DAGLIGDAG

TEST: Hase Klimax 2K

Hase Klimax 2K løb meget fortjent med den Grønne Eurobike Award  pris.  Historien om Hase Specialräder starter i 1994 hvor den kun 17 årige Marec Hase vinder en forskningspris for unge talenter med hans trehjulede tandem.  Allerede året efter var Merac på banen igen, denne gang med en foldbar trike som gav ham en 2 plads.

Idag bor Hase Specialräder i nogle vidunderlige gamle industribygninger den tyske by Waltorp, lidt nord for Dortmund.  Her bygger 30 meget engagerede medarbejdere omkring 1500 special cykler om året.  Produkt sortimentet er ligge og tricykler.

Klimax 2K er kulminationen på en af de første cykler Hase udviklede for 15 år siden. Kettweisel  fås i mange forskellige varianter.  Klimax 2K er den ultimative trike cykel monteret med et aftagelig og sammeklappelig dækken. Cyklen hjælpes på vej af  en 180 watt elmotor om trækker på forhjulet. Cyklen trækker ved egen kraft på baghjulene via Hases eget udviklede differantiale. Det siger sig selv at en cykel som vejer næsten 30 kg naturligvis ikke er nogen racer, men så længe det går ligeud går det fint og ubesværet mens men på bakkerne specielt i sydtyskland er hæmmet af vægten og den anderledes kørestilling. Men her er det at el motoren kommer en til hjælp. Selv i den laveste mode (den har tre indstillinger) bliver man hjulpet gevaldigt og kan nu ret ubesværet klare selv de stejleste stigninger.


Som trikecyklist er det første man bemærker, landskabet man cykler igennem som nu opleves på en helt anden og mere nærværende måde.  Den lave placering og oprejse og fremadrettede kørestilling gør oplevelsen meget panorama agtig, da man ikke hele tiden skal holde øjne på styr og vej.  En trike har mange andre fordele, der gør at f.eks handikappede og mennemsker med balenceproblemer nu også kan komme ud og cykle.  To dage efter mærker man også at det er oversiden af ens benmuskler der nu bruges, men det er udelukkende tilvænning.

Indrømmet havde jeg pengene ville jeg købe denne cykel lige på stedet.  Det er længe siden jeg har kørt på en så sjov og inspirerende cykel.  Hase Klimax genopfinder så og sige begrebet “at cykle”.  Det er først og fremmest sjovt, men i tilgift får du en stor behagelighed og ikke mindst, ens aktions radius bliver væsentlig forøget.   Hase Klimax fås i forskellige udstyrsvarianter.  Testcyklen lander på næsten 42.000 kr.   Det er naturligvis rigtig mange penge, men som potential bruger skal du tage i betragtning at cyklen vil kunne bruges som dagligt transportmiddel over store afstande og hele året rundt. Og pengeglade motionister lægger jo rask væk 30 kilo kroner på bordet for et kulfiberlyn som kun skal bruges hver weekend. Desuden er der også en stor potion livsstil i dette produkt, som signalerer at du som cyklist og individ absolut ikke ønsker at være som de andre.
For de fartgalde er der planer om at bygge en model med en 500 watts el motor.  Det gør at cyklen så hurtig at den skal godkendes og registeres som andre motorkøretøjer.

Læs Walther Knudsens artikel om liggecyklens fordele og ulemper her.

Hase Cyklerne forhandles i Danmark af  Cykeloptimisten og Dansk Cyklist Forbund.

Link

TEST: Cannondale Bad Boy Stealth Solo 3 Speed


Bad Boy har aner fra skovcyklen

Jeg har altid undret mig over hvorfor cyklister der har cyklen som det primære transportmiddel, skal tage til takke med gennemsnitlige produkter som ofte syntes sammensat ud fra hvad man lige havde ved hånden. Faktum er, at langt de fleste producenter af cykler, tjener deres penge på segmentet af cykler i mellemklassen.  men det er åbenbart mere interessandt at tjene nogle hurtige penge end tænke lidt mere langsigtet og udvikle nogle design mæssigt flotte og funktionelle produkter.
Heldigvis har de senere år vist en klar tendens til at dette er ved at ændre sig.  En ny generation af udviklere og designere har kastet sig over cyklen for at give dens lidt slidte image som et fattigrøvs transportmiddel en ny drejning.  Nu skal være IN og TRENDY at cykle,  for at få de “dovne” og magelige billister væk fra statussymbolet i garagen.


Octopussy pedalene er smarte,  men fungerer i praksis ikke særlig godt.
Specielt i regnvejr glider skoene nemt.

Amerikanske Cannondale  har aldrig været bange for at gå nye veje og har forstået at fastholde deres position.  Dette har specielt gjort sig gældende på deres landevejs og mountainbike modeller. Men i 2005 var de blandt de første til at lancere en URBAN serie henvendt til cyklismens sande helte,  dagligdagscyklisterne, eller pendlere.
Konkurrenterne lugtede øget omsætning,  så idag har snart enhver producent med respekt for sig selv og sin pengepung  en såkaldt Urban serie.
Nuvel smart design gør det som bekendt ikke alene.  Der skal også være substans bagved. Og hvor det stadig kniber gevaldigt for de fleste andre, har Cannondale forstået at leverer den fulde vare.


Stealth tubing kalder Cannondale deres meget kantede rørudformninger i aluminium.
Navnet er hentet fra den kantede Stealth jagerbomber.

Cannondale har et interessandt dansk islæt i Morten Kristiansen som arbejder med design og udvikling hos Cannondale i Basel.  Vi fik et interview med ham på Eurobike i 2009, og via ham lykkedes det at låne udstillingscyklen fra messen, hvis udformning han er ansvarlig for.

Cannondale Bad Boy var cyklen som startede en ny trend.  Den blev oprindelig til ved at flere af Cannondales XC team ryttere ønskede en MTB   hvor man kunne udskifte 26″ hjulene med 700 c hjul så man havde en konkurrance cykel den ene dag og en træningscykel til landevej den næste. Det var også her Cannondale lancerede det under statede look i form af en mat sort finish og næsten usynlige staferinger.  Idag er dette nærmest standard  på alle Urban cykler.

Afprøvning
Vi skal lige slå fast at testcyklen var en tidlig prototype som på visse punkter adskiller sig fra seriemodellen.  Det vender vi tilbage til.  Bad Boy Solo er ved første øjekast temmelig anonym lige bortset fra den umiskendelige Cannondale specialitet,  den enkeltgaflede Fatty forgaffel.
I grove træk kan man sige at der er tale om en MTB ramme med 700 C hjul.  Det giver ud over Fatty forgaflen cyklen et lidt aparte look.  Den fås ud over den testede 3 gears model også med et 8 gears nav.  Cannondale  har valgt tre gears løsningen, da det giver en lidt større fleksibilitet i forhold til de, lige nu, meget udbredte single speed cykler.  Betegnelsen SI dækker over System Integration hvilket henviser til at Cannondale leverer en hel cykel hvor alle komponenter er afstemt nøje efter hinanden.  Det kommer ud over forgaflen også til udtryk i pedaler, styr, frem og saddelpind.  Styret er forøvrigt meget smalt, klart minded på bykørsel hvor der ofte er brug for hurtige kursskift.

Cyklen er født med Tektro hydrauliske skivebremser som fungerer fremragende.  Bad Boy er minded på den sportlige byrotte.  Cyklen er meget levende og umiskendelige Cannondale i sin opførsel.  Jeg ved ikke lige hvordan de bærer sig ad, men Cannondale ejere vil straks føle sig hjemme. Den har alle Cannondales dyder fra MTB og landevejsporten.  Selvom der er gjort plads til skærme, undrer det mig at den ikke leveres med dem.  Men angiveligt er Cannondale ikke tilfreds med de typer der findes på markedet, og er derfor ved at udvikle deres egne.  Selvom springene på tre gears navet er vel rigeligt store vil de fleste kunne udnytte dem.  Jeg kørte største delen af tiden i andet gear.

Udstyrs mæssigt er testcykel identisk med den endelige produktionsmodel , mens rammen og bemaling er en smule anderledes.  Flere af kabelføringshullerne bliver blændet af på den endelige model og stafferingerne bliver i flurocerende maling som reflekterer billys, genialt…
Den matsorte maling er den samme.  Som ekstraudstyr  fås en integreret for og baglygte til styr og saddelpind.

Optisk er det en underlig fornemmelse at køre på den enkeltsidede Fatty forgaffel. Cannondale er kendt for sine meget stive og livlige køregeneskaber, og de går igen på Bad Boy.  Save teknologien fra deres kulfiberrammer giver lige den smule mere eftergivelighed i bagrammen som er en stor behagelighed ved dagligdagsbrug. Schwalbe dækkene er et hit, de ruller godt, samtidig med at de er næsten punkterfri.

Udstyr.
Ramme:  Cannondale Bad Boy SI Stelth
Forgaffel: Si Fatty Solo
Gear: SRAM I-Motion 3 speed
Styr & Frempind: Cannondale SI
Saddelpind: Cannondale SI
Styrfitting; CaneCreek
Bremser: Tektro Auriga Hydrauliske skiver
Hjul: C2
Dæk: Schwalbe Kojak
Saddel: Fizik
Størrelser: Small, Medium, Large & Xtra large

Konklusion
Den slemme dreng er en af den slags cykler jeg ville ønske alle pendlere havde mulighed for at cykle på, eller i det mindste prøve.  Den er fræk og provokerende i sin fremtræden og så kører den fremragende. Samtidig er den en så god cykel at den også kan bruges til en frisk lille træningstur i skoven.
De godt 3000 kr. den koster mere end en typisk dagligdagscykel er godt givet ud.  Ud over et unikt design og en teknisk set fremragende ramme med sportslige egenskaber, får man i tilgift en ordentlig komponentpakke , bl.a hydrauliske skivebremser og gode velbyggede hjul.  Bad Boy er en fin eksponent for det vi forhåbentligt kan forvente os fremover på dagligdags cykelområdet.  Eneste malurt i bæret er de manglende skærme.

Vejl. udsalgspris kr 7.990,-

TEST: Dahon IOS XL

Når du åbner snart sagt et hvilket som helst cykelblad,  finder du dusinvis af cykler designet for Tour De France eller for at cykle ned af en stejl bjerg stråning med 70 km  timen.  Dahon IOS er anderledes. Den er designet for urban mobilitet, og alle de krav en byrotte har brug for.  Den er udstyret med alle de ting du har brug for som dagligdagscyklist, den er foldbar for let transport og opbevaring, kan køre med bagage, har dynamolys og komponenter som kan tåle dagligt
slid.

Rammen foldes på midten og sammen foldet fylder cyklen 38 x 78 x 82 cm hvilket kun er en smule større end Dahons øvrige cykler som er monteret med 20″ hjuk i modsætning til IOS’ens 24″ hjul. Det tager ca. 15 sek. af folde cyklen end eller ud.   Cyklen vejer 15 kg og er monteret med en 8 gear Shimano Nexus nav, men den har fittings til montreing af udvendige gear.

Andros stem
Det nyudviklede styr er en lille genialitet, da det med et snuptag giver en masse forskellige indstillingsmuligheder og det vel og mærke uden de begræsninger man ofte oplever på indstillige styr og frempinde i form af manglende stivhed.

BioLogic PostPump
Dette er en anden Dahon specialitet hvor saddelpinden også er en cykelpumpe. Altid ved hånden og nyttigt gemt væk når den ikke skal bruges.

BioLogic Freedrive
I modsætning til andre lignede systemer på markedet så følger Dahoans kædeskåner kæden med rundt. Det giver mindre friktion.

Afprøvning.
Testcyklen var en tidlig forproduktionsmodel, hvorforden havde visse mangler. Den endelige model som kommer på markedet i starten af det nye år, 2010 vil der være monteret både lys,skærme.
IOS er en sjov cykel, som langt de fleste straks vil føle sig hjemme på. Den er meget sporty i sin opførsel men styrer samtidig neutralt.  De mindre 24″ hjul betyder intet i praksis, jo en noget kvikkere acceleration.

Foruden det 8 gears Nexus er der også blevet plads til mekaniske skrivebremser og de fremragende Kojak dæk fra Schwalbe. Foldecykler har fra tidernes morgen fået et ry for at være vakelvorne og farlige at cykle på.  Lad mig slå det fast EN GANG FOR ALLE,  at dette er en fordom som ikke på nogen måde holder længere.  Evt. tvivlere skulle hellere prøve en foldecykel før de udtaler sig om den slags.

Konklusion.
Dahon IOS er en meget gennemtænkt cykel med de helt basale køregenskaber iorden.  Den er et godt bud på en alsidig foldecykel til de cykelkøbere som egentlig mere var på udkik efter en almindelig dagligdags cykel men som kan se de oplagte nye muligheder i denne cykeltype. Cyklen ventes på markedet i starten af det nye år.  Om den kommer til Danmark er endnu ikke oplyst, men interesserede kan kontakte den danske distributør på nedenstående link.

Links

TEST: Viva Mille Miglia

Danmark er verdenskendt for sit flotte møbeldesign og sin arkitektur, mens cykellandet Danmark indtil nu ikke har haft meget at byde på, når det kom til design af cykler. Denne tendens er ved at ændre sig, med nye producenter som sætter design og funktionalitet i højsædet.

Vi har prøvet en af slagsen fra danske Viva Cykler som er et forfriskende nyt bud på hverdagscykler hvor funktionalitet og flot design går op i en højere enhed.

VIVA mille miglia er en reminiscens af den klassiske sportsvogn, og det klassiske italienske motorløb over 1000 mil “mille miglia
Cyklerne er designet i Danmark, og produceres i fjernøsten. Stellet er et dobbelt butted aluminium stel i 7075 legeringen med wishbone bagstag. Finish og forarbejdning er til rent UG. Cyklen oser langt væk af stil og elegance. Den testede model i modehvid med Brooks lædersaddel.
Intet er overladt til tilfældigheder på denne cykel. Alle komponenter er valgt ud fra deres pålidelighed og ringe vedligeholdelse, f.eks. kadantrækket som ifølge producenten skulle være vedligeholdelsesfri de næste 17 000 km.
Tromlebremserne fra Shimano kan køre 8000 km inden justering og så er de blokeringsfri.
Den skjulte kabelføring med kevlarkabler og de solide metalskærme er andre flotte og funktionelle detaljer.

Afprøvning.
Viva Mille Miglia kommer ready to go, i to størrelser 52 og 57 cm. Gear, bremser og kadantræk fungerer upåklageligt og helt uden mislyde. Cyklen er yderst harmonisk og komfortabel at køre på. Kadantrækket fungerer fint. Der er med friløb og i direkte sammenligning med kædetræk mærker men kun en anelse tids forsinkelse når man skifter gear. Så længe man holder sig under de 25 km tiden oplevede jeg ingen forskel men derover kan man godt mærke en vist bremsende virkning, men det er irrelevant da cyklen er primært er tænkt til byen hvor hastigheden aldrig kommer højere. Eneste anke jeg har mod cyklen er den meget flade og lavt placerede frempind. Netop i byen er det en fordel med en mere oprejst kørestilling.

Udstyr.
Stel og forgaffel i aluminium
Shimano Nexus indvendig gearnav 8 speed
Gearskifter microShift
Shimano Rullebremser  som er blokeringsfri
Aluminiumsskærme
Kadantræk
Dobbeltbundede alu fælge
Brooks lædersaddel
Indvendige kabler med kevlar
Schwalbe Big Apple
Størrelse 52 cm passer på højder mellem 165 og 175 cm
Størrelse 57 cm passer på højder mellem 175 og 195 cm

Kadantræk contra kædetræk
Effektiviteten ved kadantræk contra kædetræk er
0 – 12 km/t er overførslen i kadangen bedre end med kæde
12-15 km er der ingen forskel
15 -25 km er mistes 7-10% i forhold til en kæde

Konklusion
Viva Mille Miglia er en fantastisk flot cykel, hvor der er kælet for detaljerne. Rent imagemæssigt er det svært at finde en flottere cykel. Den er først og fremmest skabt til byen som cafe’ racer om nogen vil.  Ud over dens flotte design er den vedligeholdesfri transmission dens største fordel. Nu har forretningsmanden ingen undskyldning for at få olie på tøjet mere, og så ligner den jo også lidt en klassisk sportsvogn.

Pris. Kr. 6498,-

Link.
Viva Cykler

Supplerende billeder.