CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

F’izi:k THAR F’izi:k THAR
THAR er en saddel specielt udviklet til brug på twentyniner mountainbikes som skulle kunne kompensere for den uheldige geometri denne ramme har. ... F’izi:k THAR

fizik-01

Det er ingen hemmelighed at twentyniner mountainbikes har en del problemer med hensyn til den rette ryttertilpasning.  Ændringer i rammegeometrien betyder ofte  lave sæde vinkler og længere overrør,  hvilket har en tendens til at at specielt små rytteres vægt flyttes længere tilbage i forhold til akselafstanden og påvirker styreegenskaberne i negativ retning.  Det prøver Fizik nu at gøre noget ved, med lanceringen af en 29″ specifik saddel kaldet THAR.

Unikke features
THAR har 25 mm længere rails end tilsvarende sadler. Det giver en samlet justerings længde på 95 mm. Det betyder at man kan flytte sadlen væsentligt længere frem. Ved at flytte sadlen længere frem kan man kompensere for den rette vægtfordeling, hvilket  betyde bedre klatre egenskaber og styring på forhjulet.  Altså en velafbalanceret køreoplevelse.

Justerbar komfort
Ud over dette findes der to indsatser i nylon så man kan justere komfortoplevelsen på sadlen.  Hard Insert er for den sports orienterede cyklist der godt kan leve med en hård og lidt ukomfortabel saddel mens  Soft Insert giver lidt ekstra komfort til din kræsne popo.

fizik-02

Sadlen kommer i to varianter:  k:ium rails i farverne sort eller sort/rød)  og med manganese rails  i sort/hvid.  Vægten er henholdsvis 195- og 225 gram. De vejledende danske udsalgspriser foreligger endnu ikke,  men de koster fra 99 til 129€.

Egentligt burde sådan et produkt være unødvendigt, da det prøver at kompensere for et produkt (29″ MTB’ en) som ikke er udviklet optimalt til alle ryttere.  For de brugere som oplever  disse problemer vil det være mere hensigtsmæssigt at købe en MTB i den rette størrelse (26 eller 27,5″)

Link

 

CYKELPORTALEN