BOG & FILM ANMELDELSER

ANMELDELSE: SOLO

Nicolai Bangsgaard har siden sin hjemkomst i februar 2010 efter sin 4 årige SOLO cykeltur jorden rundt, brugt de lange vintermåneder dels til at holde sine populære foredrag,  og dels at lægge sidste hånd på hans bog. En bog der fortæller  om hans tanker og oplevelser på cykel alene jorden rundt fra 2006 til 2010.

Solo er en fremragende bog indenfor genren af rejsebeskrivelser.  Nicolais baggrund som antropolog fornægter sig ikke, så hans beskrivelser og tanker bliver gjort endog meget levende for læseren. Solo er meget mere end bare en cykelrejsebeskrivelse. Det en en sanselig indleven i Nicolai’s univers under hans 4 årige solotur jorden rundt.  Tanker om den verden vi lever i på godt og ondt og hvorfor netop cyklen er den ultimative redskab til at opleve verdens mangfoldighed.

Netop frygten er et af de gennemgående temaer i bogen, en frygt for det ukendte, det fremmede og det uforståelige, temaer som har lette vilkår i vores moderne medie omsuste kultur hvor de to fjer alt for ofte bliver til tre høns.  En frygt som sjældent holder stik i virkeligheden og afholder alt for mange fra at opleve verdens mangfoldighed fordomsfrit.

Selvom Nicolai dagligt gennem 1413 dage stod konfronteret med ukendte stikke, lande og situationer var den eneste gang hvor han virkelig var bange da han stod helt alene ude i Tibets vildmark med en kraftig forstuvning af håndledet efter et grimt styrt i næsten 5000 meters højde.
Ellers er Nicolais levende fortællinger kun rosende og positive oplevelser fra en verden i cykelhøjde, en verden som byder på livsglæde, gæstfrihed og stor hjælpsomhed fra folkeslag som lever meget langt fra det forkælede samfund hvor vi tager alting for givet.

Uddrag fra bogen
Det drejer sig om udfordringerne ved at cykle gennem barske terræner, og om besværlighederne (og glæderne!) ved at gøre det hele solo. Om at være væk fra alt det velkendte, og om at lære at finde tryghed i det ukendte. Det drejer sig om at leve billigt og føle sig rig. Det drejer sig om at tro (på hvad som helst, men vigtigst af alt sig selv) og om ikke at frygte, for virkeligheden er sjældent så slem, som folk går og tro. Det drejer sig om den nærmest latterlige glæde og berusende frihedsfølelse, jeg oplever ved at cykle gennem smukke landskaber og ved at møde nye mennesker. Det drejer sig om appetit (på livet og andet ), om glæden ved nuet og det umiddelbare.

Jeg ved, at der er lige så mange måder at være lykkelig på, som der er undskyldninger for ikke at (turde) at forfølge sine drømme. For mig ligger en af nøglerne til Glædens Port ved at leve et liv, hvor splittelsen mellem det, jeg gør , og det, jeg vil ikke eksisterer…”

Solo er en af den slags bøger som burde læses af alle, også ikke cyklister som forhåbentlig efter at have læst den vil få deres opfattelse af verden revideret, og fået mod på at tage ud i den med åbent sind og arme og finde ud af hvor ens vi grunden er uanset hudfarve religion og kultur.

Ud over at være en god fortæller, er Nicolai også en fremragende fotograf. Bogen er krydret med meget flotte billeder både af de imponerende landskabe, sjove situationer og de mange mennesketyper Nicolai mødte på sin vej.  Det er befriende at se at nogen stadig tør bruge s/h foto som formidling af indtryk. Det format giver stadig en stemming som intet farvefoto kan.  Mange af billederne ligger på Nicolais Flick fotoalbum

Uddrag fra bogen
Politikerne vil sikkert ikke bryde sig særligt meget om, at alle gjorde som jeg, for nogle skal jo holde velfærdshjulene igang  hjemme i Danmark. Det er klart, men er det min hovedpine ? Drejer det sig ikke primært om at finde en hylde i livet , hvor tilfredsheden, glæden, eller måske enddda lykken kan bo ?. Kronologisk bærer livet forudsigelighedens kim fra fødslen via “livet” til vi havner i den firkantede træboks. Der ender vi tids nok alle engang. Don’t worry too much about it.”

Bogen er anbefalelsesværdig til alle som holder af en god og nærværende fortælling og Nicolai er en fornem ambassadør for det åben sindede menneske, en mennesketype som har trange kår i vores lille selvtilstrækkelige land hvor fremmedhad har alt for gode kår.  Bogen er desuden en stor inspiration til alle os og ikke mindst kommende cykelglobetrottere som for evigt har fået bacillen i blodet.

Som mangeårig turcyklist kan jeg kun anbefale at gå til et af Nicolais foredrag, som hører blandt de bedste jeg endnu har oplevet. De er levende og inspirerende, med deres kombination af fortællinger, billeder, lyde og video. Læs mere om dem og bogen på hans hjemmeside.

Bogen er på 404 sider, med 232 billeder. Den koster kr. 279,- og kan bestilles direkte hos forfatteren.

Link

ANMELDELSE: På to hjul under sydkorset

Lars Nielsen tilhører den lille skare af langturscyklister som virkelig har fået bacillen godt og grundigt ind under huden. Selv siger den 55 årige vestjyde at han først rigtig lever når han er ude på landevejen alene lang fra Fædrelandet.

Lars Nielsen populært kaldet Longrider beretter i sin seneste bog “På to hjul under sydkorset”  om 27.000 km på cykel gennem New Zealand, Australien, Chile, Argentina Peru og Sydafrika.

- For mig har det været grænseoverskridende at kunne cykle i så fjerne egne af kloden, og specielt bemærkelsesværdig, fordi min familie ikke er særlig berejst, fortæller Lars.  I 2002 blev han kørt ned under en cykeltur i England, og er aldrig helt kommet over sin skade.  Men det forhindrer ham ikke i fortsat at tilbagelægge tusindvis af kilometer – endda oftest på sin gamle landevejscykel.

Han indrømmer faktisk også, at han ikke har noget sprogøre, men at det blot har givet anledning til mange gode grin, når han er rejst ud i verden med sin tohjulede og kun den bagage, der kan være på den. Lars Nielsen tager gerne ud og holder foredrag om sine eventyr, og han er blevet hædret for sine verdensomspændende cykelture med et medlemskab af Travellers Club i Oslo.

Han har tidligere udgivet bogen “Stik Nord” om 20.000 km i cykelsadlen fra Kap Horn til Alaska, og “Mine Drømmes Nordamerika” om hele 75.000 km i USA og Canada.

Med den rette attitude kan man komme langt!

I forhold til Lars Nielsen tidligere bog Stik Nord er fortælleformen blevet væsentlig mere levende og engageret.  Væk er den kronologiske rækkefølge og i stedet fortælles spændende historier og episoder fra de enkelte ture.  Dette er med til at holde læseren mere fangen og man får automatisk lyst til at læse videre.

Der er masser af tips og inspiration til andre cyklister som har mod på at opleve verden på egen hånd, men pas på det smitter.

Når man inden starten får at vide: »Lars: Du skal være 100% sikker på at have fundet en overnatning allersenest kl. 17.00 hver dag, ellers forsvinder du bare!« kommer man til at tænke: »Mon manden overdriver?«

I 2002 mistede Lars den venstre lårmuskel ved en ulykke, men det forhindrer ham ikke at cykle videre. Min læge synes stadig, at det er et mirakel, at jeg kan cykle de ture, som jeg gør, men hvor der er vilje…

Det er nok de færreste som vil gøre Lars kunsten efter, men bogen kan afgjort tjene som inspiration og guide for andre som har løst til at opleve det primitive liv som cykelnomade.  Har du først fået det i blodet er det svært at undvære det årlige fix.

Bogen koster 229 kr og udgives af forlaget Mellemgaard.

Om forfatteren:
Lars Nielsen (f. 1955) tog realeksamen på Hobro Gymnasium i ’73. I årsbogen for 1972-73 blev der om Lars’s fremtid skrevet: ´Sørøver på Mariager Fjord´! I stedet for er han blevet en af ´Landevejens hårde halse´.

Han kom på kødopskæringsvirksomheden Norcold i ´73 som ferieafløser – og har ikke forladt slagteribranchen siden. I dag arbejder han ½ dags som følge af et trafikuheld i 2002, hvor han blev påkørt af en bil ovre i England – og brækkede ryggen, hvilket har resulteret i 20% invaliditet.

Lars´ store interesse, gennem alle årene, har været cyklingen. Siden 1980 har tur cyklingen bragt ham til fjerne egne af vor klode. I 2010 havde Lars cyklet 145.000 km på disse ture!

Han har tit og ofte været tæt på ´Den yderste grænse´ hvilket har resulteret i medvirken i flere dokumentarprogrammer i radio og TV, så som ´Go´ morgen, Danmark´. Ligesom landsdækkende aviser og ugeblade har dækket hans usædvanlige ture. Han holder også foredrag om turene.

Lars er  hædret for sine verdensomspændende cykelture ved at blive medlem af ´Travellers Club, Oslo´.

Han har skrevet bogen Stik Nord om sin 20.000 km cykeltur fra Kap Horn til Alaska. En anden bog handler om hans store kærlighed: USA og Canada: Mine drømmes Nordamerika – oplevelser fra 75.000 km cykeltur.

Link

Anmeldelse: David Byrne Bicycle Diaries

David Byrne kender vi som frontfigur i popgruppen Talking Heads, mens hans rolle som forfatter er nok noget mere ukendt.  Bicycle Diaries er en af hans mange bøger.  Og lad det være sagt med det samme, at hvis du er på jagt efter en cykelbog i traditionel forstand, så stop med at læse videre….

Siden de tidligere 80 er har David brugt cyklen som sin primære transportform i metropolen New York. For to årtier siden, opdagede han foldecyklen og begyndte at tage den med sig, på sine mange rejser rundt i verden.  David Byrne’s  valg af cyklen som transportform, var mere af  bekvemmelighed end politisk motivation, men jo flere byer han oplevede  fra sin cykel, jo mere han blev opsat på denne transportform.  Ikke mindst på grund af den følelse af frihed og opstemthed som en cykeltur igennem storbyen giver.

Dette var starten og åbnede op for hans panoramavindue til bylivet, hvor cyklen blev brugt som et magisk middel til at åbne øjnene for de indre funktioner og rytmer på  byens geografi og befolkning.

Bicycle Diaries er en række kroniker og  David’s bemærkninger og indsigt – til hvad han ser, hvem han møder, og hvad han tænker – når han cykler igennem og engagerer sig med nogle af verdens største byer.  Steder som Buenos Aires, Istanbul, San Francisco, og London, er der mere fokus på de musikere og kunstnere, han møder, mens  politik kommer i forgrunden i byer som Berlin og Manila. Kapitlerne om New York City, Detroit og Pittsburgh, bliver han som en moderne Columbus mere optaget af historie i den urbane landskab.

Undervejs har David Byrne tanker om mode, arkitektur, kulturel isolation, globalisering, og de radikalt nye måder, at nogle byer, ligesom sin hjemby, er ved at bliver mere og mere cykelvenlige.
Alt formidles i en venlig men alligevel meget personlig stil, iblandet  humor, nysgerrighed.

En personlig og meget anderledes cykelbog fjernt fra den sædvanlige cykellitteratur, hvor det kun drejer sig om præstationer.

Køb bogen her:

ANMELDELSE: Brompton Bicycle

get-image.dyn

Foldecyklen Brompton er noget helt særligt, og så særligt at der nu er udkommet en bog omhandlende denne lille handy vidunder cykel.
Forfatteren David Henshaw har gennem mange år udgivet det lille engelske cykelblad A to B som har fokus på dagligdagscyklen og cyklisten.

Desuden har han op gennem 90′ erne været ansat som markedsansvarlig hos Brompton, så han ved om nogen, alt om den lille foldecykel.

