CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Den nordlige italienske provins byder på næsten perfekte vilkår til cykelture

Toscana er overalt kendt for sin kunst, historie og smukke landskab. Men også for cyklister er det lidt af en paradis. På grund af det milde klima og et meget varieret landskab, er det muligt at finde udfordringer i alle sværhedsgrader. Fra de flade dale over det bakkede landskab til de rigtige bjerge mod nord.

Udgangspunktet
Den lille kurby Montecatini Terme ligger små 50 km fra Firenze i den nordlige del af Toscana tæt på bjergkæden Appenino. For cykelsports interesserede er det her at Rolf Sørensen har købt et gammelt landsted. Ellers er byen kendt som et gammelt kursted, med en mængde hoteller og kursteder.

Seje tøser og tunge mænd
Allerede første dag finder en lille gruppe cyklister sammen om at udforske lokaliteterne på to hjul. Stærke og svage sider viser sig hurtigt. På opkørslerne må de tunge vintertrætte mænd pænt vige pladsen for tøserne som i bedste Pantani stil nærmest flyver op af stigningerne. På nedkørslerne er det omvendt, den ekstra ballast og hovedet under armen kommer drengene til gode. Jo det er sandhedens time dette tidlige forår i Toscana.
Ved aftensmaden bliver der ivrigt drøftet kostvaner og livsstil, selvfølgelig over et par flasker rødvin eller tre, man er vel ikke fanatisk, og slet ikke når man kan nyde god Chianti.

Det skæve tårn i Pisa
En længere cykeltur i området kan f.eks. gå til Pisa og det skæve tårn. Egentlig lidt synd for Pisa at de har det tårn, for byen byder på masser af andre interessante ting, men det er det 300 år gamle tårn som folk valfarter for at se, og indrømmet, det er vitterlig skævt. Byggeriet startede allerede i 1173 og begyndte at hælde inden tredje etage var færdig. Alligevel forsatte man byggeriet som stod færdig i 1350. Hældningen er øget for nylig hvorfor tårnet er lukket for publikum indtil man finder en løsning. Ærgerligt det kunne have været sjovt at cykle rundt i det.
Fra Pisa er der ikke særlig langt ud til Livigno og Middelhavet, hvor man kan cruise ned af strandpromenaden, som på denne årstid er meget fredelig. I sommersæsonen er det en ren turistfælde.
På hjemturen kan man alt efter temperament cykle op over bjergkæden Monte Pisano hvorfra der er et flot panorama view, eller trille gennem tunnelen ved St. Giuliano og køre ind til Lucca og måske kikke lidt på bymuren. En anden spændende by i området ikke langt fra Lucca er den lille charmerende by med det lidt misvisende navn Monte Carlo. Placeret på en bakkeknold er der en flot udsigt over mod Monte Pisano. Inden man når derop skal der lige forceres en skrap stigning på 14 %. På den lille restaurant som knap har åbnet for sæsonen forsøger vi at nyde udsigten og en lokal øl mens barmutter har sit hyr med at styre junior, som lige har fået friske batterier i sin legebil, jagtende huskatten rundt mellem havebordene.

Firence og Siena

Er vejret ikke til cykling skal man besøge Firence. Hele den gamle bydel omkring floden Arno og den berømte bro Ponte Vecchio er lukket for al biltrafik. Er man til kultur er her nok at se på til en hel ferie. Men man kan jo passende benytte en cykelfridag til at nyde noget god Toscansk mad og kikke på livet i byen. Den imponerende domkirke med den enorme kuppel kommer man heller ikke uden om. Selv den dag i dag er det den højeste bygning i Firence. De ældste bygninger stammer helt tilbage fra 300 tallet. I Firence er scooteren det foretrukne transportmiddel, og alle steder står de parkeret, men hold kæft hvor de larmer. Italienere er verdensmestre i at larme.
På banegården får vi et glimt af den berømte Orientexpress, som er genoplivet og nu transporterer velhavende turister fra Paris til Istanbul og bl.a. gør stop i Venedig og Firence. De flotte dybblå vogne er et orgie i luksus.
Godt 100 km syd for Firence ligger den gamle middelalderby Siena, som er utrolig spændende. Hele den gamle bydel er centreret omkring den vifteformede Plaza del Campo. Ingen af gaderne er i plan, da byen ligesom Rom er bygget på 7 høje. Det meget fascinerende at gå rundt i de snævre gader og hele tiden få nye views ned til Torvet. Byen er også kendt for sit heste væddeløb, som afholdes hvert år i juli og august. Man ridder uden saddel og det stammer helt tilbage fra 1283. Vil man cykle til Siena og er til masser af stejle bakker, skal man køre af den gamle landevej 222. Det er en meget smuk tur som byder på det typiske Toscananske landskab med cyprestræer og vingårde.

Cyklens vugge
En anden oplagt cykeltur er til den lille bjergby Vinci, hvor multigeniet Leonardo da Vinci blev født. Borgen som er fra 1200 tallet er blevet restaureret og indrettet til museum, hvor man bl.a kan se en interessant cykelmodel. Leonardo går for at have opfundet cyklen og som bevis benytter man tegninger af en cykel fra 1400 tallet. Der er selvfølgelig nogle som har tvivlet på at han virkelig skulle have været 400 år forud for sin tid. Nogle påpegede at stilen ikke rigtig var hans. Den nyeste teori er at det skulle være en cykelinteresseret munk som under renoveringen af Lenardos værker i 60´erne skulle have lavet modellen. Så måske er Italien slet ikke cyklens arnested.


Fransecco Fondriest

På en af vore ture oppe i bjergene kom vi i snak med selveste Maurizio Fondriest lillebro, Fransecco Fondriest, som også er cykelrytter. Godt nok kørte han på en Fondriest cykel, men kunne det nu virkelig være sandt ? Vores medbragte Fondriest expert som ved mødet fik nye kræfter fik alle fakta ud af ham, bl.a. at han kendte Søren Lilholdt (importøren af Fondriest) og vi kunne få 10 % rabat på Fondriest rammer. Desuden syntes han det var flot at tøserne sådan cyklede, jeg tror han var lidt forelsket.

Bjergene
Påsken 1998 var ingen varmerekord, heller ikke i Toscana, selvom temperaturen nåede op på 18 grader når solen skinnede, vel og mærke i dalene. Oppe i højderne var det temmelig koldt, specielt når man kun havde sommergardaroben med og det begyndte at regne. Montecatini Alto er den gamle by som ligger oven for selve Montecatini. Herfra er der en flot udsigt ud over hele dalen. Gider man ikke cykle derop kan man tage den gamle tovbane.

Cykelcross
Fra Alto kan man cykle videre op i bjergene af små snørklede veje, men sørg for at have et godt kort med. Vores stifinder kom i hvert fald til kort da han med stor sikkerhed guidede os ind på en grusvej. Trods hans forsikringer om at være på rette vej var vi alligevel noget betænkelige. Stejle grusveje fyldt med flintesten, er ikke lige sagen på tynde racerdæk, så der blev trukket en del. Efter atter at være kommet ud på asfalt og på rette vej, troede vi endte vejen oppe i en lille bjerglandsby, hvor livets vante gang skam ikke lader sig påvirke af at nogle danske cykelturister aflægger visit. Jeg havde nær fået styrtbad da en gammel kone smed sit vaskevand lige ud foran mig, nå men jeg var jo stort set våd i forvejen.
Surt show, nu havde vi lige fået varmen af at køre opad, så nedturen var kold men det lykkedes at få lidt læ og varme bag en bus et stykke vej.
Lidt længere nede kom redningen en lokal bar. “Ahh” Grande Cappuccino og til de sultne pasta boulonaise.

Arrivederci Toscana

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN