan set kun et ankepunkt og det er at den standard monterede gearing er en anelse for lav. Dette skyldes de mindre hjul. Her skal nok eksperimentere med en anden kombination af krans og kassette for at få en bedre fordeling af gear.

Konklusion.
Så hvor god er så Kamæleonen. Den er først og fremmest en hurtig landevejscykel som kan sammenfoldes, ideel til rejser hvor cyklen af og til skal adskilles. Cyklens design og opbygning virker bundsolid. Airnimal Chameleon er cyklen for motionisten som ofte har cyklen med på farten og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og køreegenskaberne. Kan du leve med en cykel som også udseendemæssigt skiller sig ud er der ikke så meget at betænke sig på,.. KØB DEN..
Måske bliver den din eneste cykel, fordi den simpthen bare er sjov at cykle på og brugsmæssigt er meget alsidig.

Priser.
Airnimal Chameleon Performance Sport kr. 17600,-
Delsey kuffert kr. 1059,-
Der findes yderligere to modeller henholdsvis med Ultegra og Dura Ace. Den dyreste og letteste vejer 8,4 kg. Herudover er det muligt at sammensætte sin egen model på en løs ramme.

Airnimal Europe
Se flere billeder her

Omega Nucleus



Engelsk fuldblod
I dagens cykelverden hvor kulfiber er på menuen over stort set hele linien, uden kritisk skelen til om det nu virkelig er en forbedring i forhold til eksisterende materialer, er det befriende at prøve en racercykel som går mod strømmen.

Med fare for at blive kaldt en gammel konservativ nostalgier, vil jeg påstå at langt det meste kulfiber isenkram som kommer på markedet i dag, reelt set ikke er en forbedring for brugeren snare tværdigimod, men alene markedsføres fordi det nu rent teknologisk kan lade sig gøre at udforme det i dette materiale.

Omega Cycleworks er et mindre engelsk firma som har specialiseret sig i fine håndbyggede cykler hovedsaglig i titanium og stål. Omega levere ud over rammer i standard mål, også ”custommade”efter kunde specifikationer. Prisen er den samme så det er oplagt at benytte dennne mulighed. Leveringstiden på en kundespecificeret cykel er ca. 12 uger.
Testcyklen blev bygget efter mine mål og monteret med komponenter valgt af Omega.

Ordet Nucleus betyder centrum, i f.eks et atom. Meget betegnende for en cykelramme som jo er kernen i enhver cykel. Omega Nucleus er bygget i Columbus rør serie, kaldet Spirit. Legeringen hedder Niobium og er nyeste skud på stammen i række af stålrørsæt. Et komplet rørsæt vejer 1060 g og når Omega har haft dem i hænderne vejer den komplette ramme 1400 g.  Ligesom aluminium og kulfiber kan en stålramme også designes til om den skal være stiv eller blød. Den egenskab ligger i diameteren på røret. Columbus benytter triple buttede rør som er 8 kantede. Godstykkelsen er nede på 0,38mm hvilket er noget af det tyndeste der endnu er lavet i stål.
Finish og forarbejdning er til rent UG. Rammen er behandlet med en 10 lags lak som på testcyklen er Ferrarirød. Den har en fantastisk dybde og glød, som harmonerer godt sammen med Reynolds kulfiberforgaflen og de røde Mavic hjul.
Smag er forskellig men jeg syntes cyklen fremstår med en vis stilfuld elegance, uden at være alt for prangende.





Grundlæggeren Mark Reilly fortæller: Omega Cycle Works blev grundlagt I 1994 af mig og min bror med nogle få klare mål for øje, 1. Vi vil bygge cykler som kører og styrer fremragende 2. Vi vil bruge de bedste materialer uden skelen til mode og trends 3. Vi vil være innovative frem for at kopiere. Vi startede med stål, men titanium er i dag vores foretrukne materialevalg, simpelthen fordi det i vore øjne er det bedste materiale. Et stort mål er at få et team med til Tour de France som cykler på vores rammer. Sean Yates vælger nu at cykle på Omega. Op igennem 90erne var hovedproduktionen stålrammer. Stål er et ægte og ærligt materiale. Det kører godt og ser godt ud. Dengang brugte vi rør som Neuron, Genius, Nemo og Foco fra Columbus og 853 fra Reynolds. Næsten alle stålrammer var håndloddet af mig og efterbearbejdet af min bror Stephen og senere af min gode ven Neil Fitzgerald. I 2004 introducerede vi Alchemy rammen, og 10 års jubilæums modellen Xtensor. Desuden fik vi nyt Logo. Nucleus er vores genintroduktion af en topklasse stålramme, da vi oplever et stadig stigende efterspørgsel for dette materiale igen.

Columbus NIOBIUM er en speciel mikro stål legering tilsat Mangan, Krom, Nikkel, Molybdium og Niobium. Columbus har videreudviklet den på baggrund af erfaringerne fra Thermacrom og Nivacrom legeringer. Den er designet til at have bedre mekaniske egenskaber og større modstand mod atmosfærisk korrosion end konventionelt stål. Niobium har øget trækstyrke ved hjælp af en hærdemetode som reducerer kornstørrelsen i materialet. Takket være en speciel kemisk sammensætning er Nobius styrke øget væsentligt I forhold til Vanadium stål. Efter mekanisk deformation undergår den en speciel varmebehandling som giver NIOBIUM dens specielle egenskaber. Det minimerer bl.a. rør deformationen. Mikrostrukturen giver desuden en høj styrke hårdhed og modvirker ældning.
Mekaniske karakteriska:
Trækstyrke = 1050 ÷ 1250 MPa
Minimum deformation: 14%
Flere detajler på
http://www.columbustubi.com/eng/4_4_1.htm




Stivhed kan ofte henføres til sporstabilitet. Jo stivere en cykel er, jo mere direkte styrer den.. Desuden overfører stive cykler bedre kræfterne fra pedalantrittet til baghjulet. (Stiffness to Weight) er forholdet mellem vægt og stivhed. Jo højere værdi jo mere effektiv er rammen konstrueret. Omega angiver ikke nogen STW værdi man udtrykker at den er ”stiv nok”. Rolls Royze bruger samme terminologi omkring hestekræfter, ”Mange NOK” !, så det er også godt nok for mig…

Svejseprocessen er meget traditionel med fyldte lodninger. Denne metode er valgt fordi det ser flottere ud og giver mindre stress i svejseområdet end en TIG svejsning.
Lodning er i dag ikke særlig udbredt fordi den er tidskrævende og stiller høje krav til svejserens håndværksmæssige kunnen. Alle Nucleus rammerne er håndloddet af Mark Reilly selv.

Testcyklen var monteret med flg. udstyr:
Ramme: Omega Nucleus
Forgaffel: Reynolds Ouzo Pro
Frempind: Omega Horizon oversize
Styrfitting: Omega Gyro Headset
Styr: Omega Event alu
Styrbånd: Omega Impact
Flaskeholder: Omega Evo
Gruppe: Shimano Dura Ace
Hjul: Mavic Kysrium ES (Jubilæums Helium)
Dæk: Michelin Kyserium
Saddelpind: USE Alien carbon
Saddel: Selle Flite SLR XP
Flaskeholder: Omega
Pedaler ORB
Testcyklen vejer 7.5 kg





Afprøvning.
Det var med en vis spænding at jeg trillede ud i det danske landskab på denne engelske racer. Ville forventninger og fordomme om stål blive gjort til skamme. >Der gik ikke lang tid i sadlen før jeg blev klar over at her er tale om noget særligt. Specielt på lange ture med dårlig vejbelægning værdsættes cyklen. Alle mindre ujævnheder bliver absorberet uden at cyklen på nogen måde føles blød. De grundlæggende styreegenskaber er upåklagelige. Den er meget sporstabil og specielt ved høj fart imponerer den med sin stabilitet. Køreindtryk er jo som bekendt en meget subjektiv vurdering og alene udtryk for mine egne erfaringer.
Tyske Tour Magazin lavede en blindtest af forskellige rammer som var kammofleret og monteret med det samme udstyr. Resultatet var ikke overraskende at testkørerne ikke kunne udskille de enkelte materialer fra hinanden, så forskellene er nok marginale og i høj grad baseret på personlige præferencer.
Men netop sjæl er pointen her. Det er noget særligt at køre på en cykel hvor man ved der er lagt en masse sjæl og omhu i selve forarbejdningen, frem for en masseproduceret kulfiber eller aluminiums ramme som spyttes ud på et samlebånd i fjernøsten. Den følelse kan ingen tage fra en. Det er den samme oplevelse, man oplever bag rattet i en klassisk engelsk sportsvogn.



Konklusion.
Omega Nucleus har været en fornøjelse at teste og det er med vemod at jeg aflevere den igen. Det er på forbilledlig vis lykkedes Omega at lave en racercykel som forener de ”gamle” stål dyder med ”moderne” komponenter. Nucleus er en af de efterhånden sjældne cykler hvor glæden bare vokser og vokser jo mere man cykler på den. Nucleus er racercyklen for den som sætter sand og varig køreglæde højere end flygtig mode. En rigtig ”no nonsens cykel. I den sammenhæng er den meget svær at komme uden om. Får min varmeste anbefaling.



Internettet:
Omega er siden testen lukket og er blevet overtaget af Enigma. Men den moderne klassiker videreføres under navnet Enigma Elite. Det er stadig Mark som bygger dem.

Enigma Titanium Bikes

Kontaktoplysninger for Danmark og internationalt salg
Seamus Grannell
Skovfyrvej 39
8250-Egå
Mob Tlf.: 26158575
Home Office: 86742875
Skype: Seamus5657
e-mail: seamus@omegacycleworks.com





Se flere billeder her

Cannondale six13



Cannondale gjorde et stort marketingsnummer ud af præsenstationen af
denne racer, da den havde sin debut i Tour de France. Simoni kørte på en tidlig
prototype og som ren “show off” havde man limet små vægte på overrøret
for at gøre opmærksom på at den lå under UCI’s vægtgrænse på  6,89 kg.





Det nye flagskib six13 er lidt af en kovending for Cannondale, som
hidtil har svoret til aluminium som det foretrukne materiale til at
bygge rammer.

Kombinationen af kulfiber og aluminium er set før ,men Cannondale gør
det nu på en nogen anden måde og er så overbevist om teknikken at den
er patenteret.  De sømmeløse kulfiber rør bliver udført i
forskellige tykkelser med tre forskellige typer fiber.  Det
endelige øverste lag bestemmer den ønskede egenskab og den belastning
som røret bliver udsat for.
Styrfitting, krankboks og saddelrørs muffer  er i Optimo
aluminium. Cannondale benytter en speciel teknik ved sammenføjning af
de to materialer. Kulfiber rørene opvarmes så de udvider sig og derved
danner en helt homegen samling i aluminium mufferne. Ved at lave nogle
små udskæringer i aluminiumsmufferne flyder kulfiberen ud og låser
helt.  Ved at bruge muffer og rør kan man bibeholde et store
udvalg i forskellige størrelser 12, fra 48 – 60 cm.  Dette er
noget man normalt ikke kan når man arbejdr i kulfiber.
På et afgørende punkt fra stort set alle andre producenter adskiller
Cannondale sig markant, nemlig ved at bibeholde aluminium i bagstellet.
Agumentet er at kulfiber ikke har den fornødne styrke og stivhed til de
belastninger som et bagstel udsættes for. Og netop denne disposition er
afgørende for de meget positive køreegentryk. 



   

Køreindtryk
Allerede efter kort tid i sadlen på denne cykel, står det klart at
Cannondale har skabt noget helt specielt.  Ved acceleration føles
den som de bedste alumniumsrammer, men så snart underlaget bliver
ujævnt kommer kulfiberens postive dæmpningsegenskaber tydeligt til sin
ret. Ingen tvivl at denne racer forener de bedste egenskaber fra begge
verdener på en måde som det ikke er lykkedes for andre. Six13 er lige
god til de lange seje træk som til vild acceleration og tempokørsel.


Konklusion

Det er svært at udsætte noget overhovedet på denne racer. Den er ikke
for hvem som helst, men er du til seriøs race, vil det være svært at
finde nogen bedre cykel. Desværre er drømme dyre.  Priserne
starter fra omkring 30.000 og op til næsten 55.000 for topmodellen med
Campagnolo Record og Cannondales eget hundedyre Hollowtech kranksæt.

 

http://www.legalizemycannondale.com/

Boreas Ignis

Boreas
er et forholdvis nyt dansk stelmærke, som vil tage kampen op med de
store , på et marked hvor konkurrancen er stor. Mål og ambitioner er
store, og skal nås ved først og fremmest kompromisløshed. Bagved Boreas
står en af Skandinaviens mest erfarne og kendte konstruktører Bjarke
Rasmussen, som har en fortid som udviklingschef hos Principia. Stellene
er udviklet og designet i Danmark, mens selve produktionen ligger på en
stor fabrik i fjernøsten, hvor der føres nøje kontrol med hver enkelt
detalje.

Navnet Boreas er det græske ord for
“nordenvinden” og er valgt for at symbolisere kombinationen af nordisk
design med stor kraftudfoldelse. De enkelte modeller er opkaldt efter
elementerne: Aër (luft), Ignis (Ild) og Aqua (vand). Den testede Ignis
ramme blev leveret med en kulfiberforgaffel og integreret styrfitting
fra Cane Creek samt et Jackwire kabelset. Herudover følger en
skuldertaske med logo og en manual. Testcyklen er i ny Oxide finish
hvor den rå aluramme bliver belagt med et temmelig tykt lag
aluminiumsoxid, som ud over at give en meget flot mat og slidstærk
strukturet overflade også er væsentlig mere resistent mod slag og
ridser end en tilsvarende lakeret ramme.


Konstruktion.
Boreas benytter
den meget udbredte 7005-T6 alulegering der er modificeret ved at
tilføje 1% mere titanium og mangan for at gøre materialet mindre
sprødt, og herved øge brudstyrken. En anden gevinst er større
korrosionsbestandighed. Alle rør er designet ud
fra Finite element
analyser, som er en tredimensionel beregningsmetode hvor et stel
opdeles i hundredtusindvis af små trekanter. Dette gør det muligt meget
præcist at beregne alle spændinger i stellet. Herved kan man ud fra
hvilke egenskaber man ønsker præcist bestemme de enkelte rørs
dimensioner. Fra starten af har man ikke fokuseret synderligt på lav
vægt (1330 g) men derimod på høj holdbarhed og ekstrem stivhed i
kraftoverførslen. Dette syntes, som en fornuftig disponering i en
cykelverden hvor alting efterhånden kun gøres op i vægt. For
vægtfanatikerne kan jeg nævne at den komplette testcykel vejer 7,7 kg
Men det er først og fremmest i detaljen at Ignis skiller sig ud. Et
eksempel er den flotte ovale styrfitting, som syntes at gå ud i et med
kulfiberforgaflen. Dette komplementeres af de specielfremstillede
kabelendemuffer med logo – meget stifuldt!!
Overøret er i modsætning
til hvad der er almidelig designpraksis ikke butted, igen ud fra større
hensyn til holbarhed end at kunne spare et par gram. Det er meget
udbredt blandt cykelryttere at sidde på overrøret efter et løb og hvile
sig og diskutere verdenssituationen. Dette kan selvfølgelig syntes som
et lidt underligt argument, men Boreas slipper altså at få nogle
erstatningssager på nakken på den konto.. For øvrigt gives der 10 års
garanti på stelbrud og 2 år på overflade og medfølgende udstyr. Desuden
tilbydes et ombytningsstel til halv pris ved styrt i løb mod behørig
dokumentation fra politi eller løbsledelse.
Boreas har valgt at
bruge bagudvendte gaffelender. Dette giver langt flere fordele på trods
af lidt mere beværlige af/påmontering af hjulet. Kædestræberne bliver
kortere, fordi man ikke behøver frigangen og derved et stivere bagstel,
større vridningstabilitet, og større sikkerhed da hjulet holdes fast af
både kædestramning og hurtigbespænd. Den generelle finish og
forarbejdning er til rent UG, billederne taler vist for sig selv. Et
lille suk er de påklistrede mærker som let falder af, det skal
retfærdigvis nævnes at det kun er et problem på de oxiderde rammer som
ikke er lakeret. For at fuldende den høje kvalitet burde man måske male
dem på.

Køreindtryk.
Monteret op med
passende komponenter, og den første tur på landevejen afslører hurtigt
en yderst harmonisk og meget neutral køremaskine. Man føler straks sig
hjemme på denne cykel. Der går ikke mange kilometer, før fornemmelsen
“i et og mand/maskine” indfinder sig, og man glemmer tid og sted.
Hvor
næsten alle andre alurammer har nogle karakteristika i positiv eller
negativ forstand, er Ignis meget svær at sætte i bås, da den føles så
utrolig helstøbt. Styringsmæssig er den helt neutral selv ved høj fart
og i sving. Boreas siger selv at stivheden i krankboksen er øget med 20
% i forhold til referancen, Om dette er rigtigt skal jeg ikke afgøre.
Rent subjektivt er det svært at rubricere stivhed, men jeg mindes ikke
at have kørt på en ramme, som så overbevisende overfører energi fra
pedalerne til fremdrift. Det kan bedst beskrives, ved at det føles
lettere og ubesværet at køre op af en bakke i et højere gear, end man
normalt ville gøre. (man føler sig som lidt af en bjergkonge) Også de
klassiske skurelyde fra krans/kæde under kraftigt pedalantrit
udebliver. Igen er disse observationer rent subjektive og jeg træder
langt fra med samme kræft som en professional cykelrytter, men
alligevel indikerer det at rammen er usædvanlig stiv. Nu skulle man jo
tro at en så stiv ramme er lig med en ukomfortabel cykel, som jo
normalt bliver opfattet som alurammers akilleshæl, kan jeg bare sige at
det syntes særligt udbredt ved denne cykel. Ignis syntes derfor lige
velegnet til lange som korte løb og motionsture.

