CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Is og Grus Is og Grus
Nyt dansk cykelløb forkæler dig med masser af is, grus og oplevelser i det Nordsjællandske. Is og Grus

Er du mere til grus og søde sager, end grus og alkohol jf Jeroboam Gravel i Italien, behøver du ikke cykle længere væk end Nordsjælland. Tilmed har du hele foråret og sommeren til at cykle dig i form til hvad arangørerene kalder Danmarks Lækreste Cykelcrossløb.

Træningsindsatsen skal ikke kun koncentreres omkring kilometer i benene, men også træning af mavemuskler til store mængder flødeis. Cykelmotionister med en sød tand kender Hansen’s Is, der nu lancerer Hansen’s Cykelløb som det første løb nogensinde, der kombinerer 120 km cross-cykling med en ægte gastronomisk oplevelse. Løbet tager afsæt i den danske tradition for gode, rene råvarer cykelløb i flot natur.

Løbet tager dig gennem 120 km af Nordsjælland fordelt på grus, bløde singletracks og lidt asfalt mellem skove og stier. Løbet kan køres som et race med fast kæde, eller som slap tråd med en hånd på styret og selfiepinden i den anden.

Hansens Is kalder det Rouleur Cross og herved menes et ikke traditionelt cykelcross race, hvor du skal af og bære/løbe med cyklerne. Der cykles uden om mudder og trapper og sandbunker.

Hansens Cykelløb har både tidtagning, marshalls, opløb, masser af præmier og konkurrencer,  men det blot at gennemføre og nyde de lækre råvarer og den friske is er også en præstation.

Der er begænsede pladser pt. godt 199 tilbage. For de 550 kr løbet koster får du 120 km udfordringer på to hjul og Hansen Is ad libitum, væske og energi under hele turen samt grillbuffet efter mål med øl fra Herslev bryghus. Løbet foregår lørdag den 26 august kl 10.00 med start og mål hos Hansens Flødeis Landerslevvej 5, 3630 Jægerspris

Tilmelding og mere info

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN