CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Himmerland tiltrækker internationale cykelryttere til weekendens løb Himmerland tiltrækker internationale cykelryttere til weekendens løb
198 danske og internationale cykelryttere fordelt på 33 cykelhold sætter sig på lørdag den 27. april i sadlen for at køre Himmerland Rundt. Det... Himmerland tiltrækker internationale cykelryttere til weekendens løb

himmerland rundt 03

198 danske og internationale cykelryttere fordelt på 33 cykelhold sætter sig på lørdag den 27. april i sadlen for at køre Himmerland Rundt. Det store opbud af danske og internationale ryttere gør Himmerland Rundt til en af årets mest interessante cykelbegivenheder.
En slurk fra vandflasken og så af sted! På lørdag affyres startpistolen for tredje gang til et internationalt cykelløb i Himmerland – Himmerland Rundt. Løbet er en del af den nordjyske cykelweekend, som afvikles i store bededagsweekenden, hvor der også bliver trampet i pedalerne i Skive og Thisted.

Med tre Europatour-løb på tre dage på programmet får den internationale cykelverden for alvor øjnene op for Nordjylland. Himmerland Rundt har i år blandt andet formået at tiltrække samtlige danske og norske kontinentale cykelhold, så tilskuerne i vejkanten kan forvente et cykelløb på højt internationalt niveau med opskruet tempo og nervepirrende spænding. Med Den nordjyske cykelweekend bliver Himmerland og Nordjylland for alvor sat på det internationale cykelkort. Og der vil være masser af cykelfærdigheder at lure af fra vejkanten, hvis man følger løbet, for der vil være mange dygtige ryttere af international kaliber, hvis kræfter kommer på en hård prøve i løbet.

himmerland rundt 02

Ruten, som rytterne skal igennem, starter i Aalestrup lørdag klokken 12. Herfra går turen på de smalle og teknisk krævende veje rundt i det smukke himmerlandske landskab. Rytterne skal træde til i landsbyerne Gedsted og Farsø, da der skal køres flere omgange inde i byerne.

Vinderen af Himmerland Rundt 2013 bliver fundet på opløbsstrækningen i Aars, hvor der skal køres hele 9 gange op ad Himmerlandsgade i byens centrum.

Se mere på

CYKELPORTALEN