CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Markus Storck er den kasmatiske frontfigur bag det ædle tyske cykelmærke Storck Bicycle. Vi har testet to af slagsen i hver sin ende af pris og kvalitetsskalaen

Read more

Pronghorn Racing er et mindre dansk firma der i løbet af kort tid, hovedsaglig i udlandet har gjort sig bemærket med en fuldtaffjedret mountainbike, som skiller sig markant ud, når det drejer sig om fremragende køreegenskaber.

Read more

Turcyklister af den gamle skole kan sikkert huske de klassiske turcykel i stål og med med højflanke nav. Foldecykelspecialisten Dahon har relanceret denne klassiske cykeltype, helt i den gamle ånd med stel i Tange CrMo stål og klassisk Brooks lædersaddel og retro havflanke nav fra American Classic

Read more

Danmark praler af at være et af verdens førende cykellande, men bestemt også et meget konservativt af slagsen. Bevæger man sig udenfor vores egen lille andedam til lande som Tyskland, England og Holland, ja sågar USA, opleves en meget større mangfoldighed af forskellige cykeltyper.

Read more

Amerikanske BikeFriday har igennem snart en menneskealder haft en nærmest kultagtig status som producent af dyre håndbyggede cykler, som man kan tage med sig overalt.

Read more

Danmark er verdenskendt for sit flotte møbeldesign og sin arkitektur, mens cykellandet Danmark indtil nu ikke har haft meget at byde på, når det kom til design af cykler.

Read more

Vision Bikes er et af de mange “No Name” brands som findes på cykelmarkedet

Read more

Curve SL er nyeste tiltag fra Dahons storfamilie af foldecykler. Visuelt ligner den en nedskaleret udgave af deres 20″ MU SL

Read more

Ideen kom oprindelig fra de mange cykelbude i storbyerne som gerne ville have en hurtig og let cykel, som forenede det bedste fra to verdener, landevejsracerens hurtighed og mountainbikens mere oprejste kørestilling og manøvredygtighed

Read more

Vi har testet en mellemklasse foldecykel fra verdens største producent

Read more

Reach er mere end skil ad cykel end en foldecykel, men køregenskaberne fejler ikke noget

Read more

Ædel engelsk håndbygget racercykel i stål

Read more

En sofacykel for de super magelige cyklister

Read more

God mellemklasse mountainbike med fint udstyr

Read more

Brompton i luksusudgave med stel i titanium

Read more

Drømmecykel i kulfiber med aluminiumsmuffer

Read more

Boreas
er et forholdvis nyt dansk stelmærke, som vil tage kampen op med de
store , på et marked hvor konkurrancen er stor. Mål og ambitioner er
store, og skal nås ved først og fremmest kompromisløshed. Bagved Boreas
står en af Skandinaviens mest erfarne og kendte konstruktører Bjarke
Rasmussen, som har en fortid som udviklingschef hos Principia. Stellene
er udviklet og designet i Danmark, mens selve produktionen ligger på en
stor fabrik i fjernøsten, hvor der føres nøje kontrol med hver enkelt
detalje.

Navnet Boreas er det græske ord for
“nordenvinden” og er valgt for at symbolisere kombinationen af nordisk
design med stor kraftudfoldelse. De enkelte modeller er opkaldt efter
elementerne: Aër (luft), Ignis (Ild) og Aqua (vand). Den testede Ignis
ramme blev leveret med en kulfiberforgaffel og integreret styrfitting
fra Cane Creek samt et Jackwire kabelset. Herudover følger en
skuldertaske med logo og en manual. Testcyklen er i ny Oxide finish
hvor den rå aluramme bliver belagt med et temmelig tykt lag
aluminiumsoxid, som ud over at give en meget flot mat og slidstærk
strukturet overflade også er væsentlig mere resistent mod slag og
ridser end en tilsvarende lakeret ramme.


Konstruktion.
Boreas benytter
den meget udbredte 7005-T6 alulegering der er modificeret ved at
tilføje 1% mere titanium og mangan for at gøre materialet mindre
sprødt, og herved øge brudstyrken. En anden gevinst er større
korrosionsbestandighed. Alle rør er designet ud
fra Finite element
analyser, som er en tredimensionel beregningsmetode hvor et stel
opdeles i hundredtusindvis af små trekanter. Dette gør det muligt meget
præcist at beregne alle spændinger i stellet. Herved kan man ud fra
hvilke egenskaber man ønsker præcist bestemme de enkelte rørs
dimensioner. Fra starten af har man ikke fokuseret synderligt på lav
vægt (1330 g) men derimod på høj holdbarhed og ekstrem stivhed i
kraftoverførslen. Dette syntes, som en fornuftig disponering i en
cykelverden hvor alting efterhånden kun gøres op i vægt. For
vægtfanatikerne kan jeg nævne at den komplette testcykel vejer 7,7 kg
Men det er først og fremmest i detaljen at Ignis skiller sig ud. Et
eksempel er den flotte ovale styrfitting, som syntes at gå ud i et med
kulfiberforgaflen. Dette komplementeres af de specielfremstillede
kabelendemuffer med logo – meget stifuldt!!
Overøret er i modsætning
til hvad der er almidelig designpraksis ikke butted, igen ud fra større
hensyn til holbarhed end at kunne spare et par gram. Det er meget
udbredt blandt cykelryttere at sidde på overrøret efter et løb og hvile
sig og diskutere verdenssituationen. Dette kan selvfølgelig syntes som
et lidt underligt argument, men Boreas slipper altså at få nogle
erstatningssager på nakken på den konto.. For øvrigt gives der 10 års
garanti på stelbrud og 2 år på overflade og medfølgende udstyr. Desuden
tilbydes et ombytningsstel til halv pris ved styrt i løb mod behørig
dokumentation fra politi eller løbsledelse.
Boreas har valgt at
bruge bagudvendte gaffelender. Dette giver langt flere fordele på trods
af lidt mere beværlige af/påmontering af hjulet. Kædestræberne bliver
kortere, fordi man ikke behøver frigangen og derved et stivere bagstel,
større vridningstabilitet, og større sikkerhed da hjulet holdes fast af
både kædestramning og hurtigbespænd. Den generelle finish og
forarbejdning er til rent UG, billederne taler vist for sig selv. Et
lille suk er de påklistrede mærker som let falder af, det skal
retfærdigvis nævnes at det kun er et problem på de oxiderde rammer som
ikke er lakeret. For at fuldende den høje kvalitet burde man måske male
dem på.

Køreindtryk.
Monteret op med
passende komponenter, og den første tur på landevejen afslører hurtigt
en yderst harmonisk og meget neutral køremaskine. Man føler straks sig
hjemme på denne cykel. Der går ikke mange kilometer, før fornemmelsen
“i et og mand/maskine” indfinder sig, og man glemmer tid og sted.
Hvor
næsten alle andre alurammer har nogle karakteristika i positiv eller
negativ forstand, er Ignis meget svær at sætte i bås, da den føles så
utrolig helstøbt. Styringsmæssig er den helt neutral selv ved høj fart
og i sving. Boreas siger selv at stivheden i krankboksen er øget med 20
% i forhold til referancen, Om dette er rigtigt skal jeg ikke afgøre.
Rent subjektivt er det svært at rubricere stivhed, men jeg mindes ikke
at have kørt på en ramme, som så overbevisende overfører energi fra
pedalerne til fremdrift. Det kan bedst beskrives, ved at det føles
lettere og ubesværet at køre op af en bakke i et højere gear, end man
normalt ville gøre. (man føler sig som lidt af en bjergkonge) Også de
klassiske skurelyde fra krans/kæde under kraftigt pedalantrit
udebliver. Igen er disse observationer rent subjektive og jeg træder
langt fra med samme kræft som en professional cykelrytter, men
alligevel indikerer det at rammen er usædvanlig stiv. Nu skulle man jo
tro at en så stiv ramme er lig med en ukomfortabel cykel, som jo
normalt bliver opfattet som alurammers akilleshæl, kan jeg bare sige at
det syntes særligt udbredt ved denne cykel. Ignis syntes derfor lige
velegnet til lange som korte løb og motionsture.

 

Tekniske detaljer:
Modificeret 7005 T6 aluminium
Konisk overdimensioneret diagonalrør
Overdimensineret ovalt styrrør med integreret kabelføring
Integreret styrfitting
Unike CNC fræsede bagudvendte gaffelender
Udskiftelig geardrop
Overdimensineret oval krankboks
Oxideret overfladebehandling
Ovale bagstræbere


Konklusion
Denne fuldblods
køremaskine har været et meget positivt bekendtskab, den er svær at
sætte ord på, da den er så harmonisk. Boreas Ignis er for
feinsmeckeren, som sætter pris på diskret elegance og perfekte
køregenskaber. Også den ambitiøse motionist eller eliterytteren som er
på udkik efter noget ud over det sædvanlige, kunne Ignis meget vel vise
sig at blive det endelige valg. Den fortjener i hvert fald en
prøvetur.  Pris. 12500,-

Nærmere oplysninger:
www.boreas-bikes.com

Read more

Vi har testet to crosscykler, en klassisk model fra GT og en moderne med affjedring fra Cannondale

Read more

Birdy Black “Mere end bare en foldecykel”

 Hvis
nogen tror, at en foldecykel er en sløv og vakkelvorn minicykel fra
halvfjerdserne kan de godt tro om igen. Foldecyklen har det seneste
tiår gennemgået en kolossal udvikling, og i dag findes en stribe af
meget seriøse bud på foldecykler, som forener foldbarhed med gode
køreegenskaber. Dermed har fremtidens cyklister fået en ny valgmulighed
næste gang, der skal købes ny cykel. For foldecyklen er et rigtig godt
bud på en super fleksibel og velkørende cykel, som kan tages med
overalt, også indendørs i sikkerhed for tyveri, både på arbejdet og
hjemme.

Tyske Riese und Müller har udviklet en ny generation af
foldecykler, som forener høj kvalitet og gode køreegenskaber med
foldecyklens transportmæssige alsidighed. Navnet er Birdy. I hjemlandet
har Birdy opnået en nærmest kultagtig status og de har bl.a. deres egen
forening som tæller entusiastiske brugere fra hele Europa.
Siden
lanceringen i 1994 er Birdy løbende blevet forbedret ud fra brugernes
tilbagemeldinger, så den i dag fremstår som en meget gennemført
foldecykel.


Gennemtænkte løsninger.
Metaforen “Killing two birds
with one stone” passer perfekt på Birdys geniale konstruktion. Cyklen
har både for og bagaffjedring. Ved at forene foldepunkt og
affjedringens omdrejningepunkt har man opnået to væsentlige fordele,
nemlig optimering af konstruktionen og stor styrke.
I modsætning
til stort set alle andre foldecykler på markedet har Birdy’en nemlig
ingen hængsler i selve hovedrammen, hvilket gør at rammen meget stiv og
flexfri. Affjedringen på både for- og baghjul giver en behagelig
komfort, selv med de relativt små hjul og højt dæktryk.

Frontaffjedringen varetages af en fjeder som er monteret i et
vandret liggende svingsystem som i praksis eliminerer dykning under
pedalantrit. Systemet er meget fintfølende og reagerer fint på små
ujævnheder med standardfjederen. Til terrænkørsel er den for livlig men
kan dæmpes tilstrækkeligt med en anden gummiindsats. Vandringen er 1-4
cm.
Bagaffjedringen varetages af et elastomer element som fås i
tre hårdhedsgrader afhængig af rytterens vægt og kørestil. Vandringen
er i praksis ca. 2-3 cm. Selve elastomeren kan udskiftes med et snuptag.
Rammen
er udført i 7005 aluminium og fremstår nydelig forarbejdet, samt med en
stærk pulverlakering. Rammen er blevet testet på et uafhængigt tysk
laboratorium EFBe som blandt anddet tyske Tour Magazin også bruger og overholder samtlige deres krav. Se www.efbe.de
Af andre nyttige detaljer kan nævnes udskiftelig geardrop og højdeindikering på saddelpinden.

Rammen fås i en størrelse som passer til personer op til 95 kg og en
maksimal højde på ca. 1,90m. Herudover kan cyklen lastet med 25 kg
baggage.
Der findes to styrtyper, komfort og sport, der frit kan
vælges afhængig af kørestil og temperament. Ligeledes kan der frit
vælges om cyklens skal have turdæk, racerdæk eller mountainbikedæk

Ekstraudstyr

Der findes et righoldigt sortiment af ekstraudstyr til cyklen.
En
overtrækspose. En skuldertransportpose (kan konverteres til rygsæk) En
slagfast transportkuffert til flyveturen. Desuden en mindre rammetaske,
skærme, flere typer bagagebærer, støtteben og lys.

Levering og klargøring
Cyklen kommer naturligvis sammenfoldet fra fabrikken og er klar til at køre på med det samme.
Selve sammenklapningen af cyklen er svær at beskrive “DET SKAL OPLEVES”. Vi gør alligevel et forsøg:

  1. Baghjulsophænget løsnes og svinges ind under cyklen.
  2. Saddelpinden løsnes og skubbes ned og låser herved baghjulet.
  3. Forhjulsophænget løsnes ved fjederen og svinges rundt.
  4. Styret løsnes og foldes.

Modsat når cyklen foldes ud.
Det tager ca. 20-30 sek. at folde cyklen.
I sammenfoldet stand fylder Birdy 78x56x38 cm.

Køreindtryk
Testcyklen, er den letteste i Riese
und Mullers program med en vægt på 9,5 kg. Cyklen har 9 gear, der
ligger mellem 11-32, foran har klingen 56 tænder, hvilket giver en
temmelig høj gearing. Gearingen kan ændres ved at ændre størrelsen på
kassettekransen.
På din Første tur på “fuglen” vil du opleve en lidt
urolig opførsel. Styret føles meget “levende”. Det skyldes til dels, at
cyklens mindre hjul ved rotation har en mindre centrifugalkraft, end
tilfældet er for “normale” hjulstørrelser. Desto større hjulene er,
desto mere opleves en stabiliserende effekt på styringen. Man vænner
sig hurtigt til det lidt livlige styr – tro mig, der går ikke mange
minutter, før man glemmer, at Birdyen er en foldecykel.
Cyklen er prøvekørt med sportsstyret, der giver en kørestilling som på en standard mountainbike.
Cyklen
er blevet afprøvet gennem 60 dage. Brugsmønstret har været daglig
pendling weekendture, træningsture og kombineret transport
cykling/offentlig transport. Erfaringen fra de forskellige
anvendelsesområder er:

Daglig brug i by og på jævn vej: kører den upåklageligt
Bakkekørsel:
Her afviger køreoplevelsen fra normale cykler. Det skyldes givetvis ,t
man sidder længere tilbage (tyngdepunktet er forskudt mod bagnavet) end
på en ordinær cykel.
Desuden flexer styr og frempind temmelig
meget når belastningen med armene øges. Styr og frempind burde kunne
gøres stivere. Testcyklens styr var desuden svejset en smule skævt på .

Hjulstørrensen er 18 “. Hjulene er bygget med Alex D15
dobbeltbundede fælge. En praktisk detalje er at der er fræset en lille
rille i fælgen. Rillen fungerer som slidindikator.
Som standard
leveres Birdy med et kevlar forstærket højtryks turdæk fra Maxxis, men
der fås også et MTB dæk og skal det gå rigtig stærkt, endvidere en 18 ”
udgave af Schwalbes Stelvio racerdæk.
Den største begrænsning er
afgjort hjulstørrelsen, som ligger midt mellem de mest udbredte
standardstørrelser på 16 og 20″. Dette begrænser muligheden for at selv
at vælge andre fælge og dæk. Ellers er alle cyklens øvrige dele
standardkomponenter fra Shimano, SRAM og Avid.

Birdy er sjov at køre på. Den er perfekt i byen, hvor den med en
kvik acceleration og behændighed kommer frem overalt. Også længere
distancer klarer den udmærket Man kan sagtens køre 50 –100 km på den,
men dens force ligger afgjort i de korte ture kombineret med offentlige
transportmidler. I sammenfoldet stand går Birdy som almindelig baggage
og jeg har jeg i testperioden kunnet tage den med både DSB og HT uden
problemer. (Dog skal det nævnes, at længdedimensionen på 78 cm
overskrider mindstemålet for håndbagage hos DSB på 60 cm).

Anvendelsesmulighederne er mangfoldige.
Man lærer hurtigt at
sætte pris på cyklens mange muligheder. Også til ferie vil den være
perfekt, fordi den kan medtages i bagagerummet på bilen eller
medbringes på en charterferie, hvor den kan være en perfekt følgesvend
i by og opland . Kun fantasien sætter grænsen!

Birdy fås i fem forskellige udgaver, alle bygget på den samme ramme, men varierer udstyrs- og vægtmæssigt.
Den billigste koster tæt ved 8000 DKR mens den dyreste med Rohlof nav koster 18500,-
Der yders 25 års garanti på rammen og to års garanti på øvrige dele.


Samlet bedømmelse
Indrømmet. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle komme til at sætte så stor pris på den lille fugl, hvis vinger sagtens kan bære.
I
en verden hvor der bliver stadig mere og mere trafik er der et behov
for en cykel, som kan forene cykling med offentlig transport. I den
sammenhæng er Birdy en cykel ud over det sædvanlige som viser vejen
for, hvordan fremtidens “urban ridning” kan udbredes. Men også til
sommerhuset, campingvognen, båden eller sommerferien har den sin
berettigelse.

Links
http://www.r-m.de/
http://www.birdy-freunde.de/

Read more

Af: Jens Falk Jensen  CyklingOnline




Cykling har afprøvet en Brompton foldecykel i tre sæsoner (forår, sommer og efterår). Den afprøvede model hedder L3, hvilket er en letvægtsmodel på ca. 11 kg med 3 SRAM (Sachs) navgear. Brugsmønstret har været daglig pendling (4 km tur/retur), samt af og til ture op til 25 km.


Vi er meget imponeret over Brompton. Denne foldecykel har en fantastisk flot finish og de mange specielle løsninger virker gennemprøvede og holdbare. Foldecyklen er teknisk set af meget høj kvalitet.  Selv de kritiske “hotspots” hvorom cyklen foldes viser absolut ingen tegn på svaghed eller slør efter mere end 1000 kilometer og hundredvis af foldninger.


Alt i alt fremstår cyklen, som en integreret og velfungerende helhed. Den kører godt, som en almindelig god cykel. Dækkene skal dog altid have det anbefalede dæktryk på 6,8 bar, ellers giver de små hjul relativt stor rullemodstand. Den medfølgende minipumpe fra Zefal klarer det meste af oppumpningen til det anbefalede dæktryk. Det resterede klares let med autopumpen på den nærmeste benzintank eller hos nærmeste cykelforretning. 


Vores vurdering er, at Brompton foldecyklen som helhed er mange konventionelle hverdagscykler overlegen, og vi mener, at nogle hverdagscyklister kunne være bedre tjent med den mere fleksible Brompton. Det giver vi følgende forklaring på:




  • Foldecyklens affjedring yder en god komfort på trods af de små 16″ hjul



  • Brompton kan transporteres som håndbagage i alle transportmidler, hvilket giver en utrolig fleksibel transport overalt. (Foldes med ganske lidt øvelse til målene 57*55*27 cm på ca. 20 sek).



  • Foldecyklen kan tages med inden døre på arbejde og privat, hvilket minimerer (eliminerer) tyveri- og hærværksrisikoen. (På denne måde har du også altid en tør og køreklar cykel lige ved hånden).



  • Foldecyklen kører godt. Stellet er dejlig stift, hvilket giver en god kraftoverførsel og en dynamisk kørsel. Det gælder også op ad bakke. (De der ønsker bakkegearing kan for et beskedent beløb få gearet cyklen lidt ned).



  • Cyklen har et relativt lille servicebehov. Og desuden falder kæden aldrig af, takket være den effektive kædestrammer.



  • Cyklen har en fantastisk bagagetransport (som kun meget få almindelige cykler kan matche). Vi har afprøvet en taske (touring-modellen). Denne taske sidder perfekt på beslaget på kronrøret, også under kørsel, hvor man intet mærker til tasken, selv med hele dagens konsum af kartofler og mælk. Tasken er meget rummelig, (næsten) vandtæt og har praktiske yderlommer. Tasken klikkes af på få sekunder, og bæres med en komfortabel skulderrem.

     





Men en cykel af denne art rummer selvsagt kompromiser. Nogle vil sikkert savne et mere fleksibelt styr med flere håndstillings muligheder og muligheden for at bøje overkroppen mere forover. (Cyklen kan dog ombygges med et mere racerbetonet styr). De der et langt liv har været vant til fodbremse skal også omstille sig til kun at have håndbremser. Vi synes desuden, at Brompton mangler et gennemtænkt låsesystem, hvis den skal være let at bruge til daglige shoppingture.


Man må også vænne sig til, at cyklen ikke har et støtteben. For den afprøvede L3 gælder generelt, at den ikke er let at parkere. Teknikken er, at baghjulet foldes ind under stellet, hvorefter cyklen  hviler på tre små hjul. Denne løsning er efter vor opfattelse ikke helt tilfredsstillende, da cyklen ofte vælter, hvor underlaget er ujævnt. (Den lidt dyrere T3 model skulle ifølge den danske importør, Pedalkraft, have en bedre parkeringsløsning). En irriterende detalje er også, at cyklen foldepedal let ridser stellet når cyklen er foldet sammen. (Løses dog let – f.eks. med en kasseret tennis sok). 


 


Når regnskabet gøres op er der trods alt flest plusser. De få ulemper finder man som regel en løsning på – efter behov.


 


Basis prisen for den afprøvede cykel er 6.200,-, hvortil kommer tillæg for opgraderinger som f.eks. kevlardæk, evt. længere sadelpind (til personer over 175 cm), taske, lys, mm.


 


Read more