CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Følg Tour of the Alps fra Tirol til Italien Følg Tour of the Alps fra Tirol til Italien
De østrigske bjerge har gennem mange år været populære blandt både mountainbikere og landevejsryttere. Om sommeren strømmer gæster til for at opleve det kuperede... Følg Tour of the Alps fra Tirol til Italien

Et af de absolutte højdepunkter i 2017-kalenderen bliver Tour of the Alps. Løbet, som er en nyskabende afløser af det traditionelle Giro del Trentino, går gennem både Østrig og Italien. Løbet skydes i gang den 17. april i den østrigske fæstningsby Kufstein, og inden vinderen kåres i italienske Trento, hvor løbet slutter den 21. april, skal rytterne gennem fem etaper og i alt 831 kilometers kørsel i kuperet terræn. Allerede inden startskuddet for det første Tour of the Alps lyder, er løbet rangeret så højt, at nogle af de bedste professionelle hold har tilmeldt sig – især fordi Tour of the Alps er den perfekte forberedelse til maj måneds Giro d’Italia, der er verdens næststørste etapeløb.

TV2 Sport vil være på pletten med daglige transmissioner, så det bliver spændende at se, hvorledes de danske ryttere vil klare sig, når de på løbets 194 kilometer lange anden etape skal over Brenner-passet. Find flere detaljer om Tour of the Alps på www.tourofthealps.eu

Sagan, Froome og Fuglsang indtager Tirol
Kun ét trofæ inden fro cykelsporten kan i prestige måle sig med den gule Tour de France-førertrøje – nemlig den regnbuefarvede VM-trikot.

Ort:

I september 2018 samles den internationale elite i Tirol for at kæmpe om verdensmestertitlen, og løbet skal køres på en af cykelhistoriens mest krævende ruter. Det bliver med stor sandsynlighed bjergspecialisterne, som skal fordele medaljerne mellem sig, når der skal køres VM i landevejscykling i bjergene omkring Innsbruck næste år.
I dagene mellem den 22. og 30. september 2018 mødes verdens bedste junior- og seniorryttere for at kæmpe om medaljer i holdkørsel, enkeltstart og linjeløb. Det er tredje gang, Østrig afvikler VM i cykling, og denne gang skal Tirols hovedstad, Innsbruck, være værtsby for arrangementet, men også Ötztal, Alpbachtal-Seenland og Kufstein kommer til at lægge asfalt til en del af ruterne. Med Tirols smukke bjerge som baggrundskulisse er rammerne de smukkest tænkelige, når højdepunktet – det afsluttende linjeløb for mænd – afvikles om søndagen, og med 350.000 forventede tilskuere langs VM-ruten, håber arrangørerne på en fantastisk stemning. Læs mere om cykel-VM her https://www.tyrol.com/things-to-do/events/all-events/e-uci-road-world-championships

Et stort cykelmæssigt løft
Ud over VM i 2018 og dette års Tour of the Alps venter en lang række andre events i det bjergrige Tirol, og det kan tage pusten fra enhver blot at remse nogle af de forskellige arrangementer for 2017 op. Men sæsonen byder på løb som Arlberg Giro, Ötztaler Rad Marathon, Haute Route Dolomites, Schweiz Rundt, Tour Transalp samt Rad Marathon Tannheimer Tal. Og det er alle løb, som går gennem det cykelglade Tirol.

Både de mange arrangementer, Tirols traditionelle fokus på cykling samt ikke mindst det forestående VM har givet området et kæmpe løft. Man har investeret ikke mindre end 45 millioner euro i at forbedre vejnettet, anlægge mountainbike-spor i terrænet og etablere nye cykelstier, og Tirol fremstår nu som et sandt cykelparadis med utallige muligheder for turister og ryttere af enhver slags.

Noget for enhver
Mens mountainbikere kan udfordre Tirols 5.300 kilometer spor, har landevejsryttere et rutenet på hele 3.800 kilometer til rådighed, så uanset om man er til vilde downhill-nedfarter ad smalle single-tracks, hyggelig familiekørsel i dalene eller stejle opkørsler på serpentinervejene, finder man det i Tirol.

Kan man ikke få nok af adrenalinfremkaldende action, er der i år premiere på Gravity Mountainbike Festival Crankworks. Arrangementet, der er det største af sin art i verden, afvikles mellem den 21. og den 25. juni 2017, hvor nogle af cykelverdenens største vovehalse sætter hinanden stævne. Omdrejningspunktet for de mange konkurrencer, der blandt andet tæller Downhill, Enduro, Slopestyle, Dualslalom og Pumptrack, bliver Bikepark Innsbruck. Også her udbygges de eksisterende anlæg, så Bikepark Innsbruck fremstår supertjekket – både når festivalens første deltagere suser ned over bjergsiden, men også senere, når sommerens cykelgæster får adgang til parken.

Trods de mange højtprofilerede events har man også fokus på familier, som sætter cykelturens samvær og naturoplevelse i centrum. Langs områdets floder og dale finder man de flade ruter, som alle kan klare, og her kan familier nyde de smukke naturscenerier uden at overanstrenge sig. Foretrækker man de lettere ture, lokker ruterne langs floderne Drau, Inn og Lech, og er nydelsen i højsædet, kan man koble sig på Via Claudia Augusta-turen. Her ligger en række spisesteder direkte ud til ruten, og der er god mulighed for at smage på områdets lokale køkken.

Læs mere om cykling og mountainbike i Tirol på www.visittirol.dk

Fotos: cykling og mountainbike i Tirol © Tirol Werbung

CYKELPORTALEN