CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Garmin® Nordics overtager officielt distribution, service og support for Tacx-produkter Garmin® Nordics overtager officielt distribution, service og support for Tacx-produkter
Tidligere i år meddelte Garmin Ltd. (NASDAQ: GRMN), at de havde underskrevet en endelig aftale om at opkøbe alle de udestående aktier i det... Garmin® Nordics overtager officielt distribution, service og support for Tacx-produkter

Tidligere i år meddelte Garmin Ltd.  at de havde underskrevet en endelig aftale om at opkøbe alle de udestående aktier i det hollandske selskab Tacx Onroerend en Roerende Goed BV (“Tacx”), der designer og fremstiller hometrainere, værktøj, tilbehør, indendørs træningssoftware og applikationer.

Fra den 1. august 2019 vil distributionen, service og support af Tacx-produkter i Norden blive håndteret af Garmin Nordic. Cycle Service Nordic (den tidligere distributør) vil kunne købe produkterne fra Garmin frem til den 1. oktober og sælge dem frem til den 15. november. Tacx-produkter vil fremover blive solgt gennem det nuværende forhandlernetværk og udvalgte Garmin-forhandlere.

Tacx har 50 års erfaring og er den førende producent på markedet. Virksomheden er mest kendt for sin innovative serie af indendørs cykeltrænere bl.a. NEO 2 og NEO Bike, der måler hastighed, effekt og kadence. Tacx-trænerne giver en realistisk og præcis kørselssimulering, som betyder at ryttere kan cykle under virkelighedstro forhold, uanset vejret. For at skabe den mest interaktive og medrivende indendørs oplevelse kan Tacx’s trænere kobles trådløst til populære træningsapps og hjælpe ryttere med at få mere ud af deres træningsprogrammer. Derudover tilbyder Tacx’ software træningsplaner, dataanalyse, film af landskab overalt på kloden, live-modstandere og meget mere.

”Tacx bringer en helt ny produktkategori ind i Garmins sportsportefølje, som udvider vores målgruppe til markedet for indendørs træning,” siger Cliff Pemble, Garmins administrerende direktør. ”Sammen med Tacx vil Garmin kunne tilbyde en problemfri, behagelig og motiverende indendørs og udendørs oplevelse for ryttere året rundt.”

“Vi takker Cycle Service Nordic for det arbejde, de har gjort, og vi er nu begejstrede for at få støtte fra en teknologifrontløber som Garmin,” sagde Koos Tacx, administrerende direktør for Tacx. “Med Garmins evner inden for produktudvikling og deres globale distributionsnetværk ser vi frem til at arbejde sammen for at gør vores indendørs træningsprodukter- og teknologier endnu bedre og udbrede dem til nordiske cyklister.

Om Garmin International, Inc.:
Garmin International, Inc. er et datterselskab af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN). Garmin Ltd. er baseret i Schweiz, og dets primære datterselskaber ligger i USA, Taiwan og Storbritannien. Garmin er et registreret varemærke, der tilhører Garmin Ltd. Alle andre mærker, produktnavne, firmanavne, varemærker og servicemærker tilhører deres respektive ejere. Alle rettigheder forbeholdes.

Links

CYKELPORTALEN