 

Tekniske detaljer:
Modificeret 7005 T6 aluminium
Konisk overdimensioneret diagonalrør
Overdimensineret ovalt styrrør med integreret kabelføring
Integreret styrfitting
Unike CNC fræsede bagudvendte gaffelender
Udskiftelig geardrop
Overdimensineret oval krankboks
Oxideret overfladebehandling
Ovale bagstræbere


Konklusion
Denne fuldblods
køremaskine har været et meget positivt bekendtskab, den er svær at
sætte ord på, da den er så harmonisk. Boreas Ignis er for
feinsmeckeren, som sætter pris på diskret elegance og perfekte
køregenskaber. Også den ambitiøse motionist eller eliterytteren som er
på udkik efter noget ud over det sædvanlige, kunne Ignis meget vel vise
sig at blive det endelige valg. Den fortjener i hvert fald en
prøvetur.  Pris. 12500,-

Nærmere oplysninger:
www.boreas-bikes.com

Cross Duel


Cykelcross har dybe
traditioner i europæiske cykelsport, og gennem mange år har det stort
set kun været europæiske producenter som har domineret markedet f.eks
Concorde Jeg har prøvekørt to amerikanske mærker henholdsvis en
repræsentant for den klassiske uaffjedrede crossecykel GT ZRX og
Cannondale XS 800 som skiller sig ud ved at have affjedring
.

Fakta om cykelcross
Cykelcross
er en udpræget vinterdisciplin oprindelig mest populær som
vintertræning for landvejsryttere, men i dag er der også mange
mountainbikespecialister som deltager i løjerne. En cykel cross rute er
typisk en 1,5 – 3 km lang rundstrækning som er anlagt i varieret
terræn, på asfalt, grusveje og skovstier og med indlagte tekniske
passager hvor rytteren skal af cyklen og bære den over forhindringer
eller op ad trapper og skråninger. Et for eliten varer løbet ca. en
time og det er tilladt at skifte cykel og hjul i de depoter som er ude
på ruten.
Sporten blev “opfundet” i Frankrig men har i dag sin store udbredelse i Holland/Belgien og Tjekkiet.
Sporten
kom først til Danmark i 60’erne. En af sportens fornemmeste
repræsentanter er Henrik Djernis som gennem mange år dominerede sporten
både herhjemme (dansk mester 16 gg) men også internationalt. Af nye
talenter kan nævnes Thomas Bonne g Peter Riis.

GT  ZRX
ZRX
ligner umiddelbart til forveksling GT landevejsracere med det
umiskendelige GT kendetegn Triple triangle rammedesignet, som netop i
cross sammenhæng har en fordel ved at give et god støtte når man skal
løbe med cyklen på skulderen. Både stel og forgaffel er i
dobbeltbuttede 7005 alurør. Skrårøret er ovalt både ved kronrør og
krankboks. Der er pålodninger til skærme og udskifteligt geardrop.
Finish og forarbejdning er i topklasse og den gule signalfarve klæder
cyklen godt. En fin detalje er også saddelbespændet som er vendt om, så
der ikke samles skidt.

   

Cannondale XS 800
Ligesom
GT har Cannondale også sit helt umiskendelige kendetegn i form at det
triple buttede oversize skrårør. Dertil kommer frontaffjedringen som er
integreret i kronrøret. Stellet er i 6061-T6 aluminium som jo også er
en del af Cannondales varemærke. Svejsninger er filet ud og den sorte
ramme med de gule stafferinger i kombination med de grønne Michelin dæk
er ikke just neutral, om man kan li det er en smagssag. Ligesom GT har
Cannondale også udskiftelig geardrop og forberedt for skærme.


Headshok
Blev
først udviklet til MTB og vakte siden en del opsigt da man lancerede
det på en racerramme midt i halvfemserne. Selvom der var et par år hvor
Saeco holdet kørte på dem i Paris – Brest er det aldrig rigtig slået
an. XS800 er udstyret med en Fatty Ultra X gaffel i aluminium med 25 mm
vandring som kan låses .

Udstyrsmæssigt er de to
crosscykler næsten ens. Alle steder hvor der findes alternativer til
Shimano har begge valgt produkter med eget navn. Ellers er det Shimano
105 som klarer skærene. Gearingen er en mellemting mellem det man
finder på en racercykel og en mountainbike, dvs. at de helt høje og
helt lave gear er udeladt. Dette er en fornuftig disponering da man
sjældent har brug for de helt høje gear på en crosstrækning og de helt
lave bruges heller ikke da man alligevel skal af cyklen over
forhindringerne.
Jeg undrer mig lidt over at Cannondale har valgt
en smalt 42 cm styr til en crosscykel. De ekstra 2 cm som er på GT’en
giver lige den ekstra kontrol over cyklen.
Umiddelbart virker GT
kabelføring mere gennemtænkt ved at være ført på overrøret ligesom på
mange MTB, men i praksis skifter Cannondalen bedre og mere præcist i
hvert fald så længe at det endnu er rent og fri for mudder. For en
eliterytter betyder det knapt så meget da de skifter cykel, men som
motionist hvad jeg også anser cyklerne henvender sig til, ville en MTB
gruppe have gjort bedre fyldest.

Køreegenskaber
Ser
man bort fra affjedringen på Cannondale (låser den) opleves de meget
ens at cykle på. De har begge alle de dyder som kendetegner et godt
alustel, stiv og spurtstærk.
Geometrien er stort set ens på de to
rammer, de har begge en lidt mere opretsiddende kørestilling end det
man typisk finder på en racercykel. Dette er fint i terrænet og er med
til at gi en god kontrol over cyklen. GT’en føles subjektivt lidt mere
levende og lidt nervøs mens Cannondalen er mere harmonisk og neutral.
Dette indtryk forstærkes yderligere når man slå affjedringen til. Om
man foretrækker det ene eller andet er nok et temperamentsspørgsmål. At
der er tale om marginaler og langt hen af vejen også kan ændres med
andre komponenter forstærkes yderligere af at de oplevede indtryk stort
set udlignes hvis man f.eks. bytter om på dækkene på de to modeller

Cykelcross
er for alle og ikke kun for eliten. Stort set alle DCU løb typisk en
8-10 stykker i løbet af en sæson som går fra oktober til februar har en
motionsklasse hvor alle kan stille op uden licens. Det er heller ikke
nødvendigt med en crosscykel, en mountaibiken er tilladt når man
fjerner evt. horn. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve at køre et
crossløb, det er først og fremmest sjovt og stiller nogle helt andre
krav til ens kunnen end hvad man normalt er vant til ved cykling ikke
mindst mht. til teknik.

Hvad er en crosscykel egentlig ?
Der
et stort set tale om en landevejsracer, dog er kronrør og
saddelrørsvinkel lidt fladere. Krankboksen er hævet for bedre frigang,
dette betyder at du i praksis skal vælge en ramme som er noget mindre
end hvad du er vandt til på din landevejsracer. Kædestagene er en smule
længere, dette giver en lidt længere akselafstand som gør at cyklen
mere sporstabil. Rammen er naturligvis kraftigere og der er gjort plads
til bredere dæk som typisk ligger mellem 28 og 38 mm. Crossdæk minder
mønstermæssigt meget om de typer man bruger på MTB’en. Regulære knopdæk
eller semislicks. Bremserne er cantlieverbremser. Nogle ryttere
supplererer med bremsegreb der sidder på det øverste vandrette stykke
af gedebukkestyret. Resten af udstyret er stort set taget fra
landevejsraceren

Konklusion
Begge
cykler henvender sig til den som gerne vil prøve kræfter med
crosscykling. Begge rammer er af så høj kvalitet at de sagtens vil
kunne opgraderes med bedre og lettere komponenter så de også vil kunne
tilfredsstille dem som køre licens løb. Til sammenligning vejer en
topklasse crosscykel omkring 8,5- 9 kg, og netop i denne sport er lav
vægt meget afgørende da man skal løbe en del med cyklen. Udstyrsmæssigt
og køreegenskabsmæssigt er de to cykler meget ens, dog med et lille
plus til Cannondale som med sin affjedring gør det hele lidt lettere og
mere komfortabelt. Om man så er til affjedring og syntes at det er en
mer investering på 2000 kr. værd er nok en smagssags. Som
vintertræningscykel er de også begge ideelle Og med et par tynde dæk og
en anden gearing vil begge sagtens kunne bruges på landevej om
sommeren.

Relaterede links:
Cannondale

GT Biycles