Bogen er andet end bare om Brompton.  Den starter med at fortælle historien om foldecyklen som er lige så gammel som selve cyklen.    Historien om Brompton fra den spæde start til idag. Historien om Brompton er i høj grad historien om en fremsynet og stædig mand Andrew Ritchie.

Desuden er der afsnit om konkurrenterne og og kopisterne, som der findes rigtigt mange af.  Et helt afsnit er helligiet de mange special versioner der er bygget over cyklen, lige fra modeller med Rohloff nav og skivebremser til liggecykel Bromptons og fjerlette versioner i titanium.

Brompton Bicycle er først og fremmest en bog for den rigtige Bromptonaut, som vil vide ALT om sin elskede Bromie.  Men også andre, specielt de mange som stadig har fordomme overfor foldecykler, vil med denne bog kunne få noget viden som garanteret vil revidere deres opfattelse, og netop i denne sammenhæng er bogen et rigtig god læsning.

Bogen er righoldig illustreret med fotos og tegninger. Der er masser af tips omkring reparation og vedligeholdelse.

Køb bogen her

Læs mere om Brompton her:

Anmeldelse: The Markus Storck Story

markus01
Markus Storck er grundlægger og ejer af  det tyske cykelkult mærke Storck Bicycles. Vi har tidligere interviewet ham på Eurobike og testet nogle af hans racercykler.

The Markus Storck Story, er hans biografi.  Bogen er skrevet af hans mangeårige nære ven og journalist Axel Becker.
Bogen er to sproglig på tysk og engelsk.

markus02

Den ene halvdel fortæller historien om Markes Storck fra hans fødsel og opvækst frem til idag.
Den anden halvdel er en kronologisk gennemgang af Storck Bicycles mest epokegørende produkter fra grundlæggelsen og frem til idag.

Bogen er rigt illustreret med gamle fotos fra Markus barndom.  Fortælleformen er levende og meget engageret.  Specielt afsnittet om faderen og bedstefaderen som begge var cykelryttere er ret underholdende.
Undervejs er der endvidere fortællinger fra mange af Markus spændende sportsrejser, som ofte var direkte livsfarlige.

markus03

Anden halvdel af bogen er en kronologisk gennemgang af Storck Bicycles. Teksten suppleres af nogle i særklasse flotte billeder af de mange Storck cykler.

Bogen giver et godt indtryk af en meget kasmatisk cykelpersonlighed som altid har turdet have sine helt egne meninger til cykler og cykelsport. Prisen for bgen i fire farve tryk på glitted papir er kr. 375,-

Køb bogen her:

Læs mere om Storck her:

ANMELDELSE: Cykl ! Landevejscykling

cykl01

Den cykelglade skuespiller Lars Bom har allieret sig med sportsdirektør Brian Holm og sportsfysiolog Hans Søndergaard. Sammen gennemgår de på denne mere end 2 timer  lange DVD landevejscyklingen som motionsform.

DVD’ en er opdelt i fem hovedafsnit:
1. Cyklen
2. Turklar
3. Teknik
4. Kend din cykel
5. Træning og Løb

Her gennemgås stort set alt lige fra cyklens funktion, valg af stel til pakning af cykel. Der redegøres for de mest almindelige reparationer som skift af kæde og lapning af dæk.  Der er masser af fif til køreteknik og påklædning samt et godt og grundigt afsnit om træning.

cykl02
Det hele krydres af anekdoter og sjove indslag for de tre aktører når de “dummer” sig for åben skærm.
Tilrettelæggelsen og filmningen er velvalgt og meget professionel udført, endda i HD kvalitet.  Billedsekvenserne suppleres ofte af rulletekster med gode råd.
Der er masser af flotte billeder og sjove og skæve indlæg,  så de mere end to timer aldrig føles for lange.

