CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Giant goes 27,5″ Giant goes 27,5″
Giant har som en af de første og største cykelproducenter taget konsekvensen af den nye hjulstandard for mountainbikes og vil fremover udelukkende tilbyde cykler... Giant goes 27,5″

Giant-27,5-02

Giant havde på demodagen inviteret pressen til præsentation af nogle af deres nye mountainbikemodeller naturligvis med den nye standard hjulstørrelse 27,5″.  Giant satser stort for den kommende sæson. Med mere end 40 nye modeller i den “nye” hjulstørrelse er det tydeligt at de tager 27,5 meget alvorligt.  Men det er ikke alt, cykelgiganten bekendtgjorde at på sigt vil de to andre størrelser 26″ og 29″ helt udgå af programmet.
Giant har sat sig grundigt ind i problematikken og har arbejdet på den nye serie af mountainbikes de sidste 2 år og som det fremgår af nedenstående er agumentationen for den nye standard iorden: 

Giant-27,5-02

Hvorfor 27,5″ ?
Giant hævder at det er en udbredt misforståelse at 27,5 teknologien skulle ligge lige imellem 26 og 29″  Vores undersøgelser viser at 27,5 faktisk har nogle af de bedste karakteristika både fra 26 og 29″ og det bestemt ikke giver et gennemsnit lige midt imellem. Mht vægt opfører en 27,5 sig mere som en 26. Den er let og hurtig.  Hvad effektivitet angår udkonkurrerer den 29″, så istedet  for at introducere et par enkelte modeller i den nye størrelse, har Giant så og sige startet helt forfra og lancerer helt nye modeller i samtlige serier.

Giant-27,5-01

Tre hovedgrunde
1. Lavere vægt.  27,5″ hjul er kun 5 % tungere end 26″ mens 29″ er 12% tungere. Den samlede cykelvægt er også tættere på 26″ end en tilsvarende 29″
2.  Større effektivitet. 27,5″ hjul accelerere mere som 26″ og udkonkurrerer 29″ noget sløve følelse.
3. Bedre kontrol.  Jo større hjuldiameter jo større kontaktareal. Et stort kontaktareal betyder bedre greb, acceleration,bremseevne og styreegenskaber. 27,5″ hjul har i praksis næsten samme kontaktareal som 29″.  Større hjul betyder større rammer med deraf  unødvendigt flex der giver dårlige køreegenskaber. En 27,5″ ramme flexer mindre end en 29″ ramme.

Giant vægt tabel

1.Vægt
Enhver rytter oplever to typer vægt som påvirker deres kørsel: den samlede cykelvægt og den roterende hjulvægt. Giant har kikket nærmere på hvordan disse to kræfter ved forskellige hjulstørrelser påvirker dynamikken i køreoplevelsen.

Den samlede cykelvægt: Sammenlignes vægten på identisk udstyrrede cykler med forskellige hjulstørrelser kan man se en udtalt vægtforskel.  Som forventet er en 26” cykel noget lettere end en 27,5 og meget lettere end en 29” Hvert gram sparer, gør dig i stand til at cykle hurtigere.

Hjul/dæk vægt: Den samlede vægt for 27,52 hjul med dæk og slange er kun 5 % større end et identiske hjul på 26” mens forskellen er 12 % større for et tilsvarende 29” hjul.

Giant effktivitets tabel

2.Effektivitet

Rollover: Ved øget hjuldiameter bliver vinklen mellem dæk og underlag mindre. Det opleves som en positiv egenskab. Et 29” hjul løber 14% mere effektivt over en genstand på 6 cm i diameter , end et tilsvarende 26” hjul. Til sammenligning løber et 27,5” hjul 9,8 % mere effektivt end et tilsvarende 26” hjul.

En anden måde at angribe problematikken på, er at analysere vinklen hvorpå hjulet rammer genstanden hvor 26” hjulet er lig x grader , 27,5” lig x -4 grader og 29” lig x -6 grader, så 29” klarer sig bedst, mens 27,5″ kommer lige efter med næsten samme ydelse, men uden vægt problematikken fra 29” hjulet.

Giant effektivitet acceleration tabel

Acceleration: Den største forbedring ved 27,5” frem for 29” er en hurtigere acceleration. Det opleves som det ryk rytteren oplever når han/hun trykker hårdt i pedalerne. Det er ikke kun påvirket af statisk vægt men også vægt fordelingen i hjulet.  Jo længere vægten er væk fra navcentret jo langsommere acceleration.

Så et 1000 gram 29” hjul vil accelerere langsommere end et tilsvarende 1000 gram 26” fordi den større hjuldiameter gør at den roterende vægt er længere væk fra navcentrum. Nøglen til bedre acceleration er at reducere vægten på fælg, eger, nipler og dæk.  Som man ser af tabellen er et 27,5” hjul kun 1,5% langsommere end et 26” mens et 29” hjul er 3,6 % langsommere end et tilsvarende 26” hjul.

 

Giant kontrol tabel

3. Kontrol

Greb: Jo større diameteren er på hjulet jo større kontaktareal på dækket. Et stort kontaktareal betyder bedre vejgreb som igen betyder bedre acceleration, bremseevne og styreegenskaber. Som man ser af tabellen har et 27,5″ hjul næsten samme kontakt areal som et tilsvarende 29” hjul.

Giant kontrol stivheds tabel

Rammestivhed: Vandret stivhed kan påvirkes af hjulstørrelsen. For at få plads til større hjul må rammen gøres større. Derfor har en størrelse medium 29” ramme større vandret flex end en tilsvarende medium størrelse 27,5” og 26” ramme. Yderligere flex tilføjes under kraftig antrit og styring omkring skarpe hjørner.

Ramme geometri: Jo større hjulet er jo sværere er det at optimere geometrien specielt på små rammer.  Når ramme størrelsen mindskes bliver styrrøret højere i relation til saddelhøjden. På 26” og 27,5” rammer er det et mindre problem.

Giant-27,5

Giant XTC 27,5 Advanced
Dette er Giant top-end hardtrail. Rammen vejer 1030 gram og den komplette cykel et stykke under de 9 kg.  Kulfiberrammen har oversize 2 styrfitting og indvendige kabelføringer og skjult saddelklampe.   Akslen kan skiftes mellem 142/135mm så man selv kan vælge.  En fjerlet XC hardtrail som kan komme op af det meste.

 

Giant Anthem Advance

Giant Anthem Advanced 27,5
Giant kalder selv deres Anthem for den mest alsidige mountainbike de har i deres program.  Geometrien er ændret med en lavere BB højde så den er blevet mere stabil i høj fart men samtidig også klatrer godt. Fjedersystemet er et tre delt system hvor der er monteret små lejer i omdrejningspunktet omkring fjederelementet for at tage de små ujævnheder.  Vægten for topmodellen ligger under de 10 kg. Der er 8 modeller i serien.  Cyklen har 100 mm vandring for og bag.  Kulfiberrammen har de samme features som hardtrailen.

Giant Trance Advance 27,5

Giant Trance ADvanced 27,5
Trance er en helt ny Endurance mountainbike som har hele 140 mm fjedervandring. Den har justerbar droppost på saddelpinden. En allround mountainbike som kører bedre jo stærkere man kører. (undertegnde er aldrig kommet så hurtigt ned af testtracket på demoday ruten)  Fås i 8 versioner både i aluminium og kulfiber

Vores korte prøveture i det sydtyske på henholdvis XTC og Trance bekræfter at Giant afgjort har fat i noget af det rigtige. Vi vender tilbage med en mere uddybende test af en af modellerne så snart de lander i Danmark.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN