CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kan cykelleasing være redningen for en presset dansk cykelbranche Kan cykelleasing være redningen for en presset dansk cykelbranche
Den danske cykelbranche har igen sovet i timen. Hollandske Swapfiets når milepæl: 100.000 kunder. Nu også med tre butikker i Danmark. Kan cykelleasing være redningen for en presset dansk cykelbranche

Som mangeårigt cykelmedie, er det trist igen at skulle se en handlingslammet dansk cykelbranche bliver overhalet indenom af fremsynede udenlandske aktører  som igen prøver nye cykelveje. Hollandske Swapfiets har sendt os denne pressemeddelse:

København den 14 marts 2019.  Interessen for det prisvindende hollandske cykelkoncept, Swapfiets, er større end nogensinde. Virksomheden vokser stødt og har nu nået 100.000 cykelglade kunder fordelt på fire lande og er dermed  verdens største abonnementsservice med cykler. I udgangen af 2017 havde Swapfiets 20.000 abonnementer og har siden hen vokset sig 5 gange større.

Swapfiets, som blandt andet er kendetegnet ved det karakteristiske blå̊ forhjul på deres cykler, blev etableret i 2014 af tre venner. De fleste cykelbrugere ønsker at have deres egen cykel, men vedligeholdelse og reparationer er ofte en hovedpine. De tre venner så derfor en oplagt mulighed for at dække et behov hos de mange cyklister i Holland. Udover at give dig din egen cykel, sørger Swapfiets også for, at den altid virker. Konceptet viste sig at være særdeles attraktivt, og Swapfiets har nu nået 100.000 kunder i fire lande (Holland, Tyskland, Belgien og Danmark).

Swapfiets leverer stærk vækst
Swapfiets er vækstet stabilt siden etableringen i 2014. Siden den første cykel blev leveret til en kunde i 2015, har konceptet været under stor udvikling; i testfasen udviklede Swapfiets selv deres egen kvalitetscykel i et simpelt design, men i 2017 blev der for alvor sat fokus på vækst, og Swapfiets ville ikke nøjes med operere inden for Hollands grænser. Steven Uitentuis, administrerende direktør i Swapfiets siger: ”Vi har nået en fantastisk milepæl med vores Swapfiets kunde nummer 100.000.” Swapfiets er nu repræsenteret i knap 50 byer og har vundet op til flere priser de seneste år, herunder ”årets start-up” i Holland kåret af Det Hollandske Institut for Markedsføring (NIMA).

Praktisk og nemt
Det er Swapfiets’ koncept, der er hovedårsagen til Swapfiets’ popularitet og firmaets enorme vækst. Cykelabonnementet sikrer nemlig, at man får en kvalitetscykel med syv gear, dobbeltlås, lygter og tyveriforsikring for et fast månedligt beløb på 175 kr. (150 kr. for studerende). Swapfiets adskiller sig fra andre cykelkoncepter bl.a. ved at sørge for, at kundens cykel altid virker. Hvis uheldet er ude, vil en ”swapper” (Swapfiets’ service-team) komme til kunden og reparere eller udskifte cyklen, hvor og hvornår det passer denne inden for et døgn. Derudover har Swapfiets også fysiske butikker, hvor man har mulighed for at få sin Swapfiets repareret på stedet med det samme.

Konstant udvikling men samme gode service
Det er altafgørende for Swapfiets fortsat at kunne levere den bedste service for deres kunder. Steven Uitentuis, administrerende direktør for Swapfiets, siger: ”Vores produkt og service er under konstant udvikling, så vi fortsat kan levere service til vores kunder, som er udover det sædvanlige. Lanceringen af vores app er også et godt eksempel på dette. Via vores Swapfiets app kan vores kunder i løbet af 20 sekunder planlægge deres eget ”swap”, hvis de har problemer med deres cykel. Derudover er vi også i gang med at teste nye cykelmodeller samt at udvikle en Swapfiets firmaaftale.”
Dit cykelabonnement, din Swapfiets.

Om Swapfiets
Swapfiets er sammensat af det engelske ord ”swap” og det hollandske ord for cykel,
”fiets”. Konceptet bag Swapfiets er særdeles simpelt g brugervenligt. For et fast
månedligt beløb på 175 kr. (150 kr. for studerende) får man som kunde en Swapfiets
kvalitetscykel med det ikoniske blå forhjul og syv gear. Abonnementet sikrer, at ens
Swapfiets altid virker, og reparationer samt al service er inkluderet i prisen.
Swapfiets differentierer sig fra andre cykelkoncepter, da man ikke længere skal bekymre sig om, at ens cykel går i stykker. Ydermere hvis man skulle være så uheldig at få sin Swapfiets cykel stjålet på trods af dobbeltlåsen, er man som kunde dækket af den integrerede tyveriforsikring og opkræves kun 450 DKK i selvrisiko, og indenfor 1 dag får man en ny Swapfiets – enkelt og enestående. Hvis der er noget galt med ens Swapfiets, kan man sende en sms, ringe eller bruge app’en, så sørger Swapfiets for at reparere cyklen, hvor og hvornår det passer inden for 1 dag.

Swapfiets er live i:
Holland: Amsterdam, Arnhem, Breda, Delft, Den Bosch, Den Haag, Ede, Eindhoven,
Enschede, Groningen, Haarlem, Hengelo, Leeuwarden, Leiden, Maastricht, Nijmegen,
Rotterdam, Tilburg, Utrecht og Wageningen.
Belgien: Antwerpen, Gent, Leuven og Bruxelles.
Tyskland: Berlin, Bremen, Brunswick, Cologne, Dresden, Freiburg, Göttingen, Halle, Hanover, Heidelberg, Karlsruhe, Kiel, Leipzig, Mannheim, München, Münster og Oldenburg.
Danmark: København, Århus og Odense.

Link

CYKELPORTALEN