De tre herrer er meget underholdende og man får mange gode råd, specielt om træning og køreteknik.

cykl02
Denne DVD  er først og fremmest henvendt til cyklister uden nogen eller meget lidt forudgående viden om landevejscykling.  For dem er der rigtig megen god information at hente.  For alle andre, er den mere et supplement og god underholdning. Prisen for DVD’ en er kr. 199,-

Du kan købe DVD’en her

The Sufferfest

suffer03

Tilhører du den gruppe af motionscyklister som helt lægger træningen på hylden i vintermånederne, primært pga. af mørke og kulde og  fordi indendørs træning bare er gabende kedeligt og trivielt, så læs videre her, for sådan behøver det ikke at være.

The Sufferfest første træningsvideo hedder The Downward Spiral og er hvad jeg vil kalde en dobbelt interval træningssession med øget tempo. Navnet Sufferfest er meget velvalg.  Den kan købes og downloades direkte fra deres hjemmeside og prisen er næsten en foræring.

Afprøvning
Efter download af den godt 700Mb store fil, er det op på cyklen og derud af.  Hele videoen varer 60 minutter og i  modsætning til mange andre træningsvideoer bruges der rigtige klip fra forskellige cykelløb, bl.a det berygtede Paris-Roubaix på de toppede brosten.

suffer02

Tempoet er forrygende og det samme er underlægningsmusikken, som ikke lige er min stil, men never mind smag er forskellig.  Når du hører en hestevrinsken er der få sekunder til næste afsnit og du får som fortæller om niveau og længde.  Inden starten bliver man præsenteret for de 10 sværheds kategorier, du bliver tæsket igennem over de næste 60 minutter.
Der lægges ud med ca. 4 minuters opvarmning på en hæsblæsende mountaibike downhill strækning.  Bestemt ikke for sarte sjæle med tendens til svimmelhed.  Herefter er det skiftevis landevej og brosten med masser af intervaller.  Omkring midtvejs er der klip fra en teknisk passage på crosscykel på en smal skovsti som er meget fasinerende at se på. Herefter skal pulsen igen op, igennem en lang række intervaller hvor tempoet øges for hver interval session. Kommandoerne  som ATTACK, GET OUT OF THE  SADDLE, STAY WITH HIM og TRY HARDER! HARDER! HARDER fortæller alt, det er en lidelsesfest for selvpinere det her !
Efter disse lidelser sluttes af med et lille spil cykelpolo som er meget underholdende.

suffer01

Billed og lydkvaliteten er ikke overvældende, men kan du se bort fra det, er der for mig ingen tvivl om at man får noget ud af sin træning med den her video.  Der skulle snart være endnu en video på vej, som tager indendørs bjergtræningen meget alvorligt.

Konklusion
The Downward Spiral er en prisrimelig træningsvideo i et hæsblæsende tempo, med video klip fra rigtige professionelle cykelløb. Musik og tempo er skyhøjt, så du bliver garanteret forpustet.  Ikke en træningsvideo for nybegynderen, men for den seriøse cykelmotionist som tager sin vintertræning meget alvorlig.

Pris  5,99 Euro

suffer02

Se og download videoen her

The Italian Job



CYCLEFILM producerer cykel DVD’er, dokumentarfil, og kommercielle cykelproduktioner.
I alt mere end 500 timers cykling findes i deres omfattende program.


De har specialiseret sig i at producere cykel sports film fra alle de kendte cykelsportsklassikere i Europa og det er de gode til. Vi har tidligere kikket på film fra cykelsporstruter i Frankrig og Spanien. Denne gang er turen kommet til støvlelandet Italien.

The Italian Job er produceret i samarbejde med iturudbyderen La Fuga som laver guidede cykelture og træningscamps i Italien.

GRAN FONDO RECONNAISSANCE WITH LA FUGA
Undertitlen The Italian Job minder en om de hæsblæsende biljagter i Roms gader i spillefilman af samme navn. Men den er nu også yderst velvagt her, da vi bliver guidet igennem 6 af de mest spændende cykelsportsruter Italien har at byde på.

DVD sæt 1: L’EROICA & NOVE COLLI

Den første tur beskriver den berømte ‘strada bianche’ og L’Eroica Cicloturistica som ligger i midten af det smukke og idylliske Toscana. Ruten er en slags italiensk udgave af de belgiske forårsklassikere. Den byder på hele 15 afsnit med grusvej som er spredt  over hele den 205 km lange rute.
Selvom landskabet er bjergtagende er ruten hård. Cykler du den igennem på engang  giver det over 3800 højdemeter i benene, så man har gjort sig fortjent en glas lokalt rødvin bagefter. Musik og billeder går op i en højere enhed i denne film.

Den anden tur er en af italiens mest populære cykelløb  Gran Fondo, the Nove Colli.
Ruten starter i turistfælden og badebyen  Cesenatico.  Selvom det højeste pas kun er 791 meter , skal du over 9 af slagsen, så det er bestem ikke nogen søndagstur.
Flotte billeder og god info men ledsagemusikken er lidt irriterende og for hårdt pumpet efter min smag.

DVD sæt 2: MARCO PANTANI & GIRO DI LOMBARDIA

På den tredie tur er vi på Marco Pantanis hjemmebane, og skal op over italiensk stejleste og mest berygtede stigning. Mortirollo er 12km lang og med en gennemsnitlig stigning på 10.5%. Undervejs kan man gøre holdt ved mindesmærket over Pantani. Her er stigningen næsten 18 %. Det er tydeligt at testkøreren har alvorlige problemer med sin 25 krans bagpå. Lance Armstrong har udtalt at netop denne stigning er den strappeste der findes fordi der ikke er nogen mulighed for pauser undervejs. Ruten er 172 km lang og 1900 højdemeter. Flotte billeder som understøtter rutens beskaffenhed på bedste vis og god underlægningsmusik.




Den fjerde tur foregår langs den fasionable Como sø og følger ruten fra de klassiske  Giro di Lombardia Gran Fondo. Ruten er 143km lang og på 1900 højdemeter. En fantastisk flot film med nogle flotte views ud over søen. Desuden et besøg ved den berømte kirke og cykelmuseum på toppen af Madonna del Ghisallo.
Ligesom Toscana ruten er denne sekvens forbilledlig optaget og med god underlægningsmusik.

DVD sæt 3:PINARELLO & CAMPAGNOLO (SPORTFUL)



Den femte tur er Gran Fondo Pinarello.  her cykler du i slipvinden fra Miguel Indurain og Michele Bartoli mens du drøejer ned mod Treviso ikke langt fra Venedig, Mange flotte passager på den imponerende vej som slynger sig ind og ud af de mange tuneller.  Slut dagen af med en glas lokalt Prosecco.



Den sidste etape er en rigtig klassiker GF Campagnolo (populært Sportlful) som går op og ned igennem de imponerende Dolomitter. Det var her at Tulio Campagnolo opfandt hurtigbespændet på den skæbnesvangre dag på Croce d’Aune.  Med  215 km og mer end 5000 højdemeter er den en sand mester at afslutte det italienske job med.. Imponerende billeder og flot underlægningsmusik.

Mine favoritter er blandt dette DVD sæt er  L’Eroica Cicloturistica i Toscana. Marco Pantani og CF Campagnolo og Como søen som en behagelig og smuk outsiter.

Konklusion.
The Italian Job er et imponerende DVD sæt som får en til selv  at cykle de steder. Etaperne er lange og bestemt kun for erfarne og meget øvede cyklister, men man kan jo tage dem i mindre bidder. Der er masser af god baggrundsinformation, kort og højdeprofiler og testkørerne man følger, kommer med masser af gode tips.

Vi giver sættet ud af fem cyklister.

Priser.
De tre DVD sæt  koster  51,99 £ inkl. forsendelse
De kan også købes hver for sig for 21,99 £.

Link.
Cyclefilm

Epic Rides

De fleste trænings CD jeg kender er temmelig kedelige. Ofte er billed kvaliteten og variationen af disse på en meget lavt plan. Anderledes er det med DVD er fra amerikanske Epic Rides som har specialiseret sig i udgivelse af træningsvideoer.

Først og fremmest er billedkvalitteten i top og der er gjort en del ekstra ud af at træningen hjemme foran skærmen ikke skal blive alt for kedelig.

Man kan vælge at købe programmerne som DVD eller downloade dem direkte fra deres hjemmeside.
Det sidste vil jeg kun anbefale hvis man har en hurtig forbindelse. De to filer fylder næsten 1 GB.

Afprøvning
De to træningsvideoer er fra Tuscon som ligger i Arizona.  Der er yderligere 4 ruter alle fra USA men flere er på vej.
Trænings videoerne  er rent manuelle, dvs du skal selv indstille evt belastning på kondicyklen. Det har den fordel at de kan bruges på alle typer udstyr.

For ikke at gøre det alt for kedeligt skifes der mellem fremadrettede views og bagudrettede, hvor man typisk ser sine medcyklister. Det hele underlægges af  musik med en rytme efter forholdene, for at holde gejsten oppe.

Når programmet startes vises først en profil af ruten og der
introduceres kort om i hvilket området optagelserne er fra. Samtidig introduceres din følgegruppe.

Træningsgpasset er opdelt i 3 eller 4 afsnit.
Først startes der med en opvarming på godt 10 min.
Herefter rammes den første stigning som typisk er på 15 til 20 min.

På skærmen kan man hele tiden se hvor længe der er til man rammer næste træningspas. En visuel graf viser hvor du er og hvad stignings procenten er og hvor langt der er igen.

Undervejs er der også nogle tekstblokke som orienterer sig om hvilken form for indsats, du skal bevare for at få det optimale udbytte.

Et typisk træningspas tager mellem 45 min og en time hvilket er tilpas for indendørstræning

Konklusion
Epic Rides er nogle rigtig gode og prisbillige træningsvideoer som kan anbefales som et godt supplement til indendørstræningen.
Billedkvaliteten er flot så man rent faktisk får lyst til at køre ruterne i virkeligheden.
Der er god variation i billedeklip som øger motivationen og den underliggende musik er med til at holde ens rytme oppe.

Pris 29,95 US dollar

Link
Epic Rides
You Tube Demo

Man kan ikke vaske een hånd

“Klikke-lik, klikke-lik sang min kilomtertæller hysterisk ned af de østjydske bakker.
Hvor skal do hen ?  Til Afrika.   Så skal du have en dram”

Sådan starter Thyge Christensen sin beretning om sin solo cykeltur ned igennem Europa og Afrika til Bukina Faso.  Et tur han gjorde på en cykel med tre gear som skulle skiftes ved at flytte kæden.

Fra start til slut bliver man fangen af en meget levende fortælleform kombineret med en god portion humor.

“Gao er ingenting. De ord står i en af de rejseførere jeg nåede at kikke i før afrejsen i Danmark.  Der er  ikke noget af interesse i Gao mener bogens forfattere. Og det er så sandt, som det står skrevet: Gao er ingenting. 
Hvis alså byens og flodens farve, hvis lyset og markedspladsens lugteog lyde ikke tæller med, ja, så er Gao ingenting. Hvis børnenes leg med hjemmelavede ståltrådsbiler mellem de rødbrune huse og solbrændt ler intet er, så er Gao ingenting. “

Dette udsagn fra bogen beskriver meget rammende Thyges holdning til det at rejse.
Bogen er bestemt ikke en typisk rejsebeskrivelse. Thyge tilhører den type rejsende som møder folk på sin vej på deres præmisser, fremfor som de fleste idag der kun er observerende. Siden sin store rejse har Thyge Christensen opholdt sig i længere tid i Bukina Faso og arrangerer også anderledes cykelture i området.  Han er endvidere en ivrig foredragsholder og medlem af Venskabsforeningen Danmark Bukina Faso.  

En absolut anbefalesværdig bog for cyklisten som kan lide en velfortalt og underholdede fortælleform, eller som måske selv vil prøve kræfter med cykling i Vestafrika, eller bare er nysgerrig på fremmede kulturer.  Man kan ikke vaske enn hånd er en af de bedste cykelrejsebekrivelser jeg har læst i mange år og det til trods for at bogen er fra 1984.

Forfatterens hjemmeside
Venskabsforeningen Danmark – Bukina Faso