CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ofte forsvinder de store nyskabelser i myldret af blinkende lygter og skrigende reklamer.  Dette var også tilfældet med Clean Mobile som næsten forsvandt på den...

Ofte forsvinder de store nyskabelser i myldret af blinkende lygter og skrigende reklamer.  Dette var også tilfældet med Clean Mobile som næsten forsvandt på den netop afholdte Taipei Cycle Show.  En af grundene var sikkert at den lille kompakte enhed umiddelbart ikke ser ud af meget, men denne konstruktion fortjener afgjort opmærksomhed da den virker meget gennemtænkt. Clean Mobile er nu ellers ikke nogen døgnflue. De har eksisteret i mange år og har bl.a leveret elektriske løsninger til de tyske postcykler og bilindustrien. 

Harmonic Chain Drive et en kompakt, let og meget effektiv elektrisk krankmotor som er et godt alternativ til de eksisterende nav motorer.  Det som adskiller denne motor fra andre konstruktioner, er at den kan monters på et eksisterende standard kranksæt. Den almindelige krans afmonteres og erstattes af  Harmonic Chain Drive.  

Motoren har et drejningsmonemt på mere end 150 Nm – hvilket er afgørende for acceleration, hastighed og  cykling på stigninger.  Motoren er elektronisk styret så cyklisten har den samme kadance på 7o omdrejninger i minuttet, hvilket er den mest optimale for en gennemsnits cyklist.  Tyskerne har klogeligt nok valgt at patentere herligheden.

Teknisk data:

· Op til 1.200 Watt spidsbelastning

· 150 Nm drejningsmoment, perfekt til stejle skrænter accelaration

· Diameter af 150mm, passer perfekt i krank  (Størrelsen af ydre kæde ring)

· Let vægt (under 3 kg)

· Meget lavt støjniveau

· Passer med alle slags gear skift på baghjulet

· Lavt tyngdepunkt

· Høj betjeningssikkerhed &  lav vedligeholdelse

Der er endnu tale om en prototype, men det endelige  produkt bliver lanceret i forbindelse med Eurobike udstillingen til september.  Vi vil naturligvis rapportere mere til den tid.

Læs mere om Clean Mobile her.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN